Hvad sker der med vejret?

i Grønt/Viden/Videnskab af

KLIMA // BAGGRUND –  47,6 plusgrader i New South Wales i Australien. Minus 40 grader i Illinois i det nordlige USA – begge dele i januar 2019. Tørke i Californien – ekstreme mængder regn andre steder. Hvad sker der med vejret, og hvad er forskellen mellem vejr og klima? Det usædvanlige er først og fremmest, at svingningerne er voldsommere og forekommer hyppigere, forklarer geograf Inge Ambrosius. Men klimaet er en kaotisk størrelse, og den fortsatte opvarmning af atmosfæren og verdenshavene kan paradoksalt nok medføre, at det i fremtiden bliver koldere i bla. Danmark gennem en svækkelse af den såkaldte Grønlandspumpe. Læs mere om hvorfor og forstå det komplekse samspil, der former klodens klima (og vejret!).

I Danmark er vejret mere fredeligt og normalt. Vinteren har mest været den sædvanlige blanding af tåge, regn og blæst – ind i mellem med et hvidt drys.  Den har hverken været specielt mild eller specielt kold, men 2019 startede med to voldsomme storme efterfulgt af oversvømmelser.

Andre steder i Europa har derimod været ramt af ekstremt vejr. Alperegionen, specielt i Østrig har oplevet rekordagtige snemængder, og de fleste kan huske den forgangne meget lange, tørre og varme sommer, der gav skovbrande i Sverige. Vi fortrænger til gengæld nok den kølige, regnfulde og solfattige sommer i 2017.

Alt i alt kan man ikke fortænke mange i at stille spørgsmålet: Hvad sker der med vejret?

Endnu engang undlod præsidenten bevidst eller ubevidst at skelne mellem og vejr og klima og viste manglende forståelse for både global opvarmning og årsagen til kuldebølgen

Den voldsomme kulde i Nordamerika har endnu engang fået præsident Donald Trump til at ”efterlyse” den globale opvarmning, for som han sagde, kan folk ikke være udenfor i det “smukke Midtvesten bare nogle minutter”, fordi det var så koldt

I sit tweet den 28. januar lød det også, What the hell is going on with Global Waming? Please come back fast, we need you:

Præsidenten blev selvfølgelig gjort til grin på de sociale medier pga.  stavefejlen. ”Waming! Wake me up before you go go” – som da også blev rettet efterfølgende, hvilket fremgår ovenfor – og mere i den dur, men de mere seriøse kommentarer påpegede, at præsidenten endnu engang bevidst eller ubevidst undlod at skelne mellem og vejr og klima og derfor viste manglende forståelse for både global opvarmning og årsagen til kuldebølgen.

Tweetet er nok et forsøg på at være morsom og ikke alvorligt ment.

Han skriver det hver gang, det har været koldt i USA, men med Donald Trump kan man ikke være sikker. Han har jo også udtalt, at den globale opvarmning er et kinesisk fupnummer.

Forskellen mellem vejr og klima

Selvfølgelig kan det virke paradoksalt, at der forekommer ekstrem kulde, samtidig med at eksperterne advarer om, at det er ved at være sidste udkald, hvis vi for alvor skal bekæmpe global opvarmning.

Hvis man skal forstå udviklingen, må man først skelne mellem vejr og klima … Klimaet er det ”gennemsnitlige vejr” målt over 30 års perioder

I stedet skulle man måske mere konsekvent tale om at bekæmpe klimaændringer, det dækker alle de nævnte eksempler.

Hvis man skal forstå udviklingen, må man først skelne mellem vejr og klima. Vejret er situationen her og nu.

Jeg vil som geograf forsøge at forklare, hvorfor vejret er så koldt og omskiftelig i det nordlige USA, hvor der ventes temperaturstigninger på 20 – 30 grader (!) i løbet af februar, og hvordan denne ekstreme vejrsituation, på ingen måde afmonterer den globale opvarmning.

Vejret er situationen her og nu. I Danmark er vejret omskiftelig med  kølige somre og milde, fugtige vintre. Nogle somre er dog  varme og tørre, og indimellem er der hyppige snefald om vinteren, selvom egentlige isvintre efterhånden er yderst sjældne.

De statslige isbrydere har ikke været i aktion i Danmark siden vinteren 1995/96, og i 2013 blev de simpelthen nedlagt.

Klimaet er det ”gennemsnitlige vejr” målt over 30 års perioder. Der er forskellige måder at angive klimaet på. I Danmark anvender vi Vahls klimasystem, der inddeler jorden i fem klimabælter ud fra temperatur og nedbør. Det danske klima betegnes tempereret kystklima.

