POV BUSINESS // INTERVIEW – Det kapitalistiske samfund repræsenterer på én og samme tid den bedste mulighed og den alvorligste hindring for at realisere en mere grøn, retfærdig og langtidsholdbar verden. Det siger professor og ledelsesekspert Steen Hildebrandt, som ser mange potentielle og alvorlige kriser nærme sig – ikke bare i forbindelse med klimaet men også i form af flygtningestrømme, tørke, hungersnød og måske krige. Alligevel er han optimist. “Den aktuelle coronakrise vil også åbne nye veje for bæredygtigheds- og verdensmålsdagsordenen”, siger han i et interview med Ulrik Bisgaard.
Selvom 2019 blev et skelsættende år for en gryende klimabevidsthed, tyder meget på, at det snarere går tilbage end fremad for den grønne omstilling i Danmark. Danskerne indtager den globale førsteplads mht. produktion af affald pr. indbygger, og ifølge klimaekspert Katherine Richardson vil vi skulle bruge intet mindre end fire planeter, hvis det danske forbrugsniveau skulle udbredes til resten af klodens befolkning.
Vi danskere lever mildest talt over evne.
Når krisen er drevet over, kunne vi stedet for at gå tilbage til ‘business as usual‘, bruge erfaringen til at genoverveje verdens indretning og komme i gang med de store forandringer, der kræves for at håndtere klimaudfordringerne og den voksende ulighed
En erfaring, man kan uddrage af coronakrisen er imidlertid, at befolkninger i hele verden er villige til at acceptere endog meget gennemgribende forandringer i hverdagen, for at afværge en pandemisk katastrofe.
Og når krisen er drevet over, kunne vi stedet for at gå tilbage til business as usual, bruge erfaringen til at genoverveje verdens indretning og komme i gang med de store forandringer, der kræves for at håndtere klimaudfordringerne og den voksende ulighed i verden.
Det siger professor emeritus og ledelsesekspert Steen Hildebrandt, som i mange henseender er en rollemodel, når det handler om at adressere udfordringerne med bæredygtighed. Han er en produktiv forfatter, foredragsholder og debattør om udbredelsen af værdibaseret ledelse; og som fortaler for virksomheders sociale ansvar inkarnerer han både det humanistiske og det erhvervsrettede, kommercielle.
I Hildebrandts store arbejdsværelse er samtlige vægge dækket af bøger fra gulv til loft. Bøger om ledelse og innovation dominerer, men der er også enkelte digtsamlinger og romaner på hylderne. Vi sætter os til rette i et sofahjørne og synker ind i rummets eftertænksomme atmosfære.
Barn af en skovfoged
Som barn af en skovfoged i Himmerland færdedes Hildebrandt hjemmevant blandt træer, dyr og skovarbejdere, og som en del af denne opvækst fik han foræret en klar intuition om vores afhængighed af og forbundethed med naturen, fortæller han.
I sit arbejdsliv har han spillet en stor rolle for ledelsestænkning og praksis i Danmark, og siden 2015 har han dedikeret sit arbejdsliv til at være ambassadør for FN’s 17 verdensmål; et arbejde, der senest har givet sig udslag i bogen Danmark og verdensmålene (2019).
Men hvad var indgangen for ham til at arbejde for naturen?
”Min indgang var socialøkologien, der handler om balancen mellem det sociale og det økologiske og det fungerede som en lang opvarmning”, indleder han og fortsætter:
“Da verdensmålene kom, var det for mig en kæmpe ahaoplevelse at se disse sammenfattende mål formuleret i deres bredde og i deres store nøgenhed. Det er det, vi står og mangler! Men det er også meget, meget risikabelt at formulere 17 mål for verdens udvikling. Det er at gøre sig enormt sårbar”.
Den danske regering er gået foran på den måde, at de taler meget om klimaet. Desværre taler de så næsten kun om klimaet. De går ikke planken ud og taler om alle verdensmålene. Det, synes jeg, er ærgerligt
– Hvad er det sårbare ved målene?
