HVERDAGSDANSK – Danskernes største udfordring i 2019 bliver at være tilfredse med tingenes tilstand. Det er nemmere sagt end gjort, for vi plages af en evig udviklings- og optimeringstrang, der sniger sig ind på os, når vi mindst venter det. F.eks. når vi børster tænder.
Det her lyder lidt skørt. Jeg fortæller det alligevel. I aftes, mens jeg børstede tænder, fik jeg den tanke, at man burde sætte sensorer på alle tænderne, så man kunne måle, hvor meget hver tand blev børstet.
Hvorfor egentlig ikke? Teknologien findes helt sikkert allerede, og så kan man sikre, at hver tand bliver børstet lige meget. Man ville kunne spotte sine blinde punkter, optimere sit børstemønster og i sidste ende undgå huller. Der vil måske komme slid på nogle af tænderne, men det ville sensorerne jo hurtigt opdage og justere i henhold hertil. Vi taler altså om den perfekte tandbørstning.
Midt i al min Ole Opfinder-begejstring glemte jeg rent, at jeg ikke har haft huller i mange år, og at jeg allerede er i tandlægens grønne gruppe. Altså kan jeg konkludere, at min tandbørstningsmetode virker efter hensigten. En optimering vil derfor være overflødig.
Der findes mig bekendt ikke nogen app, der kan tracke, hvor tilfreds du er i dag, og hvor du kan dele dine tilfredshedsfremskridt på Facebook.
Globaliseringen og de teknologiske fremskridt har gjort os i stand til at løse ethvert problem. Vi skoles endda fra barnsben til at tænke i løsninger og belønnes for at tænke ud af boksen. Det er vi stolte af i Danmark. Men vi overser, at vi lærer de små skolebørn at søge efter og fokusere på problemer. Vi lærer dem ikke at lægge mærke til alt det, der virker, og glæde sig over det. Vi lærer dem ikke at spotte den overflødige optimering – den, der giver stress og præstationsangst.
Hvad blev der egentlig af udtrykket: Don’t fix it if it ain’t broken.
I vores problemløsningsiver har vi skabt en ny samfundsdoktrin: Der findes ikke noget problem, der ikke kan løses. Det er rigtig fint – især hvis vi så bare kunne stoppe der. Men vi tager skridtet længere og begynder at finde løsninger på problemer, som reelt ikke er problemer. Vi vil tabe os, selvom vi har en sund og gennemsnitlig kropsvægt. Vi vil udelukke tidens såkaldt farlige fødevarer, selvom vi er sunde og raske. Vi vil tjene flere penge, selvom vi kan købe alt det, vi har brug for – og mere til.
Vi synes at være overbevist om, at vi altid kan få det bedre. Nævn et livsområde, og du kan finde alle informationer samt motiverende 10-trins-vejledninger på nettet til skabe vækst for netop det område. Men hvor er alle vejledningerne til at blive tilfredse med det, vi har? Hvor er hjælpen til at skære al den overflødige optimering fra?
At være tilfreds med det, vi har, og glæde os over de velsignelser, der er os givet, giver ikke point i det ekstroverte og eksponerende samfund anno 2019. Det er en skam. Forklaringen ligger nok i selve tilfredshedens natur, idet den er stillestående. Den er i modstrid med den menneskelige natur, som er udviklingsorienteret.
Din tilfredsheds fremskridt kan ikke måles og deles på samme måde som dine fitnessresultater eller din årsindtægt. Der findes mig bekendt ikke nogen app, der kan tracke, hvor tilfreds du er i dag, og hvor du kan dele dine tilfredshedsfremskridt på Facebook. Ikke desto mindre er det nok den færdighed, som vi vil få mest ud af at opøve, og hvor en optimering aldrig kan være overflødig.
Foto: Fairchild Air Foce Base.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her