USA2024 // TRUMPS NYE TEAM #2 – Trump har erobret 3 nøgleagenter fra venstrefløjen. Nu giver han dem nøglepositioner til at reformere landet. Denne artikel følger op på ”Trump vandt” i gårsdagens POV, der beskriver Trumps tværpolitiske koalition og de venstreorienteredes nye indflydelse på MAGA’s værdisæt.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Demokraterne søgte at fremstille Trump som den ekstreme yderfløj. Men fra MAGA-siden var deres selv-narrativ et ”Unity Dream Team” – en historisk forening og alliance på tværs af politiske skel med folk, der kom fra forskellige grupper, men alle var respekterede og havde evner at byde ind med.
Det er en koalition, som Trump skylder meget, og særligt koalitionens 3 venstreorienterede har nu alle fået nøglepositioner og historisk frihed til at gennemføre reformer.
Trump fik en jordskredssejr og et bredt mandat med folkeligt flertal og flertal i alle kamre til at gennemføre sin politik. Han hævder, at hans største fejltagelse i første valgperiode var, at han var uvidende om, hvem der var gode at udnævne til posterne, men at han denne gang har de rette til opgaven. Trumps holdning virker til at være, at han er klar over sine prioriteter og derudover agter at give særligt Robert F. Kennedy (RFK) og Elon Musk frie tøjler og jublende republikanere i ryggen til at gennemføre historiske reformer.
”I told Kennedy, ’Don’t touch the oil. We need the oil. Other than that, go have fun!’” sagde Trump i sin sejrstale [mildt redigeret, fordi Trumps taler er en uafbrudt strøm af sidespor].
Som interessant bi-effekt har farma-lobbyisterne historisk sponsoreret begge fløje, men udnævnelsen af RFK har været set som en eksistentiel krise, så disse og andre industrier, der frygter regulering, har derfor lagt deres penge imod Trump-kampagnen. Og hvor politiske nøglefolk typisk bruger stor energi på fundraising til fremtidige kampagner, står Trumps udvalgte nøglepersoner i stedet til at kunne handle med historisk uafhængighed af lobbyinteresser.
De fleste af os har begrædt USA’s korrupte og dødlåste politik i årtier. For tre år siden, da Teslaer stadig var højeste mode blandt USA’s dybeste venstrefløj, havde ”Hvad med at de allesammen bare overlader roret til Elon to år og giver ham frie tøjler til at fikse lortet?” lydt som et utænkeligt drømmescenarie (ikke mindst sammenlignet med det sørgelige valg mellem Joe Biden og Trump). Nu er han døbt ”Public enemy #2”, og mange føler frygt i stedet for håb.
Hvad kan vi forvente af de (engang?) venstreorienterede?
Musk, RFK og Tulsi Gabbard var alle folk, der for få år siden var venstreorienterede helte, og som nu har opnået heltestatus i Trump-koalitionen. Demokraterne og mediebilledet præsenterer nu dem alle som udskud med mange artikler om, hvad der er galt med dem. Den mediestorm sker for de fleste, der vender sig mod partiet, og det kan være svært at vurdere, hvilke folk der røg ud, fordi de var forfærdelige, og hvilke der blev stemplet som forfærdelige, fordi de kritiserede partilinjen. Det virker både sandt, at artiklerne går langt for at dreje alt i værst tænkeligt lys, og at der kan være oprigtige ting ved disse mennesker at bekymre sig om:
Musks Aspergers syndrom kan fx udfordre social adfærd, og han kan derudover være uforudsigelig og til tider hyklerisk med sine værdier. Walter Isaacson, som er forfatter til en biografi om Musk, beskriver både, at Musks dybeste besættelse og kerneværdi, der driver alle hans projekter, er at bevare og hjælpe menneskeheden – og samtidig hvordan Musk nærmest har flere konkurrerende tankespor og pludselig kan tage en retning, der virker hyklerisk eller i modstrid med, hvad han gjorde lige før.
Vi har gode odds for i de fleste henseender at se dem agere ud fra, hvad der for 10 år siden ville blive betragtet som et venstreorienteret ideal med reformplaner til venstre for, hvad Obama gik til valg på
Psykiater og rationality-blogger Scott Alexander beskriver, at Musk teknisk set ikke er bipolar, men har de karaktertræk, folk associerer med bipolare. Musk er blandt de mest konsistente i verden til at opnå resultater, men er utilregnelig i, hvilke metoder og værdier der præger vejen.
