KVINDESYN // KOMMENTAR – I sidste uge fejrede vi atter midsommeren og mindedes middelalderens hekseafbrændinger, da heksedukken blev sendt til Bloksbjerg fra sankthansbålet. Men for Kiowa Rudolph var festen slut, før den begyndte. En hørm af kommentarer fra tre medtilskuere gjorde det umuligt for skribenten, der bl.a. havde selskab af to mindre drenge, at blive. Det er på høje tid, at det middelalderlige kvindesyn, der lå til grund for kommentarerne, bliver det næste, vi brænder af på bålet, skriver hun.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er de korte, lyse nætters og lange dages tid. Varme, sol, regn og byger, dansk sommer.
I sidste uge fejrede vi Johannes Døberens fødselsdag ved sankthansbålets varme flammer, selvom de fleste nok associerer begivenheden med midsommer og afbrændingen af en kunstig heks på bålet – og at sende hende til Bloksbjerg på en kost.
Det må siges at være rimelig barbarisk, når man tænker på hekseafbrændinger i Europa i 1600-tallet. ”Den anklagede blev bundet til en pæl, hvorom et bål var bygget. Det blev derpå antændt, og den dømte brændte langsomt op. Det var en smertefuld død”, fortælles det.
Heldigvis ændres opfattelser med tiden, og vi bliver klogere. Vi udvikler os som mennesker og befolkning. I dag opfattes en heks nok især som en kvinde, der gør brug af naturen til healing af krop og sind, og som gør det med en spirituel tilgang til livet. Men begrebet bruges stadig til tider i en negativ kontekst om kvinder som værende en ”led heks”.
Alt i mig begyndte at krympe sig, da det lød ”ja, hun har jo tre huller og to hænder, så hun kan klare fem på en gang”
Efter at sankthansbålet et par år har været aflyst pga. corona og tørke, ville min veninde, hendes to sønner og jeg forleden ud og finde et bål. Valget faldt på sankthansfesten på Göteborg Plads i Nordhavnen. Vi fandt et sted at sidde på et af trætrappetrinene ved kajen.
Det gik op for os, at det nok var et gammelt sankthansbål-opslag, vi havde set, for der var hverken madboder, underholdning eller bål i sigte. Andre havde vist læst det samme opslag på nettet, for vi var absolut ikke de eneste, der havde fundet vej til kajen.
Vi håbede på, at bålet måske ville komme flydende på en pram eller lignende, da en gut satte sig på trinnet bag os. Lidt efter fulgte to af hans venner trop.
Min veninde og jeg sad med hendes 9-årige søn mellem os. Han havde fundet mobilen frem og kiggede på den. Det samme gjorde hans 11-årige storebror, der sad på den anden side af min veninde, mens hun og jeg lavmælt fortsatte vores småsludren.
Så nåede bidder af sætninger fra selskabet bag os vores ører. Og jeg mærkede, hvordan alt i mig begyndte at krympe sig, da det lød ”ja, hun har jo tre huller og to hænder, så hun kan klare fem på en gang”. Min veninde bed mærke i ”kontakt gennem insta”, ”erotisk massage med happy ending” og ”hun skal bare kneppes”.
Min opmærksomhed blev lynhurtigt vendt mod min venindes sønner, og min venindes og mit blik mødtes. Det var tid til at bryde op, når samtalen var, som den var, bag os. Heldigvis så det ud til, at drengenes opmærksomhed var opslugt af mobilerne.
Der sad tre nydelige voksne herrer. Måske var de i midt/slut-trediverne, måske lidt ældre. De havde grå stænk i håret og var velklædte, velsoignerede og tjekkede udadtil
Forhåbentlig hverken hørte eller forstod de det kvindesyn, de tre gutter bag os repræsenterede ved deres udtalelser. For hold op, hvor var det kvindesyn ulækkert, middelalderligt og burde være gået op i røg for længe siden.
Det er jo helt klart, at man ser kvinden som et objekt, hvis kropsåbninger kun er til for, at manden kan stikke noget i dem og få tilfredsstillelse, når man kommer med sådanne kommentarer. Og det er ikke kun hendes huller, nej, det inkluderer også hendes lemmer i form af hænder.
Eller hvad? Vi kan også kalde det ”værkstedshumor” eller ”herreomklædnings-jokes”, men i bund og grund er det jo ikke det, det er. Det er et nedladende kvindesyn, som jeg håber ender på sankthansbålet næste år, for hvem har lyst til at blive betragtet sådan?
Da vi gjorde anslag til at komme væk, måtte jeg lige se, hvad det var for mennesker, der kom med sådanne udtalelser.
Der sad tre nydelige voksne herrer. Måske var de i midt/slut-trediverne, måske lidt ældre. De havde grå stænk i håret og var velklædte, velsoignerede og tjekkede udadtil. Men så kom der sådan noget, pardon my French, lort ud af deres mund.
Mit ønske er, at næste gang vi tænder sankthansbålet, bliver det menneskesyn, som ligger bag sådan en retorik, brændt på bålet og forsvinder op i røg. Det kan kun gå for langsomt. Vi skriver immervæk 2021.
LÆS FLERE TEKSTER I POV AF KIOWA RUDOLPH HER
Topillustration: Brynje og sværd hører middelalderen til – ligesom de kommentarer, Kiowa Rudolph lagde ører til. Hun opfordrer til, at man “afbrænder” det middelalderlige kvindesyn næste sankthansaften. Foto: Pixabay
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
