VL DØGNET 2026 // LEDELSE – I sidste uge var 926 topledere samlet til en konference om, hvordan man leder, når den regel-verden vi kender, er brudt sammen. POV International var med. Det handler bl.a. om at bygge scenarier, handle på ufuldstændig viden, være tæt på kunderne og sikre, at toplederne selv behersker AI.
For fire år siden indtrådte Elena Scaltritti i direktionen for den danske virksomhed Topsoe, som blev grundlagt under Anden Verdenskrig, den er blandt verdens førende producenter af katalysatorer, der fremmer kemiske processer.
I 2022 var den italiensk fødte kemi-ekspert og topleder igennem mange år med til at beslutte at etablere en ny fabrik i Herning. Den bygger anlæg, der ved elektrolyse fremstiller grøn brint med brug af vedvarende energi som sol og vind.
Geopolitiske spændinger, teknologiske gennembrud og stigende cybertrusler præger den verden, ledere skal navigere i
Baggrunden for at bygge den nye fabrik var, at EU i sin energipolitik har sat sig som bindende mål, at 42 pct. af den brint, som den europæiske industri bruger, skal være grøn i 2030.
Den 2,5 mia. dyre fabrik stod klar til at producere i slutningen af 2025. Men i april i år – kort tid efter, at Elena Scaltritti var tiltrådt som adm. direktør i Topsoe, besluttede hun at lægge den i mølposen. Der var ingen kunder. Topsoe tog en nedskrivning på tre mia. kr. og afskedigede 425 medarbejdere – mange af dem i Danmark.
”Nul procent. Så meget er der foreløbig blevet af de 42 pct, som EU har sat som mål,” fortalte hun et særdeles lydhørt publikum på 926 danske topledere. De var sidste onsdag samlet til VL-døgnet 2026 i Øksnehallen for at diskutere ”Frontlinje-lederskab” i en tid , hvor store geopolitiske spændinger, teknologiske gennembrud og stigende cybertrusler præger den verden, som ledere skal navigere i.
Putin undergraver den geopolitiske stabilitet – Trump smadrer den
Elena Scaltritti efterlyser stabilitet, forudsigelighed og politikere, hvis løfter og vedtagelser man kan stole på. Men hun ser ikke meget af dette noget steds i verden. Derfor må Topsoe for en tid koncentrere sig om sin kerneforretning med katalysatorer og få det bedst mulige ud af den.
Den verden af regelrethed, som hun efterlyste, har ellers eksisteret indtil for nogle få år siden. Og et lille land som Danmark har haft stor fordel af den. Nu er den under angreb.
Den kan ses som et hus, der er bygget af organisationer bag akronymer som Nato, EU,WTO, WHO, COP1 til COP30, OECD, IMF og andre.
Men i disse år undergraver Putin huset nedefra, mens Trump som den store smadremand ødelægger det udefra. Og ved siden af er Kinas XI ved at bygge et helt nyt hus af alliancer for samarbejde mellem lande i Asien, Afrika og Sydamerika. Europa er kørt ud på et sidespor.
Sådan har lederne reageret
Lederes fornemste opgaver at lægge en strategi for deres virksomheder, eksekvere på den og minimere de usikkerheder, der er i omgivelserne mest muligt. Men skal man tro organisation bag VL, som organiserer 109 Virksomhedsleder-netværk, har det aldrig været sværere end nu.
Ifølge en undersøgelse, som Anja Dalsgaard, tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjene FE og nu professor ved CBS, Handelshøjskolen i København, har forestået, er det meget forskelligt, hvordan danske virksomheder håndterer situationen. Det handler om styrke virksomhedernes robusthed, resiliens med et moderne ord, i en meget omskiftelig og uforudsigelig verden. Men hvordan?
Helt grundlæggende har næsten alle lederne har taget initiativer, der skal beskytte virksomheder mod cyber-angreb.
Mange har også lagt planer for, hvordan driften kan sikres i usikre rider – ikke mindst ved at gå forsyningskæderne igennem og f. eks sikre sig, at de har mindst to leverandører af vigtige komponenter. Det er til dels en lære fra Corona krisen, hvor det pludselig kneb med forsyningerne.
Og så er det naturligvis også enhver erhvervsleders opgave at være optimist og se nye forretningsmuligheder i den situation, der opstår.
