Hadet fra 2020 vil forfølge os i årevis

i Debat/Medier af
HAD & POLITIK // DEBAT – Udover Covid-19 eksploderede et andet onde i det forgangne år. ”Had” er blevet en hverdagsfølelse for mange, og den står i fuldt flor på sociale medier. Tastatur-krigerne bliver flere og flere. De forbliver anonyme, mens giften og raseriet løber virtuelt ned ad vores telefonskærme. Vi er nødt til at tage et opgør med både budbringerne og budskaberne, siger journalist Lisbeth Liv Carlsen, som er blevet opmærksom på en mærkværdig alliance mellem højreekstreme og alternative behandlere i USA såvel som i Danmark.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


WASHINGTON D.C. – Intensiteten og antallet af hadske udfald i cyberspace må være tidoblet, siden Covid begyndte. Skænderier om en – indtil i foråret 2020 – komplet ukendt virus skabte lynhurtigt en kakafoni af “synsninger” på de såkaldt sociale medier.

Men det hele handler ikke om Covid-19.

Der findes kun to emotioner: kærlighed og frygt

Der er en voksende vrede i verden, der kryber ind i folks sind og videre ned i tastaturerne, hvorfra man – uden at stå til ansvar – kan hælde verbal gift udover hvem som helst. Måske lige bortset fra dem, man rent faktisk kender og omgås.

Jeg har længe spekuleret over, hvor hadet, der nu nærmer sig vanvidshøjder i vores ellers på mange fronter fornuftsprægede verden, kommer fra. Hadet var der også før marts 2020 på sociale medier, men Covid-19 blev en motor for en uset eskalation.

Hvad Covid-19 gjorde for hadet

Had kommer af frygt. Måske også af ensomhed og måske mest af alt af at føle sig ekskluderet og lukket ude fra nogen eller noget, man gerne vil være en del af.

En af byggestenene for internethadets eksponentielle opblussen er konspirationsteorierne, der har ét til fælles: De afslører en ond fjende, som har holdt sig skjult – indtil nu. Sådanne teorier trives ikke i en harmonisk verden. Men de har gode kår, når angsten for det ukendte, anonyme trolls og mangel på både kritisk sans og almendannelse får lov at løbe af sporet på internettets folkelige platforme.

Den værste angst opstår, når man er bange for noget, man ikke kan se eller kontrollere. At sætte ansigter på ”faren” gør frygten mere håndterbar.

I 30’ernes Tyskland gjorde Adolf Hitler netop det; han omdannede og ”hjalp til med” at kanalisere folks frygt for fattigdom og arbejdsløshed til et had mod jøder samt flere mindre grupper: homoseksuelle, kommunister og andre “folkefjender”.

Vi aner ikke, hvem Facebooks faktatjekkere er, og vi kender ikke mediernes konkrete retningslinjer

Han kunne have udtaget en anden gruppe, men jøderne passede bedst til formålet i den historiske sammenhæng.

Had er kanaliseret frygt

I december hørte jeg, at en mand havde spurgt ud i en Facebook-gruppe i Rochester i staten New York, om den lokale Starbucks var åben.

Det affødte en bølge af hadske kommentarer, ”Hvad h.. skulle han der? Var han ikke klar over, der var en pandemi. Tag og køb din lortekaffe et andet sted” osv. Der var en enkelt dødstrussel mellem kommentarerne.

Jeg bringer med vilje et eksempel fra den ”Covid-19-accepterende” fløj. For jeg må indrømme, at jeg ser mest had fra ‘den anden side’. Men det kan selvsagt være min personlige, og for mig selv ukendte, Facebook-algoritme, der spiller mig et puds.

Da jeg læste til psykoterapeut her i Washington for mange år siden, sagde en af mine professorer: ”Der findes kun to følelser: kærlighed og frygt. Alt andet er afledninger”.  I den optik er vrede og had en afledning af grund-følelsen frygt.

