Et spørgsmål om national identitet kan og må ikke nedkoges til et håndtryk

af i Danmark

KOMMENTAR – DF kommer nu med endnu et enøjet politisk forslag og vil gøre det til et krav, at man skal give hånd for at få dansk statsborgerskab. Det er jo en joke. Det er jo en kæmpejoke. 

Ens danskhed, ens loyalitet over for vestlige værdier, moral og ens sindelag kan aldrig, og må aldrig, reduceres til et spørgsmål, om du gør en bevægelse med din hånd. Danskheden defineres heldigvis meget bredere.

Du kan være dansker med CAPS LOCK uden at ville give hånd. Sagtens håbe på at Danmark vinder VM i fodbold med hele dit hjerte og hele din sjæl, eller være demokrat som kun de gamle grækere var det og elske alt ved dette sted i verden, uden at ville give hånd.

Hvis der er noget, der er udansk, er det netop mangel på rummelighed og mangfoldighed, mangel på humanisme, ønsket om at ville opdele alle i ”os” og ”dem” og gøre det at være dansk til noget eksklusivt.

Hvad bliver det næste? At man skal stå op til nationalsangen og klappe hælene sammen? Går den, så går den

Ordet ”dansk” burde slet og ret streges fra det partis politiske navn. Partiet står ikke for én eneste af de ting, der karakteriser det at være dansk og som jeg tænkte på, når jeg allermest savnede Danmark, da jeg i mange år boede i udlandet.

Hvis du er blevet disrespektfuldt behandlet, hvis du er blevet såret af et andet menneske eller af en myndighedsperson, skal du naturligvis bevare din ret til at udtrykke det på din måde, til at ytre det. Også nonverbalt eller ved ikke at ville give hånd. Dette er også en del af ytringsfriheden.

Jeg lærer selv mine børn at give hånd og bliver glad, når de husker det og sender dem et løftet øjenbryn, når de glemmer det. At give hånd er godt, ordentligt og høfligt. Men det er ikke dansk – og det er ikke udansk ikke at gøre det. At lære vores børn, at det er udansk, skaber en usund kulturel kløft mellem rigtigt/forkert, det er stigmatiserende og fremmedgørende.

Og hvad bliver det næste? At man skal stå op til nationalsangen og klappe hælene sammen? Går den, så går den. Den her adfærdsregulering og sindelagskontrol er én lang glidebane, som man først opdager, før det er for sent.

Foto: Beyondphilosophy.com

 

Poul Hauch Fenger er forsvarsadvokat, international menneskerettighedsadvokat, og Master of International Relations, fra Bond University i Australien. Poul Hauch Fenger har tidligere arbejdet som Associate Expert ved FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder i Genève med ansvaret for Asien og Stillehavet, som Rådgiver i EU på Balkan, i WHO og som Human Rights Officer i Malawi. Han har også været politisk rådgiver for den australske ambassadør og for Generalsekretæren i IRCT. Advokat Poul Hauch Fenger har ført en række større, medieomtalte sager i Danmark. Han vandt sagerne mod Dansk Folkeparti, hvor 15 nybagte danske statsborgere alle blev navngivet under overskriften "Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker." Poul Hauch Fenger er forsvarsadvokat i Danmarkshistoriens største straffesag, Christiania-sagerne, og har være advokat for flere danske dokumentarfilm. Han er brugt som gæsteforelæser ved internationale konferencer om menneskerettigheder og folkeret, som han underviser og er eksaminator i på Københavns Universitet. Privat elsker han mere end det meste at rejse (medlem af Travelers’ Century Club), og at spille squash og tennis, bl.a. med sin kæreste og 2 små børn. Poul Hauch Fenger skriver om danske og internationale retssager, menneskeret, og om humanitære og internationale forhold. Du kan læse mere om Poul på www.forsvarsadvokat.net / www.poulhauchfenger.dk


Skulle du have lyst til at donere til Pouls skriverier, er nummer til Mobilepay: +4526240622

Seneste artikler om Danmark