Økologi

Mette Bærbach Bas: Hvor er økologien i Udkantsdanmark?

i Danmark/Debat af
UDKANTSDANSK#5 – Idéhistoriker Mette Bærbach Bas flytter sin familie fra Gellerups ghetto til Mollerup på Mors. POV følger familiens udvikling fra byfolk til bondeknolde og sætter spot på fordomme og fakta om Udkantsdanmark. Denne gang skal det handle om økologi. Eller manglen på samme.

Noget af det første, jeg ikke kunne finde nok af på Mors, var økologi. Jeg er tilflytter fra Brabrand i Aarhus og har været vant til at handle i City Vest i Gellerup, hvor øko-udvalget er både stort og tilgængeligt.

Jeg kunne finde alle dagligvarer i en økologisk og bæredygtig udgave – blot ikke sovsekulør af en eller anden grund. Men på Mors er sovsekulørens ikke-økologiske beskaffenhed ingen undtagelse. Den er reglen.

Da jeg flyttede til udkanten, blev jeg ærlig talt lidt overrasket over, at der ikke var en øko-gårdbutik ved hvert landevejssving og små nuttede grise, der boltrede sig på grønne marker

Som den dygtige udkantsdansker, jeg gerne vil være, køber jeg ind så lokalt som muligt. Det betyder, at jeg handler hos Min Købmand i Vils.

Det er en udmærket og nyrenoveret købmand, men dens udvalg af økologi er imidlertid begrænset. Man skal se godt efter for at finde de røde Ø’er på prisskiltene. Det gælder alle de lokale købmænd rundt om på øen.

Når købmandens udvalg ikke rækker, har jeg en række dagligvarebutikker i Nykøbing Mors at vælge imellem. Her er udvalget af øko-produkter større, men ikke så stort som i de tilsvarende butikker i Aarhus.

Det bekræfter den generelle antagelse om, at økologi er et storbyfænomen. Men hvordan kan det egentlig være?

Mors er for god til økologi

Jeg har spurgt et par lokale landmænd om deres holdning til økologi, og om hvorfor der ikke er ret mange økologer er på øen. Det undrede mig nemlig, for de seneste mange års øko-branding har sat nærmest lighedstegn mellem økologi og Udkantsdanmark. Tænk bare på Thise Mejeri og alle økologiske æg og pølser fra lokale gårde rundt om i landet, der har fundet vej til køledisken.

Så da jeg flyttede til udkanten, blev jeg ærlig talt lidt overrasket over, at der ikke var en øko-gårdbutik ved hvert landevejssving og små nuttede grise, der boltrede sig på grønne marker.

Ud fra mine landmandssamtaler viser det sig, at manglen på økologer på Mors hænger sammen med, at den fede, gode morsingensiske jord giver så godt et udbytte med konventionel landbrug, at det ikke kan betale sig at drive økologisk landbrug her. De økologiske landmænd på øen kan tælles på en hånd. Kan det mon også være en forklaring på, at økologi ikke er top of mind hos morsingboerne?

Da jeg boede i storbyen, kunne jeg godt finde på at skamme mig lidt, hvis alt i børnenes madpakker ikke var øko

Det kan jo også sagtens være, at mange egentlig gerne købe økologi på Mors, men hvis det ikke findes i butikkerne, vægtes det at købe lokalt over økologien. Dermed forbliver efterspørgslen på øko-varer lav.

Desuden er det min erfaring, at mange her i udkanten finder en masse andre måder at få deres forsyninger på end lige det lokale supermarked. Man skaffer måske en halv gris eller ko fra en lokal kvægavler, man henter grøntsagerne ude i køkkenhaven, eller man køber æggene ovre hos naboen, der holder høns. Og måske er det faktisk så simpelt, at folk i udkanten bare ikke helt køber den der med økologi?

”Hvorfor skulle jeg købe økologisk?”

Jeg spurgte en lokal landmand med malkekvæg om, hvorfor man ikke køber så meget økologisk på Mors. – Hvorfor skulle jeg købe økologisk? var hans reaktion – Fordi det er sundere, svarede jeg. – Hvordan er det sundere? spurgte han. – Fordi der er færre sprøjtemidler i økologiske produkter, svarede jeg. – Hvad er der i vejen med sprøjtemidler? ville han vide. – Det er farligt for kroppen, svarede jeg. – Hvordan ved du det? spurgte han så.

Der gik det pludselig op for mig: Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har ikke aktivt undersøgt, hvor skadelige sprøjtemidler er. Jeg ved ikke, hvor store mængder bruges i dansk konventionelt landbrug. Eller hvor meget der kan spores i kroppen. Eller om det overhovedet skader kroppen.

Jeg har bare en fornemmelse, en overbevisning om, at økologiske produkter er bedre, renere og sundere. Allerede som ung studerende købte jeg økologisk, når det kunne lade sig gøre. Det gav mig en følelse af at vælge min krop og miljøet til. Min helt subjektive erfaring med at købe økologisk er, at det smager bedre, og kvaliteten er højere. At det er lidt dyrere betyder blot, at jeg forbruger lidt mindre mængder.

