Historie

Føleri, fakta og farlig forenkling af historieformidlingen

i Featured af
HISTORIE & FORMIDLING // DEBAT –  “Når storytelling, ideologi og simpelt føleri går hånd i hånd, åbnes porten på vid gab for helt vanvittige udlægninger af fortiden,” skriver Henrik Petersen, der går i rette med de historikere, der ønsker at anlægge et nutidigt syn på fortiden: “Varberg og Willerslev anvender samme taktik som knaldromanforfattere, der gladeligt projicerer omhyggeligt udvalgte nutidige problemstillinger langt tilbage i fortiden. De anvender hermed samme formidlingsmetoder, som man genfinder i den af dem selv så foragtede nationalromantik, og som er blevet anvendt i samtlige det 20. århundredes politiske religioner.”

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


”Tænk, hvis Harald Hårderåde havde sejret i slaget ved Stamford Bridge,” udbrød min historielærer engang i 1980’erne. ”Så havde verdenssproget i dag været nynorsk!”

Det var en uskyldig tid, hvor den politiske korrekthed ikke var opfundet, postmodernismen endnu var i sin vorden, og fredsbevægelsen og hadet mod Poul Schlüter optog lærere, forskere og formidlere mere end kontrafaktisk historieskrivning.

I dag er det en vogue at betragte historien fra et nutidigt synspunkt. Hermed kan alle skabe præcis det billede af fortiden, som stemmer overens med deres personlige verdenssyn.

Varberg springer 1200 års historie over. Ja, Danmark kunne være endt som tysk lydland, men vi kunne også være blevet overrendt af venderne i 1043, og vi kunne være blevet udslettet totalt af svenskerne i 1658. Historien kender ingen nemme løsninger

Arkæolog Jeanette Varberg udtaler f.eks. i dagbladet Information i en artikel med den sigende titel, “Arkæolog: Måske var vikinger ikke kun mænd og kvinder. Måske var de også queer“, at kong Gudfred er hendes ”yndlingsviking”, fordi han reddede Danmark fra at ende som en delstat i den tyske forbundsrepublik.

Avisen skriver i sin præsentation i øvrigt, at vikingerne i den seneste tid har “hjemsøgt den offentlige debat. For hvem var de egentlig? Måske var de ikke blonde barbarer, men queer latinoer.”

Historien kender ingen nemme løsninger

I en anden artikel, en kronik i Berlingske, som Varberg er medforfatter til, understreges hovedbudskabet også: “Det stærkt kønsopdelte samfund i 1800-tallet har sendt lange tråde af forudindtagethed gennem den arkæologiske forskning.”

“Det er først nu, vi er ved at filtre os ud af de gamle fordomme og kan se på vikingetiden med nye og mindre fordomsfulde øjne. Og resultatet er enormt interessant,” skriver forfatterne i præsentationen af kronikken, “Var Odin queer? Grænsen mellem kønnene i vikingetiden var mere flydende, end vi går og tror.”

Som min lærer i sin tid fjernede det efterfølgende slag ved Hastings fra ligningen, springer Varberg 1200 års historie over. Ja, Danmark kunne være endt som tysk lydland, men vi kunne også være blevet overrendt af venderne i 1043, og vi kunne være blevet udslettet totalt af svenskerne i 1658.

Historien kender ingen nemme løsninger.

Desværre er den forenklede og politiske historieformidling ikke længere et særsyn. Varberg, der fremhæver sin uddannelse som arkæolog og ikke ”kun” historiker, er selv Danmarks ypperste politiske storyteller. Hun er også museumsinspektør ved Nationalmuseet.

Med påstanden om, at ”vikingelivsstilen” var en kultur, som indbyggerne i Danelagen og Normandiet ”tilsluttede sig”, på samme måde som folk i dag konverterer til kristendom eller islam, vender Willerslev de historiske fakta på hovedet og røber direkte, at han er ude i et politisk ærinde

Tesen om Odin som queer blev også diskuteret i DR2’s Deadline for nylig – her et klip med Peter Pentz, fil.dr. og museumsinspektør, som var med til at skrive førnævnte kronik i Berlingske:

Var Odin queer?

Odin gav arkæologerne et chok, da han i 2014 dukkede op af en udgravning i Lejre – i dametøj. Og nu er selvransagelsen i gang. For både arkæologer og historikere har længe været blinde for, at køn altid har været meget mere end bare mænd og kvinder. Det siger Peter Pentz og Ditlev Tamm.

