LITTERATUR – I år er det 60 år siden Hans-Jørgen Nielsen begyndte at introducere de japanske kortdigte, haiku, og den 4. februar er det 20 år siden danske haikudigtere fandt sammen i Dansk Forfatterforenings Haikugruppe og netværk, som siden har udbredt kendskabet til dansk, vestlig og japansk haiku. Derfor afslutter vi artikelserien om Haikudigtningens danske litteraturhistorie med stiftelsen af Dansk Forfatterforenings Haikugruppe og –netværk og tiden frem til i dag.
Den japanske digtform haiku var inspiration til at forny den vestlige avantgardedigtning i flere omgange og ad forskellige lyriske spor i forbindelse med de to verdenskrige i forrige århundrede.
Haikus korte rytme som et åndedrag, digtformens synæstetiske blanding af tekst, musik og billedkunst, haikus essens, yūgen (antydningen af det, der rækker udover det, der kan formuleres, men stadig er af denne verden), digtenes anvendelse af bruddet/pausen (kireji) i rytmen og indholdet og den sideordnede sammenstilling af ikke-symbolske, forskellige virkelighedsbilleder til en helhed, inspirerede den moderne vestlige lyrik. Det førte til nyudvikling af så forskellige digteriske strømninger som imagisme, surrealisme og ultraismo omkring første verdenskrig og konkretismen samt beat-digtningen efter anden verdenskrig.
Vi mener at et godt haiku på en eller anden måde bør være et mikrokosmos, en verden i en nøddeskal, en lille kerne, der afspejler verdensaltet.
I Danmark blev haiku kort introduceret af multikunstneren og tennisstjernen Torben Ulrich sammen med Jørgen Gustava Brandt i tidsskriftet Bazar fra 1958. Men først udgivelsen af Haiku. En introduktion og 150 gendigtninger af Hans-Jørgen Nielsen i 1963 udløste en bredere haiku indflydelse på moderne dansk lyrik.
En første smagsprøve med hans gendigtninger af japanske haiku udkom i Hvedekorn nr. 5 fra 1961.
Derefter inspirerede haiku både efterkrigsmodernister som Jørgen Sonne og Ivan Malinowski, konkretister som Hans-Jørgen Nielsen og Vagn Steen og en masse andre digtere, bl.a. Dan Turéll, Peter Laugesen, Klaus Høeck, Susanne Jorn, Susanne Brøgger, Pia Tafdrup, Viggo Madsen og Hanne Hansen.
De første danske haiku blev skrevet af den nu glemte digter Jens Lund Andersen og trykt i tidsskriftet Hvedekorn nr. 6 i 1959. F.eks:
Bakkernes skuldre.
Mørket er udslaaet haar.
Hviskede nogen?
Efterhånden som haiku blev udbredt i resten af verden og digtformens binding til zenbuddhismen blev løsnet, kom årstidsord (kigo) og andre klassiske formelle krav til at blive uforståelige og overflødige.
Haikudigtere har mere og mere vidt forskellige definitioner af, hvad et haikudigt er. Da Dansk Forfatterforenings Haikugruppe udgav sin antologi Blade i Vinden i anledning af tiårsjubilæet i 2011, kunne redaktionen bestående af Bo Lille, Benny Pedersen og Bjarne Kim Pedersen kun blive enige om denne meget brede definition på haiku:
”Vi mener at et godt haiku på en eller anden måde bør være et mikrokosmos, en verden i en nøddeskal, en lille kerne, der afspejler verdensaltet.”[1]
Der lægges derfor i denne artikel om dansk modernisme og haiku ikke megen vægt på den klassiske haikus mere formalistiske poetikkrav som 5-7-5 on/stavelser, årstidsord, nutid og bandlysning af jeget og Gud.
Men i stedet er der fokus på haikudigtets overraskende pause/drejning (kireji), der kaster nye oplevelser ind i hele digtet, sprænger sprogets logik og ophæver tid og sted, samt subjekt og objekt. Og på hvordan dette særlige kireji-greb bruges vidt forskelligt og dybt integreret i de enkelte digteres personlige lyriske udtryk. Her spiller den sideordnede sammenstilling af forskellige virkelighedsbilleder omkring denne drejning også en stor rolle.
