USA2024 // KOMMENTAR – Amerika er på kogepunktet op til valget. Trusler vælter ind mod både valgtilforordnede og politikere. Torsdag blev en dommer i Kentucky myrdet i det lokale domhus. Samtidig svinder vælgernes tro på det politiske demokratis grundpiller: en fri, retfærdig og troværdig valghandling. Derfor bør alle takke de højere magter for, at Trump ikke blev myrdet hverken første eller anden gang, en bevæbnet mand havde planer herom. Det ville have været en katastrofe for USA’s demokrati, skriver POV’s USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
WASHINGTON, D.C. – ”Måske er det Gud, der vil have, at jeg bliver præsident igen. Jeg mener – man ved aldrig.”
Ordene er Donald Trumps, og hans åndelige overvejelse om, hvorvidt Gud havde reddet ham fra at blive myrdet to gange, fandt sted mandag i denne uge. Ordene faldt i et interview i Spaces på X (tidligere Twitter) i anledning af lanceringen af World Liberty Financial – en kryptovirksomhed, som Trump har startet sammen med sine to sønner, Eric og Don Jr.
Han lovede samtidig, at han, hvis han bliver valgt, vil sørge for, at USA bliver ”The Crypto Capital of the Planet”.
Ansvaret for de to mordforsøg ligger – hedder det fra Trump og hans partifæller – hos Demokraterne
Forretningsmodellen for det nye kryptoforetagende er uklar, men der er allerede lagt i kakkelovnen til en potentiel etisk hovedpine om firmaet, hvis det lykkes for Trump at vende tilbage til Det Hvide Hus i 2025.
Men samtidig med, at den tidligere præsident spekulerede i hjælp fra Gud, var både han og adskillige af hans allierede anderledes jordbundne i svaret på, hvem de mente havde ansvaret for de nu to mordforsøg på ham inden for blot 60 dage.
To mordforsøg på en præsidentkandidat er rekord for et land, der i forvejen har et trist generalieblad, når det gælder både massemord, gun safety og drab samt drab og drabsforsøg på politiske ledere.
Fire siddende amerikanske præsidenter blev myrdet, mens de var i embedet:
- Abraham Lincoln (16. præsident), der blev myrdet i 1865 af John Wilkes Booth i Ford’s Theatre i Washington, D.C.
- James A. Garfield (20. præsident) blev dræbt af Charles J. Guiteau, som skød ham i Washington, D.C. i 1881 (han døde senere af infektioner).
- William McKinley (25. præsident) blev myrdet i 1901 af Leon Czolgosz, en anarkist, mens han deltog i The Pan-American Exposition i Buffalo, New York
- John F. Kennedy (USA’s 35. præsident) blev dræbt i 1963 af Lee Harvey Oswald i Dallas, Texas, mens han kørte i en bilkortege.
Ansvaret ligger – siger de – hos Demokraterne:
Når de bliver ved med at kalde Trump for en trussel mod demokratiet eller sammenligner ham med Hitler og siger, at han skal ”stoppes af al magt”, er det ikke så mærkeligt, at forstyrrede personer mener, at det er legitimt at forsøge at skaffe ham af vejen, lyder argumentet.
Det er blevet fremført af utallige republikanere i den forløbne uge, både af Trump selv og hans vicepræsidentkandidat J.D. Vance, af medlemmer af hans stab og støtter i Kongressen og ude i delstaterne.
Som Trump udtrykte det mandag til Fox News Digital: ”Their rhetoric is causing me to be shot at, when I am the one who is going to save the country, and they are the ones that are destroying the country — both from the inside and out.”
En slående dobbeltmoral
Men om end det er sandt, at der sikkert altid vil kunne findes en del (bevæbnede) nutcases i et land med 340 millioner indbyggere, der stort set alle har adgang til våben, og som vil kunne bruge det polariserede debatklima som begrundelse for deres handlinger, er sagen næppe så enkel. Og gerningsmanden bag mordforsøget i Butler, Pennsylvania så i øvrigt ikke ud til at være motiveret af partipolitik, men af berømmelse: Han havde både Biden og Obama på sin ”hitliste” før sit mordforsøg på Trump.