Meget afhænger af virksomhedernes størrelse. De helt store danske virksomheder har en organisation, der kan analysere omverden, lave beredskabsplaner og håndtere et samarbejde med myndighederne, Det er virksomheder som Carlsberg, der har oplevet af få sine store russiske fabrikker beslaglagt af Putin, eller Molslinjen, hvor en af selskabets katamaranfærger forleden pludselig måtte dreje skarpt af fordi russiske skibe tilsyneladende ikke længere overholder internationale søvejsregler.
Gruppen af mellem store virksomheder er stærkt fokuserede på forsyningskæden, mens de mindre virksomheder fokuserer på at kunne opretholde driften for enhver pris. De har travlt i dagligdagen og kan ikke forholde sig til al den ”støj” de hører, når de åbner for radioen om morgenen.
Det handler om at være tæt på kunden
Skal man tro Topsoes adm. direktør Elena Scaltritti handler det om lede via scenerier. Grundideen er at man udarbejder tre til fem scenarier baseret på faktorer som økonomi, teknologi, lovgivning, kundeadfærd, konkurrenter og geopolitik og identificerer hvilke risici, der findes, hvilke muligheder, der opstår i situationen ,og hvordan virksomheden skal reagere. Disse scenarier opdateres løbende eller erstattes af andre. Pointen er, at virksomheden ved at have gennemspillet disse scenarier bliver bedre til at reagere på udviklingen – også selvom ingen af dem bliver til virkelighed. Ideen blev testet første gang i 70´erne af den hollandsk-britiskes oliegigant Shell, der kom ud af datidens energikriser bedre end konkurrenterne takket være bl.a. scenarieledelse.
Scenarier er noget især store virksomheder kan arbejde med. Men det er omvendt vigtigt, at arbejdet ikke overdrives. I en virksomhed som Ørsted, der arbejder med scenarier, hører man fra mellemledere, at de bruger meget tid på at give topledelsen input til scenarier – tid og opmærksomhed, der går fra den daglige drift og dermed rammer indtjeningen.
Britta Korre Stenholt, adm. direktør i Byggemarkedskæden Stark betonede vigtigheden af at kunne træffe beslutninger på grundlag af ufuldstændig viden. Det er nødvendigt i en tid, hvor verden hele tiden ændrer sig. Og i den situation skal man være tæt på kunderne. F.eks. ved i tide at advisere dem om forventede prisstigninger, når Hormuz-strædet lukkes.
Ingen topledelse uden AI-eksperter
Den helt store udfordring for de fleste virksomheder ligger i evnen til at bruge kunstig intelligens i forretningen. Ifølge CEO André Rogaczewski fra Netcompany, som optrådte på VL-døgnet, går AI-udviklingen ekstremt hurtigt.
Som eksempel pegede han på virksomhedernes finansfunktion.
”I erhvervslivet er vi vant til at operere med månedsregnskaber. De kommer som regel fire- fem uger efter afslutningen af en måned. For først skal tallene lige gøres op og sendes ind i økonomisystemet, så skal de afstemmes og kontrolleres. Men har du i dag en moderne AI-baseret økonomifunktion kan AI generere et månedsregnskab hver eneste dag. Du kan få en dagsrapport. Så er du opdateret.”
Som Rogaczewski formulerede det: ”AI kommer til at ændre alt, hvad vi arbejder med. Det 100 softwareprogrammører før kunne lave på en måned, kan nu laves af ti. Hvis man ikke forstår det nu, så sakker man bagud.
Læren er klar: Ingen gider betale leverandører for det, som AI kan levere hurtigere og bedre
Han nævnte et andet eksempel. Hans virksomhed havde eftersøgt to specialiserede programmører indenfor et bestemt område og bedt en headhunter hjælpe. Men via AI lykkedes det Rogaczewski selv at genere en liste i løbet af et par timer, som var bedre end headhunterens.
Læren er klar: Ingen gider betale leverandører for det, som AI kan levere hurtigere og bedre.
Hvad skal virksomheden så gøre? Ifølge Netcompany-chefen er det vigtigste, at der i hver eneste virksomheds ledelse er en person, som har et grundigt kendskab til, hvad AI kan gøre for en virksomhed.
Men hvor mange har egentlig det. Ved frokost og kaffebordene i pauserne var der en del af de 926 ledere, der vedgik, at det havde de ikke.
Men måske er der håb. Som Rogaczewski sluttede: “Gå nu hjem og brug AI selv til at lave nogle virksomhedsrettede tiltag. Få AI ind under neglene – og se hvad det kan. Så kan det være I forstår, hvor hurtigt udviklingen går og bliver i stand til at handle på det.”
Hvis du er interesseret i at læse flere artikler om dansk erhvervsliv, så følg POV’s erhvervsjournalist Carsten Steno her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og