”Det er jo let at skyde dem ned og sige: Hvor dum kan man være – hvor naivt kan man formulere sig! Det er let for kynikerne, men på trods af det oplever vi nu med raketfart, at flere og flere tager verdensmålene til sig, arbejder med dem og tager dem alvorligt,” svarer han og uddyber:
“Det eneste vi mangler, er at de statsledere, der har underskrevet dem, begynder at tale højere om dem. Der er en politisk tøven, men jeg antager, at den tøven rinder mod enden, fordi også politikerne kan se at det her er alvor”, forklarer Hildebrandt og fortsætter:
”Den danske regering er gået foran på den måde, at de taler meget om klimaet. Desværre taler de så næsten kun om klimaet. De går ikke planken ud og taler om alle verdensmålene. Det, synes jeg, er ærgerligt. Og jeg regner med, at det vil ændre sig”.
Hvorfor skælde ud på de unge(s) håb?
Greta Thunberg og de unges klimabevægelse har en stor betydning, vurderer professoren, der dog ikke mener, at de ældre skal kaste hele byrden over på de unge. Både unge og de ældre skal handle.
Der er også en risiko ved at bebyrde de unge med ansvaret for det, de ældre har skabt:
”Jeg har stor respekt for Greta Thunberg. Nogle er meget kritiske over for hende og mener, at hun skal passe sin skole og henviser til, at hun kun er 16 år.”
“Men når jeg tænker på hvor meget shit, vi ældre kan få ud af munden, så mener jeg, at der skal være rigtig meget plads til sådan én som hende – uanset alder. Vi voksne siger rigtig meget vrøvl. Danske politikere siger rigtig meget sludder.”
Politikerne kommer med rigtig mange dårlige undskyldninger, dårlige forklaringer, udenomssnak, løgnagtige fortællinger, så hvorfor være så hidsig efter at skælde hende ud?
“Alverdens politikere kommer med rigtig mange dårlige undskyldninger, dårlige forklaringer, udenomssnak, løgnagtige fortællinger, så hvorfor være så hidsig efter at skælde hende ud?,” spørger han retorisk og svarer selv:
“En 16-årig har både ret til og måske endda pligt til at sige sin mening. Greta Thunberg har haft kolossal stor betydning for de unges engagement. Der er rigtig mange unge, som ikke bare snakker, men som handler, og de unge fortjener stor respekt”.
Hvilke krav mener Hildebrandt så, at realiseringen af et bæredygtigt samfund stiller til uddannelsen af børn og unge?
”Den omstilling vi står overfor er dybt afhængig af daginstitutionen og skolen, og i det hele taget at vi voksne er rollemodeller – både forældre og pædagoger.”
Der vil være rigtignok være nogle selvfølgelige markedsreguleringer, men jeg er sikker på, at markedet ikke kan løse problemerne alene
“Det er klart, at hvordan man opfører sig i naturen, har en effekt på børn, fordi disse er så åbne og påvirkelige. Børnehaven og daginstitutionerne er sindssygt vigtige. Masser af folkeskoler i dagens Danmark, måske 15- 20%, arbejder med bæredygtighed, affald, sunde fødevarer og teknologi”
“Projektet Haver til maver, som Aarstiderne er involveret i handler om forståelse for, hvad det vil sige at dyrke noget. Mange mennesker har aldrig dyrket en gulerod. Alle børn skal have en lille parcel, som de kan cykle hen til og dyrke selv”, siger han begejstret og fortsætter:
“Vi vil kunne finde masser af børn, der har været ude at samle affald sammen med deres klasser, eller som er opmærksomme på, hvad det er for en mad, de spiser, og hvor den kommer fra. Folkeskolen og daginstitutionerne er uvurderlige for det her.”
“Og når jeg hører, at DTU har besluttet at deres 500 ph.d.-studerende og alle deres forskere fremover skal have et kursus i bæredygtighed og verdensmål, så giver det mig håb for verden”.
Markedet og teknologien løser ikke klimakrisen
Både i Danmark og i resten af verden taler stemmer for, at markedet og teknologien skal løse klimakrisen. Hildebrandt er uenig:
”Det er selvindlysende, at den teknologiske udvikling i de kommende år vil byde på teknologier, som skader, skaber forbrug og ødelægger menneskers helbred, natur og mad.”
“Men det er også selvindlysende, at der vil være gavnlige effekter af den teknologiske udvikling. Noget af det vi kæmper med nu, kan teknologiske midler hjælpe os med. Men det vil være uhyre naivt at tro at teknologien af sig selv vil redde os”.