Med det in mente går vi tilbage til Hadet. Og budbringeren, hvor sociale medier helt ubetinget er primus motor.  Mainstream-medierne bringer mange historier om hadet, men deres kilder og oprindelsessted er mestendels de sociale platforme, med Facebook, Twitter, Google og YouTube som de helt store leverandører.

Med de seneste begivenheder her i Washington er der endelig kommet fuldt fokus på dette faktum. Men indtil for nylig har det været tungt at råbe folk op om, hvor dybt problematisk de sociale mediers rolle er.

Man kan kalde mit synspunkt for elitært og skælde ud, men det skaber efter min mening et væld af problemer, når alle og enhver kan blive nyhedsskabere

Det ”sociale” element i disse medier, der var ment som det bærende, er ved at være stærkt betændt.

Indtil Facebook, Twitter (YouTube kom først delvis med i år) begyndte at faktatjekke indhold på deres platforme, kunne enhver content creator, politisk bevægelse eller troll fra Skt. Petersborg i Rusland slippe afsted med at poste stort set hvad som helst. Stifteren af Facebook, Mark Zuckerberg, blev i 2019 kraftigt kritiseret under offentlige høringer i den amerikanske kongres for at publicere “vildledende” politiske udsagn og annoncer.

Efter høringerne, i oktober 2019, skrev Facebook i en mail til Associated Press: “I et demokrati bør folket beslutte, hvad der er troværdigt, ikke tech-virksomheder.”

Hvordan, Zuckerberg, mener du egentlig, at folket skal kunne “beslutte” det?

Men faktacheck blev indført. Sådan da; der er problemer med både før og nu. For vi aner ikke, hvem Facebooks faktatjekkere er, og vi kender ikke mediernes konkrete retningslinjer. Dette kan føles suspekt i sig selv, selvom de sociale medier uden tvivl blokerer en masse sludder.

Derfor kaster eksistensen af faktatjekkerne med jævne mellemrum brand på bålet ved at være anonyme, og derved skabes der grundlag for endnu flere konspirationsteorier. Derudover har de heller ikke en jordisk chance for at tjekke alt, for det ville kræve minimum en million mennesker ansat.

Hvor er etikken?

Man kan kalde mit synspunkt for elitært og skælde ud. Men det skaber efter min mening et væld af problemer, når alle og enhver kan blive nyhedsskabere, video creators, influencers og kommentatorer inden for hvad som helst uden nogen uddannelse i kildekritik. Og som regel uden nogen som helst adgang til oprindelige kilder, andet end hvad man kan finde fra andre content creators og på internettet, for slet ikke at tale om manglende viden om presseetiske regler.

Så kom Covid-19 og Googles usynlige faktatjekkere, og proppen røg af AA’s slumrende vrede. Hun gik i fuld destroyer mode

Presseetiske regler optog det meste af et kursus, dengang jeg læste til journalist. Vi fik trods alt en del med os fra Journalisthøjskolen, selvom vi heglede skolen igennem, mens vi gik der. Man var vel kritisk journalist.

Had kan skabes i velfungerende mennesker

Afmagt er en frygtelig følelse for de fleste. Og glimrende såsæd for had.

En af mine bekendte i USA er en anerkendt Behavioral Neuroscientist. Hun har en ph.d. og en tidligere ansættelse på National Institutes of Health (NIH), en af verdens fornemste forskningsinstitutioner, på sit CV.

Denne forsker, lad os kalde hende AA, har længe forsket i hjernen, immunsystemet og samlet evidensbaseret forskning i oprindelige behandlingsmetoder – fra kinesisk akupunktur til indisk urtemedicin. Påstande, der ikke kunne bevises i videnskabelige double blind studier, gav hun intet for.

Det var og er – efter min mening – nobelt og til tider banebrydende. Hun er professor på et af byens førende universiteter, hvor de vitterlig ikke ansætter hvem som helst.

