KRIG I GAZA // KOMMENTAR – Det samlede billede er unægtelig sort. Men at tale om folkemord er lige så forkert som fx at kalde Dansk Folkeparti for “fascister”, skriver Adam Holm i denne kommentar.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Min gamle vejleder på historiestudiet på Københavns Universitet, salige professor Carl Axel Gemzell, en venlig, lavmælt mand fra Skåne, formanede engang: “Husk, det er muligt for et menneske at have to tanker i hovedet samtidig.”
Hvis jeg ikke dengang i midten af 1990’erne forstod den dybere betydning, har jeg siden indset, hvad han sigtede til. Når bølgerne går højt, og vi diskuterer, så gnisterne springer, er det forjættende enkelt at holde sig til en tanke, et synspunkt, en mening.
Er israelske styrkers invasion af Gaza folkemord eller krigsførelse?
Professor Gemzells sætning rinder mig i hu i den standende debat om Israels krigsførelse i Gaza.
“Folkemord!” råber de talstærke demonstranter i gaderne, som udtrykker deres solidaritet med den palæstinensiske frihedssag.
“Legitimt selvforsvar!” lyder det fra den knap så folkerige forsamling, som forsvarer Israels ageren.
Lad være at situationen i Israel mellem den israelske stat og det Hamas-kontrollerede Gaza, synes uløselig i al sin ulyksalighed.
Men hvad kan vi andre gøre? Måske forsøge at nå til en form for enighed om, hvad vi diskuterer. Er israelske styrkers invasion af Gaza folkemord eller krigsførelse?
Demonstranterne hævder det første. Det samme gør Sydafrika, som sidste torsdag fremførte påstanden om et folkemord over for Den Internationale Domstol i Haag.
Hvad er intentionen i Gaza?
Det var som bekendt nazismens forsøg på at udrydde Europas jødiske befolkning, der var den direkte årsag til FN’s folkemordskonvention fra 1948. Nu vendes den altså imod Israel.
Den underliggende præmis er, at den jødiske stat med krigen i Gaza har undergravet sit moralske fundament og dermed annulleret sin egen historiske berettigelse som et tilflugtssted for ofre for folkemord.
Har Israels regering og militær virkelig en intention om at begå folkemord på palæstinensere?
Det er uafviseligt, at den israelske militære fremfærd i Gaza har medført omfattende ødelæggelser og resulteret i et stort antal civile palæstinensiske dødsofre.
Det er også hævet over enhver tvivl, at ledende israelske politikere er fremkommet med udtalelser, som lader antyde, at Gaza skal knuses og i øvrigt er befolket af “menneskedyr”.
Og ja, Israels militær har med belejringen af Gaza og angreb på flygtningelejre gjort sig skyldig i krigsforbrydelser. Israels opfattelse af proportionalitet er pænt sagt tvivlsom, men et militær, som advarer civilbefolkningen imod bombardementer og tilskynder til flugt fra kampområder, har ikke til hensigt at begå folkemord.
Nazisterne begik folkemord på Europas jøder, osmanniske tropper begik folkemord på armenierne, serberne begik et folkemord på bosniske muslimer i Srebrenica.
Definitionen på folkemord
Kald det bare en relativisering, men al snak om folkemord i Gaza forplumrer den i forvejen polemiske debat og skaber frygt og had (og øget antisemitisme).
Folkmordskonventionen lægger til grund, at det drejer sig om et forsøg på “helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan”.
Trods visse israelske politikeres inhumane proklamationer er den israelske hær sendt i felten i den hensigt at nedkæmpe Hamas som terrororganisation, ikke at udrydde et helt folk.
Israels regering under Netanyahus ledelse – læs: misregimente – fører en fortvivlende og destruktiv politik, som forstærker bitterheden i de besatte palæstinensiske områder. Og fra den kant er der ikke meget håb at hente.
Det samlede billede er unægtelig sort. Men at tale om folkemord er lige så forkert som fx at kalde Dansk Folkeparti for “fascister”.
I begge tilfælde – folkemord og fascisme – er der tale om fænomener, som kan undersøges empirisk.
At tale om folkemord er lige så forkert som fx at kalde Dansk Folkeparti for “fascister”
Man kan af gode grunde være modstander af Israels krigsførelse, og man kan ligeledes være modstander af et højrenationalt parti, men når man vælger forkerte betegnelser, bliver argumenterne lettere at afvise, og muligheden for en samtale – kritisk dialog – tynder ud.
Definitionerne må ses efter i sømmene. Det bliver de palæstinensiske ofre ikke mindre forfærdende af. Og Israels kamp bliver omvendt begribelig som andet end ondsindet eliminationslogik.
Jeg tror, at det er nogenlunde sådan, at gamle professor Gemzell ville have defineret “to tanker samtidig”.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
