GLOBAL POLITIK // ANALYSE – World Economic Forum samles i Davos med Donald Trump som årets største trækplaster og med stigende usikkerhed om forummets politiske gennemslagskraft. Kritikken af WEFs rolle, dagsorden og forhold til den globale magtudvikling er markant, også internt blandt deltagerne. “Arrangørerne har sat en dagsorden, der meget diplomatisk ikke direkte adresserer de virkeligt truende temaer såsom autoritære tendenser, opløsningen af international ret og ny imperialisme”, skriver Jakob Cold.
World Economic Forum (WEF) i schweiziske Davos afholdes i år fra den 19. til 23. januar. Som sjældent før står årets forum i krisernes tegn: Den regelbundne orden er under opløsning. Den ansvarlige stakeholder-kapitalisme med fokus på bl.a. miljø anklages for at være woke og ødelæggende for væksten.
Og internt har WEF i midten af 2025, efter påstande om personlig berigelse og seksuelt upassende opførsel, skilt sig af med Dr. Klaus Schwab, der lagde grundstenen til organisationen helt tilbage i 1971.
Når USA trækker støtten til det ene internationale fora efter det andet, herunder bl.a. WHO, så bliver Davos måske endnu vigtigere
Alt dette kommer oveni den velkendte kritik af elitisme, hvor milliardærer jetter ind i med et enormt carbonaftryk til følge og forstår hinanden alt for godt i uigennemsigtige processer. Ovenikøbet gæstes årets forum – ifølge dele af kritikken – af ”den orange folkeretskrænker”.
Relevansen af World Economic Forum
Spørger man årets hovedperson – Donald Trump – så vil han med garanti hævde, at WEF er relevant. Fordi han selv deltager, forstås. Og fordi han vil reorientere perspektiverne væk fra klima, gender og socialt ansvar til cool business og interessepolitik. Trump bliver ubestridt det største trækplaster.
Dertil kommer tunge profiler som Zelenskij, von der Leyen, den argentinske præsident Milei og over 60 andre statsoverhoveder. Alt sammen øger deltagerantallet. Sikkerhedsforanstaltningerne ligeså. Skarpskytter i hvide camouflageuniformer på snedækkede tage …
Dagsordenen og det usagte
Arrangørerne har sat en dagsorden, der meget diplomatisk ikke direkte adresserer de virkeligt truende temaer såsom autoritære tendenser, opløsningen af international ret og ny imperialisme. De fem hovedtemaer ligner i stedet tidligere års programmer med vægt på bl.a. nye kilder til vækst, investeringer i mennesker og skalering af ansvarlig innovation og lignende.
Der er ingen tvivl om, at WEF har været en ikke-statslig hovedaktør i promovering af koncepter for den i bred forstand bæredygtige stakeholder-kapitalisme
Denne kontinuitet og genkendelighed i dagsordenen er nok klog. Den vil også virke beroligende. Men den kan også føre til spørgsmålet, om deltagerne i 1.600 meters højde har tilstrækkelig jordforbindelse.
Elite, netværk og uformel magt
Spørgsmålet om de officielle temaer er de mest relevante må dog suppleres med det faktum, at WEF altid også har haft en funktion for uformel deling af viden og perspektiver samt knytning af nye forbindelser.
Og dette vel at mærke på allerhøjeste niveau. For har ens organisation først betalt de eksorbitant høje deltagergebyrer – eksempelvis 600.000 dollars for en strategic partner-billet for fem personer – så skal der meget ydmyghed til hos den enkelte for ikke at se sig selv som en del af den globale elite. Dette gælder også, selvom WEF de sidste år har givet fribilletter til udvalgte NGO’er og haft besøg af eksempelvis Greta Thunberg.
Og mon ikke der vil være rigeligt at tale om her i starten af 2026? Det er i hvert fald arrangørernes håb og forventning, når de har navngivet årets forum som A Spirit of Dialogue. Og måske med god ret. Mere end nogensinde – sådan lyder i hvert fald argumentationen fra WEF – er der derfor brug for et neutralt forum som WEF.
En uge før åbning af WEF regner arrangørerne selv med 2.500 deltagere, hvilket vil være noget under rekorden på ca. 3.000 deltagere, men vi får se. Alene Trump kan virke som en magnet, der fører til en del tilmeldinger i sidste øjeblik.
Om Trump vil bruge WEF som afsæt for lanceringen af et fremtidigt konkurrerende forum i USA, står endnu åbent. I givet fald vil det formentlig være på en destination med Trump-ejede hoteller. Spøg eller måske ikke spøg til side. Også kinesere og indere lurer på at udvikle formater, der kan konkurrere med Davos, og vel at mærke under deres egen kontrol. Ikke mindst det kinesiske silkevejsinitiativ har peget i den retning.
