USA // ANALYSE – Republikanske primærvælgere er blevet mere villige til at se bort fra Donald Trump, når de har lokale og gode grunde til at foretrække en anden linje. Et åbent oprør er det ikke endnu, men partiets base er stoppet med at rette ind automatisk, når præsidenten taler, skriver Annegrethe Rasmussen efter denne uges primærvalg.
Tirsdagens amerikanske primærvalg var lidt af et reality check for USA’s præsident – om end man retfærdigvis ikke kan vide, om han også opfatter det sådan.
Men tallene kan ingen løbe fra: I Florida tabte Catalina Lauf (anbefalet af præsidenten), som er tidligere rådgiver i handelsministeriet, til radiomanden Jim Schwartzel. I staten Wyoming tabte Trumps udvalgte og anbefalede guvernørkandidat, undervisningsdirektør Megan Degenfelder, med hele 15 procentpoint til delstatssenator Eric Barlow.
Mønstret peger på en ny tendens, som alle afgående præsidenter kender til: erosionen af magt i anden halvdel af ens sidste periode. Partiapparatet retter følehornene mod fremtiden
Ugen før tabte Trumps ven, tidligere CEO for sengetøjskæden My Pillow, Mike Lindell, kampen om nomineringen til posten som guvernør i staten Minnesota.
I det centrale Michigan tabte Trumps foretrukne kandidat, Amir Hassan, sit primærvalg til Kongressen. Tidligere i august tabte det republikanske kongresmedlem Andy Ogles sit primærvalg i Tennessee med syv procentpoint, selv om Trump kort før valget personligt havde støttet ham ved et livestreamet vælgermøde. I Iowa tabte kongresmedlem Randy Feenstra guvernørprimærvalget i juni, trods Trumps helhjertede opbakning.
I staterne Georgia og South Carolina har Trumps foretrukne guvernørkandidat også tabt.
Ifølge CNN’s optælling stemte omkring 300.000 vælgere i primærvalg, hvor Trump havde udpeget og anbefalet sin favorit, men blot 28 procent fulgte hans anbefaling.
Et tredje eksempel fra tirsdag fortæller en anden, mere subtil historie om, at præsidentens magt over partiets kernevælgere lige så stille er ved at rinde ud.
Det republikanske kongresmedlem Cory Mills tabte tirsdag sit primærvalg i Floridas 7. kongresdistrikt til udfordreren Ryan Elijah, som er en tidligere tv-nyhedsvært. Mills’ klare nederlag kom efter en bølge af personlige og juridiske skandaler, som endte med en undersøgelse i Kongressens etik-udvalg. Anklagerne spændte over seksuelle krænkelser og partnervold til overtrædelser af de amerikanske regler for kampagnefinansiering.
Sideløbende var der forlydender om en separat økonomisk undersøgelse fra det amerikanske justitsministerium. Hans kampagne blev yderligere svækket af et polititilhold udstedt af en dommer i Florida, efter en ekskæreste anklagede ham for at true med at lække intime billeder af hende.
Dertil kom en kritisk granskning af hans militære fortid og tildelingen af hans Bronze Star (en militær fortjenstmedalje, red.) samt trusler om udsættelse fra et luksuriøst penthouse grundet titusindvis af dollars i ubetalt husleje.
Vælgerne rettede ikke ind efter Trump, i stedet valgte Trump at følge partiets vælgere
Efter massive krav om at træde tilbage tidligere på året (også fra fremtrædende republikanere), tørrede Mills’ fundraising ud. Men præsidenten trak aldrig sin støtte tilbage, om end Trump hævdede på Truth Social, at han privat havde rådet Mills til at trække sig fra kapløbet. Men det skete vel at mærke først efter primærvalget, hvor Mills altså tabte.
Mills’ nederlag illustrerer ikke i sig selv, at de republikanske primærvalgsvælgere har vendt Trump ryggen. Ej heller er der tale om et åbent oprør mod præsidenten. Nederlaget skyldtes sandsynligvis udelukkende kandidatens egne massive svagheder.
Det interessante ved forløbet handler mere om, hvad der skete bagefter, hvor Trump straks skiftede hest og gav vinderen, Ryan Elijah, sin fulde støtte. Med andre ord: vælgerne rettede ikke ind efter Trump, i stedet valgte Trump at følge partiets vælgere.
Trumps magt er stadig enorm, men vælgerne retter ikke længere automatisk ind
Tendensen skal heller ikke overdrives. Trumps magt er fortsat enorm i partiet, og han vinder stadig langt de fleste af sine satsninger. Den Trump-støttede Byron Donalds vandt f.eks. uden besvær den republikanske guvernørnominering i Florida.
