USA // ANALYSE – Et nyt republikansk lovforslag genopliver en gammel debat: Skal amerikanere fremvise dokumentation for deres statsborgerskab for at kunne stemme? På sociale medier er der brand i debatten, og nogle frygter, at loven vil gøre det sværere for især gifte kvinder at stemme. Det er ikke tilfældet, siger Annegrethe Rasmussen, der har set på The SAVE Act. Loven ville ramme de fattigste og de ikke-hvide vælgere hårdest, men ser ikke ud til at blive vedtaget, skriver hun.
PARIS – På torsdag skal Repræsentanternes Hus i Washington stemme om lovforslaget, Safeguard American Voter Eligibility Act, der i daglig tale går under akronymet, The SAVE Act i en anden behandling, inden lovforslaget skal videre til Senatet.
Loven kræver dokumenteret bevis for amerikansk statsborgerskab ved registrering til føderale valg. Det erklærede mål er at forhindre ikke-statsborgere i at stemme – hvilket allerede er ulovligt. Kritikere har advaret om, at lovforslaget kan ende med at fratage berettigede amerikanere deres stemmeret, fordi de enten kan få svært ved at skaffe eller få adgang til de dokumenter, der skal bevise deres statsborgerskab.
Der er store forskelle i adgang til dokumenter baseret på race, etnicitet og politisk tilhørsforhold
Ifølge en national undersøgelse fra 2024 fra University of Maryland siger omkring en ud af ti voksne amerikanske statsborgere (21,3 millioner mennesker), at de enten ikke har eller ikke hurtigt kan finde vigtige dokumenter frem som fx en amerikansk fødselsattest, et pas, et såkaldt ”naturalisationscertifikat” eller et statsborgerskabsbevis. I de fleste stater vil et kørekort dog også gælde som såkaldt Real ID (et flertal af amerikanere registrerer sig som vælgere via motorkontoret) – 88 % af alle vælgere har et kørekort.
Etniske minoriteter har flest problemer
Undersøgelsen fra Maryland peger på store forskelle i adgang til dokumenter baseret på race, etnicitet og politisk tilhørsforhold.
Ikke-hvide vælgere er mere tilbøjelige end hvide, ikke-spansktalende, statsborgere til at sige, at de ”mangler de nødvendige dokumenter” (3 % over for 1 %) eller ”ikke kan få adgang til dem hurtigt” (11 % over for 8 %). 4 % af uafhængige vælgere siger, at de ikke har adgang til deres dokumenter, sammenlignet med 2 % af demokrater og 1 % af republikanere. 13 % af de uafhængige rapporterede, at de ikke havde ”nem adgang” til deres dokumenter, hvilket er højere end blandt demokrater (10 %) og republikanere (7 %).
Lauren Kunis, der er direktør for den uafhængige stemmeretsorganisation VoteRiders, som var med til at sponsere undersøgelsen, kalder situationen for alvorlig: ”Vi står over for en krise, når vi tænker på de mennesker, der mangler de dokumenter, der kræves for at bevise deres statsborgerskab og identitet,” siger hun. ”Vi er nødt til at overveje de vidtrækkende konsekvenser, det har for økonomisk, social og demokratisk deltagelse.”
VoteRiders gennemførte undersøgelsen i samarbejde med blandt andre Brennan Center for Justice ved NYU og Center for Democracy and Civic Engagement ved University of Maryland. Deres resultater peger på de konkrete barrierer, mange borgere møder – særligt lavindkomstgrupper, ældre og folk, der er født uden for hospitalsvæsenet, fx mange sorte amerikanere i sydstaterne, som aldrig automatisk fik udstedt en fødselsattest.
Hvad SAVE-loven foreslår
I dag kræver føderal lov i USA, at borgere sværger under strafansvar på, at de er amerikanske statsborgere, når de registrerer sig for at stemme. Stater bruger typisk databaser knyttet til social security numbers eller kørekortoplysninger for at bekræfte oplysningen. Det er strafbart at opgive falske oplysninger, og for ikke-statsborgere, der forsøger at stemme, kan lovbrud føre til udvisning.
SAVE-loven agter at gå skridtet videre. Loven ville, hvis den blev vedtaget, pålægge alle, der registrerer sig til føderale valg, at vise dokumenteret bevis for statsborgerskab såsom pas eller fødselsattest. Hvis man ikke har dokumenterne, kan man afgive en edsvoren erklæring og indsende ”andet bevis” til en embedsmand, som afgør, om statsborgerskabet er ”tilstrækkeligt dokumenteret”.
Kritikere har kaldt forslaget til procedure for ”vagt og subjektivt”. Lovforslagets formuleringer sætter ingen klare standarder for, hvad der tæller som ”tilstrækkeligt”, hvilket igen har vakt bekymring for en uensartet behandling fra stat til stat.
Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, forsvarede loven ved dens fremlæggelse og lænede sig op ad den ofte gentagne, men ikke-beviste påstand fra Donald Trump og hans støtter om, at ikke-statsborgere har påvirket føderale valg.
Forskning har konsekvent dokumenteret, at stemmeafgivelse blandt ikke-statsborgere er ekstremt sjældent ved føderale valg
”Vi ved alle intuitivt, at mange illegale stemmer ved føderale valg, men det er ikke let at bevise,” sagde Johnson. ”Vi har ikke det tal.”