Men så en dag hændte der noget i AA’s liv. Hun havde skrevet en artikel om fordelene ved C og D vitamin som styrkende for immunsystemet bl.a. i forbindelse med Covid-19. Jeg skal ikke gå længere ind i argumentationen, men helvede brød løs hjemme hos AA i forstaden til Washington D.C., den dag Google fjernede hendes research-artikel fra nettet.

Hun vidste ikke af hvem, og fik ingen forklaring på hvorfor. Det medførte et raseri hos AA, der efter min mening fik nogle yderst uheldige, men måske forudsigelige følger.

Noget føltes dybt forkert, især fordi der ingen forfatternavne var på

AA har hele tiden været på kant med det medicinske etablerede system. Hun har eksempelvis kritiseret læger for at overbehandle og for at blive betalt af medicinalindustrien for at udstede recepter på netop deres medicin (en kritik, der år senere blev bevist, at hun havde ret i).

AA var præ-Covid-19 som regel en tænksom, intelligent og fagligt dygtig researcher. Men hun følte, at hendes research blev overset, ligegyldig hvor mange evidensbaserede forskningsrapporter hun fremlagde. Den store skepsis gennem tiderne fra det lægefaglige miljø gjorde, at hendes afmagt lå lige under overfladen.

Så kom Covid-19 og Googles usynlige faktatjekkere, og proppen røg af AA’s slumrende vrede. Hun gik i fuld destroyer mode.

sociale medier had covid-19
De sociale mediers selvbestaltede politi er anonym og inkompetent. Facebook er f.eks. stadig fyldt med indhold, der allerede er ”flagged” (markeret som problematisk) af deres egne (ukendte) faktatjekkere.

Google-episoden, der radikaliserede

AA har aldrig før været anti-facemask-fortaler eller påstået, at Covid-19 blot var en influenza, ej heller har hun været optaget af Bill Gates. Hun er glødende demokrat og Trump-modstander.

Men hun blev en anelse radikaliseret af hændelsen med det forsvundne vitaminopslag; eller rettere: mere end en anelse.

Ugen efter postede hun et opslag på Facebook, der fik min hjerne til at slå kolbøtter.

”Åbent brev fra de belgiske læger”, hed det. Herefter fulgte et skrift, som vi også kender dem fra Danmark; at nedlukninger kræver flere ofre end at lade pandemien gå sin gang, og at regeringen i Belgien ikke har spillet med åbne kort etc. etc.

Google, Facebook og andre sociale medier synes, det er fint, at de er deres eget politi

Noget føltes dybt forkert, især fordi der ingen forfatternavne var på. Jeg gik i gang med et kildetjek, og det betød formentlig, at jeg ikke længere kommer til at drikke te med AA. Nogensinde.

Den første kilde var angiveligt forfatterne, hvilket i sig selv var mystisk. Da jeg tjekkede deres publikationer, opdagede jeg, at disse læger var højt på strå i det belgiske sundhedsfaglige univers, og at de støttede alle de tiltag, den belgiske regering havde foretaget, inklusive nedlukninger og maskepåbud.

Så ”opropet” var fake; ikke særlig overraskende for mig. Men jeg var målløs over, hvordan AA kunne finde på at slå det op.

Det er muligt, hun ikke ved ret meget om belgiske læger. Hun vidste muligvis ikke, at læger i Europa sjældent skriver offentlige opfordringer til staten, og da slet ikke uden at angive, hvem der er hovedforfattere.

Og hun var åbenbart blevet komplet blind og døv af sit eget raseri, så hun glemte at tjekke kilderne. Hun blev ramt på sin uvidenhed om et lille land i Europa – i kombination med sin afmagt – på samme måde som danskere bliver ramt på deres uvidenhed om, hvad der i virkeligheden foregår udenfor Trumps Hvide hus.

Senere faktatjekkede Poynter Institute og en ukrainsk gruppe af læger det også.

