AFRIKA // ANALYSE – Verdensbanken forudser, at 2020-2030 vil være et tabt årti. I Sydafrika er ungdomsledigheden over 50 %. Vestens oprustning forværrer formentlig fattigdommen.
OECD har netop offentliggjort en analyse af Sydafrikas økonomi. Den fortæller om et land, hvor arbejdsløsheden er steget fra omkring 25 procent i 2015 til mere end 32 procent i dag, et niveau, som ikke ventes at falde i 2026. Ungdomsarbejdsløsheden blandt de 15-24-årige er på mere end 50 procent. Måske er det ikke så mærkeligt, at kriminaliteten er høj.
Sydafrika er en regional stormagt, men landet blev hårdt ramt af coronaepidemien, og allerede i 2019, altså inden epidemien, var gennemsnitsindkomsten faldet til et lavere niveau end i 2008.
Sydafrika er samtidig et af de mest ulige samfund i verden. OECD-rapporten skønner, at de rigeste 10 procent ejer mere end 86 procent af alle værdier, og anbefaler, blandt meget andet, et langt mere effektivt beskatningssystem.
Der har været en vis fremgang i landets økonomi siden coronaepidemien, men slet ikke tilstrækkeligt til at mindske fattigdommen eller arbejdsløsheden.
Et tabt årti
Sydafrikas problemer understreger det billede, Verdensbanken tegner af den økonomiske udvikling i en nylig rapport, Poverty, Prosperity and Planet 2024.
Det er en rapport, der analyserer udviklingen i kampen mod den globale fattigdom, og dermed også hvordan det går med nogle af FN’s mest centrale bæredygtige verdensmål.
Rapportens kontante og triste budskab er, at perioden fra 2020 til 2030 ser ud til at blive et tabt årti i kampen mod den globale fattigdom.
Det er relativt nyt, at det går så dårligt. Verdensbanken skriver, at verden i perioden fra 1990 og mere end 25 år frem så et meget betydeligt fald i den ekstreme fattigdom verden over. Det skyldtes i meget høj grad Kinas økonomiske vækst, men ikke kun det. Der var generelt fremgang mange, mange steder.
Men nu er kampen mod fattigdom gået i stå.
Coronaepidemien var en stærk markør i dette skifte. Den ramte de fattigste lande hårdt, og udviklingen siden epidemiens afslutning har ikke ændret på situationen. I mange lande – specielt i Afrika – er fattigdommen større end før. Nogle steder har den økonomiske vækst været mindre end befolkningstilvæksten.
Ifølge Verdensbankens rapport sker der nu en koncentration af fattigdom i Afrika. Afrika syd for Sahara rummer omkring 16 procent af verdens befolkning, men 67 procent af verdens ekstremt fattige, hvilket banken definerer som mennesker, der har en indkomst på mindre end 2,15 dollars pr. dag. Globalt befinder knap 700 millioner mennesker sig under denne grænse. Der er også sket en vækst i antallet af fattige i Mellemøsten, men slet ikke i samme omfang.
I Europa vil blandt andet de dramatiske oprustningsudgifter føre til store nedskæringer i international bistand
Verdensbanken arbejder også med en anden og højere fattigdomsgrænse på knap 7 dollars pr. indbygger pr. dag, og her er skønnet, at 44 procent af klodens befolkning ligger under grænsen. Disse mennesker er ikke på samme måde ekstremt fattige, men omfanget af denne relative fattigdom illustrerer, hvor skrøbelig den økonomiske situation er for milliarder af mennesker.
Befolkningstilvækst og kriser
En central årsag til at Afrika i stigende grad bliver et center for den ekstreme fattigdom i verden, er, at befolkningstilvæksten stadig er høj i de fleste afrikanske lande, samtidig med at den økonomiske vækst, dog med store nationale forskelle og undtagelser, er lav. I en række lande fordobles befolkningstallet på mindre end 30 år.
Samtidig er Afrika ramt af flere konflikter end før, og nogle af dem har formentlig fattigdom og sociale spændinger som en medvirkende årsag. Der er for øjeblikket 28 konflikter og krige i Afrika og 32 millioner fordrevne.
Fattigdommen vanskeliggør også økonomiske fremskridt, blandt andet fordi den har fatale konsekvenser for uddannelse og sundhed. Det er veldokumenteret, at ikke mindst uddannelse af piger skaber en positiv udvikling med færre børneægteskaber, lavere fødselstal og større respekt for kvinderettigheder. Men millioner af afrikanske børn gennemfører ikke en grundskoleuddannelse, og det står værst til for pigerne.
Måske fra slemt til værre
Verdensbankens tal er alle indsamlet inden den seneste internationale udvikling, som medfører en markant nedgang i den økonomiske bistand til fattigere lande og dermed måske en yderligere forværring af problemerne.
