FAMILIERELATIONER // TEATERANMELDELSE – Forestillingen Sandhed og Konsekvens af mesterdramatiker Lars Norén spilles så overbevisende, at det er som om, man selv er med til den parmiddag, der er kamppladsen for de fire deltagere, som fægter med tåspidskrummende spydige og ondskabsfulde replikker. Men selvom anmelder Ole Blegvad er underholdt, for det er nemlig slet ikke kedeligt, rammer dialogen ham ikke, og den bidrager ikke til debat om nutidens familiedynamik og kønsroller.
Det er aldrig kedeligt at se et teaterstykke af den svenske dramatiker Lars Norén. Heller ikke “Sandhed og Konsekvens” på Teater ved Sorte Hest. Hans værker er altid generøst pakket ind i spydige, ondskabsfulde, ironiske og rammende replikker, når han zoomer ind på dysfunktionelle familierelationer.
Vi er til parmiddag. To søstre og deres ægtemænd. Storesøster Elisabeth, der har været gift med Jens så mange år, at de ikke vil tale om det, fylder 50 år. På besøg er lillesøster, Julie, der lever livet på førsteklasse sammen med bankmanden Mikael. Tonen er hård, kynisk og ureflekteret. Jo hårdere sandheder man kan fyre af mod de andre des bedre.
”Du kan jo tro i den ene hånd og skide i den anden og så se, hvad der vejer mest”, siger Elisabeth ironisk til sin mand, folkeskolelæreren, der aldrig fik udlevet drømmen om at blive forfatter. Netop tabte og uforløste drømme og håb for livet er hovedtemaet for de fire, der alle er omkring 50 år.
Selvom jeg er underholdt, og selvom jeg både tiltrækkes og frastødes, så sidder jeg tilbage med en uforløst fornemmelse
Ondskaben og forfængeligheden vokser i styrke proportionalt med indtagelsen af alkohol. Ikke et emne er for småt til at blive debatteret – eller for småt til at ydmyge de andre.
Lars Norén har givet de fire hovedpersoner en slags bevidst ligestilling. Alle fire får muligheden for at være lige ondskabsfulde. De fører alle fire en værdig kamp på hver deres uværdige måde. Foragt for kvinder mødes med dødelige kommentarer om impotens. Klasseforagt i alle retninger. Der er frit valg på alle hylder: Børn, sex, alkoholmisbrug, ringe faglighed, kvinderoller, impotens, incest, penge.
Loyalitet og sympati svinger mellem parterne. En psykologisk nattevandring i parmiddagens sump munder til slut ud i forsoning, men sandheden har altid konsekvenser. Lars Norén er aldrig kedelig.
Et stærkt hold
Det er teaterchef Maria Vinterberg, som har iscenesat “Sandhed og Konsekvens”. Den lille intimscene på Sorte Hest passer perfekt til Lars Noréns kammerspil. Det er med til at give en næsten klaustrofobisk fornemmelse af nærvær. Som om man selv sidder med i stuen. Som om man selv lige kan blande sig i diskussionen. Som om der er en form for virkelighed midt i teaterrummet.
De mangler selvindsigt, kontakt med deres følelser
I langt de fleste af Lars Noréns værker kan iscenesætteren gå mange veje. Det er nok en af forklaringerne på, at Lars Norén stadig er en af de ”nyere” dramatikere, der spilles mest rundt på scener i den vestlige verden. Jeg synes, Maria Vinterberg har taget en masse rigtige valg.
Først og fremmest er castet ligeværdigt. Søstrene Julie og Elisabeth spilles af Anette Støvelbæk og Sarah Boberg. Mændene Mikael og Jens af Peter Oliver Hansen og Niels Ellegaard. I Marianne Nilssons (måske lidt for) enkle sofa-scenografi tror man på de fire hovedpersoners indbyrdes disharmoni.
Maria Vinterbergs iscenesættelse giver også plads til det ironiske, det komiske, det overraskende, det seriøse og det eftertænksomme. Så langt så godt, for selvom jeg er underholdt, og selvom jeg både tiltrækkes og frastødes, så sidder jeg tilbage med en uforløst fornemmelse.
Holder Noréns roller i 2021?
Jeg har altid elsket Lars Noréns skarpe pen. Hans præcision i replikkerne, hans portrætter af mennesker og hans enestående analyser relationer.
“Sandhed og Konsekvens” hører til Lars Noréns såkaldte ”døde dramaer”. Det er skrevet i 1989, altså på kanten af Murens Fald. Ideologierne – især kommunismen og socialismen – var netop erklæret død. Penge, egoisme og grådighed var vejen frem. Det er i det lys, at man skal se de fire personer. Det er på hver deres måde blevet marginaliseret i forbrugersamfundet. De mangler selvindsigt, kontakt med deres følelser, så fornemmelsen af at leve får de ved at provokere hinanden.
Nu sad jeg i teatersalen. Jeg er målgruppe, men jeg ser på et teaterstykke, hvor jeg griner, men jeg kan slet ikke identificere mig. Jeg følger de pinlige optrin, men jeg føler mig ikke for alvor berørt eller peget på. Hvis det havde været en dansk film eller tv-serie, ville jeg havde sagt: ”slut med før-år-2000-ironi.”
Sandhed og Konsekvens står tilbage som et tidsbillede af en verden fra 1989
Men siden Lars Norén skrev stykket, har verden gudskelov flyttet sig i forhold til Noréns 1989-familie- og kønslogik.
F.eks. fortæller Jens en gåde, som han havde hørt to 13-årige piger fortælle i omklædningsrummet på den skole, han er lærer på:
– En person, der ikke har nogle arme, kaldes armløs. En person uden ben kaldes benløs. En person fødes uden, du ved, sådan en mellem benene, hvad kaldes vedkommende?
– Tjah, armløs, benløs … pikløs?
– Ha ha, nej, det kaldes en kvinde!
Jeg er stadig stor fan af Lars Noréns ord, men “Sandhed og Konsekvens” står tilbage som et tidsbillede af en verden fra 1989, ikke som et indspark til en debat om familien og kønsroller anno 2021.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
