KRIG I GAZA // ANALYSE – Hverken politisk og personligt ønsker Netanyahu våbenhvile, selvom 73 pct. af den israelske befolkning ønsker en ”øjeblikkelig standsning af krigshandlingerne”. Hamas har heller ikke nogen interesse i fred, og har brugt våbenhvilen til at opruste.
MISHMAR SHARON – Nadav er ved at miste modet, men han tvinger sig selv til at blive ved alligevel. I halvandet år har han næsten hver eftermiddag, når skyggerne begynder at blive lange, stået ved et lyskryds på hovedvejen. Sammen med en lille gruppe mennesker protesterer han mod Netanyahu, og helt konkret gør de det ved at stille krav om at få de israelske gidsler ud af Gaza.
”Jeg synes ikke, jeg kan tillade mig andet,” siger Nadav. ”For hvis vi ikke presser på, frygter jeg at der slet ikke sker noget, og med de seneste udviklinger er situationen kun blevet endnu mere bekymrende.”
Fra de passerende biler kommer der opmuntrende tilråb og mange dytter for at tilkendegive deres støtte
Vi træffer Nadav, hvor hovedvej 4 passerer kibbutz Mishmar HaSharon et stykke nord for Tel Aviv. I de sene eftermiddagstimer er der tæt trafik, og at dømme efter reaktionerne har den lille gruppe demonstranter folkestemningen med sig.
Nadav har et israelsk flag i hånden, og han står ved et banner med et billede af et af de 59 gidsler, og fra de passerende biler kommer der opmuntrende tilråb og mange dytter for at tilkendegive deres støtte.
Itamar Ben Gvir
I den politiske ledelse blæser der helt andre vinde, og dette er i sig selv en illustration af et land i dyb splittelse. Hvor man end vender og drejer sig, taler man om det voldsomme flyangreb, der natten til tirsdag blev rettet mod talrige mål på Gazastriben.
Fra officiel israelsk side meddeles det, at man fik ram på fire centrale personer i Hamas’ øverste ledelse, men fra det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium lyder det samtidig, at yderligere omkring 400 mennesker mistede livet.
Den dramatiske udvikling synes at sætte en stor streg over den våbenhvile, som siden den 19. januar har hersket mellem Israel og Hamas.
Hvis våbenhvilen ikke allerede er død, hænger den i bedste fald i en meget tynd tråd
Den første af tre faser kom til en snublende afslutning med udgangen af februar, og så var det meningen, at man straks skulle have fortsat over i fase 2. Den skulle blandt andet have omfattet frigivelsen af de sidste israelske gidsler og et stort antal palæstinensiske indsatte fra israelske fængsler.
Efter planen skulle dette have været afsluttet med udgangen af den muslimske fastemåned Ramadan, altså den 29. marts, og inden den jødiske påske, Pesach, som starter den 12. april. Men efter det israelske angreb på Gazastriben synes dette nu at være en temmelig urealistisk udvikling.
Hvis våbenhvilen ikke allerede er død, hænger den i bedste fald i en meget tynd tråd.
”Det er vanskeligt at tro på det,” siger Nadav hovedrystende.
Som en slags understregning af hans ord, har Itamar Ben Gvir, den stærkt kontroversielle leder af det lille højreradikale parti Otzma Yehudit (Jødisk Styrke) bebudet at han vender tilbage til Netanyahus regeringskoalition.
Ben Gvir forlod regeringen i protest den 19. januar, umiddelbart efter at våbenhvilen blev bebudet, og nu udtrykker han altså tillid til, at den er forlist. Han og finansminister Bezalel Smotrich, der står i spidsen for partiet Religiøs Zionisme, har lige siden starten på krigen for 17 måneder siden insisteret på, at den skal fortsætte ufortrødent lige til Hamas et totalt elimineret.
Herudover er de imod nogen form for territorielt kompromis med palæstinenserne og taler åbent om, at Gazastriben skal erobres helt og genbosættes. De er begge radikale bosættere fra Vestbredden. Et andet medlem af Ben Gvirs parti har helt i samme ånd ved flere lejligheder sagt, at man ikke kan tillade sig at tage fine hensyn til gidslerne: De er i givet fald en pris, der er værd at betale, hvis man i stedet kan få elimineret Hamas.
Det er disse to partier, der, med 13 ud af Knessets 120 mandater, har kunnet holde Netanyahu i et jerngreb. For de har hele vejen igennem truet med at forlade regeringssamarbejdet, hvilket ville bringe regeringen i mindretal og med stor sandsynlighed føre til dens fald.
Dette er Netanyahus konstante mareridt, fordi han derved vil stå blottet overfor den retssag, hvor han personligt står anklaget for mandatsvig og korruption. Dette kan føre til en fængselsstraf. Under alle omstændigheder vil et regeringssammenbrud og udskrivelse af valg sandsynligvis sætte en stopper for hans politiske karriere.
Udrensninger
Umiddelbart kan Netanyahu derfor se en mulighed for at styrke sin regering, men dette kommer heller ikke til at ske uden sværdslag.
For den israelske statsadvokat, Gali Baharav Miara, har straks blokeret for Ben Gvirs tilbagevenden til ministerværdigheden. Hun fremfører, at han har alt for mange straffesager og kriminelle forhold i sit CV til, at han kan betragtes som værdig til en ministerpost. Ben Gvir forventer at genoptage jobbet som minister for intern sikkerhed, hvilket i sig selv virker bekymrende, eftersom han gennem sin aktivistiske karriere er blevet anholdt 52 gange af det politi, han derved vil blive øverste politiske chef for.
