Parasitter i Panama

i POV Business/Danmark/Digitalt/Europa/Featured/Internationalt/Politik & Samfund af

11,5 millioner dokumenter, 107 medier, 76 lande. #PanamaLeaks eller #PanamaPapers har chokeret hele verden med omfattende dokumentation af, hvordan advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama har hjulpet alskens rigmænd – fra politikere over sportsstjerner til embedsmænd – verden over med skatteunddragelse i den helt store stil. Snyderiet er især sket via etableringen af såkaldte skuffeselskaber, virksomheder, der kun er oprettet for at sløre eller helt skjule eksistensen af betydelige formuer.

Med så mange journalister på sagen burde framingen af sagen være i top – men det er den ikke, den fortjener meget, meget bedre.

Framing – kort fortalt

Panamasagen handler om skat, og skat er netop en klassiker, når professor ved “Harvard School of Leadership”, George Lakoff eksemplificerer sit begreb om framing.

Lakoff påpeger at metaforen ‘skattelettelse’ har en politisk slagside fordi ’lettelser’ implicerer en ’byrde’ og derfor er positivt. Alle vil gerne lettes for deres byrder. Derfor gavner begrebet ’skattelettelser’ altid de partier, der vil sænke skatten, altså ’lette byrden’. Lakoff har i flere studier vist, hvordan den amerikanske diskussion om f.eks. ”tax relief” men også ”war on terror” repræsenterer vellykkede eksempler på, hvordan USA’s konservative har formået at frame – eller iscenesætte rammen, som man kan kalde det på dansk – de store politiske diskussioner i Amerika.

Et andet eksempel fra Lakoff handler om hvordan begrebet ’klimaforandringer’ blev dominerende fordi det netop ikke kommunikerede akut krise og behov for handling. ’Forandringer’ er et neutralt begreb og ’klima’ er abstrakt. Det var netop hensigten da pollsteren Frank Luntz valgte det til George W. Bush. Her har framingen til hensigt at berolige og neutralisere en kritik.

Framing er med andre ord politisk og kan trække politiske debatter i en bestemt retning eller helt stoppe dem. Og om end de har nogle år på bagen er Lakoffs pointer fortsat særdeles relevante og kan nærmest direkte overføres til den aktuelle Panama-sag og debatten om skatteunddragelse generelt.

Søg ly når vejret er hårdt

’Se f.eks. på ordet ’skattely’, et elendigt begreb, hvis vi taler om noget man gerne vil stoppe. For ’skattely’ implicerer at ’min skat er i stormvejr’ og derfor vil det være legitimt at jeg søger ly.  ’Skattely’ lyder positivt, fordi metaforens modsætning er negativ. Ordet skattely bruges af folk, der er imod fænomenet, men metaforen arbejder ikke desto mindre for denne praksis. Som metafor giver ’skattely’ positive associationer og hjælper hermed med til at forvandle de skatteunddragende og amoralske rigmænd til ofre for det hårde danske skatteklima.  Det er ikke hensigten, men det er konsekvensen af ordvalget.

Og derfor skal politikere da også passe på når de udtaler sig. Skatteunddragelse har mange frames og til sammen udgør de en farlig sump eller metafor-kviksand af international politik, moral, jura og økonomi. Som statsminister kan man falde på det. Derfor kan man også være sikker på, at Lars Løkke har tænkt sine frames igennem inden han udtalte sig.

Se hvordan Løkke håndterer udfordringen i denne video.

Fokus på lækagen

Lad os tage et eksempel til: En lækage i Panama lyder umiddelbart foruroligende. Det er trods alt et lille land, der omkranses af både Stillehavet og Atlanterhavet – og tilmed med en stor kanal igennem. En lækage lyder ikke som noget godt.  Den bør findes og stoppes, før det går galt.

Det lyder muligvis lidt sjovt, men det demonstrerer et aspekt af magten i framing. Lækken i Panama Leaks er ikke skattekroner, der siver ud af Danmark, men informationer, der siver ud af Panama. At fokusere på leaks, lækage og læk er med til at flytte fokus fra budskabet til budbringeren.

Og det bliver hermed en smule mere nærliggende med et svar på miseren, der fokuserer på at stoppe the whistleblowers og hermed undgå, at verden næste gang får adgang til informationer om hvad der foregår frem for at stoppe den praksis, der udgøres af skatteunddragelsen. For det er dem, der har sladret, der har forårsaget lækagen og læk er normalt noget, man stopper. Framen Panama Leaks lægger altså mere op til at straffe budbringeren end rigmændene m/k.

For neutralt til at give mening

Hvad så med den anden populære betegnelse eller hashtag, der er i brug lige nu: Panama Papers? Her har vi at gøre med en neutral men samtidig også abstrakt term. Et stykke papir får først betydning, når der står noget på det, lige som forandringer af klimaet både kan være til det bedre og til det værre. Det er jo ikke i virkeligheden, men kun ’på papiret’, tænker man.

Og det er med til at sænke folks forventninger til udkommet. Deri ligger også framing-svaret på spørgsmålet om the Panama Papers: En insisteren på at gå videre til noget mere konkret og håndgribeligt – noget der er tættere på folks virkelighed. Ikke mere papirnusseri, papirpenge eller kolde hænder, men konkrete forbedringer – ikke forandringer.

