
HJORTSAGEN // KOMMENTAR – “Ingen – hverken i blå eller rød blok – anser Hjort for en landsforræder. Han har “blot” troet sig så usårlig, at han kunne kaste sig selv ind foran bussen i et forsvar for den fængslede Findsen,” skriver den tidligere konservative partileder Pia Christmas-Møller.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den konkrete sag lander rigtigt efter al praktisk og virkelighedsnær sandsynlighed:
1) Hjort har formentlig “kun” bekræftet, hvad Snowden m.fl. for længst havde gjort til offentlig viden. Ikke, at det er godt i Danmarks forhold til andre efterretningstjenester, at en eks-forsvarsminister bekræfter, hvad der ellers kun var fælles rygte/og altså Snowden-baseret viden. Det ér skidt!
2) Ingen – hverken i blå eller rød blok- anser Hjort for en landsforræder. Han har “blot” troet sig så usårlig, at han kunne kaste sig selv ind foran bussen i et forsvar for den fængslede Findsen i Lippert på TV2 og et samtidigt politisk angreb på regeringens håndtering ved at bekræfte “allemandsviden”.
Den daværende justitsminister ringede til V-formanden for under hånden at give et råd om at få dæmpet Hjort… (Hvis det er politisk forfølgelse, er det en yderst særegen af slagsen.)
Hjort er og har i særdeleshed været en meget central figur i V, som generationer (inklusiv Ellemann-klanen) skylder… Big Time!
3) Findsens varetægtsfængsling måtte logisk lede til retslige følger for Hjort efter Lippert-udsendelsen – og SÅ kørte et tog, ingen ønskede:
4) Rigsadvokaten anmelder tiltale, som kræver ophævelse af Hjorts grundlovsikrede immunitet, der kun med et folketingsflertal kan ophæves.
5) Regeringens eget parlamentariske grundlag smuldrer i kanten med Enhedslistens nej til at stemme for “noget, man ikke kan få fuld indsigt i.” DF og NB plus LA stemmer i samme melodi.
6) Venstre har nu fået en krog at forene deres kammeratlige NEJ-stemmer på. Hjort er og har i særdeleshed været en meget central figur i V, som generationer (inklusiv Ellemann-klanen) skylder… Big Time!
Hjorts ønsker om at blive frifundet ved en retssag havde samme styrke som Ninn-Hansens ditto påstande om det samme forud for Tamilsagen. Hvis de havde været ægte, havde et samlet V og K hjulpet ham. Lur mig!
7) Pape kender og respekterer både personligt og som konservativ pr. definition rigsadvokaturen. At stemme nej til en domstolsprøvelse af dennes indstilling er lig med udtrykt mistillid.
Jeg tror, at Eva Schmidt – hvor lidt hendes udtalelser ellers påvirker K – har været udslagsgivende, når hun sagde, at regeringens håndtering er “på kant med retsstaten”. Det har været den berømte dråbe oveni alt det andet
8) At kræve, at alle 179 medlemmer af Folketinget skal have fuld indsigt i en sag, der handler om en lækage af tophemmelige ting, inkluderende andre landes efterretningsvæsener, er et selvmorderisk standpunkt på nationalt niveau, hvis det føres ud på et generelt, principielt plan. Helt uholdbart!
Pape anser heller ikke Hjort for en gemen landsforræder, slet ikke. Blot en (gammel) politisk venstrekriger, der er gået for langt.
9) Papes konklusion er ikke “bare” en konsekvens af de øvrige blå partiers pres og egne statsministerdrømme. Jeg tror, at Eva Schmidt – hvor lidt hendes udtalelser ellers påvirker K – har været udslagsgivende, når hun sagde, at regeringens håndtering er “på kant med retsstaten”. Det har været den berømte dråbe oveni alt det andet.
Dette er en Hjort exclusive. Sagens konklusion bliver ikke et lex-Hjort princip for al fremtid. Tværtimod.
Lyt til Tesfaye i torsdagens samråd, som han i øvrigt klarede fremragende, og lyt særligt til Papes ord om behandling i Udvalget for Forretningsordenen.
Det sidste ord er nok sagt om Hjortsagen i Folketinget. Men ikke om behandling af lækager af tophemmelige ting.
Læs mere om spionsagen og Hjort-sagen i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her