Smid mindreværdet over for USA – Europa kan mere, end vi selv ser • POV International

Jakob Axel Nielsen 20.03.2025

Hver torsdag sætter vi tidens emner på spidsen med skarpe, velskrevne og tankevækkende indlæg i det faste klummeformat POV på spidsen.

EUROPA // KLUMME – Uanset hvem der senere måtte blive præsident i USA, så må Europa aldrig igen lade det ske, at vores sikkerhed, vores evne til overvågning af grænser osv. er afhængig af, hvad få vælgere i det amerikanske Midtvesten beslutter sig for.

Siden indsættelsen af Donald Trump for et par måneder siden har det igen og igen lydt, at fredsdividenden er indløst, og at vi – det vil sige Europa – selv skal til at håndtere kontinentets sikkerhed.

Hvad forstås ved fredsdividenden? Kort fortalt handler det om, at mens USA prioriterede forsvar og militær, prioriterede Europa velfærd. De stemmer, der talte højt for, at også Europa skulle prioritere forsvar og militær, lød for mange gammeldags og umoderne.

Læren er, at vi må bevidstgøre kommende generationer om, at sammen er vi stærke, og at styrke er nødvendig

Jo, det har i 30 år været helt urimeligt at spørge, hvorfor 500 millioner europæere skulle bede 350 millioner amerikanere om at forsvare sig over for 140 millioner fattige russere.

Med forskellige måder at udtrykke sig på har flere amerikanske præsidenter længe ment, at vi i Europa levede på nas. Reagan påpegede det over for Danmark i den skamfulde periode i 80’erne, hvor Socialdemokraterne – vel nok i en blodrus over ikke at have regeringsmagten – med fodnoterne etablerede det måske skammeligste socialdemokratiske fodaftryk nogensinde!

Danmark begyndte ikke først at indhente fredsdividenden efter murens fald. Danmark begyndte allerede i 80’erne at underprioritere forsvaret i sikker overbevisning om, at Danmarks sikkerhed blev varetaget af andre.

Siden murens fald har skiftende amerikanske præsidenter på mere eller mindre diplomatisk facon givet Europa budskabet om, at vi som kontinent (Danmark var paradoksalt nok en undtagelse i Irak og Afghanistan, hvor Obama udtrykte, at vi boksede over vores vægtklasse) ikke bidrog nok til vores egen sikkerhed.

Biden tog egenhændigt beslutningen om at forlade Afghanistan, hvor pointen var, at han ikke følte, at europæerne burde høres. Trump sidder i Det Ovale Kontor med generalsekretær Mark Rutte ved sin side og truer med at invadere et andet Nato-land – uden at Rutte føler sig kaldet til at sige noget!

En selvstændig og stærk europæisk akse

Det er et maskefald, som viser, at Nato er USA, og uden USA er der intet Nato. Set fra amerikanernes perspektiv har vi levet på nas. Helt og aldeles uanset Trumps forfærdelige og historieløse retorik, så har amerikanerne på det punkt desværre ret: Vi har ikke løftet ansvaret for vores egen sikkerhed.

Dette fører mig til kronikkens overskrift: Vi kan noget i Europa, og vi kan mere, end vi selv ser.

Vi er et meget veluddannet kontinent. Jeg har rejst meget i USA, og dér findes mange meget veluddannede og dygtige mennesker, men i meget stor grad også det modsatte!

Hvis Europa formår at stå sammen, kan vi ikke bare fortsætte med at lave de bedste biler. Vi kan også gøre os uafhængige af amerikansk teknologi.

Styrke er nødvendig, når der er andre, der finder det dekadent at tale om individets frihed, retten til at være den, man er, retten til at skrive og sige, hvad man tænker

Uanset hvem der senere måtte blive præsident i USA, så må (og vil, tror jeg …) Europa aldrig nogensinde igen lade det ske, at vores sikkerhed, vores evne til overvågning af grænser osv. er afhængig af, hvad få vælgere i det amerikanske Midtvesten beslutter sig for. Vi vil ikke længere acceptere afhængigheden – militært og teknologisk! Aldrig mere må det ske, at vital digital infrastruktur eller teknologi i vores fly eller telefoner kan kontrolleres af en enkelt person! Det vil tage tid, men det er også en kærkommen mulighed for Europa at stå sammen.

Den europæiske del af Nato har allerede meget at byde på, men vi skal alle lære at tænke som finnerne, så maskefaldet kan rettes op, og Nato kan blive et Nato med en selvstændig og stærk europæisk akse.

Europa står stærkt

Mens Trump starter handelskrige og truer sine naboers grænser, skal Europas svar være mere frihandel.

500 millioner rige europæere er mere attraktive for Indien og Kina end 140 millioner fattige russere.

Europas værdisæt om ”rule of law”, respekt for landegrænser og politisk forudsigelighed er mere attraktivt for Indien, Kina, Japan, Sydkorea, Australien og ikke mindst Canada.

Jeg forudser derfor, at USA ikke vil få held til at gøre sig selv rigere med handelskrige. En ny præsident vil få travlt med at række ud. Den fremstrakte hånd tager vi imod i lyset af en ny, europæisk selvbevidsthed. Den tid, den glæde.

Fredsdividenden har betydet, at vi har brugt penge på at løfte os selv velfærdsmæssigt, uddannelsesmæssigt, sundhedsmæssigt osv.

Med andre ord: Vi står ikke så dårligt endda som kontinent, for vi har et godt udgangspunkt. Men sammenholdet vil blive sat på prøve, for velfærdsløftet fra fredsdividenden – fra murens fald til den russiske invasion af Ukraine – førte til en slags velfærdsblindhed, hvor vi overså krigsfaren, fordi kommunismen kollapsede. Fjenden var død! Friheden vandt!

Men invasionen viste, at ufriheden ikke blot var knyttet til proletariatets diktatur, og at imperietænkning ikke kan bekæmpes med egen velstand. For en velfærdsstat uden frihed eksisterer ikke.

Lad os tage et opgør med naiviteten og trakasserierne – som den, vi så med fodnoterne, der blev afgørende for Danmarks udenrigspolitik og europæiske sammenhold

Læren er, at vi må bevidstgøre kommende generationer om, at sammen er vi stærke. Styrke er nødvendig, når der er andre, der finder det dekadent at tale om individets frihed, retten til at være den, man er, retten til at skrive og sige, hvad man tænker, individets ukrænkelighed – principper, vi i Europa ikke blot finder rigtige, men som vi har kæmpet for i et par århundreder, og som ikke mindst er fundamentet for vores værdisæt efter Anden Verdenskrig.

Selvom fredsdividenden har betydet, at vi har levet på nas, har den også løftet os til et godt udgangspunkt. Men lad os tage et opgør med naiviteten og trakasserierne – som den vi så med fodnoterne, der blev afgørende for Danmarks udenrigspolitik og europæiske sammenhold!

Når det er sagt, skal vi også smide mindreværdskomplekserne. Det europæiske udgangspunkt er godt – meget godt endda.

Vi er velstillede, har en stor industri og kan skabe den nødvendige vækst til oprustning. Befolkningerne er meget veluddannede. Vores forsvar er i nogle lande bedre end det russiske, når det kommer til konventionelle styrker.

Det er ikke for sent, og udgangspunktet er godt!

Jacob Axel Nielsen, tidligere minister for sundhed og forebyggelse, er udannet jurist og advokat og var fra 2005-2010 valgt til Folketinget for De Konservative i Nordjylland.