Kilde 31

Hvad der var endnu værre – og det er her, jeg virkelig får et problem med, at Google, Facebook og andre sociale medier synes, det er fint, at de er deres eget politi:

Kilde nr. 31 ud af 51 henvisninger var en YouTube-video med en ”security expert”, der kritiserede masker, nedlukning og ”al den information, der holdes væk fra offentligheden” og så videre.

Vi har ikke haft blodsudgydelser endnu, men det næste bliver at vande frihedens træ med tyrannernes blod

Jaja. Vi har hørt det mange gange før. Jeg gik videre og tjekkede, hvem der havde lagt videoen på YouTube. Det viste sig at være en gruppe med navnet Stand Up Michigan.

Det lød en anelse militsagtigt, men jeg kendte intet til dem. Se videoen her:

Det kom jeg så til et par uger senere, da der kom spotlight på dem og andre yderligtgående grupper, der højlydt agiterede imod Michigans parlament og guvernør Gretchen Whitmers planer om at inddæmme Covid-19.

Stand Up Michigan demonstrerede maskeløse foran Michigans Capitol (delstatens bygning for den lovgivende forsamling) samme dag, som FBI anholdt 13 militsfolk for at stå bag planerne om kidnapningen af samme guvernør. Planen var, kom det senere frem i pressen, at kidnappe Whitmer, afholde en slags “folkets retssag” og dømme hende til døden for højforræderi.

Selvom Stand up Michigan, adspurgt af journalister den dag, officielt sagde fra over for vold, er deres historie en anden.

Samme gruppe er før blevet fjernet/bortcensureret af Facebook, da de i marts 2020 ifølge FoxNews og NBC overtrådte Facebooks Community Standards. Dengang hed de Michiganders Against Excessive Quarantine.

Ifølge Detroit Metro Times samt andre lokale medier i Michigan blev gruppen taget ned bl.a. på grund af at de havde ytret voldstrusler mod regeringen i Michigan i starten af pandemien.

De sociale medier har fremelsket en kultur, hvor mennesker vitterlig uddeler trusler og gemenheder i en grad, hvor modtagerne får psykiske ar

Blandt andet hed det, at ”vi har ikke haft blodsudgydelser endnu, men det næste bliver at vande frihedens træ med tyrannernes blod”.  Gruppens leder, kiropraktoren Garrett Soldano, sagde dengang, at Facebooks nedlukning af hans side, der angiveligt havde 380.000 medlemmer, ”kastede en utrolig mængde benzin på min friheds brand”.

Derefter skabte han Stand Up Michigan, der har holdt sig til indirekte tale.

Højreekstremisterne og ‘friheden’

Jeg er gennem måneders research nået frem til, at der ofte er et amerikansk højreekstremistisk bagland for diverse anti-maske-bevægelser, opposition til nedlukninger samt rene konspirationsteorier om, at Covid-19 enten ikke eksisterer, eller ‘blot er en harmløs influenza’.

Det kræver at læse en del med småt, og det kræver, at man støver dele af YouTube igennem, som de fleste normalt ikke opsøger på egen hånd. De mange højreekstreme bevægelser bruger et ord igen og igen: “Frihed”.

Jeg har set utallige klip, der viser, hvordan disse højreradikale folk råber eller taler om, at deres ”frihed” bliver taget fra dem, fordi de bliver opfordret til at gå med masker og ikke mindst, fordi de ikke kan samles i hundredevis i kirkerne for at bede til Gud. Dele af de, ellers rimeligt besindige, danskere, jeg kender, har slugt disse udsagn råt.

Et ansigtsløst og inkompetent SoMe-politi

Når sociale medier ikke kan holde styr på den giftighed, det had og de mange usandheder, der kan mangfoldiggøres som nyheder på et enkelt sekund i en hvilken som helst kælder kloden rundt, har vi som verden et problem.

SoMe bruges af mange til at orientere sig i og om verden. Samtidig redigeres de efter ukendte regelsæt, der end ikke  følges entydigt af medierne selv – overhovedet.

