Mogens Lykketoft og hans hustru, Mette Holm, er netop vendt hjem fra USA. På fredag lander deres bog ”I verdens tjeneste” i butikkerne. I den fortæller de to engageret om deres 15 måneder i New York under Mogens’ formandskab for den 70. Generalforsamling i De Forenede Nationer – et dugfriskt indblik i FN’s vigtige arbejde for menneskerettigheder, miljø og verdensfred. Bogen har fokus på de udfordringer verdenssamfundet står over i dag. Men giver også læseren et kig indenfor i den berømthedsindustri, der ligeledes er en del af verdensorganisationen. POV International har fået parrets tilladelse til at bringe et kapitel fra deres nye bog. Tag med en tur på den røde løber.
De vigtige budbringere
FN’s omdømme er ikke i top, og langtfra alle ved, hvad der foregår. Oveni kommer offentlighedens skepsis over for beslutningstagere, politikere, medier og diplomater. Især i Amerika er det uvurderligt, at kendte låner deres velvilje i offentligheden til organisationen.
FN-ambassadørerne spiller en meget vigtig rolle i offentligheden. Kronprinsesse Mary er skattet protektor for FN’s befolkningsprogram, UNFPA, og glødende fortaler for mødresundhed og kvinders ret til at bestemme over deres krop. Nordens øvrige kronprinsesser såvel som for eksempel dronning Maxima af Holland støtter og udbreder også FN’s arbejde.
Faktisk er der et værre renderi af kendte og kongelige i FN. Det skyldes, at de med deres berømmelse er i stand til at bringe budskaberne langt videre omkring, end organisationen er i stand til ved egen indsats. Nødvendigheden af kendte ambassadører for FN’s sag handler desværre ikke kun om stjernedrys, men også om dalende tillid i befolkninger til beslutningstagere – til politikere, medierne, diplomatiet og andre, der opfattes som del af et system.
Der hersker en forstemmende mangel på forbilleder inden for de etablerede systemer – jævnfør for eksempel det amerikanske præsidentvalg.
Faktisk er der et værre renderi af kendte og kongelige i FN. Det skyldes, at de med deres berømmelse er i stand til at bringe budskaberne langt videre omkring, end organisationen er i stand til ved egen indsats.
Her kommer berømthedsindustrien ind, for musikere, skuespillere, idrætsfolk og somme tider også kongelige nyder langt større agtelse i befolkningen end mange af politikerne og deres strukturer. Lad være, at især skuespillere ofte identificeres med roller, som de måske intet har til fælles med. Når de når en vis position, kan de også tillade sig at have holdninger, lufte dem offentligt og arbejde for dem.
George Clooney har for eksempel produceret og selv medvirket i adskillige film til forsvar for demokrati og menneskerettigheder. De store penge henter han i mere populære film og sikkert også Nespressoreklamer. Så kan han finansiere de sager, der ligger ham på sinde. Clooney har sin gang i FN sammen med sin hustru, Amal Clooney, der er fremtrædende international menneskeretsadvokat og aktivist. Og nok så tankevækkende op til præsidentvalget i Amerika lyttede en stor del af den brede, hvide middelklasse meget mere til deres helt Bruce Springsteens kommentarer og holdninger end til mediekommentatorerne, hvilket trods flertallet af stemmer til Hillary Clinton desværre ikke hjalp på resultatet.
En af de sidste begivenheder, vi deltog i i New York, var udnævnelsen af Nikolaj Coster-Waldau til Goodwill Ambassador for FN’s Udviklingsprogram, UNDP. På vej til den uhøjtidelige seance, som fandt sted en lørdag formiddag, rendte vi uforvarende på en større flok meget unge danske kvinder, der, tidspunktet taget i betragtning, var overordentligt festklædte, og som ville have selfies med os. De viste sig at være på vej til UNDP for at se deres helt.
