UNGE & TRIVSEL // SERIE – Undersøgelser viser, at mere end 3 ud af 4 gymnasielærere oplever deres arbejdsplads som præget af stress. Hvis de, der skal samle eleverne op, selv kæmper med at holde sig på benene eller allerede ligger ned, har de unge med mistrivsel et dobbelt problem. Mistrivslen i sig selv og ingen umiddelbart at gå til.
Gymnasielærerne må tit stå tilbage med en fornemmelse af, at de ikke bare skal være fantastiske og overskudsagtige undervisere, men også ofte må give den som socialrådgiver eller psykolog, når eleverne henvender sig med mistrivsel.
Der er masser af grunde til at stresse i gymnasieverdenen lige nu, og lærerne er urimeligt overbebyrdede. Blandt andet i forsøget med at sørge for, at de unge ikke knækker sammen i undervisningen.
Mistrivsel blandt de unge elever viser sig som endnu en sten på den mur af arbejdspres, gymnasielærerne oplever, og betyder, at de ofte må gå på kompromis med kvaliteten i deres undervisning. Det er frustrerende, stressende, demotiverende og uforligeligt med det behov, eleverne har.
Det tager tid at give kvalificeret undervisning, men det tager desværre også tid at træne sin opmærksomhed i at opfange mistrivsel og tage de indledende samtaler
Undersøgelser viser, at mere end 3 ud af 4 gymnasielærere, 77 pct., i meget høj, høj eller nogen grad oplever deres arbejdsplads som præget af stress, og hvis de, der skal samle eleverne op, selv kæmper med at holde sig på benene eller allerede ligger ned, har de unge med mistrivsel et dobbelt problem. Mistrivslen i sig selv og ingen umiddelbart at gå til.
Det kræver overskud at være noget for andre, og det overskud får vi ved at have gode arbejdsforhold. Det kræver, at gymnasielærerne ved, hvad de skal stille op med den unge, og at der gives institutionel mulighed for at håndtere det. Det tager tid at give kvalificeret undervisning, men det tager desværre også tid at træne sin opmærksomhed i at opfange mistrivsel og tage de indledende samtaler.
At det så er fuldt ud legitimt at forholde sig til, om man er sat i verden for at håndtere de unges mistrivsel, når man egentlig bare gerne vil undervise, er en helt anden diskussion. Men vi kommer nok ikke uden om, at indholdet af den rolle vi tænker, en gymnasielærer fremadrettet skal kunne udfylde, er i gang med at ændre sig – og måske markant. Den tager vi ved en anden lejlighed.
Læreren bør være medskaber af livsmulige betingelser
Sociolog på institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, Anders Petersen, var før sin alt for tidlige død, meget optaget af de unge og det samfund, som omgiver dem. Han introducerede os for begrebet præstationssamfundet.
Anders Petersen anbefaler, at fokus på test og karakterer i uddannelsessystemet skal nedtones.
Præstationsfrie rum er vigtige, for at de unge kan opleve at være sammen om noget uden at skulle noget bestemt. Han var medvirkende til, at de unges mistrivsel kom på dagsordenen, og han opfordrede os til at stille spørgsmålet, om det er det her, vi ønsker.
Vi skal turde tage en samfundsmæssig debat om, hvilket samfund vi ønsker, så debatten ikke kun tager udgangspunkt i de unges adfærd i deres måde fx at overbruge mobiltelefon eller feste for meget. Jeg har skrevet mere om de unges mistrivsel i tidligere artikler, og jeg mener, at den debat, vi har nu, er overordentligt væsentlig, men i den iver, vi har for at hjælpe de unge, må vi ikke glemme de voksne, der skal hjælpe dem.
Opgavemængden og kompleksiteten må ikke overstige gruppens samlede formåen
Vi skal altså også tage den debat, der handler om at sætte de rette betingelser og vilkår op, så det bliver muligt for gymnasielærerne at løse den kompleksitet, der kun vokser i de opgaver, de står med.
Det er svært at hjælpe andre, når man selv er i underskud, så livsmulige omstændigheder gælder også de vilkår, gymnasielærerne arbejder under. Her må vi ikke glemme, at al trivsel og forebyggelse af psykisk nedslidning bygger på et konkret fundament, som kunne bestå af disse fire ben:
- At man har mulighed for at udføre et godt stykke arbejde, som man kan stå inde for. Det er kvaliteten af det, man leverer, som har betydning for trivslen. At gymnasielærernes værdier og faglighed afspejler sig i det, eleverne får.