De data, der faktisk findes, viser dog det modsatte. Forskning har konsekvent dokumenteret, at stemmeafgivelse blandt ikke-statsborgere er ekstremt sjældent ved føderale valg: ”23.5 million votes in the 2016 general election referred only an estimated 30 incidents of suspected noncitizen voting for further investigation or prosecution. In other words, improper noncitizen votes accounted for 0.0001 percent of the 2016 votes in those jurisdictions,” skriver The Brennan Center for Justice, som har undersøget sagen flere gange.
Omvendt viser førnævnte undersøgelse fra Maryland, at i alt 3,8 millioner voksne statsborgere svarende til cirka 2 % af de stemmeberettigede i dag ikke har nogen af de påkrævede dokumenter, hvilket betyder, at de ville blive nødt til at henvende sig til myndighederne for at få hjælp til at fremskaffe dokumentation.
Hvilke vælgere rammes hårdest?
SAVE-loven vil også ændre måden, amerikanere registrerer sig som vælgere. I dag registrerer mange sig gennem Department of Motor Vehicles (DMV), hvilket er en nem og brugt metode. Under det nye forslag skal borgerne medbringe deres fysiske statsborgerskabsdokumenter.
Derudover vil loven i praksis afskaffe registrering via post, som mange amerikanere, særligt på landet, bruger. Enhver, der sender sin tilmeldingsblanket med posten, skal ifølge lovforslaget derefter møde fysisk op hos en embedsmand og fremvise dokumentation.
Demokraterne bakkes i stigende grad op af de bedst uddannede vælgere i byerne, der oftest stemmer, og som har færrest problemer med at skaffe dokumentation for statsborgerskab, så den nye lov ville ramme MAGA-vælgerne hårdere
For vælgere i tyndt befolkede egne kan det betyde flere timers kørsel. For dem, der arbejder fuld tid eller mangler adgang til transport, kan det betyde, at de opgiver at registrere sig. Og selv for dem, der kan skaffe dokumenterne, kan forsinkelser føre til, at man misser en frist eller ikke kan stemme i en given valgperiode.
Loven ser imidlertid ikke ud til at ramme et bestemt parti, da Republikanerne typisk står bedre på landet og blandt rurale vælgere i det hele taget, mens Demokraterne fortsat scorer højere blandt ikke-hvide vælgere. Et fællestræk for disse vælgere er dog, at det er de dårligst lønnede og dem med den laveste uddannelse, der rammes hårdest.
Før i tiden ville det automatisk betyde, at Demokraterne ville få flest problemer, men da partiet i stigende grad bakkes op af de bedst uddannede vælgere i byerne, der oftest stemmer, og som har færrest problemer med at skaffe dokumentation for statsborgerskab, vil den nye lov ramme MAGA-vælgerne hårdere.
Har gifte kvinder en særlig udfordring?
Tilhængere af lovforslaget hævder, at det handler om at sikre tillid til valgsystemet. Den republikanske repræsentant fra Texas Chip Roy, som er hovedarkitekten bag SAVE Act, siger: ”Amerikanere skal kunne være sikre på, at det kun er amerikanske statsborgere, der stemmer.”
En ofte gentaget påstand på sociale medier og fra en række demokratiske aktivistgrupper er, at gifte kvinder, der skifter efternavn, vil komme i særlige problemer, fordi deres fødselsattest viser et andet efternavn end deres nuværende.
Hvis påstanden var sand, ville den særligt ramme republikanske kvinder, som er langt mere tilbøjelige til at tage deres mænds efternavn, end demokratiske kvinder er.
Debatten er langtfra slut, og selvom The SAVE Act sandsynligvis ikke bliver til føderal lov, kan den blive en skabelon for lignende delstatslige tiltag
Påstanden er dog ikke sandsynlig. For det første kan disse kvinder anvende enten pas eller kørekort eller anden statslig legitimation i stedet. For det andet siger lovforslaget, at ”a form of identification issued consistent with the requirements of the Real ID Act of 2005 that indicates the applicant is a citizen of the United States” kan bruges som bevis for statsborgerskab.
Dermed står gifte kvinder ikke anderledes end alle andre statsborgere. Se en længere redegørelse specielt om de gifte kvinder fra den anerkendte faktatjekker-gruppe Politifact nedenfor:
Er der udsigt til, at loven bliver vedtaget?
SAVE Act står over for svære odds i Kongressen. Den kan muligvis gå igennem i Repræsentanternes Hus, som er republikansk styret – da loven var til afstemning første gang, stemte 5 demokrater også for den, men den mangler formentlig den nødvendige opbakning i Senatet til at overleve en såkaldt filibuster, som kræves, for at den bliver vedtaget. Og dermed vil loven sandsynligvis lide en stille død.
Det betyder dog ikke, at stemmeretten ikke kan blive begrænset på anden vis. Ifølge Voting Rights Lab arbejder republikanske lovgivere i mindst 18 delstater på lignende lovforslag om statsborgerskabsdokumentation.
Debatten er altså langtfra slut, og selvom The SAVE Act sandsynligvis ikke bliver til føderal lov, kan den blive en skabelon for lignende delstatslige tiltag i fremtiden.
Læs mere om USA her – følg vores USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og