I forhold til markedsøkonomien kalder Hildebrandt, det for et ‘grundlæggende neoliberalt standpunkt’, at knaphed på en ressource, vil forøge prisstigningen og dernæst vil efterspørgslen falde. Men det, tror han ikke, løser udfordringerne
Vi bliver nødt til at kræve politiske handling: lovindgreb med forbud, afgifter og incitamenter. Vi skal beskatte ikke-bæredygtig adfærd og belønne bæredygtig adfærd
”Der vil rigtignok være nogle selvfølgelige markedsreguleringer, men jeg er sikker på, at markedet ikke kan løse problemerne alene. Se blot på hvor meget skadelig virksomhed, private virksomheder står for verden over – også i vores eget velregulerede land, og tænk på, hvor meget, der sker i uregulerede lande som Indien, Kina, Rusland og USA.”
“Vi bliver nødt til at kræve politiske handling: lovindgreb med forbud, afgifter og incitamenter. Vi skal beskatte ikke-bæredygtig adfærd og belønne bæredygtig adfærd”.
Vinduet for handling står åbent efter corona
Kunne den samfundsmæssige turbulens i kølvandet på pandemien være det mulighedsvindue, der skal til for at skabe den nødvendige politiske og folkelige opbakning til en samfundsorden, som er mere i balance med sig selv – et samfund der kan leve op til Brundtlandrapportens kriterium for bæredygtighed?
”Den største hindring og den mest klare vej til grøn omstilling er det kapitalistiske system,” svarer han og forklarer:
“Den private ejendomsret kombineret med den såkaldt frie prisdannelse er for mig at se på den ene side en forudsætning for, at vi kan komme op i gear og få fart på den grønne omstilling, og samtidig ligger de mest alvorlige hindringer også her i form af grådighed, kortsigtethed og en uhæmmet udnyttelse af klodens ressourcer”.
En yderligere hindring er, at vi vant til tænke på virksomheder med kun én interessent: aktionærerne:
”I den bæredygtige virksomhed er der en række interessenter: Kunden, leverandøren, medarbejderen, men man skal også tænke naturen som en interessent.”
Pilen peger på de private virksomheder, der kan gå foran. Der er en række danske og internationale virksomheder, der er markante ledere her, fordi de har nogle kloge, ansvarlige ledelser, som tænker langsigtet
“Realiteten er, at der vil blive mere balance end hidtil mellem disse fire-fem interessenter og sådan kan vi påvirke den kortsigtede udnyttelse, som den moderne kapitalisme giver mulighed for. Kapitalisten – i form af aktionæren – får en mere begrænset plads i virksomheden og naturen og andre interessenter rykker op i betydning”, forklarer han og fortsætter:
”Det positive er, at hvis verdens ressourcer skal udnyttes mere hensigtsmæssigt og skånsomt, så kan mængden af private virksomheder også sikre den del. Det er ret tydeligt, at verdens regeringer, både de demokratisk valgte og diktaturerne, ikke er særlig klar til at rykke på den grønne omstillingsdagsordnen – i hvert fald ikke hurtigt og markant”.
Kloge ledelser giver fremsynede virksomheder
“Men det haster, så pilen peger på de private virksomheder, der kan gå foran. Der er en række danske og internationale virksomheder, der er markante ledere her, fordi de har nogle kloge, ansvarlige ledelser, som tænker langsigtet”.
Virksomhederne drives både af frygt og af klogskab samt af ansvarlighed. De har en klar fornemmelse af, at opinionen i verden forandrer sig ret markant disse år, og dem, der ikke forstår det, er fremtidens tabere
– Hvilke virksomheder tænker du på – kan du nævne nogle eksempler?
”Ja – der er virksomheder som Novo, Novozymes, Carlsberg, Grundfos, Danfoss, Arla, IKEA og Maersk. Sågar en virksomhed som Danish Crown. Hvis disse virksomheder ikke bliver mere bæredygtige, vil de få meget store vanskeligheder om få år,” svarer han.
“Jeg tror, virksomhederne drives både af frygt og af klogskab samt af ansvarlighed.”
“De har en klar fornemmelse af, at opinionen i verden forandrer sig ret markant disse år, og dem, der ikke forstår det, er fremtidens tabere. Derfor repræsenterer det kapitalistiske system også muligheder”.
