ANGST // KLUMME – Mange er bange og nervøse i disse tider. Men hvor og hvordan starter angst? Er det ved tanken, følelsen, situationen eller den fysiske fornemmelse? Og hvad er det der sker, siden du mærker hjertebanken, rystende hænder, får ondt i maven og den her voldsomme trang til at kæmpe eller flygte fra stedet?
Din hjerne har siden tidernes morgen gennemgået en sand udvikling fra det primitive stadie til det menneske, du og jeg er i dag. Især har vores hjerne udviklet sig betydeligt.
Vores samfund og livsvilkår har også udviklet sig, og især i disse århundreder går det rigtig stærkt.
Vi kan takke amygdala for vores overlevelse. Uden den lille del af hjernen var vi formentlig ikke nået så langt i vores overlevelse her på jorden
Men inde i din hjerne sidder der stadig en lille del, vi kalder for amygdala, som er den del i hjernen, der 24/7 scanner alt, du foretager dig, for at holde øje med, om du er i fare.
Vi kan takke amygdala for vores overlevelse. Uden den lille del af hjernen var vi formentlig ikke nået så langt i vores overlevelse her på jorden.
Men det er ikke længere kun overlevelse, vi magter som mennesker. Evolutionen har udviklet vores hjerne yderligere til også at kunne planlægge og tænke over ting, vi på basis af vores erfaringer forestiller os, vil ske ude i fremtiden.
Lige præcis her kolliderer det ofte i vores stressede samfund, fordi stress stiller os dårligt i forhold til at navigere og tænke realistiske og sandsynlige tanker.
Hvilken rolle spiller amygdala for din angst?
Når du oplever angst, er det i virkeligheden en hel kædereaktion i din krop, der går i gang. Her får du den simple forklaring.
Hjernen kan opdeles i 3 hovedområder:
- Hjernestammen (regulerer din vejrtrækning og dit kredsløb)
- Det limbiske system (regulerer følelser, søvn, appetit og seksualfunktion)
- Storhjernen (står for dine tanker, planlægning, vurderinger, tilpasning af din adfærd – samt din personlige vilje)
Når du udsættes for en trussel på livet, reagerer hjernen med en overlevelsesreaktion. Fx hvis du møder en giftig slange på din vej.
Det autonome system styrer bla. hjerte og vejrtrækning. Det mærker du, som alle de kropslige symptomer du får, når du føler angst, som fx hjertebanken, hyperventilering, rystende hænder
Der sker to ting samtidig: Det ene er, at der øjeblikkeligt dannes et synsindtryk fra øjnene, i synsbarken, som sidder i hjernen. Det andet er, at Amygdala, som befinder sig i det limbiske system, aktiveres.
Amygdala sætter hele det autonome system igang. Det autonome system styrer bla. hjerte og vejrtrækning. Det mærker du, som alle de kropslige symptomer du får, når du føler angst, som fx hjertebanken, hyperventilering, rystende hænder osv.
Grunden til, at hele dette autonome system bliver aktiveret, er at få dig til at reagere i den farefulde situation, du står i, ved enten at flygte eller at kæmpe. Og det er også grunden til, at Amygdala får direkte og først besked, når du er i fare, netop for at du bliver i stand til at handle på et splitsekund.
Skulle informationen om giftslangen først omkring storhjernen, ville det tage længere tid, og inden du havde nået at tænke dig (ordentligt) om, ville du måske være blevet bidt af den giftige slange. Amygdala sørger på et splitsekund for, at din krop kommer i alarmberedskab ved at tilføre din krop adrenalin, som gør dig hurtig.
Det næste, der sker, er, at informationen når til storhjernen. Det er her, det går op for dig (pga din viden og erfaring), at slangen alligevel ikke var en giftslange og derfor ikke nogen trussel for din overlevelse.
Storhjernen sender nu besked til amygdala om, at der ikke længere er fare på færde. Angsten aftager.
Der kan godt gå lidt tid, før angsten helt er lettet. Det kan skyldes, at storhjernen har svært ved at styre det limbiske system (som styrer følelserne).
Hvad vækker angsten?
Det er heldigvis ikke alle signaler, der starter denne process. Disse urgamle signaler gør:
- Farlige dyr
- Højder
- Små lukkede rum
- Mødet med ukendte mennesker
Derudover husker amygdala tidligere angstsituationer og lagrer dem i sin hukommelse som værende farlige og gør dig på vagt (og måske angst), når du nærmer dig situationen.
Heldigvis er du indrettet sådan, at selv om amygdala husker, har du også en anden del i hjernen, som husker rationelt og som du kan bruge til at tale amygdala ned.
Når angsten opstår på uhensigtsmæssige steder og situationer, indlærer du uhensigtsmæssige handlinger
Det område i hjernen, der lagrer hukommelse, hedder hippocampus. Hvor amygdala husker på, at du var bange i situationen, husker hippocampus dig på, hvordan situationen var – rent faktuelt og rationelt.
Når angsten opstår på uhensigtsmæssige steder og situationer, indlærer du uhensigtsmæssige handlinger.
Det kan fx være, hvis du rammes af angst af at stå i kø på posthuset. Din krop og hjerne, som arbejder på urgammel vis, vil have, at du enten skal flygte eller kæmpe. Men da du ikke kan kæmpe dig igennem angsten fysisk på posthuset, tager du måske flugten i stedet, fordi flugten kan give dig et øjeblikkeligt fald i angsten.
Desværre medfører flugten højst sandsyligt også, at du (hvis ikke du kender til angst) vil tillægge posthuset årsagen til din angst og herefter begynder at undgå posthuset.
Når du undgår posthuset, udvikler du en undgåelsesadfærd, der er med til at vedligeholde din angst.
Bliv den sejeste angstfighter. Knæk koden på din angst og giv slip!
Amygdala husker din angst
Amygdala samler på farefulde oplevelser og hændelser, du har været ude for i dit liv. Hver gang du nærmer dig en tidligere oplevet angstsituation, er amygdala altid på vagt.
Den scanner alle dine oplevelser, og opdager den en sammenhæng med tidligere ængstelige situationer, slår den alarm. Dét mærker du som angst.
Ofte udvikles angst, hvis du er stresset gennem længere tid. Det kan fx. være sygdom i familien, dødsfald, skilsmisse, langvarige problemstillinger og forhøjet stress generelt
Faktisk betyder det, at hvis du tillægger årsagen til angst noget, som slet ikke er farligt (som fx et posthus) vil amygdala, hver gang du nærmer dig et posthus, slå alarm og sende adrenalin ud i din krop – det, du mærker som angstsymptomer.
Den reaktion forstærker din opfattelse af, at posthuset forårsager din angst. Så længe du undgår at øve dig selv i, at posthuset ikke er farligt, vil din hjerne blive ved med at tro, at det er.
Men hvad er så årsagen til angst, hvis ikke det er posthusets skyld?
Angst kan skyldes flere ting.
Der kan være arvelige, genetiske og sociale forhold, som disponerer dig for, at denne angstreaktion udløses.
Ofte udvikles angst, hvis du er stresset gennem længere tid. Det kan fx. være sygdom i familien, dødsfald, skilsmisse, langvarige problemstillinger og forhøjet stress generelt.
Kilder: Psykiatrifonden, DR, Psykologiens veje af Ole Schultz Larsen.
POV har fået lov til at bringe indlægget, der oprindelig er publiceret på forfatterens blog, slipangsten.dk. Man kan læse originalartiklen her.
Topillustration: Piqsels.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her