”Look, I know I sometimes say or post strange things, but that’s just how my brain works. To anyone I’ve offended, I just want to say: I re-invented electric cars and I’m sending people to Mars in a rocket ship. Did you also think I was gonna be a chill, normal dude?” sagde Musk i sin åbningsmonolog for komedieshowet Saturday Night Live.
Kennedy anklages især for sine konspirationsteorier. Med adskillige af disse har de aggressive kritikere med tiden måttet trække i land og indrømme, at han havde ret (fx at covid kunne være skabt i Wuhan-laboratoriet, eller at der var patentfri medikamenter, som ikke blev udnyttet ordentligt). Så hans kontroversielle og systemkritiske standpunkter er korrekte noget af tiden, men det er svært at gennemskue, om det er en træf-rate på 80 % eller 20 %. Og trods de tidspunkter, hvor han har vist, at det var systemet, der tog fejl, vil der nok også være falske ting, han tror på.
Han anklages også for at kritisere berettigelsen af nogle af vaccinerne, men da USA’s for-profit sundhedssektor har 4-5 gange så mange børnevaccinationer, som vores sundhedsmyndigheder i Danmark vurderer hensigtsmæssigt, behøver det standpunkt ikke være urimeligt. Den tidligere leder af USA’s Center for Disease Control udtrykker også, at Kennedy ikke er anti-vaxxer, og at hans plan om at ændre institutionerne og evidensstandarderne er vigtig og tiltrængt.
Tulsi Gabbard er netop valgt som overhoved for USA’s efterretningstjenester, som hun længe har kæmpet for dybdegående reform af: Især øget transparens og ansvarlighed for befolkningen, ophør af ulovlig overvågning og opbakning til whistleblowers såsom Snowden. Bekymringerne for Gabbard er især, om hun er blevet kapret af højrefløjen efter at have taget kommentatorjobbet, og om der skulle være hold i Hillary Clintons beskyldninger om, at Gabbards kritik af krigsførelse og kamp for gennemsigtighed i efterretningstjenesterne gør hende mild mod Rusland.
Et fællestræk for alle tre er derudover, at de mener, at ligestillingskampen skal være blind for race, køn og seksualitet, og at kønsideologi samt ”woke” er et venstreorienteret selvmål, der arbejder imod den ligestilling. Dette tankegods på venstrefløjen er de på alle måder oprigtige fjender af. Og det virker i høj grad til at være, hvad der har skubbet dem væk fra venstrefløjen, og muligvis det, der ligger bag meget af fordømmelsen og medieanklagerne.
Vi må se, om jeg er for optimistisk, men det forekommer mig, at vi har gode odds for i de fleste henseender at se dem agere ud fra, hvad der for 10 år siden ville blive betragtet som et venstreorienteret ideal med reformplaner til venstre for, hvad Obama gik til valg på.
Originaler … med sikkerhedsnet?
Så er der stadig de mulige blinde vinkler eller utilregnelighed fra Musk og RFK især. Her tror jeg, at koalitionen arbejder til vores fordel: RFK får mandat til en dybdegående omstrukturering af en lobby-kontrolleret sundhedssektor – men prøver han noget for sindssygt, har koalitionen to andre sundhedsfaglige, hans argumenter helst skal overbevise.
Tilsvarende med Musk er der flere andre med platform til at råbe op, hvis hans begrundelser virker for langt ude. Jeg tror dog, vi skal forvente at se en foruroligende proces med masser af kaos og hurtige iterationer. Alle tre agter at gennemføre 50 års kritisk tiltrængte reformer på få år, og især Musks strategi er oftest at lave en masse prototyper, der gerne må fejle spektakulært, for at nå slutmålet hurtigere end de firmaer, der er bange for at blive set begå fejl.
Og ikke mindst med Trump er det en grad af trøst, at han nu har knyttet bånd med et hold af folk, der spænder over politisk og faglig diversitet (inkl. militær og lægefaglig) og har magt til at blive besværlige, hvis han gør noget alt for tåbeligt. Konspirationerne om, at han skulle erklære diktatur, ville blive mødt af benspænd på samme vis – han har skabt et miljø, der på alle måder er saboterende for sådan en retning. Og i særdeleshed ved eksistentielle risici som atomkrig har han langt mere forsigtige folk omkring sig end Kamala Harris.