Vi er nødt til at tolerere andre holdninger end vores egne, og vi må være i stand til optage ny viden, der muligvis vil ændre vores billede af samfundsforhold

Columbia Journalism Review undersøgte i oktober 2020, hvordan og hvor meget, Facebook egentlig faktatjekker sig selv. En af hovedpointerne i undersøgelsen var, at Facebook stadig er fyldt med indhold, der allerede var ”flagged” (markeret som problematisk) af deres egne faktatjekkere.

had sociale medier
De sociale medier har fremelsket en kultur, hvor mennesker vitterlig uddeler trusler og gemenheder i en grad, hvor modtagerne får psykiske ar, og hvor det, der før føltes helt forkert at sige, nu er ganske normalt: Din Lede KUSSE, DØ for helvede. Vi ved, hvor du bor. Og så videre. Foto: PxHere

At råbe ud i intetheden

Det er også et allerede omtalt problem, at de sociale medier har fremelsket en kultur, hvor mennesker vitterlig uddeler trusler og gemenheder i en grad, hvor modtagerne får psykiske ar, og hvor det, der før føltes helt forkert at sige, nu er ganske normalt: Din Lede KUSSE, DØ for helvede. Vi ved, hvor du bor. Og så videre.

Sociale medier passer godt til vores reptilhjerne.

Man kan like noget – eller man kan give det fingeren. Vi blokerer folk for at mene noget horribelt – eller vi følger de mennesker, der lyder som et ekko af det, vi selv mener. De grå nuancer bliver mindre og mindre synlige. Der er forresten heller ikke rigtig plads til dem i de små kommentarfelter. Sociale medier har reptiliseret vores måde at kommunikere på.

Men hvad skal vi gøre, når vi ikke er enige med andre, hvad enten det drejer sig om en pandemi eller Brexit eller noget tredje?

Vi er nødt til at tolerere andre holdninger end vores egne, og vi må være i stand til optage ny viden, der muligvis vil ændre vores billede af samfundsforhold. Gør vi ikke det, ender vi i en holdningskrig og et tyranni af had.

Og selvom forholdene er mindre voldelige og med færre deltagere i København, demonstreres der også i Danmark med frygten og hadet som drivkræfter.

Sociale medier er den største driver af frygt

Når frygten trives, som den gør under en pandemi, er der frit SoMe-løb for alle, der for at udholde frygten for det ukendte, vælger noget eller nogen at skyde skylden på. Frygt og vrede uden et objekt er meget svært at håndtere for den menneskelige race.

Vores hjerner er programmerede til at forsøge at minimere frygt. Man kan læse op på amygdala og fight/flight- mekanismer, hvis man vil mindes om den del af vores psykologi.

Nutidens hadske tastaturkrigere og de mange anti-Covid-19-trolde. En overvældende del af dem har ufatteligt dårlige stavefærdigheder. Og deres sprog er ofte meget enslydende. ”Du vil bare ikke se sandheden”, “Du har ikke set den store sammenhæng”

Vi forsøger at undvige usikkerheden og angsten for smerten og for døden, som vi alle løber væk fra, fordi den er så svær at håndtere. Og måske endda især for os danskere, der er vant til – i højere grad end så mange andre nationaliteter – at være i kontrol og have hjælpen og ambulancen inden for behagelig rækkevidde.

Jeg har ikke hørt fra AA , siden jeg nævnte den højreekstremistiske kilde i hendes opslag

Hadet på Facebook har selvsagt eksisteret i årevis, og det kom ikke ud af ingenting.

Se på antallet af børn og unge, der er på angstdæmpende eller depressionsdæmpende medicin. Det har aldrig været højere end i den sidste ti-årige periode. Stress er blevet noget, vi nærmest alle sammen oplever. Og at ”gå ned med stress” er ligesom at få dårlig ryg. Det sker for mange, og vi accepterer det. Men stress er altså en angsttilstand.

had sociale medier covid-19
Hadet på de sociale medier kan give modtageren psykiske ar. Foto: Gerd Altman, Pixabay

Nutidens oprop

Da tyskerne under 2. verdenskrig smed det senere så berømte ”Oprop” ned som flyveblade over adskillige danske byer i 1940, var det skrevet med et hav af stavefejl og grammatiske kvajerier.  Og den egentlige grund til nedkastningen af ”Oprop” var en anden end den, der stod i skriftet.

