STÅR EUROPA ALENE? #10 // TEMA – Efter USAID’s exit vakler fundamentet under flere humanitære organisationer i EU. Hvem der skal fylde det økonomiske tomrum, står stadig uklart. Direktør for Grækenlands Flygtningehjælp Lefteris Papagiannakis advarer om, at asylansøgere bliver de store tabere i økonomisk omlægning. ”Hele det humanitære system, vi har opbygget efter Anden Verdenskrig, er ved at smuldre. På otte måneder har USA formået at nedbryde hele det internationale beskyttelsessystem,” siger han.
MYTILINI, LESBOS – Knap havde Donald Trump holdt sin indsættelsestale i januar, før han rev tæppet væk under et væld af bistands- og udviklingsprogrammer. Med et snuptag suspenderede og siden afviklede han sammen med sin nu tidligere bonkammerat, Elon Musk, det amerikanske agentur for udviklingsbistand, US Agency for International Development eller USAID.
Efter en tur i sidstnævntes ”flishugger” er verdens største enkeltdonor af udviklingsbistand en verden af i går. Trump tog de sidste livtag med agenturet i juli, og de beskedne rester ligger under Marco Rubios udenrigsministerium.
Tilbagetrækningen og de budgetnedskæringer, afviklingen har medført, betyder, at Trump meget vel kan blive flere europæiske og græske NGO’ers banemand
Lukningen anses som en ideologisk beslutning af Trump-administrationen, der mente, at USAID ødslede penge væk til projekter, der lå tættere på Demokraterne end Republikanerne.
Tilbagetrækningen og de budgetnedskæringer, afviklingen har medført, betyder, at Trump meget vel kan blive flere europæiske og græske NGO’ers banemand. De humanitære organisationer har mistet store dele af deres finansiering – både direkte fra USA og indirekte via UNHCR, FN’s flygtningeorganisation.
Lefteris Papagiannakis, direktør i Grækenlands Flygtningehjælp, GCR, er ikke fortrøstningsfuld. Ingen har for alvor vist velvilje eller kapacitet til at udfylde tomrummet efter USAID, og samtidig flyttes midler fra humanitære projekter til militær oprustning jævnfør USA’s krav om større nationale Nato-bidrag.
I Grækenland betyder redeligheden, at navnlig juridisk bistand til flygtninge og disses asylbehandling forværres markant, fortæller GCR’s Papagiannakis.
Nedskæringer
Direktøren starter gerne sine svar med et entusiastisk ”Nu skal du høre!”. Han har meget på hjerte og bevæger sig gerne ud i geopolitiske perspektiveringer og historiske afkroge. Indledningsvis giver han sin vurdering af, hvordan GCR og Grækenland konkret påvirkes af USAID’s exit.
”Hvilken rolle har USAID haft i Grækenland, og hvad betyder det for organisationer som Grækenlands Flygtningehjælp, at støtten nu er væk?”
”Vi har været partner med UNHCR de seneste 22 år. For 2025 havde vi et budget på omkring 7,5 millioner kroner, men det blev skåret ned med 40 procent – på trods af en underskrevet kontrakt.”
Nogle har måttet betale penge tilbage efter Trumps beslutning. Penge, som de i sagens natur havde budgetteret med
Afviklingen af USAID kom ikke som den største overraskelse, men det var alligevel et chok, lyder det. Eksekveringen var hurtig og abrupt. De NGO’er, der var finansieret af UNHCR, blev værst ramt. I denne pulje finder man blandt andre GCR, om end de har flere andre indtægtskilder, hvilket betyder, at de kan holde skindet på næsen.
Det store indhak i budgettet skete med øjeblikkelig virkning i april, og derfor står GCR i dag lidt afklædt tilbage. Dog har de ikke måttet dreje nøglen om, som det er tilfældet for andre, mindre NGO’er. Nogle har måttet betale penge tilbage efter Trumps beslutning. Penge, som de i sagens natur havde budgetteret med. Urimeligt, mener Papagiannakis.
Omvendt har direktøren også læst skriften på væggen. Han anerkender, at UNHCR heller ikke kan gå fodslæbende til den store og bydende nødvendige omlægning, som FN-organisationen unægteligt står overfor.
”UNHCR’s kontor i Grækenland blev ramt af en budgetnedskæring på 50 procent. Det betød, at de gik fra omkring 110 ansatte til cirka 50. Ingen har altså kunnet se sig fredet. Det Hollandske Flygtningeråd fik en budgetreduktion på 60 procent, mens Dansk Flygtningehjælp har forladt Grækenland.”