For sagen er jo, at Panama-sagen er tæt på virkeligheden. Der er tale om skatteunddragelse, og det er at skjule penge, der retmæssigt tilhører samfundet og som kan investeres i hospitaler, skoler, tog, pensionister, miljøbeskyttelse, flygtninge – eller skattelettelser

3 automatreaktioner efter Panama-sagen

Med mange forskellige holdninger til internationale skatteforhold kan en mudret framing også skabe automatreaktioner. for 230 milliarder kroner.

Og hvor det endnu uklart om det, der er afsløret, er ulovligt i juridisk forstand, så er det i hvert fald både amoralsk og en svinestreg. Og det fjerner fokus på dette forhold, når vi opkalder sagen efter den måde vi har fået kendskab til den på (læk) eller det papir informationerne står trykt på.

Her er tre eksempler:

1. Pres regeringen i Panama

Når nu det hele foregår i et lille ukendt mellemamerikansk land langt væk, så kan vi jo passende presse dem til at stramme deres lovgivning. På den måde gør vi noget, men vi rammer ikke dem, der umoralsk skjuler penge for ikke at skulle bidrage til fællesskabet. Og nu er der så bare et andet land, der kan love tax havens til hårdt trængte rigmænd, der søger skattely for deres luksusyacht i stormvejr.

2. Straf folkene bag lækken

Når framingen handler om en læk kan vi love at ’lukke hulet’. Samtidig flytter vi fokus fra moralsk argumentation til jura. Det er mere sagligt og lettere, men det overser at jura ideelt set skulle afspejle retfærdighed og derved moral. Det er dræb budbringeren og det hjælper i realiteten parasitterne. Alligevel er det en klassiker fra sagerne om Manning, Snowden, Assange og andre whistleblowere.

Det med at flytte fokus fra moral til jura kender de alt til i både Nordea og i Mossack Fonseca.

3. Sænk skatten i Danmark

En skattebyrde kræver skattelettelser. På samme måde må et behov for at søge skattely i Panama være begrundet i, at skatteklimaet i Danmark er for ringe – det er ’synd for synderen’. Så det ligger lige for at kræve skatten sænket for at undgå at rigmænd søger skattely.  Det fjerner dog ikke problemet og gavner kun sylterne.

Ikke desto mindre er det et argument man kan se flere steder på sociale medier f.eks. på Nordeas facebookside lige som hjemmesiden Piopio der delte dette citat fra Joachim B. Olsen (LA) i 2013:

Screen Shot 2016-04-10 at 20.01.38

Danmarks hårde skattetryk tvinger i denne optik rigmænd til at søge skattely for deres formuer.  Løsningen er selvfølgelig skattelettelser, strammere regler mod lækager og pres på små mellemamerikanske lande.  Det ligger i framingen.

Parasitter i Panama

Hvordan kunne vi så tale om sagen? Fra såvel centrum- som venstrefløjen har politikerne tidligere kørt kampagne mod skatteunddragelse og kæmpet for at frame debatten ved at anvende begreber som ’nassere’ og ’banditter i habitter’.

Men det er faktisk EPP gruppen i Europaparlamentet – den konservative og kristendemokratiske gruppe – der kommer med den stærkeste framing af Panamasagen.  MEP Burkhard Balz udtaler at “this is organised, large-scale parasitism”. Hvem skulle tro at sådan noget kunne komme fra højrefløjen i EU? EPP har krævet en høring i Europaparlamentet om sagen med foretræde af såvel Mossack Fonseca som Panamas regering.

Screen Shot 2016-04-10 at 06.10.01

Parasit i fisk – Wikimedia Commons

Parasit-framen er stærk, fordi den er følelsesladet, den styrkes af nasser-billedet og den går lige til sagen. Der er ikke nogen tvivl om, at det er skatteunddragerne, der er parasitter og metaforen passer på det, der er sket: Der er nogen, som har levet højt på et større hele, men valgt at fjerne ressourcer for egen vindings skyld. Desuden passer parasitter sprogligt fint til landet Panama – både hvad angår fordomme om mellemamerikanske lande, forbogstav og vokallyde. Derfor burde Panamasagen retteligen kaldes #PanamaParasites.

Topfoto Wikimedia Commons: Euplectrus sp. imagines, 2-3 mm longs – source: http://www.entomart.be/ – author: entomar

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Rune Kier Nielsen (f. 1979) er selvstændig taleskriver. Han er uddannet i antropologi med speciale i storytelling og narrativ identitet blandt minoriteter i Brasilien. Han har arbejdet som taleskriver i Københavns Kommune, i Klima, Energi og Bygningsministeriet og senest i Miljø- og Fødevareministeriet. Han interesserer sig for kommunikation af den grønne omstilling, mangfoldighed og flygtninge, europæisk politik samt taleskrivning og for særhederne ved amerikansk politik. Han skriver jævnligt på KommunikationsForum og har tidligere blogget på London School of Economics, Social Europe Journal og Democracy Now. Og så er han eksiljyde boende på Amager med sin kæreste og to børn.