Coronakrise: Stilhed før storm på det afrikanske kontinent

i Afrika/Sundhed af
CORONAKRISE // AFRIKA – På det afrikanske kontinent er ”kun” 535 mennesker døde af corona indtil den 8. april. Nogle lande har lukket helt ned for alle aktiviteter. Andre har valgt at tage hensyn til, at en stor del af befolkningen lever fra dag til dag. Mange er bange og forventer, at den relativt fredelige situation blot er stilhed før storm.

”Vi er bange,” skriver en ven fra Den Demokratiske Republik Congo på Skype.

”Vi er mere bange for corona, end vi var for ebola. Folk her tror, at corona smitter mere, fordi der bliver gjort meget mere for at forhindre coronasmitten sammenlignet med, hvad der blev gjort under ebolakrisen. Samtidig er flere regeringsembedsmænd og en kendt menneskerettighedsjurist allerede døde af corona i DR Congo.”

”Og så er vores sundhedssystem dårligt. Virkelig dårligt,” tilføjer han.

Ifølge theelephant.info er ”kun” 535 officielt døde af corona på det afrikanske kontinent indtil den 8. april. 10.662 er officielt smittede indtil nu.

Byliv i Tanzania, som endnu er begrænset ramt af corona. Privat foto venligst stillet til rådighed af Ditte Lauritzen Mwakalukwa.

”Nogle eksperter mener, at corona vil ramme mindre hårdt i de afrikanske lande, fordi sammensætningen af befolkningen er helt anderledes end i Europa.

Mens vi har mange ældre mennesker, der rammes hårdt af sygdommen, er det lige omvendt i de fleste afrikanske lande. Der er en stor del af befolkningen unge, som generelt bliver mindre syge af corona,” forklarer Camilla Torp Olsen, leder af international afdeling i SOS Børnebyerne.

130 intensivpladser til 50 millioner mennesker

En ting er sikkert: De færreste afrikanske lande er gearet til at klare mange coronasyge patienter på en gang.

”I Kenya er der for eksempel kun 130 intensiv-sengepladser og 200 intensivsygeplejersker. De skal dække en befolkning på 50 millioner mennesker,” fortæller Camilla.

Dem, der bor på gaderne i Nairobi, er jo nødt til at være ude om natten. Politiet slår brutalt ned på dem, og det giver uro
– Camilla Torp Olsen

Indtil den 8. april er 172 officielt smittet med corona i Kenya.

”De smittede er indtil videre kun i hovedstaden Nairobi, men på grund af nedlukning af landet og udgangsforbud om natten har mange valgt at rejse til de steder, de oprindeligt kommer fra i landet. Derfor er det blot et spørgsmål om tid, før sygdommen spredes. Det er stilhed før storm,” siger Camilla.

De fattigste, der ingen steder har at rejse hen, kæmper for overlevelsen. ”Dem, der bor på gaderne i Nairobi, er jo nødt til at være ude om natten. Politiet slår brutalt ned på dem, og det giver uro,” forklarer hun.

Også i Rwanda har regeringen valgt at lukke alt ned, men med en anden tilgang. Her uddeler myndighederne nu mad til de fattigste, der ikke kan overleve uden det daglige arbejde.

I Tanzania flygter folk fra isolation

I Tanzania fortsætter dagligdagen næsten som den plejer. Officielt er 24 mennesker smittet med corona i Tanzania indtil den 8. april. En er død af sygdommen, og tre er blevet raske.

”Men vi forventer, at der er et stort mørketal, fordi myndighederne ikke tester, og fordi mange tænker, at det bare er influenza, hvis de bliver syge,” siger Ditte Lauritzen Mwakalukwa.

Ditte Lauritzen Mwakalukwa og hendes familie ved deres hjem i Mikumi, Tanzania. Privatfoto venligst stillet til rådighed af Ditte.

Hun har sammen med sin tanzaniske mand Gabriel en safaricamp nær en nationalpart i Mikumi cirka 300 kilometer fra Tanzanias hovedstad Dar es Salaam.

”Når folk vender hjem fra udlandet, får de taget temperaturen i lufthavnen og bliver kørt direkte i 14 dages karantæne på et hotel, hvis de har feber. Problemet er, at folk selv skal betale for at være på hotellet, mens de er i karantæne, og det har fået nogle til at stikke af. En kvinde nåede helt til Iringa næsten 500 kilometer væk, inden hun blev fanget og kørt tilbage til hotellet i ambulance,” fortæller Ditte.

Hun konstaterer, at regeringen måske godt kunne tilbyde at betale hotelregningen i et land, hvor nogle er så fattige, at de af og til må sælge deres myggenet for at få penge til mad.