Juridisk bistand står for skud
Pengene fra UNHCR kanaliserede GCR hovedsageligt til juridisk bistand. Forårets nedskæring svækker deres kapacitet til at tilbyde basale juridiske ydelser såsom adgang til asylbehandling. Familiesammenføringer er droppet, da det tager lang tid og er omkostningstungt, mens GCR må finde anden finansieringskilde for deres sociale arbejde, lyder Papagiannakis’ dom.
Da han i 2021 startede i GCR, var de 110 ansatte, i dag er de 65. ”Før havde vi 17 jurister, nu har vi fem. Det betyder dog ikke, at de har forladt GCR, men de er overført til andre projekter, hvilket gør, at de ikke kan arbejde 100 pct. med juridisk bistand.”
At det netop er den juridiske bistand, der må lade livet, er en del af en kynisk kalkule fra donorer.
”Juridisk bistand giver ikke økonomisk afkast. Bistanden handler udelukkende om at sikre, at mennesker får adgang til asylsystemet – uden nogen garanti for, at de rent faktisk får asyl. Den giver ikke ’afkast’ som social integration, adgang til arbejdsmarkedet eller støtte til uledsagede mindreårige, hvor man kan følge børnene vokse op.”
Vi står midt i de største konflikter siden Anden Verdenskrig. Og det betyder, at vi har flere flygtninge end nogensinde før
Juridisk bistand og vejledning er forudsætningen for og adgangen til det internationale asylsystem, pointerer han. Uden denne bistand vil færre asylansøgere kunne få retmæssig adgang til dette system, og det er bekymrende.
”Vi står midt i de største konflikter siden Anden Verdenskrig. Og det betyder, at vi har flere flygtninge end nogensinde før.” Asylsystemet skal partout fungere, lader han forstå. Ifølge UNHCR findes der i år 122 millioner flygtninge på verdensplan.
Overordnet betyder omlægning og mindre budgetter, at GCR er nødsaget til at yde en større indsats med mindre midler, hvilket ifølge en tøvende Papagiannakis er lidt ”modsætningsfyldt”. Mindre NGO’er kan hjælpe GCR med at ”lappe nogle af hullerne” under forudsætning af, at de selv formår at finde tilstrækkelige økonomiske midler fra nye kanaler.
Er du på nogen måde fortrøstningsfuld?
Dårligt er spørgsmålet stillet, før han udbryder: ”Nej, på ingen måde. Vi kommer til at miste kolleger, og det er en svær tid at finde penge i. Alle de private donorer omstrukturerer og ændrer deres tilgang og prioriteter. Også de påvirkes af politiske ændringer i EU og USA.”
Ifølge Activity Learning Network for Accountability and Performance (ALNAP) er der ingen grund til at være jubeloptimist. Allerede sidste år fandt rekordstore bistandsbesparelser sted. Finansieringen fra EU-institutionerne til humanitær bistand faldt med 12,7 procent, mens flere af unionens medlemslande ligeledes skar i støtten.
I april anså Isabella Lövin, næstformand for Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg, det som umuligt, at EU vil kunne udfylde det tomrum, som USAID efterlader, skriver The Guardian.
En nølende union, der ønsker militær oprustning
Adspurgt, hvordan EU kan forventes at handle oven på USAID’s exit, bliver den ellers beredvillige direktør for første gang lidt fåmælt. GCR inviteres ikke ind i drøftelserne i Bruxelles, og i det hele taget er der mange ubekendte.
EU skal indtage en stærkere rolle, men det kræver, at forskelle, hvis ikke udviskes, så nivelleres medlemslandene imellem
Han vakler lidt i troen på, at det økonomiske tomrum vil blive udfyldt af en eller flere nye aktører. Hverken GCR’s eksistensberettigelse eller overlevelse er i fare, men Papagiannakis er nervøs på hele den humanitære sektors vegne.
”Jeg tror, at 17 ud af UNHCR’s 35 kontorer i EU er lukket, og Europa-Kommissionen har ikke finansieret UNHCR i en årrække,” fortæller han og tilføjer, at UNHCR taler med Kommissionen for at finde nogle penge. Han er dog ikke overbevist – en fuldgyldig kompensation kommer næppe på tale.
Både GCR og andre NGO’er ønsker, at EU og det globale samfund udfylder hele det tomrum, USAID efterlader. Den amerikanske finansiering til UNHCR udgjorde 40 pct. af FN-organisationens samlede budget, svarende til næsten 13 milliarder kroner i 2024 fra USA. ”Men hvis man ser det store billede, burde det ikke være uladsiggørligt for hele det internationale samfund,” mener Papagiannakis.