Stiftelsen af Dansk Forfatterforenings Haikugruppe
I 2001 blev Dansk Forfatterforenings Haikugruppe og -netværk grundlagt af Hanne Hansen, Niels Kjær og Kate Larsen den 4. februar, og Sys Matthiesen sluttede til ved næste møde måneden efter. De var alle ivrige haikudigtere. Hanne Hansen, som tog initiativet til dannelsen af gruppen, skriver ovenikøbet efter sin debut udelukkende haiku. Siden da er der blevet udgivet adskillige haikudigtsamlinger på dansk.
Denne gruppe, der nu er på omkring 40, har spillet en vigtig rolle i promoveringen af haiku overfor den danske læsende offentlighed. Siden 2001 har danske haikudigtere deltaget i møder arrangeret af gruppen seks gange om året. Vekslende mellem foredrag, ginko, renga og fælles haikuskrivesessioner.
Fra den 2. januar 2006 og 13 måneder frem offentliggjorde dagbladet Information et haiku i øverste højre hjørne af forsiden på kultursektionen i hver eneste daglige avis. I alt 330 haiku af forskellige danske haikudigtere
De har også deltaget i internationale haikumøder, især i Japan og Europa.
I 2005 redigerede Sys Matthiesen Haikugruppen og netværkets første fælles udgivelse, essay- og haikusamlingen Små silhuetter. Her bidrog Hanne Hansen og Ib Johansen med artikler om haiku i den engelsktalende verden, Kate Larsen om haiku fra Japan og Niels Kjær med en oversættelse af The Haiku Society of America’s definitioner af haiku og senryu. Og der var haikudigte af Hanne Hansen, Ann Bilde, Viggo Madsen, Kate Larsen, Niels Kjær, Jon Høyer, Jette Slåen og Sys Matthiesen, der også bidrog med et essay om at skrive haiku med børn.
En særlig bemærkelsesværdig aktivitet var projektet Digtergaven, der blev lanceret af digterne Viggo Madsen og Bo Lille. Fra den 2. januar 2006 og 13 måneder frem offentliggjorde dagbladet Information et haiku i øverste højre hjørne af forsiden på kultursektionen i hver eneste daglige avis. I alt 330 haiku af forskellige danske haikudigtere.
I 2007 igangsatte haikugruppen et e-mail-netværk og en hjemmeside med et e-zine. Formålet er at samle central information om dansk haikudigtning. De indeholder haiku, artikler og boganmeldelser på dansk og nogle på engelsk. Initiativet har opfyldt formålet over al forventning. Disse sider opdateres og udgives tre gange om året, og frem til i dag er der offentliggjort hundredvis af artikler, haiku og boganmeldelser.
I 2011 udgav Dansk Forfatterforenings Haikugruppe sin tiårsjubilæumsantologi Blade i Vinden. Haiku af 25 danske digtere var inkluderet. I forordet indrømmer de tre redaktører, Bo Lille, Benny Pedersen og Bjarne Kim Pedersen, at de som en afspejling af status for dansk haiku kun har kunnet tage udgangspunkt i en meget bred definition af haiku, hvor de konkluderer: “At et godt haiku på en eller anden måde skal være et mikrokosmos, verden i en nøddeskal, en lille kerne, der afspejler universet.”
I 2012 fik Haikugruppen i Dansk Forfatterforening mulighed for at mødes med Herman Van Rompuy, præsident for Europarådet i en fælles haikuoplæsning under EU-topmødet i København. Hans kærlighed til haiku var velkendt, ligesom udgivelsen af hans egen haikusamling i 2010 var det.
Ved den lejlighed lavede gruppen et supplement til Blade i Vinden, der præsenterer danske haikudigtere på engelsk og dansk. Danish Haiku Today er blevet udgivet tre gange siden. Den seneste udgave fra 2019 giver den engelsktalende verden en introduktion til 43 nulevende danske haikudigtere, der frit kan downloades.