Trump og mange af hans støtter er på ingen måde veget tilbage, når det gælder brugen af hadefuld og opflammende retorik
Som det tidligere medlem af Repræsentanternes Hus for Republikanerne Joe Walsh tweetede på X:
”The assassination attempt on Donald Trump was utterly horrible and must be condemned by everyone. No one should face violence, no matter who they are. This is also true: no politician today incites more hate and violence with their words than Trump himself.”
Hvad Walsh anfører, er faktuelt korrekt.
Trump og mange af hans støtter er på ingen måde veget tilbage, når det gælder brugen af hadefuld og opflammende retorik.
Fra betegnelser som ”fake news” og ”folkefjende” om medierne, ”shit hole countries” (om flere afrikanske lande og også om Haiti), ”blood-poisoning vermin” (”skadedyr, der forgifter nationens blod”) om indvandrere over til ”fascist” og ”kommunist” (om Kamala Harris).
Fredag i denne uge kaldte Trump igen sin konkurrent Harris for ”the enemy within”, og han har gentagne gange bebudet, at han vil bruge sit genvalg som platform for en personlig vendetta mod, hvad han opfatter som modstandere, hvilket inkluderer valgtilforordnede, demokratiske politikere, donorer og kampagnemedarbejdere.
De trusler er historisk unikke. Ingen anden præsident eller politisk leder har været i nærheden af disse ord, om end Richard Nixon i sin praksis forsøgte sig, når det gjaldt kampen mod, hvad han så som ”politiske fjender”.
Eksemplerne står med andre ord i kø, og i den forgangne weekend så hele USA, hvordan en af Trumps og J.D. Vances dæmoniserende løgne – den om ”de kæledyrsspisende immigranter fra Haiti” i byen Springfield, Ohio – førte til bombetrusler og e-mails med mordtrusler mod navngivne personer. Det har ført til midlertidig lukning af tre skoler samt et sygehus og evakuering af familier. Og en bøn fra Mike De Vine, statens republikanske guvernør, om at stoppe med de opflammende og farlige løgnehistorier.
Dobbeltmoralen er med andre ord både bemærkelsesværdig og slående.
En objektiv forskel i retorik
Det er selvsagt ikke alle Trumps støtter, der er vilde med den tidligere præsidents stil. Talrige er de flinke og rare Trump-vælgere, jeg har mødt, når jeg som journalist har været til Trumps rallies og også under det republikanske konvent i Milwaukee tidligere på sommeren.
Men et stort flertal mener, at der findes en regulær sammensværgelse, ”the deep state”, der må ”elimineres”, ”lukkes ned” og ”bekæmpes”, ligesom der er et solidt flertal bag løgnen om ”det stjålne valgresultat”, som bliver brugt til at legitimere forsøgene på at underkende præsidentvalget i 2020.
Trump understreger igen og igen, at han agter at benåde de fleste af de mennesker, der p.t. sidder fængslet for de kriminelle handlinger, der fandt sted 6. januar 2021
Og i stedet for at tage afstand fra stormen på Kongressen 6. januar 2021 – som Trump i visse sammenhænge ellers understreger, at han ”intet havde med at gøre”, fordi han i sin tale umiddelbart inden havde sagt, at demonstrationen, der fulgte, skulle være ”fredelig” – understreger han igen og igen, at han agter at benåde de fleste af de mennesker, der p.t. sidder fængslet for de kriminelle handlinger, de begik 6. januar 2021.
På den baggrund klinger det noget hult, når især J.D. Vance anmoder om, at ”tonen dæmpes”, og ”temperaturen sænkes” i valgkampen. Spejl! fristes man til at råbe.
Og så er der, som den konservative (Trump-kritiker) Jonah Goldberg skriver i L.A. Times, også en ”objektiv forskel”:
”People—including some unhinged ones—find the charges against Trump plausible. That might have more to do with Trump’s past behavior (say, on January 6) or his stated positions (his call to terminate the Constitution so he can retake power, perhaps) than with the persuasiveness of his critics or the power of the media.”