OECD har offentliggjort tal, der viser, at den samlede internationale bistand faldt med omkring 7 procent fra 2023 til 2024 til i alt 212 milliarder dollars. Det er tal, der inkluderer civil bistand til Ukraine. Siden 2024 er faldet accelereret blandt andet efter Trumps overtagelse af præsidentposten i USA.
Den amerikanske bistandsorganisation USAID har i kraft af den amerikanske økonomis størrelse stået for omkring 30 procent af Vestens samlede bistand. Men den bistand er nu tæt ved at være skåret fuldstændig væk.
Og andre vestlige lande kompenserer ikke for USA’s nedskæringer. Tværtimod. I Europa vil blandt andet de dramatiske oprustningsudgifter føre til store nedskæringer i international bistand.
Den Europæiske Union fastholder et stort Afrika-program og søger at positionere sig som Afrikas troværdige partner. Men store europæiske lande som Tyskland og Frankrig – samt Storbritannien uden for EU – har bebudet voldsomme nedskæringer i de internationale bistandsindsatser.
Frankrig, Tyskland og Storbritannien yder tilsammen bistand på omkring 65 milliarder dollars om året, og det er et niveau, der for de tre lande tilsammen, svarer til USA’s bistand. Men niveauet vil blive væsentligt lavere i de kommende år.
Den geopolitiske interesse for råvarer, herunder sjældne mineraler, har, ligesom i kolonitidens barndom, fået globale magter til at interessere sig mere for Afrika
Bistanden er kun en lille del af den samlede økonomi for de fleste modtagerlande, og i mange lande er bistandens rolle betydeligt mindre i dag end for 15-20 år siden. I de fattigste lande har bistanden imidlertid specielt på uddannelses- og sundhedsområdet været vigtig, og samtidig øges behovet for humanitær bistand med krigene og problemer med tørke. Derfor er der reel frygt for, at forholdene bliver værre end beskrevet i det, som Verdensbanken kalder det tabte årti.
De nye vilkår
Fattigdommen koncentreres i Afrika, samtidig med at kontinentet på mange måder bliver geopolitisk mere interessant. En række analyser blandt andet fra Institute for Security Studies (ISS) i Pretoria prøver at vurdere, hvordan den nuværende verdensordens sammenbrud vil påvirke Afrikas udvikling og muligheder.
I en ISS-analyse fra maj i år lister Priyal Singh et scenarie i fire punkter :
- Nato-oprustningen vil ikke blot føre til reduktion i udviklingsbistand, men også reduktion i andre finansielle overførsler til Afrika. Og måske indsatser mod klimaændringer.
- Der vil samtidig være øget interesse for en række emner, og her nævnes specielt migration og kritiske mineraler. Det er temaer, der også er knyttet til sikkerhedsdagsordenen og gør Afrika ”mere interessant”. Generelt får Afrika dog ikke samme geopolitiske opmærksomhed som Asien.
- De mange krige og konflikter, der præger Afrika, vil i fremtiden i højere grad blive søgt løst ved ad hoc militære indsatser end ved hjælp af langvarige og kostbare fredsskabende operationer.
- Det splittede Vesten vil i højere grad give plads til andre aktører i Afrika, og her nævnes i denne rækkefølge: Kina, Tyrkiet, golfstaterne, Indien og Rusland.
Et vigtigt synspunkt i Afrika-debatten er, at det kan gavne kontinentet at have flere og løsere partnerskaber frem for at være afhængige af Vesten, der har vist sig temmelig upålideligt, om end Europa lige nu er langt mere troværdigt end USA.
Afrika har nu tre medlemslande (Sydafrika, Etiopien og Egypten) i den nye ”alternative” internationale samarbejdsorganisation BRICS. Det er også et vidnesbyrd om en ændret verdensorden.
Oven i de øvrige udfordringer, Afrika har – og herunder for mange lande alvorlige gældsproblemer – kommer konsekvenserne af klimakrisen med flere og længere tørkeperioder, temperaturstigninger og uforudsigeligt vejr med negative konsekvenser for blandt andet landbruget.
De afrikanske regeringer vil søge samarbejde til flere sider i et forsøg på at håndtere udfordringerne. EU og Europa vil stadig være en vigtig partner, men der er en hastigt voksende erkendelse af, at de gamle mønstre for samarbejde er udfordrede.
Ikke mindst den geopolitiske interesse for råvarer, herunder sjældne mineraler, har, ligesom i kolonitidens barndom, fået globale magter til at interessere sig mere for Afrika. Der er en form for internationalt kapløb i gang. Men med et svækket og splittet Vesten er der givetvis andre magter, der satser på at komme til at dominere mere.
I den sammenhæng nævnes det også, at Kina langtfra kun er interesseret i råvarer. Trumps ageren og den ændrede verdensorden betyder, at Kina leder efter nye markeder for sin enorme produktion. Derfor har Kina også en selvstændig interesse i, at Afrika får en økonomisk udvikling, der øger købekraften på det afrikanske marked.
I den nye verdensorden ventes ikke mindst Kina at stå endnu stærkere.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og