USA // ANALYSE – Præsident Trump truer med at fratage Harvard University al føderal støtte og ønsker universitetets skattefritagelse ophævet. Det er voldsomt, men truslen er en del af en lang amerikansk tradition for, at regeringen – især i tider med politisk uro – forsøger at lægge pres på de eliteuniversiteter, der ikke makker ret.
Det var breaking news i alle amerikanske medier og gav genlyd over det meste af verden, da det kom frem i denne uge, at Harvard University – landets fineste, ældste og rigeste Ivy League-universitet – ikke havde tænkt sig at give efter for præsident Trumps krav til universitetet om at afvikle sine diversitetsprogrammer, begrænse studenterprotester og acceptere omfattende føderale revisioner som betingelse for fortsat statsstøtte.
Beslutningen, der blev meddelt af universitetets præsident, Alan M. Garber, mandag vil sandsynligvis betyde, at det private universitet (oftest nævnt som nummer 1 eller 2 i verden i skarp konkurrence med Oxford) vil miste de ca. 9 milliarder dollars, som det p.t. modtager i statsstøtte. Regeringen skar de første 2,2 milliarder onsdag, samtidig med at Trump også tilkendegav, at Harvard burde miste sin position som en 501C, en skattefritaget non-profit (hvilket alle universiteter er i USA, og hvilket Trump ikke kan afskaffe, men han kan bede skattevæsenet, IRS, om at undersøge universitetet) og miste retten til at optage udenlandske studerende.
Hvor McCarthy-æraen brugte mistanke som våben, og Vietnam-æraen brugte retorik, bruger Trump den rå statsmagt og økonomisk afpresning
Hvad der især adskiller Trumps angreb fra tidligere tiders, er åbenheden og den direkte trussel. Hvor andre præsidenter har nøjedes med retoriske udfald eller lagt pres på ledelser og undervisere, går Trump direkte efter universiteternes økonomi.
McCarthyismen – loyalitetserklæringer og udrensninger
I begyndelsen af 1950’erne, under McCarthy-æraens heksejagt på kommunistsympatisører, kom amerikanske universiteter – især de mest prestigefyldte som Harvard – under massivt pres for at udelukke ”røde” elementer blandt ansatte og studerende.
Et af de mest markante eksempler var sagen om Wendell Furry, professor i fysik på Harvard, som nægtede at angive navne på sine partifæller under afhøringer i Senatets sikkerhedsudvalg. Han henviste til det femte forfatningstillæg – retten til ikke at inkriminere sig selv. Og i McCarthys øjne var det svar ensbetydende med en tilståelse.
Men Harvard nægtede at fyre Furry. Under den daværende rektor Nathan Pusey valgte man i stedet en forsigtig, men principiel linje: ingen skulle straffes for at bruge sine forfatningssikrede rettigheder, hed det.
”En mand, der er under mistanke, er ikke nødvendigvis skyldig … han skal ikke straffes for at påberåbe sig sin forfatning.” – Nathan Pusey, 1954
Alligevel fik Furry sin forskningsfrihed begrænset, og hans karriere gik i stå. Andre – som psykologen Leon Kamin og filosoffen Henry David Aiken – valgte at forlade Harvard efter stigende pres. Der var ingen store offentlige fyringer, men beskedne, stille udrensninger.
I kulissen samarbejdede universitetet desuden med FBI. Visse studerende og ansatte blev brugt som informanter. Harvard holdt med andre ord fanen højt udadtil, men bidrog samtidig diskret til den kolde krigs selvcensur.
Vietnamkrigen ledte til trusler uden konsekvenser
To årtier senere, under Vietnamkrigen, blussede konfrontationen mellem statsmagten og USA’s universiteter op igen. Harvard blev – sammen med universiteter som Berkeley og Columbia – centrum for omfattende protester mod krigen og mod militærets tilstedeværelse på campus.
De daværende ledere, vicepræsident Spiro Agnew og præsident Richard Nixon, brugte universiteternes aktivisme som en bekvem politisk syndebuk og langede ud efter ”radikaliserede eliteinstitutioner” – ikke ulig nutidens republikanske retorik. Flere medlemmer af Kongressen foreslog at standse føderal støtte til universiteter, der tillod demonstrationer eller besatte bygninger.
Men i virkelighedens verden blev ingen føderal støtte reelt fjernet. Truslerne blev ved snakken. Der var et usynligt pres, især på forskningsmidler fra Pentagon og National Science Foundation, men nogen direkte gengældelse mod specifikke universiteter var der ikke tale om.
Forskellen til i dag er tydelig: Trods frustration og politisk uenighed samt et dybt polariseret samfund respekterede Nixon stadig normerne omkring universitetsautonomi. Med et billede kunne man sige, at magten blev brugt som løftestang – ikke som hammer.
