At læse bøger gør en til et bedre menneske – så bliver man også en bedre chef

af i Bøger/Karriere/Kultur/POV Business

POV BUSINESS INTERVIEW // TEMA: LITTERATUR OG LEDELSE – Man bliver næppe en bedre jurist af at læse skønlitteratur, men man bliver et bedre menneske og lærer at fordybe sig, siger Miriam Igelsø Hvidt, der har en toplederkarriere bag sig som den øverste chef for HR, Jura og Facility Management i Tryg Forsikring i Norden samt som koncerndirektør i TDC Danmark med ansvar for ’HR og Stakeholder Relations’. Før de to toplederstillinger var hun bl.a. underdirektør med ansvar for indhold i YouSee og advokat i firmaet Lett, Vilstrup & Partners. Hun har også hele sit liv været en inkarneret læsehest, og har brugt litteraturens verden til at tilegne sig en større indlevelse i miljøer, hun ikke ellers ville have kendt til, siger hun. Som leder er hun derved også blevet mere rummelig og opmærksom på forskelle.

”Det er ikke helt let at beskrive kort, hvorfor man elsker at læse, men hvis jeg skal vælge to nøgleord må det være følelsen af indlevelse og fordybelse. Det, synes jeg ikke, man får på helt samme måde med en film f.eks. – selvom jeg da også holder af at gå i biografen.”

”Men jeg elsker at læse. Og det har altid været et positivt valg. Jeg er opvokset med bøger, min far læste utrolig meget, og jeg husker, at jeg var ivrig efter at læse en rigtig bog, fordi min storesøster, Trine læste meget. Og jeg læste min første bog allerede i 1. klasse – det var ”De 5 på Skatteøen”, og det var klart, fordi Trine læste, og hun var bare 15 måneder ældre. Jeg besluttede mig for, at det ville jeg også kunne klare, så jeg hakkede mig igennem den.”

”Bøger var også det, jeg ønskede mig til jul. Jeg læste Puk bøgerne, alt af Enid Blyton og alle de serier, som børn læste dengang: Jan bøgerne, Flemming bøgerne, Britta bøgerne. Der var utrolig mange ponyer i de bøger!”Det sidste udsiges med en latter; alle ordene tilhører jurist Miriam Hvidt og hun svarer klart og uden tøven på mit indledende spørgsmål om, hvorvidt hun altid har læst. Det er også nemt at svare på, for det har hun.

Miriam Hvidt har aldrig søgt tilflugt i bøgernes verden af nød men simpelthen læst hele sit liv af ren lyst

Jeg har læst alle de samme bøger, fordi jeg er født samme år, som den succesrige jurist, finder jeg hurtigt ud af.  Men hvor jeg læste meget som barn, fordi jeg også var venneløs, har Miriam Hvidt – der lige har sagt sit toplederjob op nogle få uger, før interviewet finder sted for at finde noget andet, hvor hun, som hun siger ”føler mig mere som en del af en chefgruppe end kun at være topchef for mig selv og min del af organisationen” – aldrig søgt tilflugt i bøgernes verden af nød men simpelthen læst hele sit liv af ren lyst:

”Ja, jeg læste med stor fornøjelse hele skolen igennem; det fortsatte jeg med gennem gymnasiet og da jeg senere gik i min fars fodspor og læste jura. Jeg er aldrig rigtig stoppet, men der er genrer, som aldrig har sagt mig det store: gyser- eller splatterbøger og science fiction. Rumvæsener, grønt slim og masser af blod kan jeg ikke forbinde med den store oplevelse, selvom jeg da så Månebase Alpha si 1976/77 som barn,” ler hun, og jeg bekræfter, at ja, den så jeg også i 1970’erne.

Serien gjorde nemlig, som der står i den danske udgave af Wikipedia ”et uforglemmeligt indtryk på en hel generation af danske seere”, da der ”stort set ikke var blevet vist science fiction på dansk tv tidligere.”

Det viser sig, at vi også begge læste os igennem hele ”Ung i dag”-serierne, som enhver teenager, der var læseglad, elskede i samme årti. ”

Jeg elskede ’Syv år for Lea’, kan du huske den?”, spørger hun og jeg svarer ved at smide min yndlingstitel tilbage ”Alice er her ikke mere”.

Da jeg efter interviewet forsøger at google serien, som Miriam Hvidt og jeg er enige om, var ”overalt og i alle biblioteker”, er den interessant nok som sunket i jorden; ikke engang et billede af de karakteristiske to-farvede forsider er til at opspore online.

Jeg kunne da godt mærke i gymnasiet, at det nok faldt mig lettere at lave litteraturanalyser i dansk f.eks. end for mange andre

– Skiftede din smag, da du blev ældre?