Han dukkede da også op i UNDP’s kontor med udsigt over FN’s hovedkvarter – og er udmærket klar over sin betydning som forbillede: ‘Game of Thrones bliver vist i 170 lande, så jeg ved godt, hvorfor jeg er blevet bedt om at blive ambassadør for UNDP.’ Inden han sagde ja, havde han sat sig grundigt ind i bæredygtighedsmålene, som han nu forpligtede sig til at promovere – og var både glad og stolt over æren.
Som far til to døtre, sagde han, og gift med en inuit, der rammes særlig hårdt af, at indlandsisen smelter i rekordfart, identificerede han sig umiddelbart især med mål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene og nr. 13 om klimaet. ‘Mine døtre skal have de samme muligheder som andre børn, og jeg ønsker selvfølgelig, at de og alle andre børn fortsat kan have en fremtid her på jorden.’
Dagen efter var både Nikolaj og Mogens dommere ved, hvad der blev beskrevet som verdens første amatør World Cup-fodboldturnering for kvinder oppe i det sydlige Harlem med korte indendørs kampe. Det var et dansk hold, der vandt.
Samme aften var den nyudnævnte UNDP-ambassadør i Hollywood, hvor Game of Thrones modtog tre Emmy’er. Få dage senere navngav kinesisk-malaysiske Michelle Yeoh, der ligeledes er skuespiller og UNDP-goodwillambassadør, UNDP’s yngste goodwillambassadører, et etårigt pandatvillingepar, som blev født den dag, bæredygtighedsmålene blev vedtaget i 2015. Pandaerne blev døbt Qiqi, Begyndelse, og Diandian, Øjeblik. Michelle Yeoh er blandt andet kendt som den kvindelige hovedrolle i Bond-filmen Tomorrow Never Dies, kampsportskrigeren Yu Shulian i Ang Lees Tiger på Spring, Drage i Skjul og som Aung San Suu Kyi i Luc Bessons The Lady. Og så er hun kendt fra oceaner af Hong Kong-
kinesiske kongfufilm.
Vi mødte Michelle Yeoh til et arrangement, hvor også den amerikanske skuespiller Michael Douglas, der er Messenger of Peace, fredsbudbringer for FN, deltog. Vi stod inden for den røde snor med alle de prominente tilstedeværende – og lige på den anden side stod Michelle Yeoh. Vi fandt aldrig ud af, hvorfor arrangørerne ikke var opmærksomme på hendes tilstedeværelse, men det blev de, da vi gik hen til hende – og for en gangs skyld var det os, der bad om en selfie! Pudsigt, at man overså en af Asiens fremmeste skuespilleres tilstedeværelse, når hun tilmed er FN-ambassadør.
Den britisk-kinesiske journalist og tv-vært James Chau blev i 2009 den første kinesiske FN-goodwillambassadør. Han har seere, opgaver – og beundrere – over hele verden; og flere end 1,7 millioner mennesker følger ham på den kinesiske variant af Twitter, Weibo. Verdensøkonomisk Forum i Davos udnævnte i 2015 James til Young Global Leader, i bogstaveligste forstand en forbilledlig ung mand, for hans indsats med at oplyse verden og kineserne i særdeleshed.
Vi mødte ham en sommeraften, da han interviewede Mogens uden for FN under stormødet om HIV/AIDS i juni 2016. James har ofte sin mor med på rejser, og i september var hun – som vistnok eneste forælder til delegerede eller journalister – med til Generalforsamlingens åbning. Til gengæld har både John Kerry og Mogens’ efterfølger som PGA haft børnebørn med på podiet i Generalforsamlingen for at vise, for hvis skyld de især støtter bæredygtighedsmålene.
Vi inviterede James og hans mor på frokost i kantinen, hvilket de fandt overordentligt eksotisk. James inviterede mig på morgenmad hos Tiffany’s få dage senere, men eftersom vi skulle rejse hjem til Danmark dagen forinden, har jeg den aftale til gode.
