VALG I RUSLAND // ANALYSE – Søndag aften afleverede den sidste russer sin stemme i et tredages valgmaraton til det russiske underhus, Dumaen. Forenet Rusland – formelt set Putins parti, selvom han ikke officielt er medlem – stod historisk dårligt op til valget. Alligevel træder partiet ind i den nye valgperiode med 324 ud af Dumaens 450 pladser. Kremls indgreb op til og under valget tyder på stigende autokratiske tendenser i Rusland.
Der var grunde nok til, at dette års Dumavalg ifølge meningsmålingerne så ud til at blive en kedelig affære for Forenet Rusland. Først og fremmest sad partiet stadig fast i hængedyndet af et udskældt forsøg på at hæve pensionsalderen i 2018.
Dertil kom en stigende bekymring for klimaet, i 2021 fortærede russiske skovbrande et areal svarende til godt fire gange Danmarks, utilfredshed med coronahåndteringen, og måske vigtigst: Den russiske realløn – den reelle købekraft justeret for prisstigninger – ramte sit laveste niveau i et årti.
Putin og partiets svar på utilfredsheden kunne vel bedst betegnes som vælgerbestikkelse. I et forsøg på at afbøde en syngende vælgerlussing, blev der af flere omgange bebudet såkaldte ’helikopterpenge’ – statslige udbetalinger af kontanter uden modkrav
Putin og partiets svar på utilfredsheden kan bedst betegnes som vælgerbestikkelse.
I et forsøg på at afbøde en syngende vælgerlussing, blev der af flere omgange bebudet såkaldte ’helikopterpenge’ – statslige udbetalinger af kontanter uden modkrav. Først blev børnefamilier lovet penge. Derefter fulgte både politifolk, militæret og pensionister. Således havde omkring 65 millioner russere, svarende til omtrent 60% af den voksne befolkning, modtaget kontante beløb svarende til mellem 700 og 1.300 kroner, inden valget gik i gang.
Effekten var svær at få øje på. Forenet Rusland gik ind i valget som et historisk upopulært parti. Samtlige meningsmålinger i ugerne op til meldte, at kun mellem 27 og 30 % af vælgerne ville sætte deres kryds ud for partiet – næsten 20 procentpoints færre end for fem år siden.
225 enkeltmandskredse
Alligevel gik partiet kun 19 mandater tilbage og sidder nu på 324 ud af Dumaens 450 pladser.
Hvordan hænger det sammen med partiets manglende popularitet?
I den mere tekniske afdeling skyldes de misvisende meningsmålinger, at borgere uden intentioner om at stemme også blev talt med. Og Forenet Rusland gjorde sit for at få vælgerne til at blive hjemme i sofaen. I bevidstheden om sin dalende popularitet fik partiet orkestreret en sløj optakt til Duma-valget.
De topstyrede russiske medier var dertil usædvanligt tavse om valgkampen, og partierne på stemmesedlen var omhyggelige med heller ikke at gøre et væsen af sig. To uger før valgstart havde de registrerede partier således kun samlet omkring 2,4 milliarder rubler at føre valgkamp for. Det svarer til omkring halvanden krone pr. russisk borger.
Groft sagt udstykker Kreml licenser, der giver visse partier rettighed til at føre opposition. Til gengæld er der en række grænser, som partierne ikke krydse
Resultat blev da også en historisk lav valgdeltagelse. Kun 45 pct. af den stemmeberettigede befolkning satte deres kryds henover weekenden.
Og da Forenet Rusland er dygtige til at få skubbet deres kernevælgere ind i stemmeboksene, fik partiet markant flere stemmer end de 27 pct., som meningsmålingerne satte dem til.
En anden årsag er, at der ikke er direkte proportionalitet mellem procentdelen af stemmer og antallet af pladser i Dumaen. Det skyldes, at Putin i 2013 transformerede det russiske valglandskab, da han omlagde 225 ud af Dumaens 450 pladser til enkeltmandskredse.
