
POV International er glade for at kunne præsentere Lars Tvede, en garvet samfundsdebattør og iværksætter, der vil være en del af læserne bekendt fra talrige tv-optrædener, bøger og interviews i flere medier. Vi vil fremover bringe Lars’ bud på samfundsudviklingen i form af blogposter om politik og økonomi set både i et nationalt og et internationalt perspektiv. Men før vi kaster os ud i det, skal Lars have lov til at præsentere sit udgangspunkt. Det gør han nedenfor.
Min politiske holdning i en sætning: Jeg mener, det sublime i verden kommer af spontanitet, frivillighed, decentralisering, åbne netværk og græsrødder – IKKE af metodestyring, tvang, centralisering, protektionisme og pyramidestrukturer.
Og med lidt flere ord på:
1. I Alternativet, som jeg opfatter som irrationelle ressourcepanikere, tror de, moderne samfund er ved at løbe tør for ressourcer, selv om præcis det modsatte bevisligt sker. Årsagen til, at ressourcer således faktisk bliver stadigt billigere og rigeligere er, at vi i Vesten har formået at overgå fra at være en råvarebaseret til en innovationsbaseret civilisation. Ingen anden civilisation har i nær samme grad opnået dette.
2. De vigtigste årsager til civilisationers sammenbrud er ikke ressourcemangel, men derimod selvmord via overdreven centralisering, overinstitutionalisering og brandbeskatning.
Kollektivister anskuer verden som en statisk tilstand i stedet for som en dynamisk proces. Derfor prioriteter de tvang og omfordeling over frivillighed og vækst. Og dette er hovedårsagen til, at stærk kollektivisme bevisligt altid skaber stagnation eller fattigdom
3. Decentralisering fremmer innovation og giver tillige vigtig mulighed for at “stemme med fødderne”. I decentrale samfund følger pengene borgerne i stedet for institutionerne, så borgerne frit kan vælge service udbydere, der til gengæld frit kan vælge, hvordan de vil tiltrække kunder.
4. Tilsvarende giver liberale, decentrale samfund mulighed for at vælge bopæl i mange alternativt indrettede nærsamfund, der konkurrerer. Husk at et liberalt samfund giver plads til eksempelvis marxistiske enklaver, hvorimod et marxistisk samfund ikke tolererer liberale enklaver.
5. Vestlig civilisation institutionaliserer i disse tider et gigantisk Karpman-spil, hvor befolkningen via statens indsats destruktivt og i stadigt stigende grad opdeles i krænkere, ofre og reddere. Der er her en tydelig analogi til det destruktive spil, den katolske kirke gennemførte i Middelalderen, og som næsten dræbte Vesten, indtil protestanterne satte ind.
6. Kollektivister anskuer verden som en statisk tilstand i stedet for som en dynamisk proces. Derfor prioriteter de tvang og omfordeling over frivillighed og vækst. Og dette er hovedårsagen til, at stærk kollektivisme bevisligt altid skaber stagnation eller fattigdom.
Liberale, decentrale samfund giver mulighed for at vælge bopæl i mange alternativt indrettede nærsamfund, der konkurrerer. Et liberalt samfund giver plads til eksempelvis marxistiske enklaver, hvorimod et marxistisk samfund ikke tolererer liberale enklaver.
7. Kollektivister tror meget på, at man skal løse problemer ved at donere penge. Liberale tror mere på at løse dem med incitamenter. Med andre ord, kollektivister vil give den sultne en fisk, og liberale vil give ham en fiskestang.
8. Kollektivister tror meget på centralisering og metodestyring, hvorimod liberale foretrækker decentralisering og markeds- eller målstyring.
Jeg har skrevet en artikel i det gode blad Tid & Tendenser, som forklarer ovennævnte lidt bedre. Artiklen kan downloades her.

Topfoto fra Lars Tvedes artikel i Tid & Tendenser, omtalt ovenfor. Den indsatte video stammer fra Lars Tvedes TED-talk: “How to kill creativity.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.