Vi har mødt mange af FN’s og de forskellige FN-organisationers goodwillambassadører. Især i USA, hvor magt og berømmelse hænger snævert sammen, og meget hviler på velgørenhed, betyder det noget, at kendte viser deres støtte til en sag, som derved får offentlighedens opmærksomhed – og måske og forhåbentlig også støtte. Angelina Jolie er blandt de fremmeste eksempler i nutiden og har gjort en vældig indsats for at skabe opmærksomhed omkring flygtninges forhold for UNHCR. I sin tid som flygtningehøjkommissær forfremmede Antonio Guterres hende endda til særlig udsending for UNHCR, en af meget få, der har krydset grænsen fra at være velvillig goodwillambassadør til faktisk at blive officiel repræsentant for FN.
Lige så engageret som amerikanske Angelina Jolie er i dag, var den britiske skuespiller Audrey Hepburn i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. Hun brugte de sidste år af sit liv på en enorm og betydelig indsats for FN’s Børnefond, Unicef, der hjælper børn og mødre, først og fremmest i udviklingslandene.
Den irske musiker Bob Geldof er blevet adlet af den britiske dronning for sit engagement for Afrikas fattige. Også Geldofs landsmand Bono, forsanger i U2, har gjort udviklingslandene til sin mærkesag, så man pludselig så ham forhandle bistand og låneafvikling med afrikanske statsledere på vegne af deres befolkninger. Bono dukker stadig op i FN indimellem.
Mange gør en betydelig indsats: Leonardo di Caprio for klimaet, og han deltog for eksempel i Generalforsamlingen i april 2016, da de første regeringsledere og statsoverhoveder skrev under på Klimaaftalen fra Paris. Nok så interessant høster di Caprio megen hæder i Amerika, fordi han, i modsætning til mange andre i landets hovedrige elite, af miljøhensyn hverken ejer eller benytter privatfly, men altid flyver med rutefly.
Forest Whitaker er ambassadør for bæredygtighedsmålene og bidrager ofte ved vigtige debatter, ligesom han deltog i Det humanitære Topmøde i Istanbul.
Annie Lennox er goodwillambassadør i UNAIDS og tillige HIV-ambassadør for London og særlig HIV og AIDS-udsending for den skotske afdeling af Commonwealths Parlamentarikerforbund. Hun er stifter af NGO’en Sing, hvis arbejde hun finansierer gennem sin egen fond. Sing støtter især kvinder og børn i arbejdet mod HIV/AIDS og relaterede aktiviteter, fortrinsvis i Storbritannien, Malawi og Sydafrika. Annie Lennox er stærkt engageret og dukkede op i FN både til det store møde om HIV/AIDS i juni og var også med til en række NGO-arrangementer i forbindelse med åbningen af den 71. Generalforsamling.
Også den seneste James Bond, Daniel Craig, bidrager til FN’s virke, i UNMAS, UN Mine Action Service, der beskæftiger sig med alt fra minerydning, de frygtelige lemlæstelser, miner forårsager, forebyggelse, uddannelse m.m. Han var med som formandens gæst ved åbningen af den 70. Generalforsamling. Han fortalte, at han meldte sig under fanerne efter filmoptagelser i Cambodja, hvor han for første gang blev konfronteret med landminers vidtrækkende skadevirkning. Jeg har arbejdet i Cambodja gennem en årrække, så vi fik os en længere snak om disse kujonernes våben, der rammer, længe efter en konflikt er slut, og som helst skal lemlæste, ikke dræbe, for mennesker med nedsatte funktionsevner tærer mere på et samfunds ressourcer end en død.
Og i det fattige Cambodja går børnene, der passer kvæg, foran familiens dyrebare okser, så de selv, altså børnene, sprænges i luften, når den lille karavane går på en landmine, og ikke dyrene. Jeg har besøgt hospitaler, der alene behandlede mineofre, mødt mange invaliderede børn, der var gået på landminer, når de samlede krabber til aftensmaden. Og hvis gamle mangler hænder eller synet, tager man det for givet, at de lavede landminer i sin tid i denne eller hin hær, og at arbejdet eksploderede mellem hænderne på dem. Daniel Craig har blandt andet medvirket i oplysende videoer om landminer og deres ondskabsfulde rækkevidde for UNMAS.