’Klassiske’ danske haikudigtere
Nogle af disse danske haikudigtere behandler naturen, årstiderne og andre emner som også adresseres af de japanske haikumestre. Og det gør de i et sprog og en syntaks, der ligger tæt op ad den engelsksprogede opfattelse af traditionel haiku.
Hanne Hansen debuterede i Fælleden i 1978 med fire digte. Derefter blev hun på Vagn Steens foranledning senere interesseret i japansk haiku og tog til Japan for at studere i 1990. Den første haikudigtsamling, hun udgav, var Fuldmånen lyser i 1998. Hanne Hansen har været den mest aktive og mest kendte danske haikudigter siden 1990’erne.
Andre skriver ikke haiku, der lægger vægt på at være i overensstemmelse med den japanske haikutraditions hovedregler. Et stigende antal nutidige haikudigtere er mere forankret i moderne dansk og vestlig poesi samt moderne japansk og vestlig haikudigtning
Hun var som sagt grundlægger af og er stadig formand for Haikugruppen i Dansk Forfatterforening. Sammen med Sys Mathiessen udarbejdede hun haikuhåndbogen At skrive haiku i 2003. Sammen med Pia Valentin Sørensen har hun udgivet Haiku for skolelever i 2017. Hun har i alt udgivet syv haikusamlinger på dansk og tre på engelsk. Hendes haiku har også optrådt i japanske og engelske tidsskrifter og antologier. De er klassiske i form og indhold men med et særligt dansk humoristisk twist, der er helt hendes eget:
kastanjernes lys
hvide blomster med friskt grønt
de er kommet sig
Niels Kjær er uddannet teolog og tjente som landsbypræst i tyve år. Siden 1999 har han arbejdet på fuld tid som forfatter og som tidligere nævnt oversætter af amerikanske, britiske og især japanske digtere:
snefnug dansende
over de nøgne grave –
himlen er åben
Kate Larsen arbejdede som radiotelegrafoperatør på langfart i mange år. Inspireret af flere ophold i Japan har hun skrevet haiku samt avisartikler og noveller om japanske emner siden 1980’erne. Hun havde også i årevis sit eget litteraturprogram på Gladsaxe radio og Radio København, hvor haiku fyldte en del.
Rosenbuketten
duft og farver bevæger
hjertets trommestik
Ulla Conrad er en grafisk kunstner og forfatter, for hvem haiku er et medium, hun udforsker øjeblikket i: ”Jeg tegner og udtrykker med ord det smukke, det fascinerende og umiddelbare, jeg støder på – det er øjeblikket, nutidens tilstedeværelse, den direkte klare bevidsthed, der er vigtigst for mig. Jo kortere og enklere, jo bedre og klarere – et haikudigt. ”
Den første sommervarme –
blishønen forsvinder under
skræppebladene
Bo Lille er en forfatter og haikudigter, der har deltaget i flere internationale haikubegivenheder og stået for den litterære scene Underskoven i København i mere end et årti:
Dagens sidste lys
Fuglenes grå vingeslag
på vej mod natten
’Modernistiske’ danske haikudigtere
Andre skriver ikke haiku, der lægger vægt på at være i overensstemmelse med den japanske haikutraditions hovedregler. Et stigende antal nutidige haikudigtere er mere forankret i moderne dansk og vestlig poesi samt moderne japansk og vestlig haikudigtning. Her er et par eksempler:
Ole Bundgaard er en forfatter, komponist og kunstner, der har udgivet adskillige digtsamlinger, romaner og musicals. Han mediterer og skriver et haikudigt om dagen og har udgivet ter samlinger fra 2006 til 2019, Haiku I, II og III, alle med et haikudigt for hver dag i hver måned året rundt. Han er også WEB-administrator for Haikugruppens hjemmeside:
- juni
I det nye hus
vil selv den hårdeste sten
føle sig tilpas
Her udløser den næsten umærkelige drejning (kireji) i sidste linje den jordnære enkeltheds paradoksale mangetydighed.