”Ikke på anden måde end at emnerne naturligvis blev mere komplekse, man fik indblik i flere forskellige miljøer. men jeg synes egentlig, at læseglæden har været den samme,” svarer hun og tøver, da jeg spørger, om hun som yngre – før den egentlige karriere startede – synes, at hun fik noget egentlig fagligt ud af læseriet.

”Altså, det var jo ikke derfor, jeg læste. Men jeg kunne da godt mærke i gymnasiet, at det nok faldt mig lettere at lave litteraturanalyser i dansk f.eks. end for mange andre. Men min bedste veninde i gymnasiet læste også en del, så jeg vil ikke sige, at det var noget, jeg tænkte meget over”.

Den erfarne jurist ler hjerteligt, da hun slår fast, at man i hvert fald ikke nogensinde har kunnet få hende til at læse juridisk faglitteratur eller bøger om management og ledelse for oplevelsens skyld:

”Jeg kan godt lide at lære noget nyt, og det gjorde jeg selvsagt, da jeg læste jura og jeg har bestemt også tilegnet mig nye faglige færdigheder som leder – også gennem juraen og faglige kurser samt bøger, som man kan bruge til noget, det er nyttige redskaber. Men jeg er ikke blevet en bedre jurist af at læse bøger, jeg tror til gengæld, jeg kan sige med sikkerhed, at bøgerne har gjort mig til et bedre menneske.”

– Men et bedre menneske er vel også en bedre chef eller hvad?

”Det må man håbe! Hvis jeg skal sige, hvor litteraturen muligvis har gjort mig til en bedre leder, så er det fordi bøgerne har introduceret mig til miljøer og mennesketyper, jeg ikke kendte til. Og jeg har lært at koncentrere mig og gå i dybden, hvilket de skærme, som dominerer informationsstrømmen i dag, ikke indbyder til efter min mening,” indleder hun og uddyber:

Gennem læsning af Graham Greene, en af mine yndlingsforfattere, synes jeg, at jeg er blevet bedre til at spotte træk, jeg har f.eks. fået et bedre blik for, hvad grådighed gør ved mennesker

”Jeg synes også, at visse temaer, jeg har stiftet bekendtskab med via litteraturen, har været brugbare i jobbet som HR- og personaleleder. Det har givet mig en skarpere evne til at få øje på ting”.

”Jeg er måske også blevet en bedre kritiker af læsningen. Gennem læsning af Graham Greene, en af mine yndlingsforfattere, synes jeg, at jeg er blevet bedre til at spotte træk, jeg har f.eks. fået et bedre blik for, hvad grådighed gør ved mennesker – og det at mange mennesker bliver mere grådige, jo rigere, de bliver.”

”Et andet eksempel er fra ”The Remains of the Day”, hvor et af de overordnede temaer i denne pragtfulde bog er, at man kan kæmpe og gøre sit bedste hele sit liv, og så ender det alligevel ikke godt. Man er endt med at have viet sit liv til en nazist. Det giver en noget at tænke over. Hvor bruger du dit krudt og på hvem”.

”Et tredje eksempel kunne være Moby Dick, som jeg også elskede som ung. Her er det noget andet, man lærer. Noget om at holde ud og noget: ’Ja, ja, han er blevet angrebet af en hval, men han har stadig en fri vilje, han giver ikke op’, svarer hun, og tilføjer

”Og herved lærer man også, at der gerne skal være noget andet at putte i livet end en evig stræben og et altopslugende arbejde.”

Jeg tror simpelthen ikke på, at man bliver en bedre chef at gennemføre en ‘ironman’. Alt det der med at hænge og dingle på et stejlt bjerg i Frankrig, er en ekstremt ekskluderende måde at være ledergruppe på

Det står klart gennem samtalen, at Miriam Hvidt ikke har meget til overs for den ledertype, der går i et med arbejdet. Eller for de meget populære teambuilding øvelser, der er bygget på f.eks. ekstremsport:

”Jeg tror simpelthen ikke på, at man bliver en bedre chef at gennemføre en ironman. Alt det der med at hænge og dingle på et stejlt bjerg i Frankrig, er en ekstremt ekskluderende måde at være ledergruppe på for det første. Der vil være mennesker, som er gode chefer, men som ikke fysisk er bygget til den type”.

”Og så tager den type ledelsesarbejde også virkelig meget tid fra familien.”

”Når jeg har lavet ledelsesudvikling med mine teams, har jeg været meget opmærksom på, at alle skal kunne være med. Det er vigtigt at kunne reflektere over den plads, et chefjob tager.”

– Hvad med andre kulturer? Hvis man er leder i en international virksomhed – forudsat at du læser bøger fra andre kulturer end den skandinaviske/vesteuropæiske og nordamerikanske – har du så prøvet at lære noget på den front ved at læse?