Trumps nye linje er et normbrud
Trumps konfrontationskurs og kontante afregning er dermed et ægte normbrud – som så meget andet i hans præsidentskab er det. Og truslerne mod de prestigefyldte Ivy Leagues kører parallelt med hundredvis af udvisninger af politisk aktive udvekslingsstuderende og i visse tilfælde anholdelser på åben gade, uden at det indtil videre er bevist, at de pågældende har gjort noget ulovligt – ud over at ytre sig.
Truslen om direkte at lukke for pengene og fjerne skattefriheden, ikke fordi Harvard har overtrådt nogen lov, men fordi universitetet nægter at bøje sig for politisk pres, er ikke en skjult strategi eller administrativ teknikalitet – det er et åbenlyst angreb.
Når statsmagten begynder at bruge økonomiske trusler som middel til ideologisk ensretning, er det ikke blot universiteternes autonomi, der er i fare
Her bevæger vi os ind i et nyt territorium: Hvor McCarthy-æraen brugte mistanke som våben, og Vietnam-æraen brugte retorik, bruger Trump den rå statsmagt og økonomisk afpresning. Ikke for at beskytte staten mod undergravende aktivitet, men for at gennemtvinge politisk loyalitet.
Traditionsbruddet er hermed klart: Hvor tidligere generationer respekterede idéen om universiteter som halvuafhængige bastioner for viden og debat, ser Trump dem som fjender, der skal kontrolleres.
Historien som advarsel og som spejl
Set i et historisk lys var Harvards reaktion under McCarthy og Vietnamkrigens voldsomme uro og opgør i USA bemærkelsesværdig for sin pragmatiske modstand. Universitetet bøjede sig ikke for presset, men råbte på den anden side heller ikke op. Det valgte overlevelse gennem balance.
I dag står den strategi over for sin største prøve. Trumps trusler retter sig ikke mod enkeltpersoner eller aktivister – men mod selve institutionens fundament.
Det er endnu uvist, om det er Harvards tydelige afvisning eller andre eliteinstitutioners afbøjede satsning om at ride stormen af, der vil vinde frem. Columbia valgte at bøje sig for regeringens pres, men har endnu ikke fået sine føderale tilskud tilbage.
Men historisk set er det ikke overdrevet at pege på, at når statsmagten begynder at bruge økonomiske trusler som middel til ideologisk ensretning, er det ikke blot universiteternes autonomi, der er i fare – men selve idéen om en fri offentlighed, der – også historisk – er en af grundpillerne for det amerikanske samfund.
Kilder
-
- Ellen Schrecker: No Ivory Tower: McCarthyism and the Universities. Oxford University Press, 1986.
Link til bogen hos OUP
- Ellen Schrecker: No Ivory Tower: McCarthyism and the Universities. Oxford University Press, 1986.
-
- The Harvard Crimson: “Professor Furry Admits Past Communist Ties”, 1954.
Læs i arkivet
- The Harvard Crimson: “Professor Furry Admits Past Communist Ties”, 1954.
-
- Leon J. Kamin: “Confessions of a Former Harvard Man”, The Nation, 18. nov. 1991.
Artiklen hos The Nation (kræver abonnement)
- Leon J. Kamin: “Confessions of a Former Harvard Man”, The Nation, 18. nov. 1991.
-
- The New York Times: “F.B.I. Files Show Surveillance of Harvard Students”, 4. maj 1983.
Læs artiklen
- The New York Times: “F.B.I. Files Show Surveillance of Harvard Students”, 4. maj 1983.
-
- Rick Perlstein: Nixonland: The Rise of a President and the Fracturing of America. Scribner, 2008.
Læs bogen hos Simon & Schuster
- Rick Perlstein: Nixonland: The Rise of a President and the Fracturing of America. Scribner, 2008.
-
- Maurice Isserman & Michael Kazin: America Divided: The Civil War of the 1960s. Oxford University Press, 2000.
Bogen hos OUP
- Maurice Isserman & Michael Kazin: America Divided: The Civil War of the 1960s. Oxford University Press, 2000.
-
- U.S. Senate Subcommittee on Internal Security: Hearings on Communist Influence in Education, 1953–54.
Officielle dokumenter
- U.S. Senate Subcommittee on Internal Security: Hearings on Communist Influence in Education, 1953–54.
-
- Spiro T. Agnew: Taler om radikalisme på universiteter, 1969–70.
Arkiv hos University of Maryland Libraries
- Spiro T. Agnew: Taler om radikalisme på universiteter, 1969–70.
-
- FOIA-udleverede FBI-rapporter om universiteter og studenterbevægelse.
FBI Vault
- FOIA-udleverede FBI-rapporter om universiteter og studenterbevægelse.
-
- Trumps brev til Harvard, 2025.
-
- Harvards svar
Læs også Annegrethe Rasmussen analyse “Republikansk forslag om stemmeret og statsborgerskab møder kritik”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og