Han udraderede sine modstandere med et forspring på over 22 procentpoint til sin nærmeste konkurrent, viceguvernør Jay Collins, ligesom den tidligere formand for Floridas Repræsentanternes Hus, Paul Renner, heller ingen chance havde.
Men tallene peger ikke desto mindre ét sted hen – mod udgangsdøren.
Republikanske vælgere har i alt afvist 10 Trump-støttede kandidater til delstats- eller kongresposter i denne runde. Det er lige så mange som i 2018, 2020 og 2024 tilsammen, og kun to under rekordåret 2022.
Men i 2022 lå seks af de 12 nederlag i én delstat, nemlig Georgia, hvor partiets establishment gjorde oprør mod Trumps løgne om at have vundet valget mod Joe Biden i 2020. Derudover var Trump på det tidspunkt menig borger, ikke præsident, og dermed er det rimeligt at antage, at hans magt over partiet trods alt var mindre.
Trumps opbakning i befolkningen har aldrig ligget lavere
I år er nederlagene heller ikke koncentreret i én stat, men spredt fra Florida og Wyoming til Iowa, Minnesota over til South Carolina, og de har udspillet sig, mens Trump sidder i Det Hvide Hus med hele partiapparatet bag sig.
Det er også vigtigt at understrege, at der ikke nødvendigvis er tale om et oprør mod MAGA eller trumpismen som bevægelse. Ofte vælger vælgerne blot en anden konservativ, de anser for stærkere, ikke en Never Trumper.
Men mønstret peger på en ny tendens, som alle afgående præsidenter kender til: erosionen af magt i anden halvdel af ens sidste periode. Partiapparatet retter følehornene mod fremtiden. Såvel kongresmedlemmer som senatorer ønsker at blive genvalgt og vil ofte sidde i årtier, mens præsidenter ikke kan sidde i mere end otte år i alt.
Og det faktum smitter af på de republikanske vælgere, som i disse primærvalg er begyndt at skelne mellem at støtte Trump og bare at marchere i takt og adlyde ham.
Trumps tryllestøv er ved at fordampe
Den seneste uges resultater efterlader et større spørgsmål, som vi først kan svare klart på om 74 dage – nærmere bestemt dagen efter midtvejsvalget den 3. november:
Kan republikanerne vinde et nationalt valg med den mest magtfulde mand i kulissen? Præsidenten er som bekendt ikke på valg ved et midtvejsvalg. Trumps magt over midtvejsvalget hviler på tre ben så at sige: evnen til at vælge kandidater, evnen til at mobilisere MAGA-vælgerne og hans effekt på de uafhængige svingvælgere. De tre komponenter bevæger sig ikke nødvendigvis i samme retning på samme tid.
Den større fare for republikanerne ved midtvejsvalget langt simplere: med høje mad- og benzinpriser og en fortsat Iran-krig i baghovedet er en reel risiko for, at mange af dem simpelthen bliver hjemme
Og dertil kommer, at Trumps opbakning i befolkningen aldrig har ligget lavere. Med en opbakning på blot 33 procent i den seneste Reuters/Ipsos-måling – den laveste i hans nuværende præsidentperiode – har Trump til en vis grad mistet grebet om nomineringerne, men han er samtidig forblevet tæt på uundværlig, når det gælder evnen til at mobilisere den republikanske kerne eller base.
Og sidst men ikke mindst, hvilket unægtelig komplicerer spillet, er hans lave popularitetstal endt som en klar belastning for republikanske kandidater, der har brug for uafhængige stemmer for at vinde.
Der er også tegn på svækkelse i en af de vælgergrupper, der ellers har været fundamentet under hans politiske koalition: hvide amerikanere uden en universitetsuddannelse.
CNN’s valganalytiker Harry Enten har påpeget et markant fald i Trumps opbakning blandt netop disse vælgere sammenlignet med tidligere i hans anden præsidentperiode.
Det betyder ikke nødvendigvis, at disse vælgere skifter parti og bliver demokrater. Den større fare for republikanerne ved midtvejsvalget er langt simplere: med høje mad- og benzinpriser og en fortsat Iran-krig i baghovedet er en reel risiko for, at mange af dem simpelthen bliver hjemme, især når Trump selv ikke står på stemmesedlen.
Nederlagene beviser altså ikke, at republikanerne har ”vendt Trump ryggen”, men de peger på en tendens, der kan vise sig at være afgørende for fremtiden: tryllestøvet er ved at være slidt – partiets vælgere er ved at opdage, at de kan sige nej til ham.
Følg med i amerikansk politik – læs korrespondent Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og