”Ja, det har jeg en enkelt gang. Jeg har læst virkelig mange bøger af indiske forfattere – om Indien og også om andre emner, men set gennem det indiske samfunds og den indiske kulturs briller. Da jeg senere rent faktisk var på forretningsrejse i Indien, følte jeg, at den viden, jeg havde fået, samtidig med oplevelsen af at læse bøgerne, hjalp mig til en bedre forståelse af de mennesker, jeg mødte”

”Jeg blev naturligvis ikke ekspert i Indien gennem landets litteratur. Men jeg følte vitterlig, at jeg forstod mere og at det kan være en rigtig god ide at forstå et land bedre ved at læse litteratur, der stammer fra det land og den kultur”.’’

– Det tror jeg også, er tilfældet med USA …

”Ja, min søn er i øvrigt udvekslingsstudent i USA lige nu, og lige her henne på bordet ligger J.D. Vances bog, Hillbilly Elegy: A Memoir of a Family and Culture in Crisis. Det er selvfølgelig ikke skønlitteratur, men det er stadigvæk en bog, og en god bog, hvis man vil forstå Donald Trumps USA – i stedet for bare at skælde ud på de vælgere, som stemte på ham.”

Jeg kan blive helt vanvittig af, at mobilen skal være tændt samtidig med TV’et f.eks. og jeg er overbevist om, at der sker noget dårligt med evnen til fordybelse – altså at den ryger sig en tur, når flere lydspor kværner samtidig

– Hvordan ser du på udsigterne for litteratur og læsning og fordybelse? Er du bekymret over digitalisering og skærmenes dominans?

”Ja, det kan jeg ikke sige mig fri for. Vi diskuterer en del derhjemme med børnene, der begge er teenagere, hvor meget de skærme skal fylde. Jeg kan blive helt vanvittig af, at mobilen skal være tændt samtidig med TV’et f.eks. og jeg er overbevist om, at der sker noget dårligt med evnen til fordybelse – altså at den ryger sig en tur, når flere lydspor kværner samtidig.”

”Men uanset skærmene både håber og tror jeg, at bøgerne er kommet for at blive. Jeg kunne ikke selv forstille mig en verden uden.”


FEM KORTE SPØRGSMÅL TIL MIRIAM HVIDT

1- Har du en yndlingsforfatter? Og hvorfor/hvorfor ikke?
”Mange, men hvis du tvinger mig til at nævne en, ville det være Kazuo Ishiguro. Da han vandt Nobelprisen, var det første gang, jeg helt umiddelbart var tilfreds med valget, fordi jeg følte mig hjemme. Jeg har læst alt, han har skrevet, og jeg mener, at indlevelsen i karaktererne er rørende og ægte i langt de fleste af hans bøger.”

2. Har du et favoritværk?
”Uh, det er svært …. ”The Book Thief” af Markus Zusak tror jeg. Den kaldes en ungdomsroman, men det er simpelt hen ikke dækkende. Den har fået mig til at tænke dybt over, hvad og hvem, der egentlig er afgørende for ens liv den dag, man dør. Og endnu mere interessant: hvem, man mon selv har været afgørende for.” 

3. Hvad er den bedste filmatisering af en bog, du har læst?
”Det er nok ’The Remains of the Day’ – men bogen er stadig bedre! ’Øst for Paradis’ er også fremragende, selvom instruktøren har valgt at lade filmatiseringen dreje sig om en ganske lille del af historien.

4. Har du en genre eller type bøger, du ikke bryder dig om eller forstår – og hvorfor?
”Som sagt forstår jeg ikke og har ikke lyst til at bruge tid på horror/gyser-historier eller science fiction; heller ikke ’fantasy’, selvom jeg da har læst Harry Potter og holdt meget af dem – eller Tolkien for den sags skyld hvis det tæller”.

5. Hvilken bog/hvilke bøger bør et ambitiøst ungt menneske, der gerne vil frem i verden, læse. Og hvad er det han/hun kan lære af netop dette værk/disse værker?”Tjah, jeg har været mentor for en del yngre mennesker og man kunne jo vælge mange, og af mange grunde, men jeg føler mig fristet af at svare ”Bonfire of the Vanities” af Tom Wolfe. Det er lang tid siden, jeg har læst den, og jeg skal ikke kunne sige, om historien kan tåle et gensyn – den er jo skrevet i slutningen af 1980’erne, men her lærer man i hvert fald noget om grådighed, og om, hvad der kan ske, hvis man selv synes, at man skal fylde alt i verden.”


POV betaler ikke for teksterne. Men hvis du som læser nyder Annegrethe Rasmussens artikler og har fået noget ud af fx dette interview, og hvis du ønsker at bidrage til hendes løn for arbejdet som skribent og chefredaktør, kan du donere direkte til hendes MobilePay: 93 85 05 85
Hun bliver mægtig glad og læser alle hilsener.


Topillustration: Privatbillede.

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 er hun også sprunget ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international