Verden kan se frem til flere historiske oversvømmelser i stil med orkanen Harvey, der lige nu fremkalder død og massive ødelæggelser i Texas i USA. Men spørgsmålet om, hvorvidt den amerikanske præsident Donald Trump eller andre ”tror på ” klimaændringer, er meningsløst, for klimaet er ikke en religion. Det globale klima og de ændringer, der kan observeres, er komplekse, og det er relevant at spørge, hvad der er årsag til klimaændringer, herunder om klimaændringerne er naturlige, skriver geograf Inge Ambrosius, der gennemgår både baggrunden og de vigtigste mekanismer bag de forandringer, som vi alle kan mærke, men som de fleste ikke forstår.
Der er historiske oversvømmelser i Texas efter orkanen Harvey. Man fristes til at sige: ”Så kan de lære det, klimabenægterne”, men det ændrer nok ikke noget. Donald Trump sætter stadig ”America First” og trækker USA ud af Parisaftalen fra 2015 om begrænsning af udledningen af drivhusgasser, primært CO2. Aftalen er ”unfair” overfor USA og skal derfor ”genforhandles”, mener præsidenten som bekendt.
Og imens lider borgerne i Texas under, hvad der er endt som den alvorligste (og dyreste) vejr-katastrofe i det moderne USA’s historie. YouTube laver sin egen TV-dækning af udviklingen ved at samle op på de største amerikanske tv-stationers dækning – som man ikke ellers kan følge i Danmark. Man kan tjekke ind når som helst og se med her:
Det sidste har de andre lande vendt sig imod. Samtidig har flere amerikanske stater og storbyer samt en række store amerikanske virksomheder meddelt, at de vil arbejde for aftalen, så præsidentens beslutning måske ikke får så stor betydning for aftalens implementering, selvom udmeldingen har stor signalværdi.
Hvorvidt Donald Trump eller andre ”tror på ” klimaændringer, er meningsløst, for klimaet er ikke en religion
Donald Trump har indfriet et valgløfte, og det er blevet understreget, at debatten i USA, og til en vis grad også herhjemme, præges af stor uvidenhed om, hvad klimaændringer er, og hvad der forårsager dem. Journalister har således flere gange spurgt, om Donald Trump ”tror på” klimaændringer.
Det er nok de færreste, der, som Donald Trump (måske), mener, at den globale opvarmning er et kinesisk fupnummer, der er opfundet for at skade USAs produktionsvirksomheder.
Men spørgsmålet om, hvorvidt Donald Trump eller andre ”tror på ” klimaændringer, er meningsløst, for klimaet er ikke en religion. Det globale klima og de ændringer, der kan observeres, er komplekse, og det er relevant at spørge, hvad der er årsag til klimaændringer, herunder om klimaændringerne er naturlige, eller om Parisaftalen er for dyr og virkningsløs, som blandt andet Bjørn Lomborg argumenterer for.
Vås i debatten
Der bliver sagt ufattelig meget vås i klimadebatten. Det er selvfølgelig legitimt at mene, at Parisaftalen er utilstrækkelig eller for dyr, og at det ville være bedre at bruge penge på at bekæmpe følgerne end at forsøge at forebygge klimaændringer.
Men at påstå, at den globale opvarmning ikke eksisterer, at menneskelige aktiviteter er uden betydning, eller at der er stor uenighed blandt forskere om, hvorvidt den nuværende globale opvarmning er menneskeskabt, er simpelthen noget vås.
Problemet er, at mange journalister mener, at man skal dække begge synspunkter, hvilket betyder, at klimaskeptikerne, som er meget få, fylder uforholdsmæssigt i debatten, og at nogle journalister ligefrem tror, at skeptikerne kan have ret
Der er jo ingen, der mener, at flat earth-tilhængere skal deltage i videnskabelige diskussioner.
Men for at tage det sidste først, så er der ualmindelig bred konsensus (97 procent) blandt klimaforskere om, at den nuværende globale opvarmning er menneskeskabt.