Disse opererer med samme ’winner takes it all’-princip, som i Storbritannien. Her tilfalder sejren udelukkende den kandidat med flest stemmer, mens oppositionens stemmer er spildt. Og med 198 af enkeltmandskredsene vundet behøvede Forenet Rusland med andre ord ikke at sikre sig et flertal af de afgivne stemmer.
Voting in the State Duma elections began today. Vladimir Putin voted online https://t.co/F3BNnmBrPi pic.twitter.com/3T9IHx0DSK
— President of Russia (@KremlinRussia_E) September 17, 2021
Udsigt til forfatningsflertal?
I virkeligheden var der aldrig nogen reel tvivl om, at Forenet Rusland ville få flertal i Dumaen. Det egentlige spørgsmål var størrelsen af flertallet. Partiets vigtigste målsætning var igen at kunne indtage mere end to tredjedele af Dumaen, fordi det giver adgang til at ændre i den russiske grundlov. Et privilegium, de blandt andet benyttede i 2020 til at udvide præsidentperioden, så Putin kunne sidde yderligere 12 år.
Havde partiet mistet sit forfatningsflertal ville det utvivlsomt være blevet opfattet som et nederlag – om end kun symbolsk. For selv uden forfatningsflertal kunne Forenet Rusland stadig regne med oppositionspartierne, hvis der skulle foretages ændringer i grundloven.
Det netop overståede valg betegnes af flere som det mest ufrie valg i Rusland siden Sovjetunionens tid
Disse holdes nemlig i kort snor gennem det, der af forskere beskrives som et ’neo-korporatistisk’-regime. Groft sagt udstykker Kreml licenser, der giver visse partier rettighed til at føre opposition. Til gengæld er der en række grænser, som partierne ikke krydser. De støtter f.eks. Forenet Rusland, når det er nødvendigt, og afholder sig fra at kritisere Putin.
For Forenet Rusland giver oppositionspartierne legitimitet ved at kaste et demokratisk skær over valgene, og samtidig holder det oppositionsstemmen spredt mellem flere partier i stedet for samlet bag ét. For oppositionspartiernes medlemmer giver det adgang til godt betalte positioner og en smule magt. Der er altså tale om en uskøn og udemokratisk symbiose.
Den politiske forfølgelse tager til
Selvom valget nu er vundet, og partiet kan trække vejret roligt indtil præsidentvalget i 2024, så blotlagde optakten tydelige tegn på, at en stigende paranoia er ved at indfinde sig i regimet. Og det netop overståede valg betegnes af flere som det mest ufrie valg i Rusland siden Sovjetunionens tid.
Det fejlslagne forsøg på at forgifte systemkritikeren Navalny i 2020 blev således startskuddet på en markant stramning af den politiske undertrykkelse.
Navalny selv er blevet politisk spedalsk. Enhver med forbindelse til systemkritikeren bliver i bedste fald forbudt at stille op. I værste fald ryger de i fængsel. Det skete eksempelvis for en tidligere kampagnemedarbejder, der i foråret blev idømt mere end to års fængsel for spredning af pornografisk materiale efter at have delt en Rammstein-musikvideo på sociale medier.
Derudover er alle organisationer med forbindelse til Navalny blevet dømt som enten ’ekstremistiske’ eller ’fremmede agenter’. Det er gjort med hjemmel i en udvidelse af den russiske anti-ekstremisme lovgivning, der er strammet i en sådan grad, at selv et ’like’ på sociale medier potentielt kan udløse dom.
Selv de Putin-venlige oppositionspartier så flere af deres kandidater blive diskvalificeret til at stille op. Særligt hvis de var vellidte og havde en stor følgeskare
Myndighederne iværksatte samtidig omfattende forsøg på at standse Navalnys ’Smart Voting’-strategi, der var udtænkt til at bryde Forenet Ruslands magtmonopol. I al enkelthed gik strategien ud på, at oppositionen satte sine ideologiske uoverensstemmelser til side og gik sammen om at stemme på den stærkeste kandidat, hvad end vedkommende var liberal eller kommunist.
Kreml forsøgte effektivt at afmontere denne strategi. Under valget valget blev appen pillet ned, og Navalny så flere af sin YouTube-videoer blive blokeret. Ifølge Google skete det som følge af trusler fra de russiske myndigheder om at anholde koncernens ansatte i Moskva.
