MADAGASKARS KRISE // ANALYSE – Hårdt trængte madagaskere lider med afgrundsdybe problemer. Statskuppet i sidste uge gør ikke tilværelsen lettere, skriver Lars Zbinden Hansen fra sin base i Botswana.
GABORONE – Madagaskars præsident indtil sidste uge, Andry Rajoelina, gemmer sig på ”et sikkert sted” i udlandet. Ifølge medier som France 24 er han formentlig fløjet til Dubai.
Han er stukket af, fordi han føler sig truet på livet, hed det i en udtalelse, og det skyldes en række dramatiske problemer, som har ulmet i årevis på den store ø.
for at det ikke skal være løgn, er Madagaskar så gennemsyret af korruption i alle kroge af samfundet, at det er tæt på umuligt at foretage sig noget, der har med det offentlige at gøre, uden at skulle bestikke en eller anden
Rajoelina forsøgte ellers at redde sin præsidentpost ved først at gå på TV og med alvorstung mine at skælde unge madagaskere ud.
De skulle standse deres demonstrationer nu, vrissede han mod Generation-Z-bevægelsen, der protesterede i centrum af hovedstaden, Antananarivo – Tana i daglig tale.
Men de unge demonstrerede ufortrødent videre, mens uromagere greb chancen og smadrede butikker og stjal, hvad de kunne få fat i.
Så satte Rajoelina militæret ind, og det gik i første omgang hårdt for sig. 22 blev dræbt, og over 100 såret, mens skrækindjagende billeder af mishandling af demonstranter røg ud til internationale medier.
Men lige meget hjalp det. De unge gav ikke op, og nu vendte militæret pludselig 180 grader og nægtede at følge ordrer om at skyde på demonstranterne.
Det tvang præsidenten på TV igen, hvor han tiggede befolkningen og givetvis militæret om at give ham et år mere. Så skulle han nok fikse problemerne.
Den troede ingen på, men spurgte i stedet: Hvorfor har den magtfulde mand ikke sørget for vand og elektricitet og jobs og fremgang på Madagaskar i de mere end seks-et-halvt-år, han har været landets præsident?
Så smuttede han.
Kupmager
Det var skæbnens ironi, at det var hærens magtfulde CAPSAT-enhed med oberst Michael Randrianirina i spidsen, som skræmte Rajoelina væk. Det var selvsamme oberst, der i 2009 fik Rajoelina til magten ved at vælte den tidligere præsident Marc Ravalomanana.
Obersten har nu oprettet ”Den Nationale Komité for Forsvaret af Overgangen” (til nyt demokrati), han har suspenderet senatet og dele af centraladministrationen, og i fredags (d. 17. oktober) lod han sig indsætte som ny præsident af landets forfatningsdomstol, mens han lovede nyvalg inden for de næste to år.
Og væk er Rajoelina, næsten lige så hurtigt, som når strømmen og vandet forsvinder i Tana – når som helst på døgnet og uden advarsel.
Puf! Væk! Nul elektricitet, nul vand! 8-9-10 timer, derefter måske et kort lindrende ophold med strøm og vand og så igen 8-9-10 timer.
Undertegnede kan bevidne det fra et par års bopæl i det nordlige Tana. Kvartererne i den del af byen er ganske vist en kende bedre stillet end slumkvartererne andre steder i den bjergrige bydannelse med over fire millioner mennesker. Men selv i de ”finere” kvarterer slår Madagaskar alle rekorder sammenlignet med andre lande i Afrika, hvor der generelt nu er mere strømafbrydelse, end der er strøm.
Men den manglende forsyning er kun toppen af et bjerg af problemer, som de hårdt prøvede madagaskere lever med.
Plagerne
Det værste er fattigdommen. Arbejdsløsheden er enorm. Flertallet hutler sig igennem tilværelsen. Ifølge UNDP ligger landet nummer 183 af 193 på det såkaldte Human Development Index. Mere end 75 procent af befolkningen overlever på under (de gennemsnitlige) 50 dollars (cirka 320 kroner) om måneden.
Unicef vurderer, at 1,71 millioner mennesker, eller 22 % af befolkningen, i begyndelsen af 2024 stod over for akut fødevareusikkerhed, mens næsten halvdelen af alle børn på Madagaskar lider af kronisk fejlernæring, særligt i den sydlige del af landet, der jævnligt trues af hungersnød.