Det samme med nutidens hadske tastaturkrigere og de mange anti-Covid-19-trolde. En overvældende del af dem har ufatteligt dårlige stavefærdigheder. Og deres sprog er ofte meget enslydende. ”Du vil bare ikke se sandheden”, “Du har ikke set den store sammenhæng” etc.

Efter min personlige erfaring har mange, der har kæmpet mod skepsis hele deres liv, meget svært ved at indrømme fejl

Hvor mange af dem, der i virkeligheden er danske borgere, ved jeg ikke, men det er vel en undersøgelse, der vil komme på et tidspunkt.

Men dengang krævede det både fly, piloter, papir og tryksværte for tyskerne at få deres budskab ud eller rettere ned til danskerne. I dag kræver det en tekst, et klik på et socialt medie og  – hvis det går højt – nogle kildehenvisninger, som ingen alligevel læser.

Højreekstreme militser og yogalærere

AA, min nu tidligere veninde, der også er lærer i yoga og mindfulness, tog opslaget ned igen, efter at jeg pegede på kilde 31.

På universitetet underviser hun i, hvor kritisk man skal forholde sig til al forskning, så jeg kan kun gisne om, hvordan hun havde det bagefter. Men af hendes kommentarer til mig, der “afslørede” hende, var det klart, at vores venskab var røget. Og samtidig kunne hun jo dårligt bakke hele vejen tilbage.

Hun var allerede kommet ud på et overdrev, hvor hun – for ikke at blive komplet til grin over for den lægestand, hun gerne ville overbevise – var nødt til at stå fast på ting, hun tidligere havde været imod. AA er dygtig, men jeg kender hende godt nok til at vide, at hun tåler meget dårligt at tabe ansigt.

Det er hun ikke ene om. Efter min personlige erfaring har mange, der har kæmpet mod skepsis hele deres liv, meget svært ved at indrømme fejl. De er i konstant forsvar. Det går hen og bliver en tilstand.

En læge med smag for vold

Et betragteligt antal danskere er hoppet med på propagandaen, der ofte kommer fra den voldelige eller ekstreme højrefløj i USA, herunder de såkaldte White Supremacists. Det var disse ekstremister, der stod bag det planlagte attentat på Kongres-bygningen, der kostede fem mennesker livet, og som mange nu frygter har flere og værre planer om nye angreb på vej.

Og den mærkværdige alliance mellem højreekstreme og alternative behandlere findes både i USA og i Danmark.

Da jeg i foråret og sommeren sad fast i Danmark, mens første bølge af Covid-19 satte verden i stå, fik jeg tilsendt forskellige videoklip fra en bekendt, der anser sig selv som værende spirituel.

”Det er meget vigtig information, det her”, sagde krystalhealeren ud til sit Facebook-publikum. ”Det er viden, vi ikke må se eller hør”

Det blev rent faktisk min introduktion til de nu uendeligt mange konspirationsteorier om Covid-19. Fra en ”energi-healer” i gode, gamle Danmark.

Et af klippene var den nu berygtede Plandemic video. Et andet var et interview med en mistænkelig læge ved navn Rashid Buttar:

Jeg bestræber mig på at være ordentlig over for andre, så jeg spurgte forsigtigt healeren, der er kendt i såkaldt spirituelle kredse, om hun var klar over, at der forekom en uforholdsmæssig stor omgang Trump-retorik i klippene.

Ja, det vidste hun godt, de var ret glade for Trump, men det var ikke det, der var vigtigt, svarede hun.

