BØGER // ANMELDELSE – Böss er bedst der, hvor han holder sig til sine personlige livserfaringer og den måde, de har formet hans tro på, skriver Flemming Kloster Poulsen. Han tegner ikke billedet af en fjern og ophøjet Gud i himlen, men finder derimod et konkret billede af Gud i fortællingerne om Jesus – hans lignelser og hans lidelse, død og opstandelse. Det er en teologi fra neden.
Forlaget Eksistensen fik for nogle år siden den glimrende idé at udgive en serie af små bøger, hvor forskellige, mere eller mindre kendte danskere skriver om deres oplevelse af troens væsen og dens nedslag i deres liv. Serien hedder Kristendommen ifølge … og har vistnok nået snart 30 udgivelser.
Formatet er kort, og det tvinger forfatterne til at skrive kondenseret og klart om deres billede af kristendommen. På den måde får læseren på en halv dag et helt menneskes bud på, hvad tro er. Det kan jeg godt lide – det er en god måde at beskæftige sig med kristendom på, uden alt for mange garderinger og omveje.
Det er befriende, at tro i dag i langt højere grad er blevet en del af den offentlige samtale om kultur, mening og værdier
Efter at tro i mange år har været tabuiseret og fortrængt af både sekularisering og religionsforskrækkelse, er det befriende, at det i dag i langt højere grad er blevet en del af den offentlige samtale om kultur, mening og værdier. Ofte er vi inde at røre ved hovednerven, når et menneske fortæller om sin tro og sit livssyn.
Du som er på jorden
Sådan er det også i nærværende bog Du som er på jorden: Kristendommen ifølge Michael Böss, skrevet af historiker, forfatter og debattør Michael Böss. Gennem fortællingen om det, der formede hans kristendom, får vi samtidig et dybt indblik i hans grundlæggende værdier og måde at se verden på.
Det er i høj grad en kristendom, der har med det jordiske og det mellemmenneskelige liv at gøre, og derfor giver det god mening, at bogen hedder Du som er på jorden. Böss tegner ikke billedet af en fjern og ophøjet Gud i himlen, men finder derimod et konkret billede af Gud i fortællingerne om Jesus – hans lignelser og hans lidelse, død og opstandelse. Det er en teologi fra neden, som Böss også finder støtte for hos den tyske teolog Wolfhart Pannenberg.
Bogen er lille i format og på 114 sider og indeholder – ud over et forord – 11 kapitler, hvoraf det sidste rummer et fint forsvar for kulturkristendommen med ordene om, at tro har mange former og udtryk, og at kristendommen har afgørende betydning for den europæiske civilisation og det danske samfunds værdier.
Forældrenes betydning
Hvad var det så, der formede Michael Böss’ tro og billede af kristendommen? Det var, som han skriver, en blanding af arv og valg. Böss fortæller gavmildt om sin barndom og opvækst i 50’erne og 60’erne i en præstegård, først på Fyn og senere i Esbjerg. Hans forældre tilhørte KFUM og KFUK-bevægelsen, og de fik afgørende indflydelse på Böss’ billede af kristendommen.
Sammen med den øvrige familie gik han som barn i kirke, lærte bibelhistorie og blev senere medlem af FDF. På gymnasiet var han aktiv i Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, hvor han hørte foredrag om psykoanalyse, eksistentialisme, Kierkegaard og Jesus Christ Superstar og i øvrigt mødte en række af tidens store navne inden for teologi, litteratur og kunst, bl.a. K.E. Løgstrup, Thorkild Bjørnvig, Tage Skou-Hansen og Ole Jensen.
Man spørger sig selv: Var der ikke flere kriser eller brydninger med forældrene? Ikke flere indre kampe for at finde sin egen identitet?
Meget af det, 68’erne gjorde op med, er det, som Michael Böss faktisk tog med sig: tro, kirkegang, ægteskab, familieliv. Det skal der et vist mod til at stå ved, når tidsånden blæser stik modsat i retning af frigørelse fra netop det værdisæt – hvilket i sig selv gør bogen læseværdig.
Böss fortæller det som en relativt uproblematisk proces at finde sine egne ben i forhold til forældrenes tro og livssyn, men indimellem synes det lidt for nemt, og man spørger sig selv: Var der ikke flere kriser eller brydninger med forældrene? Ikke flere indre kampe for at finde sin egen identitet?
Sprog, synd, lidelse
Böss er et intellektuelt menneske, og en rød tråd gennem bogen er, at han også søger et intellektuelt greb om troen og dens forhold til livet og samfundet. En afgørende nøgle, som Böss fik med fra sin far, var en skelnen mellem de to sprog til at beskrive verden:
Det ene sprog er det videnskabelige, som beskæftiger sig med alt det, der kan sanses, måles og vejes. Det andet sprog er det religiøse, som i myter, fortællinger og billeder beskæftiger sig med meningen med det at være menneske. De to sprog er ikke i konflikt, men er komplementære og har gjort det muligt for Böss på samme tid at tro på kristendommens fortællinger og arbejde videnskabeligt med den verden, vi lever i.
Det er også interessant at læse, hvad Böss skriver om synd. Han nævner nogle rørende små træk fra barndommen, som blev grundlæggende for hans syn på synden. Den har at gøre med den ubetænksomhed og selvoptagethed, der fører til, at vi sårer medmennesket og gør det ondt.
Det lyder banalt, men er vigtigt i troens sammenhæng. For rigtig mange mennesker har synd været knyttet til seksualiteten, og tro kom dermed til at handle om at bekæmpe seksualiteten. Særligt Indre Mission har været med til at tegne det billede. Den type kristendom har mange forståeligt nok taget afstand fra. Det vigtige i det, som Böss skriver, er, at synd ikke er knyttet til seksualiteten, men til vores forhold til medmennesket.
Bogen er letlæst, samtidig med at der er meget tankegods at gå i lag med
Derfor giver det god mening, når Böss videre understreger, at skyld og ansvar er vigtige ingredienser i forholdet til andre mennesker, ikke mindst til ægtefællen, ligesom han nævner nåde og tilgivelse som en uomgængelig del af den menneskelige kærligheds natur. Det kan virke gammeldags og langt væk fra rettigheds- og perfekthedskulturen, men det er en fin udfoldelse af kristendommens etik, som i sit grundsigte vil beskytte medmennesket mod overgreb og bevare respekten for dets integritet.
Også teodicé-problemet kommer Böss omkring: Hvis Gud er almægtig og har skabt verden, hvorfor er der så så megen lidelse i verden? For Böss’ vedkommende betyder det en afsked med tanken om den almægtige Gud. Gud findes ikke som en almægtig magt bag alt, men derimod kun i skikkelse af Jesus. Jeg synes nok, at Böss lidt for nemt får ordnet teodicé-problemet. Måske er ”løsningen” i sidste ende, at der ikke er en løsning, teologisk set, og at ethvert intellektuelt system vil støde mod virkeligheden.
Bedst i de personlige erfaringer
Bogen er letlæst, samtidig med at der er meget tankegods at gå i lag med. Böss er bedst der, hvor han holder sig til sine personlige livserfaringer og den måde, de har formet hans tro på. Og han er mindre god der, hvor det bliver til for mange meninger om fx socialliberal lovgivning og den offentlige velfærdsideologi. Her er det, som om debattøren Böss overtager, og man kan indimellem føle, man læser et debatindlæg i avisen.
Men det er en bog, der skærper blikket for troens betydning for mennesker og samfund, og Böss skal have tak for at tale åbent og personligt om den arv og de valg, der formede hans kristne tro og gjorde den til en levende og livgivende del af hans tilværelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og