I øvrigt blev netop landminer og deres frygtelige konsekvenser mit foretrukne emne, når jeg havnede i sociale sammenhænge, hvor der ellers mest blev talt om forpremierer, blomsterdekorationer, designertøj og måske opera.
Den britiske filminstruktør Richard Curtis satte sit betragtelige talent ind på at oplyse hele verden om bæredygtighedsmålene på en uge, da Generalforsamlingen åbnede i 2015: Han ville nå ud til syv milliarder mennesker på syv dage (som instruktøren bag film som Fire bryllupper og en begravelse og Notting Hill har han godt fat i sit publikum, men det var dog en tårnhøj ambition); derfor stiftede han NGO’en Project Everyone til at søsætte det ambitiøse oplysningsprojekt.
Det blev skudt af aftenen inden målenes vedtagelse med et vældigt lysshow på FN’s hovedkvarter i New York, både den svungne Generalforsamlingsbygning og den strunke Sekretariatsbygning. Mål for mål blev projiceret op på bygningerne akkompagneret af høj, dramatisk og fængende musik: afskaf fattigdom, stop sult, sundhed og trivsel til alle, kvalitetsuddannelse, ligestilling mellem kønnene, rent drikkevand og sanitet til alle, bæredygtig energi, anstændige jobs og økonomisk vækst, industri, innovation og infrastruktur, mindre ulighed, bæredygtige byer og lokalsamfund, ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsats, livet i havet, livet på land, fred, retfærdighed og stærke institutioner og partnerskaber for handling – hvert mål havde sin egen lysende fortælling, og det hele sluttede med ordene Tell Everyone. Det kan nok være, vi blev inspireret til at gøre præcis dét!
Særligt dybt indtryk gjorde Stevie Wonder. Han er Fredsbudbringer for FN og var nær ven af Nelson Mandela. Mogens inviterede ham til at være hovedtaler på mindedagen for Nelson Mandela.
Lysshowet på FN var blot en brøkdel af Curtis’ vilde kommunikationsindsats. ‘Vi siger, vi vil prøve at nå syv milliarder mennesker på syv dage. Det er planen. Og alle de partnere, jeg samarbejder med, og jeg selv, har fat i hver eneste platform og søjle i moderne kommunikation – fra skoler over kirker til radio, TV, online og alt, hvad vi kan komme i tanke om!’ sagde Curtis. Han havde allieret sig med sportsklubber, musikere, undervisere, kunstnere, medier, græsrødder over hele verden i det mageløst ambitiøse forsøg på at nå alle mennesker på kloden i løbet af ugen fra 25. september til 2. oktober 2015. Det lykkedes selvfølgelig ikke helt, men tænk, at han prøvede – og han fortsætter med stadig lige stort engagement.
Vi har mødt så mange af disse engagerede frivillige, som er med til at få én til at tro på projektet.
Særligt dybt indtryk gjorde Stevie Wonder. Han er Fredsbudbringer for FN og var nær ven af Nelson Mandela. Mogens inviterede ham til at være hovedtaler på mindedagen for Nelson Mandela.
Stevie Wonder holdt en fremragende tale, blandt andet om sit og Mandelas venskab. Ikke overraskende talte han om én verden, forenet i fred og kærlighed.
Han talte om ‘global bogsult’ og fortalte om sine seneste fremskridt i arbejdet for at gøre værker og undervisningsmateriale tilgængelige også for fattige blinde og svagtseende i fjerne egne. Og så hyldede han Canada, der netop som det 20. land havde underskrevet Marrakesh-traktaten, som letter blindes og svagtseendes adgang til læsemateriale. Dermed træder traktaten i kraft. ‘Hvad ville I sige til ikke at kunne læse og ikke have adgang til bøger? Tag jer sammen,’ sagde Stevie Wonder til de forsamlede repræsentanter for FN’s 193 medlemslande. ‘Det har taget tre år at nå hertil. Det må ikke tage tre år mere …’ Ultimo oktober 2016 havde yderligere seks lande tiltrådt traktaten, som er indgået i regi af Verdensorganisationen for Intellektuel Ophavsret, WIPO.