”Jamen”, skrev jeg, ”lægen Buttar opfordrer jo rent faktisk blandt andet politiet til at bruge deres våben mod etablissementet (der bl.a inkluderede Bill Gates) i den video, du sendte”.

Til den indvending fik jeg intet svar.

Tre uger senere blev en anden video med samme Buttar vist på Facebook i gruppen Den spirituelle opslagstavle. Det var vist nok en krystalhealer, som stod for den virtuelle begivenhed, der samlede hundredevis af live views.

”Det er meget vigtig information, det her”, sagde krystalhealeren ud til sit Facebook-publikum. ”Det er viden, vi ikke må se eller høre”. Derpå gik Buttar igang igen – i endnu en video – med sine teorier om diverse sammensværgelser, og at Covid ikke var farlig, og at staten var ude på noget grimt.

Dette er efter min mening de sociale mediers allerstørste fallit. Vi kan ganske enkelt ikke længere holde os for øjne og ører og håbe, at nogle andre tager sig af hadet og truslerne

I denne version var opfordringen til at lade geværerne og være parate dog klippet væk. Hans udsagn var i øvrigt en næsten ordret forløber for præsident Trumps ”stand back, stand by” til ekstremistgruppen Proud Boys.

Manden med hatten

Da sommeren kom, blev det danske samfund åbnet igen. Folk måtte atter stå op i togenes midtergange, hvis de altså kiggede i samme retning (jo, det var et påbud, hvis nogen skulle have fortrængt denne bizarre DSB-regel fra juni). Gaderne i det indre København fyldtes med glade studenter, der forinden havde truet med mytteri og oprør, hvis de ikke måtte køre i lastvogn på deres livs vigtigste dag.

Omtrent en måned før studenterne kørte rundt i København, blev en sort mand med fornavnet George anholdt af politiet i Minneapolis. Hans anholdelse, hans hjerteskærende bønner for sit liv, mens en betjent masede hans hals mod asfalten, indtil han udåndede, blev filmet af tilfældige tilskuere. Bevægelsen Black Lives Matter kom til live igen, og George Floyds død gik over i verdenshistorien.

I Teglgårdsstræde i København ligger der et spirituelt sundhedshus, og ved siden af ligger der en ganske velassorteret helsekostbutik. En uge efter Floyds død var jeg i butikken for at købe vitaminer.

Og vupti, så kom højreekstremisterne og Trump og lancerede begreber som deep state og den økonomiske elite med Gates som frontfigur som den egentlige, men skjulte fjende

Jeg faldt i snak med de to indehavere, et par, der mindede mig om halvfjerdsernes hippier. Han i kæmpe læderhat, og hun i hvide, strikkede gevandter. De var meget interesserede i, hvor jeg boede, når jeg var i USA, og vi talte om lidt af hvert. I løbet af samtalen nævnte jeg George Floyd, der jo var på alles læber i mit andet hjemland.

”Han er en skuespiller!” sagde den mandlige indehaver af helsekostbutikken.

“Æhh… haha.. øh, hvad?”, svarede jeg.

“Det er bare noget, han spillede, det ved man da”, sagde helsekostmanden.

“Hvor har du det fra?”

“Det stod i avisen”, sagde han og rettede på sin læderhat.

Jeg lod mine varer stå i kurven, og mine ben gik, nærmest af sig selv, mod døren.

”Jeg synes, det var hyggeligt at møde jer, men det her kan jeg altså ikke stå og høre på,” sagde jeg.

Jeg blev fulgt ud af en råben fra manden med hatten:

”Bliv du bare i den egen lille verden”.

De nyreligiøse, de spirituelle og mindfulness-folket er gået i en besynderlig alliance med amerikanske højreekstremister og voldelige militser i USA. Bindeleddet er de sociale medier.

Jeg har ikke været i butikken siden. Og fik derfor aldrig spurgt, hvilken ”avis”, han talte om. Men jeg ved, at ingen avis med ansatte, uddannede journalister, har fremført en eneste teori om, at George Floyd stadig skulle gå rundt i levende live.

