Højesteret USA

Præsident Trump har allerede sejret

i Politik & Samfund/USA af
USA 2020  // – USA’s stærke økonomi er skrumpet ind, og Amerika er et af de lande, der har haft sværest ved at komme coronapandemien til livs. Virussen samt dens følgevirkninger og racekonflikter er kommet til at definere et præsidentvalg, som konservative kræfter ellers gerne så handle om den amerikanske økonomi. Men uanset udfaldet i november er det tydeligt, at Præsident Trump allerede har sat sit klare aftryk på det amerikanske samfund, især gennem udnævnelser af dommere til både byretterne og Højesteret, skriver Simon Fjordvang Brenøe-Jensen.

Joe Bidens kampagne har haft nemt ved at male det amerikanske præsidentvalg op i to hjørner, to versioner af virkeligheden, om man vil. Det kaos, der har præget landet i de sidste mange måneder, står i skærende kontrast til en tilbagevenden til ”det normale” – tiden under Obama-administrationen, som Biden knytter sig tæt til.

Kampen om kontrol i amerikansk politik vindes på hjemmebanen

Mange analytikere ser lige nu på meningsmålingerne i de afgørende svingstater, og erklærer, at præsidenten allerede har tabt kampen om embedet, før vi er nået ind på den endelige opløbsstrækning.

Men selvom verdens ledere og mange medier har haft travlt med henholdsvis at kritisere og gøre grin med præsident Trumps retning, vover jeg gerne den påstand, at kampen om kontrol i amerikansk politik vindes på hjemmebanen.

Hvis præsidenten klarer sig godt indenrigspolitisk, belønner de amerikanske vælgere gerne den siddende præsident fremfor at stemme på modkandidaten, som står i det andet ringhjørne og argumenterer for forandringer.

Trumps præsidentperiode bliver ikke bare overskrevet

Dertil kommer, at uanset om den siddende præsident bliver genvalgt i november eller ej, er USA et forandret land efter Donald Trumps indtog i Det Ovale Værelse.

En potentiel Biden-regering vil godt nok på ganske kort tid rulle mange af Trump-regeringens politiske tiltag tilbage, hvilket vil betyde at det amerikanske samfund på mange måder kan komme tilbage til det land, præsident Obama videregav for fire år siden.

Men der er dog én ting, som Biden ikke kan gøre noget ved.

Det er i dette samspil mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, at Biden i høj grad vil have sine hænder bundet, skulle han komme til magten

Mange danskere glemmer, at selvom USA er en af vores tætteste allierede, er det amerikanske samfund radikalt anderledes end det danske, især med hensyn til samfundets indretning, hvor det politiske og juridiske system hænger sammen på en måde, som ville være utænkelig i det danske samfund. Især er det vigtigt at huske, at Højesteret i USA spiller en aktiv politikskabende rolle, som ville være utænkelig i Danmark.

Og det er netop i dette samspil mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, at Biden i høj grad vil have sine hænder bundet, skulle han komme til magten.

Trumps eftermæle: Nye dommere i Højesteret

Præsident Trump har i samarbejde med det republikansk kontrollerede Senat indsat to nye dommere i Den amerikanske Højesteret og cementeret et konservativt orienteret flertal ved den øverste amerikanske magtinstans.

Senatet har desuden i flittig grad medvirket til at godkende Trumps indstillinger af dommere til de amerikanske byretter, hvilket er instansen før Højesteret. Her har der været usædvanlig stor aktivitet, og ca. 30 % af de siddende dommere på dette niveau er blevet udpeget af Trump.

Alarmklokkerne begyndte allerede at ringe under primærvalgkampen, hvor demokraten Pete Buttigieg flirtede med tanken om det, der kaldes ”courtpacking”. Det er en i teorien simpel metode til at overskrive Trumps indflydelse på Højesterets sammensætning.

Buttigiegs plan indebar at udvide antallet af dommere i Højesteret fra de originale ni til 15 for at komme problemet med et politisk motiveret retsvæsen til livs.