Ud over at skrive haiku af alle slags på dansk og engelsk er Mona Larsen jazzsanger, komponist, kunstner og digter. Hun har også bidraget til arrangementet HAIKU 2015 Fred i Gent. Sproget er for det meste roligt, hverdagsligt nærmest underdrevet uden dog at sky store ord og begreber som livstræet eller menneskehjerte. Indtrykket er imidlertid, at hun gennem hverdagssprogets forskydninger og fokusskift bruger haikudigtningens metode til gennem overraskende drejninger at opnå ’et mikrosekund/af erkendelse’:
I øjeblikket
erkendelse af døden
dagen uberørt[2]
Mona Larsen følger hele tiden de klassiske vesteuropæiske regler for haikudigtets stavelser, der jo er tre linjer med henholdsvis fem, syv og fem stavelser. Men hendes måde at bygge op til haikuøjeblikket ved at bruge pausen eller drejningen – kireji – er anderledes og understreger den opfattelse, at et haiku følger åndedrættets rytme. Pausen eller drejningen er ikke placeret præcist mellem to ord eller i et bestemt ord. Denne katalysator for digtets ny erkendelse i øjeblikkets mikrokosmos er i hendes tilfælde en bølge, der vælter og roligt går over i sit nye leje. Eller åndedraget, der fra indåndingens top går over i det, der til sidst er den tydelige udånding.
Helge Krarup er pensioneret gymnasielærer. Han er også forfatter og oversætter samt formand for Dansk-Svensk Forfatterselskab:
jeg går i regnen
fædrelandsløse skyer
befrugter Jorden
Per-Olof Johansson er digter og forfatter. Han er også redaktør for tidsskriftet Ordet, udgivet af Dansk-Svensk Forfatterselskab. I 1960’erne bidrog han med haikuinspirerede billeddigte til det konkretistiske tidsskrift, Digte for en Daler, redigeret af Hans-Jørgen Nielsen og Vagn Steen:
Et digt i komfuret
antændes af gløderne
Ordene flammer
Viggo Madsen arbejdede som bibliotekar og har skrevet romaner, digte og haiku. Det er meget karakteristisk for ham, at overgangen mellem hans poetiske aforismer (f.eks. ’når man balancerer på kanten af virkelighed, må man passe på, at man ikke falder ned på den forkerte side’) og korte digte til de egentlige haikudigte er endog meget flydende. Det ses bl.a. i dette haikudigt:
En himmel af italiensk marmor
slagtebænk
åh, hvor jeg savner
dig!
Her respekteres hverken traditionel linjeopdeling eller stavelsesantal i haikudigte. Digtet handler ikke om naturen, og digteren er i høj grad til stede i egen blodige person i digtet, som i øvrigt ikke foregår i et konkret øjeblik i nutiden.
Tværtimod foregår det ikke i nogen sædvanlig tidsbøjning af udsagnsord men i en drømmetid. Og den overrumplende drejning (kireji) der kaster ny oplevelse og erkendelse frem og tilbage i digtet, foregår flydende efter hver linje og ikke blot i et enkelt vendepunkt i digtet. Først ser jeg op i en himmelkuppel, så bliver det en slagtebænk, så er jeg der slet ikke, men savner, og til sidst viser det sig, at det er et dig, som både kan være himlen og slagtebænken, og en anden person jeg savner. Denne drejning er således en udmøntning af Madsens lyriske udtryk, der sprogligt vender vrangen ud på det konkrete og abstrakte, sammen med udtryksbilledet og metaforen.
Viggo Madsen redigerede som nævnt sammen med Bo Lille den digtergave på 330 haiku af forskellige danske forfattere, dagbladet Information indeholdt øverst på forsiden hver dag fra 2. januar 2006 til 30. januar 2007.
Bjarne Kim Pedersen fra Otterup er forfatter, redaktør for Forlaget Ravnerock, som har udgivet mange danske haikudigtere. Han er også Haikugruppens nuværende sekretær. Hans smsdigte og haiku adskiller sig ved tit at have et klart dagspolitisk udgangspunkt:
GULAG PSYIAKTRI
indespærring af
de andres tanker, Putins
psykiatri straf
Drejningen – kireji – er her et led i den politiske præcisering, som samtidig udvider perspektivet til det universelle med psykiatristraf.
