TRUMP OG KINA // ANALYSE – Der er ikke tvivl om, at en handelskrig mellem USA og Kina vil skade Europa. Europas økonomi er i forvejen ”skrumpet” i forhold til Kinas økonomi, men også USA’s. Meget afhænger af, hvordan Trump vil tackle forholdet til Kina.
Donald Trump har annonceret, at han øjeblikkeligt vil indføre en straftold på 100 % på varer importeret fra Kina, når han indtræder i Det Hvide Hus den 20. januar. Han har også annonceret, at han vil indføre en straftold for varer importeret fra Europa, dog kun på 20 %. Den store told for kinesiske varer og tjenesteydelser har til formål at bringe arbejdspladser tilbage til USA. ”America first”. Eller, som han siger: ”Make America Great Again”.
På det seneste har han også ”beæret” Danmark med trusler om sanktioner. Hans søn har været i Grønland og siger, at danskerne behandler grønlænderne som undermennesker. Trump udnytter situationen til at sige, at han vil have Grønland. Han siger endda, at han ikke vil udelukke at bruge militær eller økonomisk magt for at gennemføre dette. Denne gang siger han ikke, at han vil ”købe” Grønland. Han vil bare ”have” Grønland, og det ser ud til, at der i Grønland er nogle, som synes, at det lyder som en god idé.
Tilbage til det med Kina og Trumps straftold mod varer importeret fra Kina. Hvordan vil det kunne virke? Det lyder som ønsketænkning, men lad os se på det.
Hvem betaler straftolden?
Kinas eksport til det amerikanske marked behøver ikke komme fra Kina. Hvis det er fra andre fjernøstlige lande og Afrika, kan det meget vel være fra kinesisk-ejede fabrikker. Kina har som led i Silkevejsprojektet, som amerikanerne kender som Road and Belt, investeret i tusindvis af fabrikker med kinesiske direktører og eksperter og med billig arbejdskraft. Kan amerikanerne konkurrere med det? Nej, det kan de ikke. Kina er langt længere fremme i skoene, når det gælder globaliseringen.
De kinesiske investeringer i Road and Belt-programmet gør det let at omgå den amerikanske straftold på 100 %. Kinesisk eksport til USA af tøj, legetøj, sko og meget andet kan kanaliseres som produceret i Vietnam, Indonesien, Toga, Zimbabwe og andre lande, mange i Afrika.
På andre områder kan Kina bevidst stoppe eksport til USA, så det kommer til at gøre ondt på amerikanerne. Sjældne jordarter, hvorfra der kan udvindes mineraler, som er nødvendige til produktion af mikrochips, findes stort set kun i Kina, men kineserne har også skaffet sig kontrol med andre, men mindre, forekomster i andre lande. USA er derfor tvunget til at importere mikrochips fra Kina. Mikrochips bruges i avancerede produktioner, fx supercomputere, og formentlig også i det amerikanske rumprogram og til mange andre avancerede formål.
En femtedel af verdens maritime transport går nemlig gennem Taiwanstrædet
Og så kommer der en vigtig pointe. Hvem betaler straftolden? Det gør de amerikanske forbrugere!
Den amerikanske tekstilindustri er for længst nedlagt, så hvis amerikanere skal have tøj på kroppen, må det importeres fra Kina eller andre lande i Fjernøsten. Eller sågar fra Afrika.
Det håbløse mål om at trække arbejdspladser hjem til USA vises tydeligt med bilproduktionen. Det er mange år siden, at Detroit var centeret for verdens bilproduktion. Detroit tabte til Europa, hvor navnlig tyske konkurrenter overtog scenen, VW, Mercedes, BMW, Audi m.fl., men også engelske fabrikker fx Mini, Jaguar og Land Rover.
De europæiske bilfabrikker bliver nu også truet, ikke af USA, men af kinesiske bilmærker. De kinesiske elbiler er både billigere og mere raffinerede, har fx bedre batterier og dermed større rækkevidde ved en fuld opladning. De kinesiske batterier er i den grad førende i verden og eksporteres til installering sammen med andet kinesisk udstyr i el-biler, som produceres i andre lande, herunder Europa.
Hvad sker der med Taiwan?
USA har i årevis stået som beskytteren af Taiwan, altså beskyttet det demokratiske Taiwan fra Kinas indlemmelse af øen med magt. Den amerikanske stillehavsflåde har haft – og har fortsat – denne opgave. Kineserne er frække. De lader flådefartøjer sejle igennem farvandet mellem Kina og Taiwan, men også på den anden side af Taiwan. Det kan amerikanerne ikke forhindre.
