DEBATINDLÆG // KLIMA – Vi lever i en usædvanlig kold tid. I 90 % af jordens geologiske historie har det været (meget) varmere end nu. Jordens plante – og dyreliv, herunder menneskene, som kom ”Out of Africa”, er udviklet i de varme perioder, og har ingen problemer med at tilpasse sig et varmere klima. Et koldere klima, derimod – med 2 km is hen over København – vil være åbenbart forskrækkeligt. Et varmt, vådt klima med meget CO2 er godt for det meste og den eneste nettonegative eksternalitet er en stigende vandstand. Havene stiger lige nu med ca. 20 cm pr. århundrede. Ikke noget som helst reelt problem for rige og dygtige lande. Vi kan derfor roligt bruge løs af den lagrede solenergi i form af fossile brændstoffer, indtil andre energikilder om en passende årrække bliver bedre og billigere, skriver civilingeniør Karl Iver Dahl Madsen, der er en af initiativtagerne til foreningen, “Klimarealisme“.
USA’s Midtvesten har denne vinter været rekordkold. I bedste ”Newspeak”-stil bliver disse kuldehændelser brugt af klimalobbyen til endnu en gang at skræmme folk fra vid og sans. At tænke sig, koldt er varmt og varmt er koldt. Det er da klart for enhver?
Hvis man løfter sig lidt op over dagens dont og betragter verdens tilstand i et geologisk perspektiv, er det svært at tage al den ståhej alvorligt.
I den geologiske periode på 540 millioner år, hvor der har været højere liv på jorden og som derfor er relevant at sammenligne med i dag, og som kaldes fanerozoisk tid, har klimaet ændret sig dramatisk af helt naturlige årsager.
Kendsgerningen er, at vi i verden i dag lever i en meget kold tid – en mellemistid i en istid – og at det er 100 % sikkert, at hvis vi mennesker ingenting gør, vil gletsjerne om føje tid, i morgen, om 1000 år eller om 10.000 år, komme vandrende fra Sverige og lægge sig som et 2 km dybt isdække henover København, og inden jyderne glæder sig for tidligt, ligeledes henover Jylland.
I fanerozoisk tid har den globale temperatur svinget mellem to yderpunkter: istid & drivhus med en temperaturforskel på ca. 15-20 grader mellem de 2 yderpunkter. Der har kun været is ved polerne i højst en tredjedel af denne tid, og der ville derfor intet usædvanligt være ved, at isen ved polerne & Grønland ikke fandtes.
CO2-indholdet i atmosfæren har været 10-20 gange højere end nu
Den globale havvandstand har svinget voldsomt i denne periode. I den seneste istid var den mere end 100 meter lavere end nu, i de varme perioder var den op til 70 meter højere end nu. Jordens landmasser har svømmet kaotisk rundt i sit hav af basalt og har både været samlet i et stort kontinent: Pangaea, og som nu været fordelt på mange mindre kontinenter. I samme periode er jorden bombarderet med meteorer, udsat for udbrud af supervulkaner og af massive ændringer i solindstrålingen og den kosmiske stråling.
CO2-indholdet har været op til 10-20 gange højere end nu. Lige nu er atmosfærens indhold af CO2, som er det vigtigste næringsstof overhovedet for plantevækst, enestående lavt i geologisk sammenhæng, så lavt, at det begrænser planteproduktionen både som grundlag for mad og som grundlag for naturens mangfoldighed.
Selvfølgelig er det ikke særligt komfortabelt, at det bliver varmere i områder, hvor det allerede føles for varmt, men til gengæld er det på alle måder dejligt og nyttigt, at det bliver varmere i alle områder, hvor det nu er for koldt
Afbrændingen af den lagrede solenergi i form fossile brændstoffer har ikke blot sikret en næsten mirakuløs stigning i den globale produktion og levestandard, men har også forøget den globale planteproduktion med ca. 10 % til stor gavn for produktion af mad og tekstiler og for naturen.
I det hele taget er der dårligt belæg for de alarmistiske fremskrivninger, man ser fra IPCC og som ligger til grund for det globale klimapostyr. IPCC’s fremskrivninger baserer sig på matematiske modeller, hvor af 97% af dem regner alt for varmt, og overvurderer opvarmningen med op til en faktor 2. Og de har slet ikke kunnet forklare den opbremsning, der har været i opvarmningen i de seneste 15-20 år.
Men hvad værre er, er hele idéen om, at opvarmning som sådan er skadeligt, lodret forkert og savner erfaringsmæssigt grundlag. Mennesket er udviklet som et tropisk dyr. Med vores store tilpasningsevne har vi erobret alle klodens klimazoner, dog netop ikke polerne, som (endnu) er for kolde. Men vi elsker varme. Som danskere glæder vi os til at komme sydpå og til sommeren, og mange af os mistrives i de kolde, mørke vintre.
Varmen fordeler sig
Selvfølgelig er det ikke særligt komfortabelt, at det bliver varmere i områder, hvor det allerede føles for varmt, men til gengæld er det på alle måder dejligt og nyttigt, at det bliver varmere i alle områder, hvor det nu er for koldt, og det drejer sig om kæmpestore landområder i Sibirien, Canada og Nordeuropa.
Men heldigvis er den globale opvarmning meget lighedsorienteret, i det den fordeler varmen mere jævnt henover jorden. Det bliver ikke ret meget varmere, der hvor det i forvejen er varmt, men meget mere varmere, hvor det i forvejen er for koldt dvs. især på den nordlige halvkugles udstrakte landområder og ved nordpolen.
