Dominoteori: Fører Brexit til Danexit og Swexit?

i Danmark/Europa/Featured/Politik & Samfund af

Hvis briterne beslutter sig for ”Brexit” og træder ud af EU efter folkeafstemningen om medlemskabet 23. juni, er der lige nu statistisk dødt løb mellem en ”Danexit”-fløj (27 procent) og den danske ”bliv-i-EU”-side (30 procent). Det fremgår af den seneste måling om emnet, der blev lavet af Epinion for Analyseenheden 4V.

Lidt over 1.000 vælgere blev 14.-18. marts spurgt: ”Hvad skal danskerne efter din mening gøre, hvis briterne ender med at forlade EU?” Den statistiske usikkerhed er 3,1 procentpoint.

Screen Shot 2016-04-27 at 01.52.53

Holdningen er tilsyneladende den samme i Sverige. Her har TNS Sifo for SVT lavet en måling, hvor et flertal af de, der har besluttet sig (36 procent), vil ud af EU i tilfælde af Brexit, mens 32 procent vil blive.

De folkevalgte er ude af trit med deres vælgere om EU

I både Sverige og Danmark ser det dermed ud til, at de folkevalgte igen er ude af trit med egne vælgere, og den danske måling er ydermere usædvanlig, fordi der typisk har været dobbelt så mange tilhængere af dansk EU-medlemskab som modstandere.

Brexit rykker altså ved tingene, og på Christiansborg ser kun Enhedslisten og De Radikale ud til at være i ”sync” med egne vælgere. Hos de konservative går partitoppen ind for dansk EU-medlemskab, men næsten hver tredje K-vælger er parat til at følge briterne ud. I DF vil mange vælgere mere ”ud” end partiets ledelse, og i S, V, LA, SF og Alternativet er der usædvanlig store tvivlergrupper.

Til spørgsmålet om hvad Danmark skal gøre i tilfælde af Brexit, svarer over 40 procent af disse partiers vælgere enten ”ved ikke” eller også lægger de op til at ”se tiden an og senere træffe en beslutning” med hensyn til dansk medlemskab. Så kort tid efter en EU-folkeafstemning plejer folk at have en mere fast mening.

Screen Shot 2016-04-27 at 01.55.08

Skellet mellem politikere og befolkning antydes videre af, at der i dag ville være større flertal for at bevare det danske retsforbehold end ved afstemningen 3. december 2015.

Briternes afstemning: kvit eller dobbelt for Danmark

Analyseenheden 4V, hvis deltagere har mere end 30 års ekspertise fra bl.a. EU, har på den baggrund lavet en 55-sider lang konsekvensanalyse, der er tilstræbt objektiv.

Tænketanken, der udadtil tegnes af en DF’er (undertegnede), anbefalede f.eks. hverken et ja eller nej ved folkeafstemningen 3. december. Her er et link til en engelsk opsummering, eller du kan læse mere her.

Konklusionen på analysen er, at briternes afstemning har kvit-eller-dobbelt betydning for Danmark.

På den ene side er det en fordel for det danske EU-medlemskab, hvis briterne bliver, fordi den særlige britiske aftale også styrker danske ønsker om mere fokus på frihandel, konkurrencedygtighed, indre marked og borgernære beslutninger. Hvis EU-traktaten nogensinde skal ændres, vil disse prioriteter komme til at spille en højere rolle.

Men hvis briterne stemmer sig ud, bortfalder aftalen. Ifølge Analyseenheden 4V kommer der ikke nogen økonomisk nedsmeltning af den grund, og da slet ikke – som for nylig spået af en nervøs britisk finansmand i Financial Times – krig. I Den Europæiske Centralbank ser man heller ikke overhængende trusler mod Eurozonen pga. Brexit.

Screen Shot 2016-04-27 at 01.57.43

Analyseenheden 4V vurderer, at finans- og valutamarkederne allerede nu ser ud til at have foruddiskonteret risikoen for en Brexit. Roen vil formentlig indfinde sig efter 23. juni, fordi et fortsat handelssamarbejde efter EØS-modellen, dvs. en norsk løsning, ligger lige for.