Problemet er, at mange journalister mener, at man skal dække begge synspunkter, hvilket betyder, at klimaskeptikerne, som er meget få, fylder uforholdsmæssigt i debatten, og at nogle journalister ligefrem tror, at skeptikerne kan have ret.
Forklaringen kan også være, at mange journalister ikke skelner mellem videnskabelig konsensus og politisk konsensus. Videnskabelig konsensus er ikke et kompromis, der har opnået flertal ved en afstemning, men en generel accept af en videnskabelig teori som følge af fagfællevurderinger/peer review understøttet af data/forsøg.
Vejr og klima er to forskellige ting
Sommeren har været hundekold, og det har pjaskregnet, igen, igen. Thøger Larsens ord er lige så dækkende nu, som da han skrev dem i 1914, og jeg kan godt forstå, hvis en del danskere synes, at vi kunne have brugt lidt global opvarmning. Men hvis man skal forstå klimaændringer, må man skelne mellem vejr og klima.
Vejret er situationen her og nu. På vore breddegrader er vejret omskifteligt, nogle somre er varme og tørre (tænk bare 1992), mens andre er fugtige og kølige, som 1923, hvor Thøger Larsen igen sukkede efter sol og varme i Sommervise:
”Du danske Sommer, jeg elsker dig,
skønt du saa ofte har sveget mig.”
Og sommeren 2017 har globalt set været varm. I Syd– og Østeuropa har man været plaget af ekstrem hede. Andre steder er vejret mere stabilt, specielt omkring Ækvator, men der vil være variationer fx i antal tropiske orkaner, mængden af nedbør osv.
Klima
Klimaet er det ”gennemsnitlige vejr” målt over 30 års perioder.
Der er forskellige måder, at angive klimaet på. I Danmark anvender vi Vahls klimasystem, der inddeler jorden i fem klimabælter ud fra temperatur og nedbør. Det danske klima er tempereret kystklima:
Man måler som sagt over 30 år. En enkel sommer med tørke eller en isvinter ændrer ikke klimaet, men påvirker selvfølgelig vejrudsigterne. Vedvarende ændringer påvirker klimaet.
Klimaet er grundlæggende bestemt af breddegraden. Solens energimængde (indstrålingen) varierer efter breddegraden: jo tættere på ækvator jo mere direkte indstråling. Solen ”står højt” på himlen, derfor bliver det varmere, jo tættere man kommer Ækvator. Samtidig hælder jorden i sin bane omkring solen. Det betyder, at solhøjden og dagens længde varierer i årets løb. Lige omkring Ækvator er dag og nat altid lige lange, mens der er størst forskel på dagens længde ved polerne. Ved jævndøgn er dag og nat lige lange overalt på jorden.
Men også lokale forhold påvirker klimaet. København og Moskva ligger på samme breddegrad, så daglængde og solhøjde er ens, men i Moskva er vintrene koldere og somrene varmere end i København. Det skyldes, at København ligger ved vandet, mens Moskva ligger inde på kontinentet. Vand opvarmes og afkøles langsomt, og derfor udjævnes temperaturforskelle mellem vinter og sommer.
Himalaya-bjergkæden ligger væsentlig sydligere end Danmark, men der er altid koldt på toppen af bjergene, fordi temperaturen aftager med ca 1 grad C for hver 100 m, man kommer opad.
Drivhuseffekten
Jorden modtager ikke kun energi, den udsender også energi (udstråling). Faktisk mere end den modtager. Jorden modtager kun energi fra solen i dagtimerne, men udsender energi hele døgnet, og hvis der ikke var drivhuseffekt, ville jorden blive afkølet.
Drivhuseffekten betyder, at en række gasarter i atmosfæren virker som glasset i et drivhus: de lader sollyset trænge igennem, men holder varmen tilbage. Jo højere koncentration af drivhusgasser (”tykkere glas”), jo mere varme holdes tilbage. De vigtigste drivhusgasser er CO2 (kuldioxid), CH4 (metan), H2O (vanddamp), O3 (ozon) og N2O(lattergas) samt diverse industrigasser.