Corona er bare en sygdom af mange

Tanzanias skoler og uddannelsesinstitutioner er lukkede, og regeringen har henstillet til, at folk ikke forsamles, og at der i busserne ikke må være flere mennesker, end der er sæder.

Ifølge Tanzanias sundhedsministerium giver strengere restriktioner ikke mening, fordi så mange mennesker er afhængige af at kunne komme ud og sælge deres varer eller høste, hvis de skal have råd til mad samme dag.

”Jeg kan sagtens følge logikken. Det er under alle omstændigheder svært at holde afstand, fordi mange tanzaniere i forvejen bor 10 mennesker på fem kvadratmeter,” siger Ditte.

Gad vide, hvor mange respiratorer, der mon findes i Tanzania? Ikke mange
– Ditte Lauritzen Mwakalukwa

”Desuden har jeg i Tanzania mødt holdninger som: ‘Mennesker her dør alligevel af så mange andre sygdomme som malaria og tyfus, så corona er bare en sygdom i rækken.’ Nogle siger, at ‘det er de hvides sygdom, som ikke rammer afrikanere.’ Nogle er næsten lidt skadefro – ’nu kan dem i Europa bare se, hvordan det er.’ Der er ingen hysterisk angst eller panik, og folk fastholder deres hverdag,” siger hun.

Hun tilføjer, at ”dem, der for alvor sætter sig ind i, hvad corona er, dog er meget bange for italienske tilstande. Gad vide, hvor mange respiratorer, der mon findes i Tanzania? Ikke mange.”

Ingen hjælpepakker i Tanzania

Det største problem er indtægter. Op mod en femtedel af Tanzanias befolkning er helt afhængig af turismen.

Sindrige systemer til håndvask er dukket op i gadebillet i Tanzania. Privatfoto venligst udlånt af Ditte Lauritzen Mwakalukwa.

I løbet af tre dage i marts mistede Ditte og Gabriel stort set alle de næste par måneders reservationer til deres safaricamp. Familien har sendt halvdelen af personalet på ferie med løn indtil videre.

“Vi skal nok klare os med lidt hjælp fra banken, og fordi vi stadig har nogle få gæster fra Dar es Salaam, men rigtig mange i branchen har det svært. Helt almindelige freelance turistguides, der lever fra dag til dag, sælger nu deres støvler og rygsække for at overleve.

Fremover må de leve af at sælge vand på gaden eller andre småjobs i konkurrence med alle de mange andre, der allerede lever på den måde,” siger Ditte.

Den helt store udfordring er, hvor længe det her kommer til at vare. Lige nu er det lavsæson for turisme i Tanzania. Juli og august er højsæson.

Den økonomiske usikkerhed er en større byrde end sundheden lige nu
– Ditte Lauritzen Mwakalukwa

”Vi plejer at have rigtig mange gæster fra Italien, Spanien og andre europæiske lande i sommermånederne. Spørgsmålet er, om de kommer ud at rejse i år?

Her er ingen hjælpepakker, og de små selvstændige har sjældent mulighed for at spare op. Den økonomiske usikkerhed er en større byrde end sundheden lige nu,” forklarer Ditte.

I Den Demokratiske Republik Congo spiller turisme en begrænset rolle, og indtil den 8. april er 183 mennesker her officielt smittede med corona. Skolerne er lukkede, men ellers fortsætter livet, som det plejer.

”Vi kan ikke andet, for vi lever også fra hånden til munden,” fortæller min ven på Skype.

”Men jeg er altså virkelig bange.”


LÆS ALLE LOTTE LADEGARDS ARTIKLER HER


Topfoto: Privatfoto fra Tanzania stillet til rådighed af Ditte Lauritzen Mwakalukwa

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Researcher, skribent, fotograf, kursusleder og projektrådgiver med eget firma. Især fokus på rettigheder, børn og unge samt Asien og Afrika.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993 og selvstændig konsulent og freelancejournalist siden 1999. Ind i mellem dog med længerevarende kontrakter og enkelte fastansættelser:

- Teknisk rådgiver på deltid i Bangladesh for Red Barnet (2005-2009)
- Teknisk rådgiver for Ulandssekretariatet i Bangladesh (2002-2004)
- Freelancejournalist med base i Sri Lanka (1999-2002 samt 2004-2005)
- Journalist hos Red Barnet (1995-1999)
- Journalist på Ritzau (1993-1995)

Kontakt mig via www.lotteladegaard.dk og honorer min blog via Mobile Pay på 27 30 17 89.

Foto: Kim Dang Trong.

Seneste artikler om Afrika