Hydrotermfigur for Danmark. (Gennemsnitstemperatur og gennemsnitsnedbør målt i perioden 1961 – 1990).

Man måler som sagt over 30 år. En sommer med tørke eller en isvinter ændrer ikke klimaet, men påvirker selvfølgelig vejrudsigterne. Vedvarende ændringer påvirker klimaet.

Der er intet nyt i, at klimaet ændrer sig, det nye er hastigheden og de voldsomme konsekvenser. Temperaturstigningen er heller ikke lineær. Det globale klima er et komplekst system, som ikke kun påvirkes af mængden af drivhusgasser i atmosfæren Der er varme og kolde år, men generelt er tendensen stigende

Hvis man ser på den samlede temperaturudvikling i Danmark i den tid, der er foretaget systematiske målinger, er det tydeligt, at det er blevet varmere. De røde år er varmere end gennemsnitstemperaturen for perioden 1981 – 2010, og de blå er koldere.

Og det er ikke kun i Danmark. Hele kloden bliver varmere.

Forstå det globale vindsystem

Der er intet nyt i, at klimaet ændrer sig på jorden, det nye er hastigheden, det sker med, og de voldsomme konsekvenser det har.

Jeg har tidligere skrevet om årsagerne til klimaændringer gennem tiden her i POV. 

Som det ses af nedenstående figur, er temperaturstigningen ikke lineær. Det globale klima er et komplekst system, som ikke kun påvirkes af mængden af drivhusgasser i atmosfæren, men også af f.eks. vulkanudbrud og solpletaktivitet.

Der er varme og kolde år, men generelt er tendensen stigende. På samme måde er temperaturstigningen ikke ligeligt fordelt på kloden, stigningen er størst i de arktiske områder, og der kan forekomme temperaturfald i nogle regioner, samtidig med andre har temperaturstigning.

Kilde: DMI

Der er lige nu koldere omkring de store søer i Nordamerika end i Arktis.

Og hvad er så forklaringen på det fænomen?.

For at forstå NAO, eller mere korrekt den nordatlantiske oscillation, må man forstå det globale vindsystem, der er den overordnede fordeling af høj- og lavtryk på jorden. Det globale vindsystem styrer jordens klima

Helt kort ‘NAO’ eller mere korrekt den nordatlantiske oscillation:

”… omfordeling af luft på stor skala i det nordatlantiske område. NAO defineres som forskellen i lufttryk mellem Azorerne og Island.” Kilde: Den Store Danske

Meteorologiske observationer gennem de sidste få århundreder, viser at temperaturforholdene i Sydvestgrønland og Nordvesteuropa ofte er modsat rettede. Når det er hundekoldt på Grønland om vinteren er det ofte relativt mildt og vådt i Danmark, og omvendt.

Dette forhold forklares af de overordnede fordelinger af atmosfæriske trykforskelle i Nordatlanten. Placeringerne af disse vejrmønstre er præget af en uregelmæssig periodicitet over få år til årtier. Dette mønster kaldes den Nordatlantiske Oscillation.” Kilde: Virtual Galathea 3.

For at forstå NAO må man forstå det globale vindsystem, der er den overordnede fordeling af høj- og lavtryk på jorden.

Det globale vindsystem styrer jordens klima, idet vindene fører store mængder af fugtighed fra havet ind over land og udjævner temperaturen ved af føre kold luft væk fra polerne og varm luft væk fra ækvator.

Det globale vindsystem. Kilde: DMI

Det blæser altid fra højtryk mod lavtryk.

Høj – og lavtrykkene omkring polarfronten kaldes dynamiske, fordi de ændrer sig i styrke og beliggenhed. Vindstyrken afhænger af trykgradienten (trykforskellen), jo større trykgradient jo kraftigere vind. Polarfrontens ”bølge” varierer efter trykkenes styrke.

I Atlanterhavet er der dynamisk  lavtryk omkring Island og dynamisk højtryk omkring Azorerne. Trykgradienten mellem disse ændrer sig over tid, og NAO beskriver ændringen i denne.Når trykgradienten er lille, betegnes situationen NAO-negativ. Når trykgradienten er stor, betegnes situationen NAO-positiv.

NAO er således en sammenkobling af forhold i atmosfæren og oceanet, der styrer vejrforholdene på den nordlige halvkugle.

NAO-negativ – vejret i forhold til normalsituationen. Kilde: Systime
NAO-positiv – vejret i forhold til normalsituationen. Kilde: Systime

Vejret er gået i hak

I en artikel i Berlingske Tidende forklarer meteorolog Peter Holst, hvordan den isnende nordamerikanske kulde og det milde vesteuropæiske vintervejr har sin oprindelse  NAO eller temperaturvippen, som han kalder det.