Men for Danmark vil et andet problem presse sig på. Rest-EU kan blive mindre handels- og eksportorienteret, hvilket vil være generende for en lille åben eksportøkonomi som den danske. Eurozonen vil få dominerende magt på et tidspunkt, da nye alvorlige problemer tårner sig op. Der er tale om problemer uden videre sammenhæng med Brexit-spørgsmålet og uden udsigt til reformløsninger før efter valgene i 2017 i Frankrig og Tyskland.

Et EU uden UK kan blive et tungt selskab for Danmark, især hvis de øvrige lande kører løs efter princippet om ”stadig tættere union”. Det vil i det nuværende politiske klima bringe Danexit eller Daxit på banen. Og måske også Swexit

Et par eksempler: Frankrig afviser de facto at overholde vækst- og stabilitetspagtens budgetkrav, hvilket via en dominoeffekt bidrager til næppe-bæredygtige lempelser i andre eurolande.

Det græske problem rumler stadig, og sideløbende er selv Den Europæiske Centralbank måske ved at løbe tør for effektive pengepolitiske remedier, f.eks. QE. I så fald lider patienten, samtidig med at medicinen ikke længere virker så godt.

Hertil kommer alt det politiske, altså de initiativer som EU vil tage i de kommende år, populært sagt om alt fra storpolitik til fælles standarder for toiletrens. Jævnfør Lissabontraktaten har Danmark i dag en stemmevægt i EU’s Ministerråd på 1,1 procent. Det svarer til, at man i en forsamling af 100 personer skal prøve at skabe forståelse for ens mærkesager.

Dette betyder, at et EU uden UK kan blive et tungt selskab for Danmark, især hvis de øvrige lande kører løs efter princippet om ”stadig tættere union”. Det vil i det nuværende politiske klima bringe Danexit eller Daxit på banen. Og måske også Swexit.

Spænding om udfaldet til det sidste

Men selvfølgelig kan britiske vælgere ende med at forkaste Brexit. Den seneste meningsmåling fra ORB for avisen the Daily Telegraph viser, at udfaldet fortsat er helt uforudsigeligt, eftersom 20 procent af vælgerne ikke har bestemt sig endnu. Ja-siden er dog fortsat foran her, som man ser af nedenstående billedkommentar fra avisen:

Daily Telegraphs grafiske kommentar til denne uges seneste meningsmåling om Brexit
Daily Telegraphs grafiske kommentar til denne uges seneste meningsmåling om Brexit

Det er imidlertid umuligt at vide, om ovenstående måling er mere eller mindre præcis end en anden, der kom ud samme dag fra ICM og viste 46 procent tilslutning til Brexit og 44 procent, der ville forblive EU-medlem. Begge målinger viser dog, at Brexit-fortalerne vinder frem, mens ja-siden skrumper ind. Nye tilkendegivelser fra den amerikanske præsident om, at briterne ville “havne bagerst i køen” efter et EU-nej, og at det ville tage 10 år længere at færdiggøre en handelsaftale, ser hermed ud til at have haft den modsatte effekt på vælgerne skriver Reuters.

De seneste opinionsmålinger kan følges her i Financial Times’ særlige Brexit-tracker. Trackeren samler alle tilgængelige britiske meningsmålinger løbende.

Topfoto: Flickr, Creative Commons,Brexit. Image: Arend Van Damen Le Figaro.

Kan du lide POV formatet, så skulle du tage at klikke her og like vores Facebook-side. Her får du alle links til vores nye artikler.  Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.

NB: Dette blogindlæg er blevet opdateret for at præcisere, at flertallet i den svenske meningsmåling er blandt de, der har besluttet sig.

Erik Høgh-Sørensen er journalist og tidligere EU-korrespondent på Ritzau i Bruxelles. Han har også en fortid som kommunikationschef i Mærsk-division. I dag er han partner i Analyseenheden 4V, en lille privatejet tænketank, der bl.a. leverer uafhængige analyser og rådgivning til små og mellemstore private virksomheder om markeder og eksportmuligheder. Politisk er han medlem af DF.