Har Davos gjort en forskel?
Kommer der nogensinde noget ud af disse træf for de rige og magtfulde i den allermest eksklusive ambiance? Spørgsmålet er fair nok, når man bare husker på, at WEF ikke har lovgivningskompetence, men snarere kan fremme fælles viden, perspektiver og koncepter.
Interessant nok har jagten på effekt altid været selve DNA’et i WEF. Mission Statement er netop Committed to improving the state of the world, og i 2020 udgav WEF “The Davos Manifesto”, som opdaterede dette princip med fokus på etik, ansvarlig skattebetaling, anti-korruption og menneskerettigheder i globale forsyningskæder. Og denne ambition er i høj grad fulgt op af kravet om målbarhed for den langsigtet ansvarlige kapitalisme.
WEF overser dog, at Trolddomsbjerget snarere end at være en optimistisk dannelsesroman er en ironisk fremstilling af, hvorledes patienterne højt oppe i bjergene og afkoblet fra realiteterne i stigende grad tiltrækkes af det irrationelle
Der er ingen tvivl om, at WEF har været en ikke-statslig hovedaktør i promovering af koncepter for den i bred forstand bæredygtige stakeholder-kapitalisme, herunder ikke mindst ESG – altså styring med parametre for Environment, Social & Governance.
I 1999 blev også FN’s Global Compact annonceret i Davos — verdens største initiativ for ansvarlig virksomhedsdrift, hvor virksomheder tilslutter sig principper om menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og anti-korruption. Året efter blev den globale vaccinealliance – GAVI – lanceret i Davos med Bill Gates som frontfigur, hvorefter der er vaccineret mange hundrede millioner børn. Og går man længere tilbage i historien, spillede WEF også en rolle i at samle nøgleaktører frem mod afslutningen af apartheid i Sydafrika.
Men i dag er denne ansvarlige stakeholder-kapitalisme kraftigt i defensiven: WEF, der i årtier er kritiseret af venstreorienterede for en elitær og uigennemsigtig maskering af den globale kapitalisme som påstået social og miljømæssig ansvarlig, presses nu også fra højre side af det politiske spektrum. Angiveligt skulle WEF have bedrevet en leflen for rød-grønne strømninger og ligestilles med EU-Kommissionen som et europæisk reguleringsmonster. Begge dele skulle skade vækst og velstand. Og kritikerne føler sig bekræftet af, at ESG på europæisk plan er nedskaleret kraftigt som led i bl.a. Mario Draghis regelforenkling.
Så var tingene alligevel lettere for 20-30 år siden: Muren var faldet, Zuckerberg ville demokratisere vores muligheder for at connecte og kommunikere offentligt uden at skulle passere en redaktions nåleøje, og Musk ville redde miljøet. Globaliseringen var win-win, interdependensen ville forhindre krige, outsourcing til Asien var hot, og i Davos kunne man udvide sit netværk med kinesere osv.
Forsvinder fortryllelsen på trolddomsbjerget?
På WEFs egen hjemmeside henvises som kulturel reference for, hvad Klaus Schwab har kaldt The Spirit of Davos, til Thomas Manns monumentalroman Trolddomsbjerget fra 1924. Den foregår på et lungesanatorium i netop Davos, der ikke kun i romanen, men også i realiteten tjente formuer på sygdommen før udviklingen af penicillin. Som sådan bliver figurerne og hændelserne i Manns værk en del af WEFs egen myte. Det gælder ikke mindst de undertiden 10 sider lange intellektuelle udvekslinger mellem den humanistiske opklaringsmand Settembrini og jesuitten Nafta med hang til dogmatisme og absolutte sandheder.
Om WEF også vil miste noget af sin fortryllelse, vil nu vise sig fra 19. til 23. januar
WEF overser dog, at Trolddomsbjerget snarere end at være en optimistisk dannelsesroman er en ironisk fremstilling af, hvorledes patienterne højt oppe i bjergene og afkoblet fra realiteterne i stigende grad tiltrækkes af det irrationelle. Dette giver udslag i bl.a. spirituelle seancer med ”ånden i flasken”, pistoldueller med døden til følge og den unge protagonist Hans Castorps frivillige stormløb ud i Første Verdenskrigs morderiske kugleregn efter syv år på sanatoriet.
Den tyske sociolog Max Weber skrev om verdens Entzauberung – altså at verden mistede sin fortryllelse pga. den fremadskridende rationalitet.
I givet fald vil det nok ikke være videnskaben og rationaliteten, der river fortryllelsens slør af WEF, men snarere kræfter, der minder om den mellemkrigstid, som Mann skrev Trolddomsbjerget i. WEFs egen ledelseskrise, hvor den ene af de to centrale bestyrelser fortsat ledes interimt efter Schwabs afgang, øger kun spændingen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og