Drivhuseffekten er et eksempel på klimaets kompleksitet. Vanddamp er en drivhusgas, skyer holder på varmen, men skyer ”spærrer” også for en del indstråling og sænker derved temperaturen. Og jo varmere det bliver, jo mere vand kan fordampe, og dermed øges muligheden for skydannelse.
Klimaændringer gennem tiden
Klimaændringer er naturlige. Der har været perioder, hvor det har været koldere, og perioder, hvor det har været varmere, end nu:
Vi har kun præcise klimadata siden slutningen af 1800-tallet, men der er andet datamateriale, der kan bruges til at beskrive klimavariationer over lang tid. Ovenstående graf er således lavet ud fra iskernemålinger. Isen på Grønland er gammel, og geofysikere er i stand til præcist at måle temperatur og alder på isen i forskellig dybde. Geologiske fund kan også fortælle om klimaet. Kul er således meget gammelt organisk materiale (træ), og store kulforekomster indikerer, at der har været en rig vegetation og et varmt og fugtigt klima.
Som det ses på grafen, har det jævnligt været koldere end i dag. Den seneste istid ophørte for omkring 12.000 år siden, og hvis mønstret fortsætter, vil der komme en ny istid om ca 5.000 år.
Men også indenfor de enkelte varme- eller kuldeperioder har der været variationer. Når man zoomer ind på udviklingen siden sidste istids afslutning, ser temperaturvariationerne således ud:
Denne periode er kendetegnet ved, at vi kan supplere iskernemålingerne med arkæologiske fund og historiske beskrivelser. Vi ved, at havniveauet i Nordeuropa var højere i bondestenalderen end i dag, at vikingerne på Grønland dyrkede korn, og at de dyrkede vin i Danmark, så klimaet har været mindst været lige så varmt for 1000 år siden som i dag. Til gengæld ved vi også, at det var koldere i Europa i perioden fra omkring 1200–1700, (den lille istid). Det var i den periode, at den svenske hær besatte hele Danmark og belejrede København. Hæren kom sydfra og blev ført over de tilfrosne bælter i januar og februar 1658.
Forud for den franske revolution i 1789 havde der været misvækst i flere år pga. flere usædvanligt kølige somre. Det fik brødpriserne til at stige, og var medvirkende til at udløse revolutionen.
Hvorfor varierer klimaet?
Når solens lysenergi (indstråling) rammer jorden, omdannes den til varmeenergi, som jorden udsender (udstråling). Den globale temperatur afhænger af forholdet mellem disse.
Figuren viser strålingsbalancen, dvs. det teoretiske forhold mellem ind- og udstråling.
Påvirkes pilene, ændres forholdet, og jorden vil blive varmere eller koldere. Både naturlige og menneskeskabte forhold påvirker strålingsbalancen, nogle giver langvarige ændringer, nogle giver kortere ændringer.
Faktorer der påvirker indstrålingen (de gule pile):
• Jordens bane, hældning og position i forhold til solen ændres med langvarige og regelmæssige mellemrum (Milankovitch konstanten). Den er opkaldt efter den serbiske matematiker, Milutin Milankovitch, som i 1920’erne beregnede variationerne i solens indstråling. Det medfører den regelmæssige variation i lange kuldeperioder (istiderne) og kortere varmeperioder (mellemistiderne).
Milankovitch’ teori er for vidtløftigt at gennemgå her, men den er udførligt beskrevet her.
• Kosmisk stråling og mængden af solpletter (solpletteorien). Teorien, der oprindelig er udarbejdet af den danske astrofysiker Henrik Svensmark, påviser, at solaktiviteten (som bl.a. ses på antallet af solpletter) påvirker mængden af kosmisk stråling, der når ned til Jorden (idet solens magnetfelt afbøjer strålingen). Kosmisk stråling er nødvendig for, at vanddamp kan kondensere (samle sig til dråber / danne skyer), og en øget solaktivitet betyder mindre kosmisk stråling når jorden, og dermed færre lavtliggende (hvide) skyer. Færre lavtliggende (hvide) skyer betyder mindre refleksion af solindstrålingen, og dermed en øget temperatur på Jorden.