Han forklarer, at NAO har været positiv længe, og at der næsten dagligt er udviklet lavtryk over New Foundland i Canada. Det har været med til at fastlåse situationen med permanent kulde over Nordamerika og mildt og blæsende vejr fra vest i vores del af verden.

Fænomenet er ikke unaturligt eller for den sags skyld usædvanligt, men det specielle er, at situationen har været fastlåst i meget lang tid. Vejret er så at sige gået i hak. Det usædvanlige er hyppigheden og styrken. Det ekstreme vejr forekommer hyppigere

December 2018 var den mest stormfulde december, der nogensinde er officielt registreret i England. Energien i stormene bliver først og fremmest skabt af de enorme temperaturkontraster ude over Atlanten med usædvanlig varm luft og hav mod syd og iskold arktisk luft mod nord.

Fænomenet er ikke unaturligt eller for den sags skyld usædvanligt, men det specielle er, at situationen har været fastlåst i meget lang tid. Vejret er så at sige gået i hak.

I den samme artikel påpeger meteorolog Jesper Theilgaard, at der i det hele taget synes at være en stigende energimængder til rådighed i Atlanterhavet.

”Havvandet er varmere end normalt. Samtidig er omfanget af det arktiske havisdække overordnet set aftagende. Uden nødvendigvis at sige at det skyldes menneskeskabt global opvarmning, så påvirker det strømningsforholdene i hav og atmosfære og dermed lavtrykkenes rute.

De vejrfænomener jeg nævnte  i starten, er ekstremer, men de er ikke i sig selv unormale. Det er sommer og derfor normalt varmt i Australien i januar, og det er vinter på den nordlige halvkugle i januar, skovbrande sker hvert år både i Europa og i USA, og det blæser stort set altid i Danmark.

Det usædvanlige er hyppigheden og styrken. Det ekstreme vejr forekommer hyppigere.

I Danmark vil: ”en varmere atmosfære give flere ekstremer. På grund af den globale opvarmning forventer man, at frekvensen, effekten, udbredelsen og varigheden af varmeekstremer vil blive øget i fremtiden, mens forekomsten af kuldeekstremer samtidig vil mindskes. Vores analyse af temperaturekstremer i Danmark siden 1875 kan siges at være en bekræftelse af denne forventning i en regional målestok: Antallet af dage med kuldeekstremer er aftaget, mens antallet af dage med varmeekstremer er tiltaget. En varmere atmosfære medfører simpelthen flere varmeekstreme temperaturforhold, også i Danmark” Kilde: DMI.

Den fortsatte opvarmning af atmosfæren og verdenshavene kan paradoksalt nok på længere sigt medføre, at det bliver koldere i bla. Danmark gennem en svækkelse af den såkaldte Grønlandspumpe, der fører Golfstrømmens varme vand langt nordpå … Nordvesteuropa kan få det koldere, selvom jorden generelt bliver varmere

Et komplekst system, som kan føre til et koldere Danmark

Men, og der er et stort men, det globale klima er komplekst.

Et kaossystem er det blevet kaldt, og den fortsatte opvarmning af atmosfæren og verdenshavene kan paradoksalt nok på længere sigt medføre, at det bliver koldere i bla. Danmark gennem en svækkelse af den såkaldte Grønlandspumpe, der fører Golfstrømmens varme vand langt nordpå.

Golfstrømmen. Kilde: Videnskab.dk

Opvarmningen af atmosfæren betyderafsmeltning af polaris, og havet ved Grønlands østkyst bliver varmere og samtidigt mindre saltholdigt pga. tilførsel af fersk smeltevand. Saltholdigt og koldt vand er tungt og synker ned, mens ferskt og varmt vand er lettere.

Det kan bremse Grønlandspumpen, der får det varme vand i Golfstrømmen til at løbe mod nord.

En svækket Grønlandspumpe kan derfor betyde, at Nordvesteuropa får det koldere, selvom jorden generelt bliver varmere.


Topfoto: Pxhere

Jeg stammer fra Randers og er uddannet cand.mag i historie og geografi fra Århus Universitet i 1980, hvorefter jeg tog pædagogikum på Frederikshavn på gymnasium. Fra 1981 - 2006 underviste jeg på Aabenraa Statsskole og fra 2006 til 2016 på VUC Syd.

Nu skriver jeg især om klima og bæredygtighed og arbejder som frivillig
Jeg har boet i Aabenraa siden 1981, og privat er jeg gift og har tre voksne børn og fem børnebørn.

Seneste artikler om Grønt