Surprise, surprise: Det tager længere tid at køre tog end at flyve

af i Debat/KLIMAKRISE/Medier

KOMMENTAR // KLIMA – Svensk tv gjorde det, nu har DR gjort det samme: sendt en repræsentant for den veluddannede, forkælede “kreative klasse” med tog i stedet for fly. Og det kunne han ikke lide. Stor overraskelse for journalisten: Det tager længere tid at køre på landjorden end at flyve.

London er et fortvivlende vanskeligt mål for togrejser – England er en ø, kære venner. Ingen broer eller tunnel til Danmark, Tyskland, Nederlandene. Fly eller tog/Chunnel er valgene. Journalistens 28 timers rejse er så at sige forklaringen på, at man flyver til London. De andre rejsemåder er meget besværlige, med mindre man bor i Paris og lige kan hoppe på The Chunnel. (Men man KAN altså nå London på 12 timer – i de fleste tilfælde vil man da forsøge at booke nattog i stedet for hotel, så man flytter sig…)

Men vi vil jo i teorien gerne være klimakloge. De fleste af os har bare ikke 2 x et døgn til at rejse i – rundt omkring den forlængede weekend eller uge, vi kan afsætte til besøg i udlandet. Men kan det blive bedre? Jo, da.

Hvis vi skal bruge tog til længere rejser end Stockholm/Oslo/Berlin/Hamburg, så må visse ting ændres – mens andet ikke kan ændres. Skal vi køre meget hurtigt, kræver det nye tog, nye skinner, meget energi.

Vi, de rejsende, blive klogere end de utilfredse journalister fra SVT og DR. Man kan f.eks. arbejde i toget. Man kan spise, se film, høre musik, se på landskaber, læse bog og e-bog og høre lydbog

Lad os tage mine ønsker:

Bedre muligheder for at skifte. Det vil sige: ikke 5-6 minutter. De tog, man skal skifte til, må komme til samme perron. Og så må toget have større toiletter end flyets – flere end eet til 100 mennesker, og de skal holdes åbne. God, klimavenlig, sund mad. Nul alkohol. Nul hooligans. Nattog snarere end overnatning på hotel – så bliver natrejsen til rejse snarere end stilstand.

Mulighed for at låse bagage inde i toget. God WiFi. Bekvem indstigning (man kommer med kuffert jo, og somme tider både med småbørn og kuffert). Mulighed for at købe over app og så pengene tilbage helt op til togets afgang. Med DSB skal man RINGE til kundecentret for at bestille billetter til London. SJ kan heller ikke håndtere den slags rejser via hverken app eller website.

DSB kunne lære lidt – de tog, som kører længst (Snabbtågene til Stockholm) er forlagt til en fjern perron i Kbh. (nr. 26), som nemmest nås ved at tage elevator op og elevator ned. Man skal tænke i passagerer, ikke i materiel. Nattog og bedre forbindelse mellem afgange. SJ kunne lære at udstede billetter, som ikke er bundet til pladsbestilling – man skal stort set opgive sin mors efternavn for at købe en billet til 100 kr…

Og så må vi, de rejsende, blive klogere end de utilfredse journalister fra SVT og DR. Man kan f.eks. arbejde i toget. Man kan spise, se film, høre musik, se på landskaber, læse bog og e-bog og høre lydbog. Der er andre beskæftigelsesmuligheder end at fortælle alle andre, hvem man er og hvor man er på vej hen… og hvor utilfreds man er.

Man kan gøre selve rejsen  til en oplevelse i stedet for at være sur. Man kan evt. gøre stop et interessant sted og gøre en dyd af rejseformens relative langsomhed. Se Amsterdam på vejen, se Paris, se Hamburg, Lübeck, enhver by i Nederlandene…

Vi bruger fly, fordi det er hurtigt. Men f.eks. rejsen København-Aarhus er ikke særlig tidsbesparende, når man tænker på, at man først skal til lufthavnen (de færreste af os bor i Kastrup eller Tirstrup), indlevere bagage, i kø til security, vente, ud af flyet, hente bagage, finde transport til målet.

Der er andre beskæftigelsesmuligheder end at fortælle alle andre, hvem man er og hvor man er på vej hen… og hvor utilfreds man er. Man kan gøre selve rejsen  til en oplevelse i stedet for at være sur. Man kan evt. gøre stop et interessant sted og gøre en dyd af rejseformens relative langsomhed

I 1990’erne var indenrigsflyvning i de fleste lande meget hurtigere end nu. Jeg flyver ikke længere til Aarhus. Toget er rarere og jeg bliver sat af midt i byen. Men jeg har fløjet til Aalborg, fordi jeg skulle til Hjørring. Lufthavnen ligger jo i Vendsyssel og med bil er jeg fremme virkelig hurtigt – rejsen er arbejdsrelateret. Der vil vi nok være tilbøjelig til at vælge fart over fornøjelse.

Når det kommer til udregning og afvejning af rejseform bliver prisen ofte udslaggivende. Jeg kan flyve til London med SAS for ca 1000 kr, endnu billigere med skodselskaberne. Dertil kommer så transport fra lufthavn til og fra hjem og hotel. Evt. parkering i lufthavn. Men vi er stadig lang lang vej fra de astronomiske priser, man skal betale for at komme fra København til London med tog. Plus – hvad gør man, hvis forsinkelser gør, at man misser en forbindelse et sted mellem Fredensborg og London?


Topillustration: POV International.

Maria Helleberg, født 1956, er først og fremmest kendt som forfatter, men har egentlig en uddannelse som teater- og mediehistoriker. Og tog engang bifag i dansk.

Fuldtidsskriver siden 1987: Kærlighedsbarn, Engelshjerte, Seersken, Valeria, Thomasines Frihed, Alberto. Oversat til mere end ti sprog.

Har levet i USA og Italien og er aldrig rigtig kommet over det.

Interesserne spænder over modsætninger: skønne automobiler, grøn omstilling, gender politics, skønne mænd. Horses & hounds. Mad fra alle verdenshjørner. Kulturpolitik og deslige. Men er egentlig mest af alt politisk amatør og tror fuldt og fast på regering by the people, for the people.

Bor lidt uden for Fredensborg i rækkehus fra 80'erne med jordens dejligste mand & jordens frækkeste lille gamlingehund.

Bruger Zalando, størrelse 38 1/2 i sko, ingen briller (endnu) og RaiUno, NDR3 og Netflix men kan stadig huske Netscape og Yahoo.

Seneste artikler om Debat