Misforstået kvotetænkning har skabt en række indholdstomme ministerier – alle befolket med kvinder. Man kunne uden de store problemer have gjort det anderledes.
Minister for offentlig innovation. Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde. Ældreminister. Tre ministerier uden reelt indhold. Eller i hvert fald uden indhold nok til at berettige oprettelsen af et selvstændigt ministerium. Alle befolket med kvindelige ministre.
Hvorfor? Fordi de tre partiledere, der i weekenden har forhandlet resort-delingen på plads, tilsyneladende med djævelens vold og magt ville op på, at de kvindelige ministre skulle udgøre en så stor del af det samlede antal, at man ikke kunne beskyldes for at negligere kampen for ligestilling. Anden forklaring er det umuligt at finde for oprettelsen af de tre indholdstomme ministerier.
Læg hertil at man vælger at nøjes med at udskille udviklingsbistanden fra Udenrigsministeriet for at kunne give det til endnu en kvinde: Ulla Tørnæs, der før har haft jobbet, som hun bestred på en måde, de færreste var imponeret over, for at sige det med jysk underdrivelse.
Man kunne have gjort så mange ting anderledes …. Men man(d) ville ikke.
Det er alt sammen udtryk for en forfejlet og misforstået kvote-tankegang og virker som en hån mod hele ligestillingen: ”40 pct. af ministrene er kvinder. Hvad forlanger I mere?”.
Jeg er ikke tilhænger af rigid kvotetænkning, hvor man for enhver pris skal have et vist antal kvinder i enhver sammenhæng. Evner og relevans bør i min optik altid veje tungere. Men skævvridningen af dette ministerhold er så stor, at det er grotesk. Og når man som i dette tilfælde har dygtige, kvalificerede politikere, hvorfor undlader man så at give tre af dem noget substantielt at arbejde med, mens den fjerde kun får den mindst mulige luns? Og som Ekstra Bladet har påpeget, er der ikke én eneste kvindelig minister i de fem vigtigste regeringsudvalg, hvor de afgørende beslutninger træffes.
Andre måder at opdele ministerierne på
Man kunne have delt ministerierne op på mange andre måder. F.eks. kunne man have genetableret Miljøministeriet, som Venstre slagtede til fordel for et ensidigt fokus på landmændenes interesser.
Man kunne have udskilt Europapolitikken i et selvstændigt ministerium i en tid, hvor der er hårdt brug for europæiske visioner og for at rette op på et EU, der er ved at kuldsejle.
Man kunne også have udskilt handelspolitikken i et selvstændigt ministerium i en tid, hvor globaliseringen og frihandel er ved at blive rullet tilbage, og hvor det er afgørende vigtigt for enhver regering at finde gode svar til de mange vælgere, der er bange for udviklingen, som de ikke føler har gjort dem noget godt.
Man kunne have delt Økonomi- og Indenrigsministeriet op i to.
Man kunne have skabt et selvstændigt ministerium for religiøse anliggender (kirkeministerium).
Man kunne have gjort så mange ting anderledes …. Men man(d) ville ikke.
Gode poster til nogle kvindelige ministre
Alt er dog ikke elendighed på den kønspolitiske ministerfront. Mette Bock brænder for både kultur og kirke og vil garanteret fylde posten godt ud. Det samme gælder for Merete Riisager på posten som undervisningsminister, hvor hun nu ironisk nok skal følge den skolereform, hun er indædt modstander af, helt til dørs.
Inger Støjberg har på regeringens præmisser gjort det godt som udlændinge- og integrationsminister og er et af regeringens stærkeste kort. Også Ellen Trane Nørby har vist sig som en driftssikker minister.
Men at gøre Thyra Frank til ældreminister er svært at tage alvorligt. Ganske vist fik hun heltestatus som leder af plejehjemmet Lotte, men det har efterfølgende vist sig, at hun efterlod en institution i et så stort kaos, som det har været mere end almindeligt svært at rette op på. Som medlem af Folketinget var hun helt usynlig, og trods et rigtig godt valg til Liberal Alliance formåede hun ikke at blive genvalgt. Hun er kun blevet taget med for at opfylde kvindekvoten og for at sikre, at Liberal Alliance kunne få seks ministerposter uden at tømme folketingsgruppen for meget for talent.
Topfoto: Lars Løkke Rasmussen, Anders Samuelsen og Søren Pape Poulsen har givet næsten halvdelen af de kvindelige ministre små og ligegyldige ministerier. Screendump fra regeringen.dk
Hvis du kunne lide artiklen, er du velkommen til at at donere et beløb til mig. Størrelsen bestemmer du selv. Jeg tager både MobilePay og Swipp på 20 74 68 44.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