Men selvom Navalny er statens fjende nr.1, var han og hans allierede langtfra de eneste, der fik regimets stigende nervøsitet at føle. Utallige organisationer, som f.eks. det politiske analyseinstitut Levada og organisationen Golos, der overvåger valgsvindel, er blevet dømt som fremmede agenter.
Selv de Putin-venlige oppositionspartier så flere af deres kandidater blive diskvalificeret til at stille op; særligt hvis disse var vellidte og havde en stor følgeskare.
Den tidligere nævnte NGO Golos – der af styret er blevet karakteriseret som en fremmed agent – registrerede over 4.000 potentielle tilfælde af valgfusk. Et tal, der stod i tragikomisk kontrast til den officielle valgkomités tal: Ifølge dem var der 12
F.eks. måtte det russiske kommunistparti se deres populære kandidat, rigmanden Pavel Grudinin, blive udelukket få dage før valget under anklager om at have ejendom i udlandet. Og Pavel Grudinin er blot en enkelt ud af de mere end ni millioner russere der var fradømt retten til at stille op til valget, mens listen over politiske modstandere og aktivister, der enten flygter fra landet eller ender bag tremmer, bliver længere og længere.
Valgfuskmaskinen i fuldt sving
Oveni den tiltagende politiske forfølgelse havde regimet indrettet dette års valg, så det var markant sværere at afdække valgsvindel. Ved tidligere valg har offentligheden som regel haft adgang til et video-feed af valgstedet.
Det privilegium var i år forbeholdt en lille gruppe udvalgte. Derudover bliver dette års Dumavalg det første i 30 år, hvor valgobservatører fra OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) blev nægtet adgang.
Og alt tyder på, at valgfuskmaskinen var i fuld sving under valget. På Twitter cirkulerede adskillige videoer, der angiveligt viste snyd.
F.eks. denne (nedenfor), der viser en hånd dukke frem bag et russisk flag for at lægge adskillige stemmesedler i en kasse, alt imens en kvinde diskret forsøger at dække for kameraet. Den tidligere nævnte NGO Golos – der af styret er blevet karakteriseret som en fremmed agent – registrerede over 4.000 potentielle tilfælde af valgfusk. Et tal, der stod i tragikomisk kontrast til den officielle valgkomités tal: Ifølge dem var der 12.
В Кемерово наблюдатели от «Яблока» вновь зафиксировали вбросы на УИК 237: женщина пытается загородить от камеры руку, которая появлятся из российского флага и кидает в урну стопку бюллетеней pic.twitter.com/AARrhAMOa0
— Новая Газета (@novaya_gazeta) September 18, 2021
Det spinkle håb om sprækker i Putins regime, der kunne knyttes til meningsmålingerne, blev altså efter al sandsynlighed knust i Kremls autokratiske maskine. Godt nok gik partiet et par procentpoint tilbage i stemmer, men tilsvarende skridt blev taget fremad i autokratiske metoder. Og der er grund til at tro, at dette års valg blot var en forsmag på fremtidens politiske tilstande i Rusland.
I hvert fald lider Forenet Rusland under to demografiske trends. Først og fremmest er babyboomer-generationen – den største og mest regeringsloyale generation i Rusland – så småt ved at svinde ind.
Derudover flytter russerne til de store byer, hvor partiet nyder markant mindre opbakning. Og selvom partiet foretrækker oprigtig opbakning og også vil arbejde for at få det, så illustrerede weekendens valg, at der næppe er grænser for, hvor langt de vil gå for at bevare magten.
Det er tredive år siden, at den tyske rockgruppe Scorpions i deres storslåede hymne ’Wind of Change’ bebudede, at forandringens vinde blæste over Rusland. Det var i dagene efter Berlinmurens og kommunismens fald, men i dag må man konkludere, at de gunstige vinde er løjet af.
Regimet i Rusland ligner i stigende grad dets sovjetiske forgænger.
Topillustration: Vladimir Putin i magtens centrum. Foto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og