Bindeleddet er de sociale medier

Folk har forskellige grunde til at være bange og til at hade. Specielt for de nyreligiøse og de alternative behandlere er, at de ofte er blevet set på med skepsis af flertallet. Det medicinske parnas var – og er – deres modstander. Og vupti, så kom højreekstremisterne og Trump og lancerede alverdens Covid-skepsis. Og i samme moment begreber som deep state og den økonomiske elite med vaccinefortaleren Bill Gates som frontfigur som den egentlige, skjulte fjende.

Tastatur-krigerne bliver flere og flere. De forbliver anonyme, mens giften og raseriet løber virtuelt ned ad vores telefonskærme

På forunderlig vis blev amerikanske Trump-tilhængere og en del danske astrologer, kinesiologer og healere allierede. Hvis nogle havde påstået, at det ville ske for et år siden, var de formentlig kommet til psykiatrisk udredning.

For almindelige søndagskristne er der på begge sider af Atlanten en frygt for kontroltab.  Med god grund. Især her i USA, hvor hjemløsheden står og stirrer millioner af amerikanere i øjnene på grund af, at de har mistet deres arbejde under pandemien.

sociale medier had
Mange, som har kæmpet mod skepsis hele deres liv, har svært ved at indrømme fejl. De er i konstant forsvar, hvilket bliver en tilstand for dem. Foto: Gert Altmann, Pixabay

Verdens mærkeligste alliance?

Jeg er ikke den første, der skriver om dette. Jeg bliver nok heller ikke den sidste. Men det er efter min mening de sociale mediers allerstørste fallit. Vi kan ganske enkelt ikke længere holde os for øjne og ører og håbe, at nogle andre tager sig af hadet og truslerne.

Tastatur-krigerne bliver flere og flere. De forbliver anonyme, mens giften og raseriet løber virtuelt ned ad vores telefonskærme. I 30’erne var det jøderne, kommunisterne og de homoseksuelle, der blev udset som fjenden. I dag er det verdens førende læger som Dr. Anthony Fauci og en broget flok af politikere og rige mennesker, der tager Covid-19 alvorligt, samt vaccine og papirmasker.

Sociale medier er netop ment som det – til udveksling af sociale beskeder, familiebilleder og solnedgange

The cancel culture er blevet et nyt amerikansk begreb. Altså: er man uenige med nogen, eller skændes man med dem med hadske bemærkninger, “aflyser” man folk, herunder ens egne venner med samme lethed, som var de en irriterende telefonsælger. Men vi kan ikke lukke ned eller “cancellere” os ud af et had af disse proportioner.

sociale medier had
Like eller angry emoji og en finger. Nuancer i kommunikationen på de sociale medier forsvinder, mens hadet vinder frem. Illustration: Tumisu, Pixabay

Opium

Sociale medier er netop ment som det – til udveksling af sociale beskeder, familiebilleder og solnedgange. Ikke som budbringer af nyheder fra verden.

Når de bruges som politiske platforme for grupper, der ikke viser, hvem de er, og for alle krigerne, som ingen holder ansvarlige, så har vi skabt roden til fascisme, til vold og til en situation, vi ikke kan overskue.

Karl Marx sagde, at religion var opium for folket. Havde han levet i dag, havde han muligvis tilføjet sociale medier til den sætning. Ellers er det hermed gjort af undertegnede.


LÆS FLERE ARTIKLER AF LISBETH LIV CARLSEN HER


Topillustration: Wikimedia.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Lisbeth Liv Carlsen er journalist, uddannet fra Danmarks Journalist Højskole. Hun har arbejdet for DR, P1 og DR dokumentar. Fra 1991-97 arbejdede hun for flere danske medier i Washington D.C. Hun er nu tilbage i USA som undersøgende journalist. For POV arbejder hun som senior investigative editor.

Seneste artikler om Debat