Da jeg ikke kunne finde alle mine økologiske varer på Mors, især kød, begyndte jeg at se mig om efter andre muligheder. Jeg fandt en landmand på Thy med økologiske grise og en anden med økologiske køer, som også sælger økologiske kyllinger. Som det ser ud nu, vil jeg sikkert forblive en øko-forbruger, selvom jeg er flyttet ud af storbyen.

Byboerne bondefanges af økologi

Men jeg tager allerede lidt mere let på det. Da jeg boede i storbyen, kunne jeg godt finde på at skamme mig lidt, hvis alt i børnenes madpakker ikke var øko. Reklamerne og sundhedsguruerne fortalte mig jo, at økologi er det sundeste. Så slipper du for sprøjtegifte og tilsætningsstoffer – hvem vil udsætte sine børn for gift? Ved at vælge det røde Ø-mærke var jeg home free.

Måske tjener man mindre i yderområderne, men til gengæld har mange også markant lavere udgifter til f.eks. bolig og leveomkostninger

Måske forsøger vi i storbyen at opveje al den bilos og larm, vi udsætter vores børn for, ved at proppe økologisk mad i munden på dem. Det kan vi i det mindste kontrollere. Og så er der da det mindre gift at bekymre sig om og en lidt bedre samvittighed at læne sig op ad.

Men kan det så forklare det mindre behov for økologi på landet? Er det fordi man har så meget natur i forvejen og dermed plus på naturlighedskontoen, at man ikke behøver at gå op i økologi?

Dyrt at købe økologisk

På mine børns nye skole her på Mors er der madordning. Jeg gik ud fra, at madordningen i skolen naturligvis havde et af de økologimærker i bronze, sølv eller guld, som kommunerne tildeler daginstitutionerne og skolerne. Sådan var det jo i Aarhus.

Men det er ikke tilfældet, da det ville gøre ordningen dyrere. Skolen har valgt at prioritere, at alle kan være med i madordningen. Valget stod altså mellem økologi eller inklusion. Jeg synes personligt, at skolen har valgt rigtigt.

At gå all in på øko kan sagtens være et spørgsmål om penge og indkomst – at det simpelthen er for dyrt for nogen at købe økologisk.

Men omvendt kan man argumentere, at mange udkantsdanskere har lige så mange penge mellem hænderne som folk i de større byer. Måske tjener man mindre i yderområderne, men til gengæld har mange også markant lavere udgifter til f.eks. bolig og leveomkostninger. Så jeg tror, der må ligge noget andet bag. Noget, der handler om værdier og prioriteringer – og måske oplysning.

Udkantsdanskerne er bedre oplyst

Forklaringen kan nemlig udmærket findes i det faktum, at folk i udkanten rent faktisk ved, hvad det handler om, når man taler om konventionelt landbrug. Her er landbruget ikke en giftsprøjtende skurk, men et uhyre udbredt levebrød.

Man kan derfor sige, at udkantsdanskerne på mange måder er langt bedre oplyst, når det kommer til landbrugsproduktion, end folk i storbyerne. De er ganske enkelt nærmere kilden og har dermed en større berøringsflade med landbruget. Derfor bliver mange ting afmystificeret. Som f.eks. sprøjtemidler.

Udkantsdanskerne er på mange måder langt bedre oplyst, når det kommer til landbrugsproduktion, end folk i storbyerne

For byboerne er sprøjtemidler noget farligt – en usynlig, giftig fjende, som du for alt i verden skal undgå. I kampen mod denne usynlige fjende har du som forbruger kun ét eneste våben: at vælge rene produkter. Jo renere, jo bedre: 100% økologisk, vegetarisk, veganvenligt, glutenfrit, sukkerfrit, uden mælkeprodukter, uden tilsætningsstoffer, ikke testet på dyr, certificeret dyrevelfærd – ja, fortsæt selv listen…

Men ude på landet ser tingene anderledes ud. Konventionelle landmænd har truffet et fagligt funderet valg om at sprøjte, gøde og tilsætte. De ved, hvordan de behandler deres dyr, og de kan gøre rede for dyrlægebesøg og antibiotikaforbrug. Alle EU-regulativer overholdes, og de kender deres produkt. Hvorfor købe økologisk? De kan jo stå inde for deres egne produkter.

Så mens storbyboerne tager på udflugt til gårdbutikker, hvor de køber dyre økologiske specialiteter og ser bondegårdsdyr boltre sig på grønne og indbydende græsmarker, ryster udkantsdanskerne på hovedet og kan ikke få øje på argumentet om at betale ekstra for den samme vare, bare fordi den er påført et økologimærke.


LÆS DE ANDRE KLUMMER I SERIEN FRA MORS – FRA METTE BÆRBACH BAS:

Udkantsdansk: Flugten fra corona til Mors

Ny udkantsdansker: Jeg vidste ikke, at der var så kedeligt på landet

Mette Bærbach Bas: Tilflytter eller tilskuer i Udkantsdanmark?

Fordomme om Mors: Lutter indavl og idioter?

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned på Mors med sin tyrkiske mand. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Mette blogger om kulturmødet i hverdagen på www.kulturspejlet.dk, hvor du også kan melde dig på hendes nyhedsbrev og lytte til første kapitel af bogen Kulturspejlet læst højt af forfatteren.

Med klummeserien Hverdagsdansk og Udkantsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.