NBC skriver, at planen ville indsætte dommere, hvoraf “five affiliated with Democrats, five affiliated with Republicans, and five apolitical justices chosen by the first 10.” Målet med “courtpacking” er “to ensure the Supreme Court is viewed by the American public as above politics, and to reduce the political stakes of any individual vacancy.”

Beslutninger om lighed for LGBT+-personer og fri abort er potentielt set emner, som et mere konservativt-orienteret retsvæsen kunne finde på at lave om på

Sådan er det imidlertid ikke i dag og selvom Trump skulle ende som taber af præsidentvalget betyder det, at hans udpegelser til de føderale retsinstanser kommer til at præge fortolkningen af forfatningen i adskillige årtier fremover. Især når man har for øje, at disse dommere er udpeget til at sidde i deres embeder for livstid.

Det kan betyde nye kampe om den føderale regerings beføjelser, og hvor store roller de individuelle delstater kommer til at spille i det amerikanske samfund. Beslutninger om lighed for LGBT+-personer og fri abort er potentielt set emner, som et mere konservativt-orienteret retsvæsen kunne finde på at lave om på, selvom det skal siges, at dommerne ikke altid stemmer i overensstemmelse med den politiske farve, som den præsident, der udpegede dem, har eller havde.

Optakt til en fløjkrig hos republikanerne

Men uanset Trumps betydelige og blivende sejre i Højesteret, kan han løbe ind i et nederlag til november. Meningsmålingerne peger i hvert fald i den retning. Og hvis han taber, kommer Det Republikanske Parti til at gå en svær tid i møde, hvor man skal forsøge at læge mange af de sår og den dybe splittelse, som er opstået i forbindelse med Trumps præsidentembede.

Republikanerne bliver nødt til at gøre op med sig selv, hvordan partiet skal agere i et land, hvor minoriteterne får større og større politisk magt.

Det bliver langt fra ligetil for moderate republikanske kræfter at genvinde partiet fra ‘trumpismen’.

Nogle analytikere mener, at partiet vil fortsætte Trumps “hvide identitetspolitiske linje”, mens andre tror, at partiet efter Trumps afgang, i højere grad vil forsøge at lægge en linje, der er mere divers og som vil appellere mere til demografien i fremtidens Amerika. Profiler som Trumps tidligere FN-ambassadør, Nikki Haley, og senator Marco Rubio fra Florida, er skikkelser, som de sidstnævnte spår en gylden fremtid i partiet.

Det bliver imidlertid langt fra ligetil for moderate republikanske kræfter at genvinde partiet fra ”Trumpismen”.

Præsidenten er fortsat særdeles populær blandt de republikanske vælgere, og det står også klart nu, at en af forhåndsfavoritterne til at vinde den republikanske nominering i 2024 er vicepræsident Mike Pence, som vil være tæt knyttet til præsidentens politiske arv – også selvom hans stil er radikalt anderledes end Trumps og selvom han på lange stræk er mere knyttet til “the establishment” i Washington og i partiet, end Trump nogensinde har været.

LÆS OGSÅ EN ANALYSE AF HØJESTERET HER:

Efter Kavanaugh – Hvem er vinderne i slaget om USA’s højesteret?


Foto:  Daværende retsdistriktsdommer Brett Kavanaugh bliver officielt indviet til den amerikanske Højesteret af højesteretsdommer Anthony Kennedy. Billede taget af Det Hvide Hus findes på Flickr, Public Domain Mark 1.0.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Simon Fjordvang Brenøe-Jensen er kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. I forbindelse med min uddannelse har han været på udveksling i London under den britiske valgkamp i 2019. Herudover har jeg været i praktikforløb i Europa-Parlamentet i efteråret 2018 og på den danske ambassade i Washington, DC i foråret 2020. Jeg har desuden tidligere været redaktør for udlandsredaktionen for nyhedsmediet Polmic, som formidlede politik til unge danskere.

Seneste artikler om Politik & Samfund

løb

Mennesker i løb

 LIV & MENNESKER // KLUMME – “For nylig talte jeg med en