- I forlængelse af det handler det om, at arbejdet giver mening i forhold til den forståelse, gymnasielæreren har af det. Der skal altså være overensstemmelse mellem de forventninger, ledelsen har til medarbejderen, og den forståelse, medarbejderne har af deres opgave. Hvis ikke, skaber det demotivation.
- Så skal der fra tid til anden være mulighed for fordybelse, så læreren kan komme helt ud i krogene af sin faglighed. Der skal være ordentlig tid til forberedelse, for det at møde forberedt op, tilpasse sin undervisning til målgruppen og finde på nye og kreative læringsrum er stærkt motiverende og vanedannende, men også nødvendigt for arbejdstrivslen.
- Endelig er det vigtigt at sikre, at den faglige eller personlige integritet ikke bliver krænket i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaverne. Ofte er det medarbejderne, der møder de frustrerede og utilfredse forældre og må lægge øre til en masse klager, som egentlig burde adresseres til ledelsen af gymnasiet og ikke mindst politikerne. For det er dem, som sætter rammerne for kvaliteten af den undervisning, der efterfølgende er mulig.
Forebyggelse af stress er komplekst, men ikke umuligt
Vil man forebygge stress, peger forskningen på flere metoder, men grundlæggende handler det om at rette indsatsen mod den påvirkning, der udløser stressen og reaktionen.
Vi kommer altså ikke uden om, at arbejdet muligvis skal organiseres anderledes. Her er det væsentligt, at organiseringen tager i betragtning, at den har til formål at skabe balance mellem de krav, der stilles til medarbejderne, og de resurser, de råder over. Sagt på en anden måde handler det om, at organisationens ambitioner matcher den tid, der er til rådighed, og medarbejdernes formåen.
Det er der flere veje til, hvor det indlysende handler om prioritering af arbejdsopgaverne ved at opstille realistiske og klare målsætninger for arbejdet samt præcisering af ansvars- og rollefordelingen. Her kunne man også med fordel etablere selvstyrende teams, hvor gruppen får fælles opgaver og selv fordeler dem imellem sig. Men igen: Opgavemængden og kompleksiteten må ikke overstige gruppens samlede formåen.
Gymnasielærerne skal altså ikke spørges om, hvordan de har det, men hvad der sker for dem, hvad i miljøet der kan forklare deres tilstand af stress.
Derudover kan stressen forebygges ved hjælp af jobudvidelse og jobberigelse. Hvor det første handler om, at medarbejderens opgaver bliver udvidet med fx vedligeholdelses- og fejlfindingsopgaver, handler det andet om, at medarbejderens opgaver bliver udvidet med fx planlægnings-, forbedrings- og evalueringsopgaver. Og igen: Det skal give mening for medarbejderne og skal i sagens natur ikke belaste yderligere.
Især jobberigelse og etablering af selvstyrende teams kan være gode værktøjer til at forebygge stress, for det kan betyde en mulighed for at fremme de faktorer, der skaber trivsel og forebygger stress, som fx:
- Større indflydelse på eget arbejde
- Større variation i arbejdet
- Mere helhedspræget og meningsfuldt arbejde
- Større ansvar i arbejdet
- Bedre muligheder for feedback på arbejdet
- Mulighed for mere social kontakt og støtte i arbejdet (Arbejdstilsynet).
Så skal vi ikke glemme, at opkvalificering af medarbejderen gennem efteruddannelse, kurser og supervision kan have en positiv effekt. Især i forståelsen af de unges livsomstændigheder, og hvordan man som lærer kan medvirke til at indfange de unges mistrivsel i tide og medvirke til at få sat en hjælpeproces i gang.
Endelig snakker vi om medarbejdersamtaler. Stress skabes, formes og forandres i mødet med miljøet og de institutionelle rammer, og det er det miljø og de rammer, der bør være udgangspunkt for de samtaler, lederne indleder med deres medarbejdere.
At reducere og forebygge stress er imidlertid en kollektiv opgave, især set i lyset af at det, som oftest stresser, er de ydre omstændigheder
Gymnasierlærerne skal altså ikke spørges om, hvordan de har det, men hvad der sker for dem, hvad i miljøet der kan forklare deres tilstand af stress.
Her er en stor opgave for gymnasielærere, for undersøgelser viser, at de ikke løser udfordringerne kollektivt, men individuelt, fordi mange gymnasielærere finder individuelle overlevelsesstrategier ved arbejdspres. Det kan være nødvendigt, men er ikke rimeligt og vil som regel også være med til at skjule de forhold, der i første omgang var medvirkende til stressproblematikken.
At reducere og forebygge stress er imidlertid en kollektiv opgave, især set i lyset af at det, som oftest stresser, er de ydre omstændigheder.
Læs mere om Unge & Mistrivsel i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
