HEKSE // KRONIK – Heksen fra Rold skov, feministen, urtesamleren, foredragsholderen og bestsellerforfatter til Heksens Håndbog, Dannie Druehyld døde i sidste uge efter længere tids sygdom. Og som med ethvert glemt ikon, blev hun i døden begunstiget med mere end almindelig opmærksomhed.
Hun kom i avisen igen, med andre ord. Danmarks eneste rigtige heks og hendes klassiske intro-opslagsværk, Heksens håndbog fra 1987, var for en stund igen centrum for SoMe-kollektivhjernens flyvske opmærksomhed. ”Men hekse kan ikke flyve”, som Druehyld fastslog i et genbragt interview i Information.
Hekse kan ikke flyve, siger hun, de rider på mandfolk: De tager en god mand og rider ham til…” Visdomsordene giver mening, både som kvindefrigørende og okkult visdom. Og mens man alligevel er i gang med at ride sit mandfolk til, hvorfor så ikke smøre sig ind i lidt flyvesalve og gøre orgasmen til en transcendental shamanrejse til andre bevidsthedsniveauer og verdener. Med andre ord – et sandt hekseridt.
Underligt nok var det ikke det bevidsthedsudvidende eller okkulte, som var i fokus i de mange salvelsesfulde, men flyvesalveløse hyldestposteringer som fulgte i kosteskaftet på Druehylds død.
Magi og hekseri er ligeså virkelige som Storebæltsbroen og spegepølsemaden, men prisen for pagten er din sjæl – din opmærksomhed, din stædighed, din fantasi og din forestillingsevne
For at være heks er mere end nogensinde blevet et stilikon og en del af en hyperkommercialiseret og gennemmaterialiseret dydsvifte af den slags, enhver ordentlig ung kvinde bør have i tasken og kunne slå op efter behag. Heldigvis og desværre.
Forbindelsen mellem ekstase, hengivelse til den fulde væren i nuet, i pagt med omgivelser, natur og bevidsthedsmangfoldighed, og den indsigt – og det selvkundskab – som er mulige senfølger, kunne vi godt bruge mere af. Desværre – og desværre for nye hekse – ses kapitalismens fornemste dyd, at optage, kopiere og genskabe i eget billede, tydeligst på de allervigtigste områder. Hekseriet har i disse år en voldsom rennaissance, genfødt i et gennemkommercialiseret billede, som popkulturel kassetænkning og kvikfix.
Dannie Druehyld er død. Heksen fra Rold – som hun blev kendt som – lærte titusindvis af børn og voksne om vilde urter, naturens kræfter og den gamle folketro. Men det vigtigste var kampen for miljøet og klimaet, skriver Gudrun Marie Schmidt i denne … https://t.co/ODMYGlOXU7
— Politiken (@politiken) May 3, 2021
Rovdriften på den forkætrede og svært utilgængelige visdom, gemt mellem tidsåndens linjer er ikke ny, men takket være medier og teknologi er den mere effektiv end nogensinde. Enhver kan erhverve sig et magisk segl fra en af goetia-grimoirens dæmoner for en femmer på Wish, ligesom Instagram flyder over med hoodoo ønskekrukke-opskrifter og heksekurser, hvor man kan lære at frelse og øjeblikkelig behovsopfyldelse straks banker på døren, når man har puttet en tyver, to salvieblade, en dråbe blod og et hårstrå i en glasflakon og sunget ti-tyve-tredive tre gange, mens man har stået i bro med en finger i… Nej, det sidste er gas, men den varme luft i den milliard-industri, som er samtidshekseri, er virkelig nok.
Det er fristende at sige, at det alt sammen startede med Madonna og hendes kabbala-armbånd, med rapperne og hollywoodstjernerne og deres horus-øje håndtegn og illuminati-hundekunster, men selvom kendte og kunstnere konstant spændes for Mammons rødglødende vogn, for at afprøve og lancere nye, salgbare vare-ikoner af gamle guder, er tendensen langtfra ny.
Enhver kvinde er en smuk gudinde, ikke fordi hun føler det, men fordi Oprah har sagt, at sådan er det, og på samme måde er vi alle sammen lidt hekse, hvis vi spiser rucola på pizzaen og nogen gange godt kan lide at gå med bare fødder og løst hår, eller bare godt vil have en tur på kosteskaftet, når det er ved at være den tid på måneden. Det er let nok at lave et lille husalter og putte femkroner i et syltetøjsglas, påkalde Bune og ønske sig det perfekte liv med det perfekte job og det perfekte familieliv og bare få sin vilje med alting.
Tredive år med fingrene i Rold Skovs rødder, er præcis den tid det tager at forstå blomsternes sprog, at tale med træernes tunger og synge med på fuglenes sang
Det er bare ikke sådan, det fungerer. Heller ikke selvom det er fristende at hoppe med på vognen. Når det kommer til stykket, er der nemlig ikke noget hack i hekseriet. Der findes ikke noget kvik-fix, i den forstand at man kan få alt for ingenting. Med det samme.
Magi og hekseri er ligeså virkelige som Storebæltsbroen og spegepølsemaden, men prisen for pagten er din sjæl – din opmærksomhed, din stædighed, din fantasi og din forestillingsevne. Det koster blod, sved og tårer at påvirke det lokale sandsynlighedsfelt, og det vidste Dannie Druehyld så godt som enhver rigtig heks.
Tredive år med fingrene i Rold Skovs rødder, er præcis den tid det tager at forstå blomsternes sprog, at tale med træernes tunger og synge med på fuglenes sang. Og det sande hekseri er formentlig lige præcis dét.
At finde sin egen vej, at leve i forståelse og forbindelse med sine omgivelser, at bruge de gaver man har fået til eget og fælles bedste i en livslang rejse mod indre og ydre horisonter af nysgerrighed, fryd, latter og leg. Er man nået så langt, kan man så frit garnere med et syltetøjsglas, en urtehave, eller en gang flyvesalve – og passende sende en kærlig tanke til alt det troldtøj, som kom før – deriblandt hekse som Dannie Druehyld.
Heksen er død – Heksen længe leve.
LÆS ALLE CLAUS ANKERSENS TEKSTER HER
Topfoto: Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