Med dette åbner sagen op for endnu et af de problemer, som præger Israel i disse tider. Baharav Miara og Netanyahu er bestemt ikke perlevenner, eftersom hun er den, der har insisteret på, at retssagen mod premierministeren skal fortsætte, uanset om der er krig eller ej.
Der er lagt op til, at krigen nu skal fortsætte, og set fra Israel sætter det sagen om gidslerne i fuldt fokus
Derfor har Netanyahu også for nylig bebudet, at han nu arbejder på at få hende fyret, hvilket dog er en kompliceret sag. Men det falder i hak med hans øvrige aktiviteter, som mere og mere får karakter af en udrensning.
I slutningen af sidste år fik han skilt sig af med Yoav Gallant, der som forsvarsminister kom med for mange indsigelser, og i stedet indsatte han Yisrael Katz, som ikke har nogen forsvarsmæssig baggrund, men som til gengæld er totalt loyal overfor sin politiske chef.
På samme måde valgte generalstabschef Herzl Halevi at forlade posten for en lille måned siden, og i stedet indsattes Eyal Zamir, som står på overordentlig god fod med Netanyahu.
Nu er det så Gali Baharav Miara, der er i skærsilden, og næste i rækken ser ud til at blive Ronen Bar, der er chef for sikkerhedstjenesten Shabak.
Der er med andre ord lagt op til, at krigen nu skal fortsætte, og set fra Israel sætter det sagen om gidslerne i fuldt fokus. Nadav repræsenterer et stort udsnit af den israelske befolkning, der tager stærk afstand fra Netanyahu-regeringens krigeriske hensigter.
Ifølge en meningsmåling foretaget af det ansete Institute for National Security Studies ved Tel Avivs universitet i slutningen af februar går 73 pct. af den israelske befolkning ind for ”en øjeblikkelig standsning af krigshandlingerne, tilbagetrækning fra Gaza og løsladelse af palæstinensiske fanger mod samtlige israelske gidsler.”
”Dette er jo det stik modsatte af, hvad Netanyahu har tænkt sig,” siger Nadav.
Tirsdag aften var der igen store demonstrationer i både Tel Aviv og Jerusalem, og dette forventes at fortsætte. Så mens Netanyahu-regeringen synes at være blevet styrket ved at Ben Gvir og hans mandater er kommet tilbage i folden, står han også markant svækket i forhold til folkestemningen.
Hamas opruster
Møntens anden side, som Netanyahu har kunnet benytte som direkte anledning til at genstarte krigen, er Hamas.
Efter at den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse i Libanon indgik en våbenhvile. og Iran trak følehornene tilbage, mens Bashar al-Assads regime i Syrien kollapsede den 8. december, har Hamas stået meget isoleret.
Houthierne i Yemen affyrede tirsdag en enkelt raket mod Israel, men efter at Trump har givet grønt lys for en massiv militær indsats, er der heller ikke der meget tilbage.
Ikke desto mindre har Hamas gennem hele marts måned, hvor våbenhvileaftalens fase 2 skulle have været på sporet, udsat og forhalet udlevering af yderligere gidsler. Meget tyder på, at Hamas har benyttet våbenhvilens relative to til at omstrukturere og opruste, hvilket skal omfatte flere tusinde nye rekrutter til de væbnede styrker. Og bægeret var altså fuldt, da Hamas mandag meldte, at ingen yderligere gidsler ville blive udleveret foreløbig.
Ugens israelske angreb på Gazastriben skete med Trumps velsignelse, og det er ret tydeligt, at Trump heller ikke ser Hamas som nogen fremtidig partner i regionen
Der er næppe mange, som reelt tror på, at Hamas under de givne forhold kan vinde krigen mod Israel. Men hele sagen understreger kun, at Hamas lige så lidt som Netanyahu ser nogen udsigt i en våbenhvile. Bevægelsens ledelse er til fulde klar over, at i det øjeblik, det sidste israelske gidsel har forladt fangehullet i Gaza, kan Hamas-folk betragte sig som jaget vildt.
På mange måder er det nemlig Donald Trump, som lige nu kører løbet. Det var ham – eller rettere hans særlige mellemøstudsending Steve Witkoff – der fik tvunget våbenhvilen igennem.
Det udrettede de to på en uges tid, efter at forgængeren Joe Biden gennem halvandet år havde forsøgt sig uden større held ad normal og regelret diplomatisk vej. Nu, da det hele synes at være skvattet sammen, er der god grund til at afvente, hvad Trump nu vil finde på.
Han betragter en bilæggelse af Gaza-krigen som et personligt prestigeprojekt, og han vil efter alt at dømme sætte stort ind på at det lykkes med alle midler. Ugens israelske angreb på Gazastriben skete med Trumps velsignelse, og det er ret tydeligt, at Trump heller ikke ser Hamas som nogen fremtidig partner i regionen.
Egypten, som er inde over som mægler, bryder sig bestemt heller ikke om Hamas, og det samme er tilfældet med De Forenede Arabiske Emirater, og der er god grund til at tro, at en betragtelig del af den palæstinensiske civilbefolkning i Gaza gerne så sig fri for det brutale Hamas-regime.
Vi har altså en stærkt presset Hamas-bevægelse, der er klar til at kæmpe videre, fordi man ikke rigtig ser noget alternativ. Og det kan man så sætte overfor en stærkt presset Netanyahu, om end på helt andre præmisser. Men summen af alt dette er altså, at der er lagt godt og grundigt i ovnen til en fortsættelse af krigen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