Sammenhæng mellem lave skyer og kosmisk stråling. (Bemærk at den røde kurve er ”vendt”) Kilde: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/svensmark-underbygger-sin-kontroversielle-klimateori
• Jordens overflade (albedo). For at opvarme jorden skal lysenergien omdannes til varmeenergi, men effekten afhænger af overfladen, jo lysere overflade, jo mere energi vil blive reflekteret uden at omdannes til varme. En overflades evne til at reflektere lys kaldes albedoen, og den opgøres i %. Nyfalden sne har en albedo tæt på 100, mens en hel mørk overflades albedo er 0. Et eksempel: Hvid havis smelter, og den mørke havoverflade blottes. Havoverfladen har lavere albedo end isen, den optager altså mere energi fra Solen. Og den optagne energi omdannes til varme. Dermed stiger temperaturen, så endnu mere is smelter, derved sænkes albedoen for et større område, og så bliver det endnu varmere.
• Vulkanudbrud. Ved vulkanudbrud udsendes store mængder støv og aske til den lave del af atmosfæren (troposfæren). Det kan mindske indstrålingen og sænke temperaturen. I 1783/84 havde den islandske vulkan Laki et meget langvarigt udbrud, der påvirkede vejret i hele Nordvesteuropa. På Island førte udbruddet til omfattende hungersnød, der kostede op mod en femtedel af befolkningen livet. Det anslås, at omkring 80% af fårene døde som følge af mangel på græs. Men også i resten af Nordvesteuropa var somrene udsædvanligt kølige de følgende år med stærkt nedsat høstudbytte.
Vulkanudbrud er samtidig et andet eksempel på klimaets kompleksitet. Ud over støv og aske tilfører et vulkanudbrud også store mængder CO2 og andre drivhusgasser til atmosfæren, hvilket øger drivhuseffekten og medfører opvarmning. Normalt vil vulkanudbrud dog kun påvirke klimaet kortvarigt.
Det er anderledes, hvis der er tale om en ”supervulkan”, et kæmpe magmakammer under jorden, der eksploderer. Askesøjlen vil kunne nå op i stratosfæren (60 km’s højde) og fuldstændigt blokere solens indstråling. Det samme fænomen kan ske ved et stort meteornedslag – eller en omfattende atomkrig. Og det betyder et kraftigt temperaturfald i årevis. Det har formodentlig været en kæmpemeteor, der gav det sidste skub til udryddelsen af dinosaurerne.
Ændret udstråling (de røde pile):
• Naturlig drivhuseffekt. Hvis der ikke var drivhusgasser i den nederste del af jordens atmosfære (troposfæren), ville udstrålingen overstige indstrålingen, og jorden afkøles. De naturlige kilder til drivhusgasserne er: vulkanudbrud, skovbrande, naturlig nedbrydning af organisk materiale, vådområder, drøvtyggeres tarmprocesser, insekter.
• Menneskeskabt drivhuseffekt. Siden industrialiseringens start i slutningen af 1700- tallet er der sket en voldsom vækst i produktion og velstand og en faldende dødelighed, som har betydet global befolkningsvækst. Det har betydet en eksponentiel vækst i energiforbruget, hvor de primære kilder har været fossile brændsler, oprindelig kul, siden olie og naturgas.
Fossilt brændsel er gammelt organisk (kulstofbaseret) materiale, som har været lagret i undergrunden i årtusinder. Når det afbrændes, frigives kulstoffet, og det bliver en aktiv del af kulstofkredsløb, i form af drivhusgassen kuldioxid (CO2). Mængden af CO2 i atmosfæren er steget siden midten af 1800 tallet og er nu højere end nogensinde tidligere målt:
• Også mængden af metan i atmosfæren er øget som følge af befolknings- og velstandsvæksten, blandt andet fra lossepladser, ved afbrænding af biomasse, risdyrkning og øget kødproduktion. (Køer bøvser metan). Mængden af metan i atmosfæren er fortsat stigende, men vækstraten er dog faldende:
Feedback mekanismer
Da klimaet er komplekst, er det svært at forudsige præcist, hvad der vil ske. En øget drivhuseffekt betyder afsmeltning af polaris, der som nævnt betyder mere endnu opvarmning pga den ændrede albedo.
