
LITTERATUR // DEBAT – Enhver ikke-bestseller-forfatter ved, hvor vigtigt det er, at kollegernes bøger sælger godt. En velskrevet og plotstyret thriller kan jo efterfølgende være med til at finansiere udgivelsen af to, smalle og måske knapt så godt sælgende, digtsamlinger. Men er det fortsat sådan i den danske forlagsbranche?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For nylig læste jeg en klog og velskrevet kommentar i Information, den handlede om det klassiske dilemma, “børs eller katedral”. Eller måske skal jeg skrive børs OG katedral og dermed betone den prekære relation, der findes imellem de to positioner. Forlagene skal tænke i profit, men samtidig have litterære idealer, der ikke altid sælger mange bøger.
Enhver ikke-bestseller-forfatter ved, hvor vigtigt det er, at kollegernes bøger sælger godt. En velskrevet og plotstyret thriller kan jo efterfølgende resultere i udgivelsen af to, måske knapt så godt sælgende, digtsamlinger. En kogebog for fattigrøve kan medvirke til, at et forlag efterfølgende tør satse på en konceptuel roman, hvor ordene skal læses fra venstre mod højre og bogen bladres bagfra.
Den kunstneriske frihed er på papiret vidtrækkende i et land som Danmark, men i praksis er det uhyre svært at få udgivet digte og noveller, medmindre du har et navn, der sælger
Men det er blevet sværere med den slags. Jeg ved ikke, om det er bogsalget, der generelt er blevet mindre, eller udgifterne, der er blevet større. Den kunstneriske frihed er på papiret vidtrækkende i et land som Danmark, men i praksis er det uhyre svært at få udgivet digte og noveller, medmindre du har et navn, der sælger eller er så kendt, at man fra forlagets side vurderer, at den litterære kapital en udgivelse fra din hånd afstedkommer, kan gøre det ud for en fortjeneste i sig selv.
Jeg ser intet ondt i forlagenes prioritering, men …
Lad mig understrege: Jeg ser intet ondt i forlagenes prioritering, de er jo virksomheder med ansatte, hvis løn skal betales, de sidder i lokaler, der skal opvarmes, og med bøger, der skal trykkes. Forsider, der skal designes. Alt sammen noget, der koster penge, og de penge skal jo komme et sted fra, og det sted er bogsalg. Hvis en kogebog derfor sælger bedre end en digtsamling, er det jo oplagt at satse på førstnævnte. Argumentet vil så ofte lyde, at overskuddet herfra senere vil kunne finansiere en lyrisk udgivelse.
Jeg tror bestemt ikke, at forlagene har noget imod digtsamlinger, det er (faktuelt) bare ikke en indbringende forretning
Problemet er bare, at det sjældent er sådan, det hænger sammen. Måske fordi overskuddet fra den populære kogebog ender med at blive mindre end forventet, måske fordi pengene anvendes på noget andet. Det kan være at dække stigende leveringsomkostninger, betale for et nyt hjemmesidedesign. Måske bliver man bare grebet af rusen og investerer overskuddet i rettighederne til yderligere to kogebøger, som jo så engang ad åre menes at kunne bekoste udgivelsen af fire smalle digtsamlinger.
Og sådan fortsætter det, de to kogebøger bliver til nitten, men der er stadig huller, der skal dækkes, og et overskud, der skal sikres, og det gøres ved at udgive flere kogebøger. Jeg tror bestemt ikke, at forlagene har noget imod digtsamlinger, det er (faktuelt) bare ikke en indbringende forretning.
Og ærligt talt: Var jeg ansat som redaktør på et forlag og vidste, at jeg i en eller anden forstand selv skulle tjene min løn hjem, at de bøger, jeg gav tilsagn også – langt ude og i en eller anden forstand – var de bøger, der betalte min løn, ja, så kan det da godt være, jeg ville skæve til bredden af den forventede læserskare og vælge en romantisk YA-roman fremfor en pop-up-bog for voksne, uanset at sidstnævnte muligvis var mere original, sprogfornyende eller hvad man nu kan finde på af litterære plusord.
Alt det for at sige, at jeg i udgangspunktet forstår, at man kan føle sig tvunget til at prioritere børs over katedral, og heldigvis findes der da også rigtig mange bøger, hvor kvalitet, originalitet og indtjening går hånd i hånd.

Hvor det genrebrydende sælger og et essay pludselig, som det er tilfældet med Mathilde Walter Clarks genistreg “Det blinde øje,” vinder både priser og sælger i stor stil.
Der udgives for få essays og noveller i Danmark
Alligevel bekymrer det mig, at vi er så påpasselige med at udgive ting, der ikke kan forklares på tre linjer i en bagsidetekst, og som helst skal indeholde ord som vold, sex, mord, dæmoni. At der udgives så forstemmende få novellesamlinger i Danmark – og at de læses så lidt.
Flere farver, flere køn, flere klasser, ja tak. Men lad os også få mere diversitet i værkerne, deres form og genre
Det gør mig oprigtigt trist, at essays, der jo er en udbredt og meget vellidt genre i USA, herhjemme er en bastard, som får de fleste til at tænke noget i retning af detaljetunge, semiakademiske tekster uden plot og retning, når nu det kan være så velsignet godt som tilfældet er med Christian Yde Frostholms bøger, “Træmusset” og “Til den ven, jeg aldrig har kendt”, Ida Jessens “Endnu en bog jeg aldrig skrev.” For ikke at nævne den mesterligt gode “Noter til mig selv” af Emilie Pine. Jeg venter også stadig på, at Christina Hagen samler nogle af de afsindigt gode, rørende og virtuose essays, der i tidens løb har været bragt i Information.
Vi taler så meget om diversitet, om repræsentation, det er godt. Flere farver, flere køn, flere klasser, ja tak. Men lad os også få mere diversitet i værkerne, deres form og genre. Flere noveller, flere essays, flere illustrerede voksenbøger, flere digte, flere sonetter, flere bøger i genrer, vi endnu ikke har sat navn på, og som vi derfor ikke ved, vi savner.
Klik dig videre til mere opinionsstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.