”Indeed, whether the claim that Trump is a threat to democracy is extreme depends largely on whether it is true. If he is a threat to democracy, then calling him one is merely an accurate description. It’s irresponsible—or ’extreme’ in the colloquial argot of politics these days—to falsely shout, ’Fire!’ in a crowded theater. If you actually see a fire, it’s a defensible warning.”
Endelig må man ikke glemme, at USA er et voldeligt samfund.
USA er et voldeligt samfund. Dets tilblivelseshistorie er voldelig, deres politis opførsel og deres retssystems straffe minder ikke om noget, vi kender i Danmark
Dets tilblivelseshistorie er voldelig, deres politis opførsel og deres retssystems straffe minder ikke om noget, vi kender i Danmark. Adgangen til skydevåben er nem og fører til tal, der får alle andre nationer til at blegne. Der er eksempelvis flere våben end mennesker i USA (105 våben per 100 borgere), ca. 50.000 dødsfald om året skyldes skydevåben (halvdelen er selvmord), og ud af 100 mord skyldes 80 brug af våben. Til sammenligning er tallet 4 per 100 i England og Wales. I Australien er tallet 11 per 100.
Heldigvis blev Trump ikke myrdet
Men netop på grund af den galopperende polarisering og den voldelige kultur i USA må man prise sig lykkelig over, at Trump ikke blev dræbt på sin golfbane i Florida i sidste weekend.
De politiske konsekvenser ville have været ikke bare kaotiske, men fuldkommen uoverskuelige.
Og selvom mange af hans kritikere sikkert ville være lettede over at slippe af med ham (såmænd også i de brede dele af hans eget parti, der er ”never Trumpers” eller ”George W. Bush Republicans”), så ville Trumps død og den efterfølgende skabelse af en martyrskikkelse være ekstremt farlig og eskalere spændingerne i landet yderligere.
Et vellykket attentat ville samtidig skabe et fuldstændig uforudsigeligt politisk tomrum og udløse massiv uro i store dele af landet, især blandt Trumps mest loyale MAGA-tilhængere, som sandsynligvis ville placere ansvaret for hans død hos Demokraterne.
Af hensyn til USA’s p.t. noget vakkelvorne demokrati er det med andre ord på alle måder bedre, at Trump enten vinder eller bliver besejret i stemmeboksen – og ikke bliver begravet som martyr
Påvirkningen af et valg, der allerede har overlevet et granatchok efter Bidens tilbagetrækning, ville være enorm. Og da der på tidspunktet for attentatet blot var 50 dage til valgdagen, ville Republikanerne ikke have haft anden mulighed end at vælge Trumps vicepræsidentkandidat, J.D. Vance i stedet.
Han er ikke blot en kontroversiel figur, men også en mand helt uden ledelseserfaring. Vance ville utvivlsomt kunne høste en hel del sympatistemmer, men efter min bedste overbevisning kunne han også udgøre en større trussel mod demokratiet end Trump.
Af hensyn til USA’s p.t. noget vakkelvorne demokrati er det med andre ord på alle måder bedre, at Trump enten vinder eller bliver besejret i stemmeboksen – og ikke bliver begravet som martyr.
Eller som kommentator Simon Tisdall udtrykker det: “Far preferable, and safer for the battered cause of universal democracy and human rights, to shoot him down figuratively at the ballot box. Far better for a healthy, functional society that his arguments (such as they are), his gross prejudices and wild-eyed bigotry be publicly, firmly rejected for all to see. It’s more important to discredit and extirpate this brand of evil than to destroy its chief advocate in person.”
Men inden vi kommer dertil, har alle ledende politikere i USA, inklusive Trump, brug for en bedre beskyttelse over for den voksende trussel om politisk vold. Der har nemlig også været mange trusler mod både Obama og Biden, også som præsidenter. Vi hører ikke om dem, men de har været der, og de er blevet afværget.
Det er derfor klogt af præsident Biden at bede om flere penge til Secret Service, hvis ressourcer er spændt til bristepunktet. Et drab på Trump vil være et grundstød mod det amerikanske demokrati.
Hvis du er interesseret i det amerikanske valg, kan du følge vores USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