Stevie Wonder priste bæredygtighedsmålene som instrumentet, der én gang for alle kan gøre op med fattigdom og sult og bevare vores jordklode for kommende generationer.
Efter seancen gik vi udenfor på pladsen foran den høje sekretariatsbygning og pakkede nydeligt medbragt tøj til velgørenhedsorganisationerne Dress for Success, Career Gear og Bottomless Closet, som indsamler tøj til folk, der mangler præsentabelt tøj til jobsamtaler og til bare at gå på arbejde i, hvorpå vi stoppede kasserne ind i en lastbil, hvilket var noget af en fest med virkelig mange beredvillige FN-assistenter summende omkring dagens mand.
Også Oprah Winfrey var det særligt at møde. På forhånd vidste vi om hende, at hun har fået mange amerikanere, der ellers ikke har læst bøger, til at læse; og vi havde set nogle klip fra hendes TV-shows, hvor alle græd, også hun. Så vi var forberedt på hvad som helst, og så alligevel ikke helt på den kraftfulde, klarsynede kvinde, der næppe var over halvanden meter høj, men rankt trådte ind på formandskontoret på sine ultrahøje hæle.
Mogens inviterede Oprah Winfrey til at præsentere første afsnit af en TV-serie, hun havde produceret, Belief, om menneskets overbevisning, det være sig tro, ateisme eller bare selvtillid – en fornem mosaik af mennesker, og hvad de tror på, med eksempler fra hele verden. Forpremieren fandt sted i EcoSoc-Salen ved siden af Mogens’ kontor.
Oprah Winfrey var aldeles sprudlende. Da vi gik ind i den stopfyldte sal, modtog hun en hyldest fra de forsamlede, der fuldt matchede pavens et par uger forinden i Generalforsamlingssalen. Vi anede slet ikke, hvor stor hun var. Salens beundring var nærmest håndgribelig; Oprah Winfrey tog den til sig med stil uden overhovedet at tage den for givet. Trods stiletterne har hun begge ben solidt plantet på jorden og afviser blankt, at hun skulle være anderledes eller bedre end andre.
Men som hun sagde, ‘forskellen på jer og mig er, at jeg har mikrofonen, og den med mikrofonen har magt.’ I Oprahs bog er den magt ikke personlig og til at bortsløse på sig selv (stik den, Donald Trump!). Hun opfatter sin magt og indflydelse som et enormt ansvar og en forpligtelse til at udnytte den bedst muligt; og det gør hun ved at tale på vegne af de mange, der ikke har adgang til magt og berømmelse – ikke har adgang til mikrofonen, som hun siger – og som ingen gider høre på. Det gjorde dybt indtryk at møde en kvinde, der administrerede sin enorme magt med så stor varsomhed, ynde og ansvar.
Hun brugte den ved præsidentvalget i 2008, da hun med en opfordring til folk om at stemme på Barack Obama skaffede ham de millioner stemmer, han manglede for at besejre John McCain.
Oprah Winfrey har også sin egen NGO, der først og fremmest støtter fattige piger og kvinders uddannelse og vilkår i det hele taget og mange steder i verden, ikke mindst Afrika. Da vi snakkede på Mogens’ kontor inden filmforevisningen, viste hun stor interesse for at støtte bæredygtighedsmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene. Selvom Oprah Winfrey støtter FN’s arbejde, er hun endnu ikke formelt tilknyttet. Meningen med invitationen var at engagere hende mere i FN.
“I verdens tjeneste – 15 måneder for FN” udkommer på forlaget Rosinante den 16. december. Den kan forudbestilles her.
Fotografier: Præsident Obama og frue (Det Hvide Hus), Daniel Craig (UNMAS/Catianne Tijerina), Stevie Wonder (UN Photo/Eskinder Debebe). Resten er privatfotos
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