LÆS OGSÅ I DENNE UGES POV BUSINESS:
Dommedagsdiskussionen blokerer for dialog
I februar skrev Berlingskes videnskabsjournalist, Lars Henrik Aagaard en artikel med det glade budskab, at “dommedag er aflyst”, fordi forskere har peget på, at det værste fremtidsscenario – RCP 8,5 som taler om en global nedsmeltning – er forbundet med alt for stor usikkerhed.
Det er Hildebrandt ikke enig i:
”At klassisk videnskab ikke kan bevise en global nedsmeltning, er ikke anledning til, at vi kan aflyse dommedag. Der er fænomener og aspekter, som den moderne videnskab, fordi den er opsplittet i siloer og kasser og fagområder, ikke kan begribe.”
Der er et før og et efter corona, og jeg tror, at bevidsthedsniveauet i verden bliver løftet af det, vi oplever i disse og de kommende måneder på en god og ansvarlig måde, tror jeg. Jeg er optimist
“Men overhovedet at tale om dommedag er problematisk – det kan få mange mennesker til at vende ryggen til hele problemstillingen, fordi det finder den forudsigelse overdrevet”, påpeger han og tilføjer:
“Spørgsmålet er, hvor meget vi, der har en stor angst og skepsis, skal tale om den del. Jeg tror, at de næste årtier bliver meget vanskelige. Vi kommer til at se flygtningestrømme, tørke, hungersnød og måske krige. Og meget af det vi kunne gøre for at forhindre disse katastrofer, er vi for sent ude med.”
Og dog er Hildebrandt optimist.
Han tilslutter sig professor og klimaekspert Katherine Richardsons nylige udsagn: “Ingen data begrunder det, jeg nu siger, men jeg tror på, at vi kan redde verden”.
”Ja, den sætning er velanbragt, synes jeg. Selvom der ikke er data, der kan bevise det en gang for alle, så siger min intuition mig at der er mange gode veje fremad, og den aktuelle coronakrise vil også åbne nye veje for bæredygtigheds- og verdensmålsdagsordenen,” siger han og slutter:
“Der er et før og et efter corona, og jeg tror, at bevidsthedsniveauet i verden bliver løftet af det, vi oplever i disse og de kommende måneder på en god og ansvarlig måde, tror jeg. Jeg er optimist.”
LÆS MERE OM MILJØ OG BÆREDYGTIGHED I POV HER
MERE OM FN’s VERDENSMÅL
FN’s 17 Verdensmål:
- Afskaf fattigdom
- Stop sult
- Sundhed og trivsel
- Kvalitetsuddannelse
- Ligestilling mellem kønnene
- Rent vand og sanitet
- Bæredygtig energi
- Anstændige jobs og økonomisk vækst
- Industri, innovation og infrastruktur
- Mindre ulighed
- Bæredygtige byer og lokalsamfund
- Ansvarligt forbrug og produktion
- Klimaindsats
- Livet i havet
- Livet på land
- Fred, retfærdighed og stærke institutioner
- Partnerskaber for handling
Syv af verdensmålene anviser fire kategorier af redskaber til forandring:
Videnskab og teknologi skal bidrage med løsninger inden for bæredygtig energi, industri, innovation og infrastruktur samt bæredygtige byer og lokalsamfund.
Økonomi og finans skal understøtte udvikling af anstændige jobs og økonomisk vækst samt etablere partnerskaber for handling.
Governance handler om skabelse af fred, retfærdighed og stærke institutioner samt partnerskaber for handling.
Individuel og kollektiv handling understreger betydningen af fælles ansvar for at etablere
bæredygtige byer og lokalsamfund, ansvarligt forbrug og produktion samt partnerskaber for handling.
Klima og miljømål forudsætter andre verdensmål
Klimaindsats, livet i havet og livet på land har mål nummer ti – mindre ulighed – som forbindelsesled og udgør en gensidig forudsætning for realisering af de første seks verdensmål: Afskaf fattigdom, stop sult, sundhed og trivsel, kvalitetsuddannelse, ligestilling, rent vand og sanitet.
Kilde: Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle? Katherine Richardson, Informations Forlag 2020.
Topillustration: Fra www.steenhildebrandt.dk
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