Overordnet anskuer Papagiannakis situationen som et igangværende magtspil, hvor EU spiller en mindre vigtig rolle, end unionen burde.
”Hele det humanitære system, vi har opbygget efter Anden Verdenskrig, er ved at smuldre. På otte måneder har USA formået at nedbryde hele det internationale beskyttelsessystem, men tilsyneladende er der ingen, der er villige til at tage over.”
Derfor ansporer Papagiannakis til europæisk fællesskab. EU skal indtage en stærkere rolle, men det kræver, at forskelle, hvis ikke udviskes, så nivelleres medlemslandene imellem. På mange måder er der langt fra Grækenland, der er EU’s frontlinjestat, til Frankrig og Danmark, mener han.
Private virksomheder er ikke interesserede i at finansiere juridisk bistand. De vil jo have noget ud af det
Derudover skal lande som Ungarn, Slovakiet og nu – efter den højrepopulistiske og selverklærede trumpist Andrej Babiš’ nylige valgsejr – Tjekkiet rette mere ind i geledderne.
Ser du en risiko for, at Europa – og særligt Grækenland – i stigende grad kommer til at stå alene med byrden?
”Jeg tror ikke, at Grækenland bliver efterladt alene, nej. Som franskmændene siger, er vi en ’plage’ – vi står i midten af en kompleks diskussion. Vi er en frontlinjestat og en bufferzone mod Tyrkiet.” Grækenland er for vigtig en brik i EU’s migrationspolitik og hovedbrud til at efterlade dem med et faldefærdigt asylsystem, forstås.
Hvordan balancerer Grækenland mellem humanitær indsats og stigende militærudgifter – i lyset af højere krav til Nato-bidrag?
GCR er ikke finansieret af den græske stat, påpeger han. De er del af HELIOS-projektet, et græsk projekt finansieret af europæiske midler. Men GCR ”er klar over, at EU’s socialpolitik og fondsordninger ændrer sig”. En EU-fond som ESF, Den Europæiske Socialfond, skæres med 30 pct., og en stor del af disse midler går til militær oprustning, fortæller direktøren. Det hele er et spørgsmål om prioriteringer, og for nuværende er det hele oppe i luften, vurderer han.
I hvilken udstrækning er jeres finansiering påvirket af krigene i Ukraine og Gaza?
”Hvis man ser det store billede, presser for eksempel Ukraine-krigen Europa mod militarisering. Penge flyttes fra humanitære projekter til militær oprustning. Det er en af konsekvenserne.”
En fjende af staten
Efter afviklingen af USAID, skal I så finde penge fra private donorer og virksomheder?
”Vi vil prøve, men det er desværre ikke nemt. Man kan ikke sammenligne Grækenland med for eksempel Danmark i den henseende. Private virksomheder er ikke interesserede i at finansiere juridisk bistand. De vil jo have noget ud af det. Derfor bliver det ekstremt kompliceret at finde penge fra virksomheder. Kulturen for at støtte NGO’er er simpelthen ikke den samme”
Dertil kommer, hvordan GCR portrætteres af magthaverne i Athen, mener han.
”Ifølge regeringen er vi ’statens fjender’. Vi er kættere og medlemmer af menneskesmuglernetværk. Og fordi vi trækker Grækenland til EU-Domstolen, bebrejdes vi.”
Direktøren henviser her til den verserende Pylos-sag. I 2023 druknede over 600 flygtninge og migranter, da fisketrawleren Adriana, som de var ombord på, sank på Middelhavet ud for Pylos-kysten.
Den græske ombudsmand har siden fundet ”forkastelige forsømmelser” i kystvagtens håndtering af skibsforliset, og i alt er 17 græske kystvagtofficerer tiltalt for skibbrud og undladt redning. Størstedelen af Pylos-tragediens 104 overlevende er repræsenteret GCR i det juridiske efterspil.
Det er en af grundene til, at der er sparsom opbakning og vilje til at donere, mener GCR-direktøren. Desuden er ydelser til flygtninge og migranter generelt på retræte i en verden, der politisk bevæger sig mod højre.
På flere parametre er det asylansøgerne, der bøder for nogle af de politiske forandringer, vi ser i dag, såsom tilbagetrækningen af USAID, konkluderer Papagiannakis.
Står Europa alene?
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og