Geplaatst door Deadline – DR op Dinsdag 15 september 2020

Men Jeanette Varbergs formidling af vikingetiden er uheldigvis et overflødighedshorn af faktuelle fejl, skrøner, ønsketænkning og kreative forsøg på at tolke fund og sagn langt ud over, hvad materialet kan holde til.

Når Varberg eksempelvis hævder, at Odin var ”queer”, som hun også gjorde i sidste måned i Tv2’s Go’ Morgen Danmark, og forsøger at projicere vor tids kønsforskrækkelse 1000 år tilbage i tiden, afslører hun hele sin manglende forståelse for den nordiske mytologi.

At Odin ifører sig kvindetøj i forsøget på at opnå den dybeste indsigt – og at hans dunkle skygge Loke endda går endnu længere, idet han er mor til Fenrisulven og Midgårdsormen – beviser ikke, at nordboerne var kønsforvirrede transseksuelle, og at dette var et ideal i sig selv.

Tværtimod. Kilderne taler deres tydelige sprog om, hvad man dengang mente om mænd, der opførte sig ”kvindagtigt.” Varberg kunne f.eks. prøve at læse Lokesenna.

Varbergs postmodernistiske fragmentering af historien suppleres af DNA-forskeren Eske Willerslev, som har fundet bevis for, at vikingerne ikke alle sammen var høje, blonde og blåøjede.

Vanvittige udlægninger truer

Nyheden er dog slet ikke så revolutionerende, som Willerslev gerne vil have os til at tro.

Naturligvis havde vikingerne også gener fælles med mennesker fra Østeuropa. Allerede nordboernes forfædre færdedes hjemmevant i Polen, Baltikum og langs de russiske floder; dengang som nu drev folk handel, fandt kærester, hvor de kom frem, og bosatte sig i nye lande. Folk var i slægt med hinanden på kryds og tværs, som tilfældet er i dag.

Springet fra Willerslevs ”sorte vikinger” og Varbergs transkønnede krigere til Himmlers vamle SS-mytologi og germanske forfædrekult med udgangspunkt i én bestemt fortolkning af en nøje udvalgt historisk epoke er uendelig lille

Med påstanden om, at ”vikingelivsstilen” var en kultur, som indbyggerne i Danelagen og Normandiet ”tilsluttede sig”, på samme måde som folk i dag konverterer til kristendom eller islam, vender Willerslev de historiske fakta på hovedet og røber direkte, at han er ude i et politisk ærinde. For det var nordboerne, der rejste ud, bosatte sig i fremmede egne, faldt i med den lokale befolkning, blev fredelige medborgere og antog kristendommen.

Ved at anlægge et nutidigt syn på fortiden anvender Varberg og Willerslev samme taktik som knaldromanforfattere, der gladeligt projicerer omhyggeligt udvalgte nutidige problemstillinger langt tilbage i fortiden. De anvender hermed samme formidlingsmetoder, som man genfinder i den af dem selv så foragtede nationalromantik, og som er blevet anvendt i samtlige det 20. århundredes politiske religioner.

Springet fra Willerslevs ”sorte vikinger” og Varbergs transkønnede krigere til Himmlers vamle SS-mytologi og germanske forfædrekult med udgangspunkt i én bestemt fortolkning af en nøje udvalgt historisk epoke er uendelig lille. Når storytelling, ideologi og simpelt føleri går hånd i hånd, åbnes porten på vid gab for helt vanvittige udlægninger af fortiden.


LÆS MERE I POV OM HISTORIE OG OM FORMIDLINGEN HERAF HER


Topillustration: Skærmbillede fra “The Vikings”, 6. episode fra “The History Channel” og Screenrant.  

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Henrik Petersen (født 1970) er sønderjysk lokalpatriot og stridsmand. Han er cand.mag. i tysk og arbejder som oversætter i det private erhvervsliv.
Hans hovedinteresse gælder tysk og østrigsk historie, politik og samfundsforhold – ikke mindst de mere lyssky aspekter, der sjældent finder vej til den danske presse. Henrik har udgivet den tyske fagbog ”Die Arbeitsmethoden der Brüder Grimm” (2012) samt romanerne ”Ravstemmen” (2013), ”Vineta” (2017) og ”Malfrua” (2019). Han har p.t. yderligere romanprojekter i støbeskeen.
Når der skal slappes af, sker det gerne i selskab med klassisk musik og nyere tysk eller norsk litteratur. Når Henrik ikke er hjemme, kan man som regel finde ham ved havet, i skoven eller i bjergene. Til daglig bor han i Rødekro.