200 PROCENT // KLUMME – Selvom brandene i Los Angeles ikke gik direkte ud over vinmarker eller vinerier, blev mange restauranter og forbrugere ramt, og der forventes en nedgang i salg. I Europa har dårligt vejr betydet, at høsten i 2024 var den værste siden årtusindskiftet, og i Mosel siges det, at opbindingsmaterialet på markerne er mere værd end selve marken, og de ældre vinbønder trygler deres børn om at finde andre karrierer.
Skulle du være så uheldig at være en flaske europæisk vin, rammes du måske af en told på 200 procent takket være den lidt ustabile beboer i Det Hvide Hus. Champagnehuset Taittinger har regnet det ud for os: en flaske stiger fra 415 kroner til 1.247 kroner – som om Champagne ikke var dyrt nok i forvejen!
det endda oven på et 2024, hvor salget af Champagne er faldet med næsten 10 procent på grund af verdens lettere depressive tilstand. Der er simpelthen ikke noget at fejre
Og det endda oven på et 2024, hvor salget af Champagne er faldet med næsten 10 procent på grund af verdens lettere depressive tilstand. Der er simpelthen ikke noget at fejre. Har du brug for en grund til at drikke Champagne, kan du her læse min corona-klumme om den hårdføre lille region.
Historien gentager sig jo ofte, og det er ikke første gang, at verdens vine har været statister i storpolitisk spil eller handelskrige. Derfor ser vi i denne måneds klumme på tidligere konflikter, der gik ud over vin.
Konge eller ej i Reims
Vi kan passende starte i lige præcis Champagne. Hundredårskrigen (1337-1453) mellem England og Frankrig foregik i lange perioder i Champagne, der mistede både marker og mænd til den feudale fejde. I 1359 stormede den engelske konge Edvard 3. hovedbyen Reims i et forsøg på at blive kronet i byens smukke katedral, et forsøg, der mislykkedes.
Det russiske marked foretrak ret søde Champagner, så husene producerede flasker med ekstra sødme, helt op til 200-300 gram sukker per liter
Dog lagde samme storslåede katedral søjler og glasmalerier til kroningen af Ludvig 11., der bragte endelig stabilitet til Frankrig. Men under Napoleonskrigene var den gal igen. Den russiske zar indførte en blokade mod franske varer, herunder Champagne, som russerne ellers var blevet store tilhængere af.
Det russiske marked foretrak ret søde Champagner, så husene producerede flasker med ekstra sødme, helt op til 200-300 gram sukker per liter. Det er dobbelt så sødt som dessertvin.
Vinproducenterne i Bordeaux havde også en interesse i, at deres vine frem for andre i regionen blev solgt og skabte et monopol
Den foretagsomme ”Gule Enke” Barbe-Nicole Ponsardin, eller Madame Clicquot, lagde dog en plan for at indtage det russiske marked, når freden kom.
Idet hun havde tænkt langsigtet, lå et hollandsk skib klar til at sejle hendes Champagne til Rusland, så snart blokaden blev ophævet. En planlægning, hendes konkurrenter ikke havde haft is i maven til at satse på. Derfor var Veuve Clicquot den første Champagne, de russiske ganer kunne nyde – og derved skabte hun det marked, der grundlagde husets succes.
England øst for den Britiske Kanal
Hvor Champagne var slagmark under Hundredårskrigen, nød Bordeaux godt af sin geografiske position. Da Eleonora af Aquitanien i 1154 giftede sig med Henrik 2., blev hendes franske besiddelser, herunder Bordeaux, en del af England. Det blev startskuddet til Bordeaux’ popularitet hos det britiske hof, der elskede de dengang lyse rødvine fra kystområdet.
Nogle mener, at Portugals forsinkede industrialisering i bund og grund skyldes Methuen-traktaten
Eleonoras søn, Kong John, fritog skibe fra Bordeaux for told. Vinproducenterne i Bordeaux havde også en interesse i, at deres vine frem for andre i regionen blev solgt og skabte et monopol, der gjorde det svært for vine fra for eksempel Languedoc. Men de gode tider varede ikke for evigt. Efter slaget ved Castillon i 1453 afsluttede Hundredårskrigen, blev Bordeaux en del af Frankrig igen.
Da Bordeaux pludselig befandt sig på franske hænder frem for britiske, blev regionen ramt af storpolitiske efterdønninger. I slutningen af 1600-tallet blev det ulovligt at importere franske varer, og det gjorde ikke forholdet bedre, da Frankrig og England stod på hver sin side i Den Spanske Arvefølgekrig. I 1703 indgik England og Portugal Methuen-traktaten, der tillod import af portugisisk vin til en stærkt nedsat told mod ditto for engelske uldvarer.
Det var især hedvinene, der passede til den britiske smag, med sødme og en høj alkoholprocent
De franske vine var stadig underlagt en høj toldsats, der blev udregnet på baggrund af kvantitet og ikke kvalitet. Derfor blev selv de billigste franske vine, som den almindelige brite også havde fået smag for, også urimeligt dyre. Det huede dog de magtfulde britiske bryggerier, der så deres snit til at få skruet på de nationale afgifter på vin og dermed gøre øl til et billigere alternativ til fransk vin.
En dårlig aftale i forklædning
Mens vinbønderne i Frankrig tog sig til hovedet, og briterne høj som lav mæskede sig i billig portugisisk vin, blev den portugisiske vinproduktion ændret for altid. Det var især hedvinene, der passede til den britiske smag, med sødme og en høj alkoholprocent, der stabiliserede vinen under sørejsen. Men med den hurtige efterspørgsel efter portugisisk vin begyndte producenterne af portvin at bruge dårligere basisvin, dårlig druesprit og tilføje hyldebærsaft for at give farve. Det ledte til et behov for at skabe regulationer, der kunne sikre en høj kvalitet, og i 1756 blev de vinmarker, der måtte bruges til druer til portvin, afgrænset.
For at det ikke skal gå for meget ud over turismen er der dog en lavere told her, ”kun” 300 procent
Andre steder i Portugal fortsatte den højnede produktion, og der blev oftere plantet vinstokke, som skulle bruges til eksportproduktion, frem for kornsorter, der kunne brødføde befolkningen.
Det ensidige fokus på vin gjorde også, at andre former for industri ikke blomstrede, og nogle mener, at Portugals forsinkede industrialisering i bund og grund skyldes Methuen-traktaten og den uligevægtige handelsbalance med Storbritannien.
Spørg ikke, hvad vinen kan gøre for dig
Selvom Donald Trumps trussel om 200 procents told på vin skaber store overskrifter, er det ingenting i forhold til andre steder i verden. Selvfølgelig er forskellen, at der altid har været et normalt handelsforhold mellem USA og EU, men i øjeblikket lægger Rusland 20 procent told på europæisk vin med en yderligere trussel om 200 procent, hvis sanktionerne fortsætter.
Egypten må tage prisen med en told på henholdsvis 1.800 procent og 3.000 procent for stille vin og mousserende vine
Brasilien slår den med 27 procent, men Egypten må tage prisen med en told på henholdsvis 1.800 procent og 3.000 procent for stille vin og mousserende vine. For at det ikke skal gå for meget ud over turismen, er der dog en lavere told her, ”kun” 300 procent.
Så denne weekend skal du ikke spørge, hvad vinene kan gøre for dig, men nærmere hvad du kan gøre for vinen, og det er heldigvis såre simpelt – du kan åbne og nyde en god flaske. Skål!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og