Men samtidig vil opvarmningen betyder, at havet ved Grønlands østkyst bliver varmere og mindre saltholdigt pga tilførsel af fersk smeltevand. Saltholdigt og koldt vand er tungt og synker ned, mens ferskt og varmt vand er lettere, og det kan bremse Grønlandspumpen, der får det varme vand i Golfstrømmen til at løbe mod nord. En svækket Grønlandspumpe kan derfor betyde, at Nordvesteuropa får koldere vejr grundet den globale opvarmning:
Konsekvenser af at gamble med fremtiden
Ingen kender konsekvenserne af den nuværende udvikling. Men mediernes fokus på enkelthistorier: isbjørne der forsvinder, oversvømmelse af koraløer, skovbrande i Portugal og lignende, fjerner fokus fra det væsentlige: At vi gambler med fremtiden.
Det haster med at få gang i diskussionen om, hvordan vi fordeler brugen af en vigtig, men usynlig resurse; atmosfæren. Hidtil har vi brugt atmosfæren som “affaldsdepot for drivhusgasser,” men affaldsdepotet er mere end halvt fyldt
Professor ved Statens naturhistoriske Museum Kathrine Richardson mener, at medierne ved at fokusere på enkelthistorier får opsat modsætninger, men samtidig overser det væsentlige – silotænkning som hun kalder det:
“Med silo-tænkningen mener jeg, at medierne går op i små detaljer og enkelte konflikter i stedet for at sætte klimaforandringerne ind i en kontekst. Læserne får ikke lov til at høre den væsentlige historie om, at vi er nødt til at diskutere fordelingen af de resterende resurser på Jorden”.
Hun tilføjer, at det især haster med at få gang i diskussionen om, hvordan vi fordeler brugen af en vigtig, men usynlig resurse; atmosfæren. Hidtil har vi brugt atmosfæren som “affaldsdepot for drivhusgasser,” men affaldsdepotet er mere end halvt fyldt, og som hun spørger: “Hvem skal bestemme hvem der må fylde det affaldsdepot op?”
Svaret er, at det kun afgøres gennem internationale aftaler.
Politikere som Donald Trump, der ikke vil indgå forpligtende aftaler, men blot sætter spørgsmålstegn ved den globale opvarmning og åbenbart mener, at USA har ret til at bruge atmosfæren som sit eget ”affaldsdepot”, er farlige for kloden.
Trump og andre som ham, der kun ser på kortsigtede økonomiske gevinster, gambler med os alle.
Om Trumps beslutning ligefrem kan skubbe os ud over kanten og medføre, at Jorden bliver som planeten Venus med ekstremt høje temperaturer og syreregn, som den berømte fysiker og tidligere matematikprofessor ved universitetet i Cambridge, Stephen Hawking, udtaler i et fødselsdagsinterview med BBC, er efter min mening overdrevet, først og fremmest fordi det meste af verden og store dele af det amerikanske samfund arbejder for Parisaftalen, og da prisen på grøn energi bliver billigere og billigere, vil der ske en opbremsning ikke kun af metan i atmosfæren, men også af de andre drivhusgasser.
Men opbremsningen foregår langsomt, og det bliver under alle omstændigheder meget vanskeligt at nå Parisaftalens mål: at holde den globale opvarmning under 2 grader C i dette århundrede, som selv om det lykkes, vil give store klimaændringer og betyde flere katastrofer i stil med orkanen Harvey.
Trumps udmelding gør muligvis hverken fra eller til overfor udviklingen, men symbolikken er kritisk, og understreger den generelle mistro overfor naturvidenskab og miljøbeskyttelse i den nuværende amerikanske regering. Og det er et problem, ikke kun for amerikanerne.
Topillustration: Fra redningsarbejdet under orkanen Harvey:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her