65 ud af 1.000 børn dør, før de er fyldt fem. To tredjedele af børn i landdistrikterne har ikke adgang til rent vand. På uddannelsesområdet afslutter en tredjedel af alle børn i alderen 13-15 år ikke grundskolen, og kun 17 % kan læse fransk eller madagaskisk.
Og for at det ikke skal være løgn, er Madagaskar så gennemsyret af korruption i alle kroge af samfundet, at det er tæt på umuligt at foretage sig noget, der har med det offentlige at gøre uden at skulle bestikke en eller anden. Og den svøbe rammer som alle andre steder mest den fattige befolkning, ligesom denne store skare oplever de største ødelæggelser i usikre boliger, når alt-smadrende cykloner brager ind over landet. Det sker cirka to gange om året, mens frekvensen i år har taget et stød deropad med fem allerede.
Ifølge Madagaskar-kenderen, amerikanske Nathaniel Adams skal man finde en grundlæggende årsag til problemerne i traditionerne og i historien, altså i virkeligheden hos befolkningen selv.
Han skriver i bogen The Tragedy of Madagascar – An Island Nation Confronts the 21st Century fra 2022, at ”hvis ikke Madagaskar mirakuløst reducerer antallet af børnefødsler, vil et mareridt med overbefolkning dræne øen for næsten alt dens dyrebare potentiale”.
Og ”Madagaskars befolkning vil vokse så hurtigt de næste 80 år, at den vil næsten firdobles til 100 millioner.”… ”Den voksende befolkning vil føre til en humanitær krise […] der vil omfatte arbejdsløshed, migration, sult og miljøødelæggelse.”
At kvinder føder så mange børn i Madagaskar, skyldes en dybtliggende religiøs overbevisning hos mange om, at man skal undgå prævention, samtidig med at børn betragtes som en sikkerhed for fremtiden. Når unge gifter sig, lyder en lykønskning mange steder i landet, at ”vi ønsker jer syv sønner og syv døtre”, forklarer Adams.
Menneskemylderet i Tana er da også overvældende. Det er særligt børn, der præger gadebillederne. Hvis de ikke slæbes på ryg og arme af deres forældre, strejfer de rundt i grupper af hjemløse børn, der er udstødt fra deres familie. Man kan næsten mærke, at befolkningen vokser uge for uge.
Resurserne
Ifølge Adams gør det ikke situationen bedre, at landets politiske ledere siden selvstændigheden i 1960 eller den tidligere franske kolonimagt (der satte sig på Madagaskar i 1896) nogensinde har haft andre intentioner end at rage til sig selv, når de havde magten, mens de lod den madagaskiske befolkning klare sig på bedste beskub.
Og der er nok at rage til sig. Landet bugner af værdier som olie, gas, nikkel, titanium, kobolt, jern, kul og uran. Og så er Madagaskar verdens største producent af vanilje.
Det slås den lille elite så om, og statskuppene og kupforsøgene tyder på, at kampen om at få den største del af kagen er heftig. Bare de sidste 19 år, har der været tre, et i november 2006, og igen i marts 2009, hvor Rajoelina altså væltede Ravalomanana.
Så flygtede Ravalomanana til Sydafrika ovre på det afrikanske kontinent, hvor han fik eksil og blev ved med at presse på for at få lov at vende hjem. Det skete i 2014, hvor han omsider landede i Tana og kunne koncentrere sig om sit forretningsimperium, en bred vifte af interesser fra landets største mejerikæde, Tiko, et par engrosfirmaer, et charterflyselskab og et kommunikationsselskab.
Hjemme igen kunne han overveje, hvordan han forholder sig til de ni andre multimillionærer på øen, hvoraf den rigeste menes at være Ylias Akbaraly, der ifølge det amerikanske erhvervsmagasin Forbes genererer næsten tre milliarder kroner om året på luftfart, hoteller, betalings-tv og landbrug.
Omgivelserne for de dramatiske hændelser og den enorme skævhed er et land og en ø, som turister står i kø for at besøge, lokket af bounty-strande, lunt turkist badevand, en farverig kultur, livsglad musik og ikke mindst en helt speciel natur, der har sit uafrystelige symbol i lemurerne med deres store stirrende øjne – halvaber, der kun findes på Madagaskar.
Adams skriver et sted:
”Det var ikke første gang, jeg havde undret mig over, hvordan ekstrem fattigdom kan eksistere i så maleriske omgivelser.”
Citaterne er oversat og forkortet af skribenten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og