En femtedel af verdens maritime transport går nemlig gennem Taiwanstrædet. Taiwanstrædet er så smalt, at kinesiske missiler affyret fra kinesisk jord let kan nå alle mål i strædet. Som dansker må man håbe, at kineserne kan se forskel på et amerikansk krigsskib og et Mærsk containerskib.
På det økonomiske område er der ikke tvivl om, at en handelskrig mellem USA og Kina vil skade Europa
Den amerikanske flåde i Stillehavet er nedslidt. Hvis man ser, hvor flåden er, falder det i øjnene, at en tredjedel er på værft i USA. Det er også bemærkelsesværdigt, at ikke mindre end en tredjedel opererer med forsvaret af Taiwan og de internationale skibsruter der, mens kun den sidste tredjedel tager sig af alle andre opgaver i det gigantiske Stillehav.
Den prioritering gør indtryk i Beijing. Xi Jinping har beordret, at den kinesiske flåde skal være klar til at annektere Taiwan i 2027, siges det.
Nu er der efter præsidentvalget i USA opstået tvivl om, hvordan Donald Trump vil agere. Vil den amerikanske beskyttelse af Taiwan fortsætte? Hvis ikke, vil magtforholdet i området være fundamentalt ændret. Hvis han svigter Taiwan (og/eller Ukraine), er det fatalt. Europa kan ikke udfylde hullerne.
Den kinesiske overfølsomhed i forhold til omverdenens samkvem med Taiwan kan til tider være helt grotesk. Et besøg af fire danske folketingspolitikere, som besøgte Taiwan i november 2024, udløste i henhold til Berlingske et raseri fra den kinesiske ledelse. Delegationen var under ledelse af Pia Kjærsgaard (DF). En anden DF’er, Mikkel Bjørn, deltog også i besøget. Det samme gælder Steffen Larsen (LA) og Kim Aas (S). Besøgets formål var naturligvis at vise Taiwan, at vi støtter dem, et demokrati i Asien, som ligger i skyggen af Kina.
Bortset fra Pia Kjærsgaard kendte jeg ingen i delegationen. Jeg tror, at det vil være sådan for de fleste danskere. Der var ingen medlemmer af regeringen med, og delegationen forklarede selv, at de ikke repræsenterede regeringen eller for den sags skyld Kongeriget Danmark.
Det kan formentlig ramme Danmark hårdere end andre europæiske lande, når fx vores eksport af teknologi til vindmøller og solceller bliver ramt
Når styret i Beijing raser over det, er vindstyrken formentlig skruet gevaldigt op, fordi delegationen den 15. november blev modtaget af Taiwans præsident, Lai Ching-te.
Konflikten mellem Kina og USA i relation til Taiwan og Taiwanstrædet kan udvikle sig til en krig. Det kan endda blive en større krig, hvis USA’s andre allierede i Østasien, nemlig Sydkorea, Filippinerne, Singapore og Japan, går ind i forsvaret af Taiwan, altså på USA’s side. Alle de nævnte lande er også afhængige af de maritime ruter ved Taiwan og Taiwanstrædet.
”Make America Great Again” begynder at tage form. Og det er efterhånden gået op for de fleste, at Donald Trumps ego ikke fejler noget.
Trump og Nato
Det er ikke godt for os i Europa. Hvis Trump trækker USA ud af Nato, eller – som han allerede har gjort – bare sår tvivl om, hvorvidt USA vil komme os til hjælp, må vi klare os selv. Hvad med de baltiske lande? Kunne Putin på grund af Donald Trumps sniksnak finde på at annektere de baltiske lande? De tre små baltiske lande er svære at forsvare, og nogle eksperter siger, at det hidtil har været Natos strategi at lade Rusland besætte Estland, Letland og Litauen – for derefter at befri dem ved en stor Nato-indsats. Vil det også være Trumps strategi? Hvis svaret er ja, er det bedst, at den rapkæftede Donald Trump holder kæft.
På det økonomiske område er der ikke tvivl om, at en handelskrig mellem USA og Kina vil skade Europa. Europas økonomi er i forvejen ”skrumpet” i forhold til Kinas økonomi, men også USA’s. Det kan formentlig ramme Danmark hårdere end andre europæiske lande, når fx vores eksport af teknologi til vindmøller og solceller bliver ramt. Trump siger: ”Drill!” Han vil satse på olie fra den amerikanske undergrund. Han har ingen planer om ”det grønne”.
Læs også Thomas Christiansens analyse “Kan Trump tage kontrol over Panamakanalen?”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