Men hvad med abort?
Dette har været en af de største bekymringer, men bizart nok tror jeg ikke, at vi skal forvente, at det havde været bedre med Harris end med Trump.
Med omstødningen af Roe v. Wade er retten til abort ikke længere afgjort af forfatningen, men besluttes nu ved ordinær lovgivning. Dette har især ramt hårdt, da republikanske stater i mange år har ført konsekvensfri symbolpolitik ved at vedtage sindssyge abortrestriktioner uden at tage ansvar for dem, fordi Roe v. Wade holdt dem inaktive. Nu er disse pludselig trådt i effekt.
Samtidigt er stater begyndt at stemme om abortlovgivning, og her har vi set de politikere, der gik til valg på abortforbud, blive slagtet i selv nogle af de mest røde stater (fx Kansas, der ikke har stemt på en demokrat siden 1964). Så det virker til, at langt de fleste republikanere vil søge hen mod rimelige regler, men at der kommer en masse lidelse i overgangen, og at nogle få stater vil stå tilbage.
Harris var for abort, men leverede mest tomme ord: Hendes politik var at genindføre Roe v. Wade, men det er ikke noget, en præsident har magt til, og landsdækkende abortlegalisering kunne blokeres af Republikanerne. Det eneste, hun kunne udrette, var at veto’e indskrænkninger.
Det kan blive positive reformer i en grad, vi aldrig har set lige, og som kunne få Trump husket i et helt andet lys, end vi forventer – men det kan også gå voldsomt galt
For at forstå Donald Trumps position er man nødt til at have kontekst: Roe v. Wade legaliserede abort helt frem til barnets fødsel (hvilket var Republikanernes primære aversion mod den), og abortlovgivning med en tidsbegrænsning bliver derfor af Demokraterne framet som et forbud. Når Harris sagde, at Trump ønskede at forbyde abort, henviste hun til, at han havde luftet tanker om, at folk nok kunne enes om en abortgrænse på 15 uger (med undtagelser for helbred, voldtægt og incest), og New York Times kunne afsløre, at Trump privat gik ind for en grænse på 16 uger.
Demokraterne har nu presset Trump til at love, at ingen landsdækkende grænse indføres. Da hans koalition nu rummer 4 vigtige pro-choice folk, vil han have særligt svært ved at bryde det løfte på nogen måde, der opfattes negativt. Men hvis Demokraterne kommer til ham på en måde, hvor det ikke opfattes som løftebrud at indføre den landsdækkende 15-16 ugers grænse, Trump ønskede at samle folk om, får han meget lettere ved at samle Republikanerne bag det, end Harris ville have været i stand til.
I sidste ende
Trump kommer til at gøre sine ting. Særligt på illegal indvandring og på at få ”woke” ideologi ud af alle institutioner. Hans hold kan begrænse ham fra at gøre ting på tåbelige måder – men de kommer ikke til at stoppe ham fra at gennemføre sin erklærede politik.
Til gengæld har Republikanerne ændret identitet på et dybt plan og ønsker at se sig selv som et parti, der sætter arbejdere over virksomheder. Det er noget, Amerika længe har manglet (siden Clinton i 1992 har begge partier sat virksomheder over folket), og selv hvis det ikke bringer positive initiativer denne gang, er der en række politikker, som forhåbentlig vil blive mindre blokeret over de kommende årtier.
Trump, der for 3. gang i træk er gået stærkt frem blandt minoriteter og havde mere fremgang blandt indvandrere end nogen anden gruppe, har lagt sig i konkurrence om de vælgere, der vil hjælpe økonomisk udsatte uden at føre identitetspolitik.
Og på en række venstreorienterede mærkesager er der i valgperioden håb, men usikkerhed. Det kan blive positive reformer i en grad, vi aldrig har set lige, og som kunne få Trump husket i et helt andet lys, end vi forventer – men det kan også gå voldsomt galt. Sammenlignet med to partier, der længe har kørt forskellige grader af langsomt kollaps og udskudt reformbehov i årtier, synes jeg, det føles sært optimistisk med ambitioner, der i det mindste har et håb om drastisk forandring mod det bedre. Rejsen bliver i alle fald hektisk.
Læs også Ejnar Håkonsons første del af indlægget om Trumps sejr: “Trump vandt. Men under overfladen er der uventede gevinster for en venstreorienteret”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