Johannes S. H. Bjerg er en internationalt kendt dansk haiku-digter. Han er grundlægger og redaktør af den velansete blog Bones — Journal for Contemporary Haiku. Han har udgivet haikusamlinger på engelsk og dansk og i internationale antologier. Bjerg skriver haiku i den nye avantgarde gendai-stil, som tilsidesætter de traditionelle regler, anvender abstrakte begreber og tit har et surrealistisk tilsnit:
et ord der tager tid løvfald
Her er det selve den fysiske udstrækning i ordet løvfalds betydning, der fremprovokerer den drejning, som oplyser digtet med en erkendelse i et nyt mikrokosmos’ øjeblik.
Det centrale er, at et haikudigt sætter en øjebliksoplevelse i perspektiv i sit mikrokosmos ved hjælp af en drejning (kireji) og udvider oplevelsen
Thorvald Berthelsen er pensioneret fagforeningsmedarbejder, universitetslærer og it-systemudvikler. Han er også forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Har udgivet syv samlinger digte og haiku og er oversat til 10 sprog. Han har derudover blandt andet redigeret antologierne StORDstrømmen 2015, Danish Haiku Today, der præsenterer danske haikudigtere fra 2012 og frem internationalt, samt Ny lyrik fra Bosnien-Hercegovina som fik prisen for bedste redaktion på Sarajevo-bogmessen i 2019.
Han har organiseret forfatter- og haikuarrangementer med f.eks. tidligere EU-præsident Herman Van Rompuy og også skrevet om udviklingen af dansk haiku i flere publikationer som POV international, det kurdiske tidsskrift Haikuîst og på Haiku Foundations WEB-portal:
Bag Spejlet
På et sted ingen
vil være møder græsset
sommerfuglestøv
Alice i eventyrland møder her en surrealisme, hvor drejningen – kireji – i digtet underfundigt nok er der – eller måske ikke er der – med ordet sommerfuglestøv. Hvis titlen ikke havde været, der ville haikudigtet kunne læses som en naturalistisk beskrivelse af øde stepper. Men titlen gør, at drejningen får flere betydninger ind i digtet med en erkendelse af øjeblikket, der sætter det i perspektiv i digtets mikrokosmos, og samtidig med de udlæste associationer viser udover digtet mod en uhåndgribelig skabelse bag den ødelæggende selvrefleksions nulpunkt.
Senahid Neziroviz beskrev det således i sin anmeldelse af Berthelsens bosniske Haiku Mjesavina i Riječ: ”De vigtigste egenskaber ved hans Po Etik er et koncist og stramt poetisk udtryk med utrolig enkelhed kombineret med ekstrem fordybelse i metaforerne.”
I løbet af dansk haikudigtnings udvikling har både beat-poeterne i USA og zenbuddhismen spillet en mindre og mindre rolle.
Der er mange forskellige meninger om, hvad et haikudigt er blandt både de danske og de moderne japanske og vestlige haikudigtere. Nogle bruger, rim, metaforer, titler og andre poetiske udtryk, som betragtes som fremmedelementer i forhold til de klassiske japanske haikuformer.
Det centrale er, at et haikudigt sætter en øjebliksoplevelse i perspektiv i sit mikrokosmos ved hjælp af en drejning (kireji) og udvider oplevelsen. Drejningen er altid personligt udmøntet i tråd med digternes individuelle lyriske projekt.
Alle forsøger også at skabe haikuøjeblikket yūgen – antydningen af det, der rækker udover det, der kan formuleres, men stadig er af denne verden. Og hvad enten de skriver klassisk inspirerede eller moderne haiku, er danske haiku digtere mere eller mindre dybt påvirket af den moderne lyrik gennem de sidste 60 år.
Noter
[1] Blade i Vinden, Forlaget Ravnerock, 2011, s. 8.
[2] Mona Larsen, Bladene drypper, s. 34.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