En anden og værre årsag er den indbyggede forvridning hos mange upraktiske universitetsforskere til altid at se de negative konsekvenser af en udvikling i stedet for de realistiske konsekvenser
Mekanismen er, at fordampningen ved oceanerne er en form for termostat, der sikrer troperne mod overophedning, og overskudsvarmen bliver derfor sendt nord- og sydpå mod polerne med hav-og luftstrømme.
Denne mere ligelige fordeling af temperaturen kan desuden være forklaringen på, at der ikke har været nogen tydelige ændringer i forekomsten af ekstreme vejrhændelser og at man heller ikke fremover ikke vil få væsentlige ændringer i ekstremhændelser, da det blandt andet er bratte temperaturforskelle, der driver disse hændelser.
Og endelig er det værd at bemærke, at målt på den væsentligste indikator for menneskelig velfærd, nemlig overlevelse, er ekstremvejr et mindre problem, som trods alt kun koster 26.000 mennesker livet om året, og dødeligheden er i øvrigt reduceret med en faktor 30 i forhold til for 100 år siden, fordi vi er blevet rige og dygtige nok til at sikre os med ekstremvejr. Det er nu kun meget fattige lande med ringe styreformer, der reelt er udsat for problemet, og det kan løses mange gange hurtigere og billigere ved en konkret indsats med varsling, diger og kystsikring, end ved at reducere CO2-udledningen.
Men hvorfor så al den ståhej?
En vigtig grund er vores allesammens indbyggede konservatisme og vanetænkning. Vi tror, at vi lever i den bedste af alle verdener med hensyn til klima. Og at det kun kan blive værre uanset om, det bliver varmere eller koldere eller vådere eller mere tørt. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Alene af den grund, at mennesker nu lever og trives fra Nuuk til Bangkok fra Saudi-Arabien, hvor der falder ca. 60 mm regn pr. år, til Bangladesh, 6.000 mm regn pr. år.
En anden og værre årsag er den indbyggede forvridning hos mange upraktiske universitetsforskere til altid at se de negative konsekvenser af en udvikling i stedet for de realistiske konsekvenser, som sagtens kan være positive. Og derfor er hovedparten af de rapporter, der er udarbejdet om konsekvensen af det kommende vådere og varmere vejr alt for pessimistiske.
Interessant nok viser de fleste af den slags rapporter, at klimaændringerne indtil nu har været netto positive for verdens velstand. Men, men, men siger rapporterne på et eller andet tidspunkt, efter 2, 3 eller 4 grader, må det gå det galt.
De konstaterede, men godt nok små globale klimaændringer, kan derfor overhovedet heller ikke ses på landbrugets udbytter, som stiger støt og uanfægtet på globalt plan
Det er der ikke noget godt empirisk belæg for, men er blot udtryk for en besværgelse. Hvis der havde været tænkende dinosaurer i kridttiden, hvor Polarhavet var 15-20 grader og Danmark oversvømmet af det tropiske Thethys hav, ville de have været meget tilfredse med deres klima. Hvad vi derimod ved med 100 % sikkerhed er, at en afkøling af jorden og medfølgende ny istid vil have dramatisk negative konsekvenser for jordens tilstand.
Denne forvridning skyldes dels, at mange forskere naturligt har det svært ved at kunne erkende, at det felt de arbejder med ikke, når det kommer til stykket, er særligt problematisk eller særligt vigtigt, men ligeledes at de er ude af stand til at forestille sig den omstillingskraft, der findes i praktiske erhverv, der lever af at forholde sig uden filter til den virkelige verden, og som derfor uden større problemer vil kunne tilpasse sig til et ændret klima, især hvis det er gunstigt i form af at blive varmere og vådere og mere næringsrigt for planterne.
Den danske produktion af mad og pelse kan sagtens tilpasse sig betydelige klimaændringer i varm og våd retning. Og ville ovenikøbet kunne drage fordel af det. Vi har allerede set denne tilpasning slå igennem, i det den varmeelskende majs (og som kuriosum vin) nu er en meget hyppigere afgrøde end tidligere. Majsarealet i Danmark er 10 doblet på 20 år.
Menneskene har mange problemer her-og-nu. Om det bliver lidt varmere og vådere om hundrede år er ikke et af de største, og vi løser det enkelt nok, hvis vi sætter fuld damp på den økonomiske vækst og den teknologiske udvikling
I sit elfenbenstårn betragter forskeren landmændene som uvidende bonderøve, der opgivende slår og ud med arme og ben, hvis klimaforholdene bliver ringere for de dyrkningsformer og organismer, der lige nu er lønsomme. I stedet skynder landmændene sig selvfølgelig at anvende (og udvikle) nye dyrkningsformer og organismer, der passer lige netop til det nye klima.
De konstaterede, men godt nok små globale klimaændringer, kan derfor overhovedet heller ikke ses på landbrugets udbytter, som stiger støt og uanfægtet på globalt plan, og som er den afgørende faktor for landbrugets produktivitet. I en sådan grad, at selv massive klimaændringers evt. negative effekt på få år vil blive opvejet af forøget udbytte. Godt hjulpet af, at den rigeligere forekomst af CO2 i atmosfæren er til stor gavn for plantevæksten.
Menneskene har mange problemer her-og-nu. Om det bliver lidt varmere og vådere om hundrede år er ikke et af de største, og vi løser det enkelt nok, hvis vi sætter fuld damp på den økonomiske vækst og den teknologiske udvikling. Men bliver det noget varmere, skal vi glæde os over det. Varm og rig er bedre end kold og fattig.
Karl Iver Dahl-Madsen er fhv. formand for Instituttet for Fremtidsforskning, fhv. formand for Dansk Akvakultur og fhv. medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse. Han er også fhv. afdelingsleder for afdelingen for akvatisk økologi på DHI, Institut for Vand & Miljø samt ekspert i modellering af akvatiske økosystemer.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
