Forebyggelse af hjertekarsygdomme kan redde kvinder i ledelse fra tidlig død

af i Arbejdsmarked/POV Business/Sundhed

POV BUSINESS // SUNDHEDSTJEK Risikoen for at dø af en hjertekarsygdom er halveret inden for de sidste 20 år. Alligevel er der langt flere i de udsatte grupper end tidligere. Et stort arbejdspres med stress og usund levevis betyder, at flere kvinder i ledelse er i forholdsvis høj risiko, lyder det fra specialist og overlæge Christian Lange. Bestyrelsesformand i Kvinder I Bestyrelser, Gitte Maya Elsing, har været gennem en forebyggende test.

Livet er farligt og når man går efter positioner i øvre ledelse, er risikoen for livstruende hjertekarsygdomme nogle gange betydelige. Et stort arbejdspres med stress og usund levevis, med mange rejser og skiftende tidszoner, hurtige måltider, for lidt søvn og mange bekymringer kan udgøre en farlig kombination.

Over halvdelen af os over 55 år rammes af en hjertekarsygdom. Når man er fyldt 55 år, er risikoen for at udvikle en hjertekarsygdom i løbet af livet 67% hos mænd og 66% hos kvinder. Det fremgår af en opgørelse fra Hjerteforeningen.

Generelt er hjertekarlidelser den sygdom, næstflest danskere dør af – kræftsygdomme er nummer et – men åreforsnævring i hjertet er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af.

”Det gode er, at mange – ikke mindst kvinder – gennem en forebyggende undersøgelse hurtigt kan gribe ind og forandre deres sundhedstilstand. Denne sundhedstest, som er ganske omfattende, vil ikke alene gennem blodtests og forskellige målinger afsløre bl.a. prædiabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol, men også den fysiske alder i modsvar til den kalendermæssige alder.

Ved sundhedstjek kan man også finde ud af, om man ”holder sig godt” og måske fysisk er en del yngre end dåbsattesten siger

Man kan således finde ud af, om man ”holder sig godt” og måske fysisk er en del yngre end dåbsattesten siger, eller om man skal omlægge bl.a. kost og levevis radikalt,” siger overlæge Christian Lange, der selv er chef for en hjerteklinik i København.

Han har praktiseret i mere end 25 år som specialist i hjertekarsygdomme på hospitaler i ind- og udland og har nu betydeligt fokus på forebyggelse forkvindelige ledere.

SELV TVILLINGER SOM DISSE TO SYGEPLEJERSKER KAN HAVE FORSKELLIG FYSISK ALDER, HVIS DERES LIVSFØRELSE ER VÆSENTLIGT FORSKELLIG.

”En del af de patienter, jeg har, burde være kommet meget tidligere. Når skaden først er sket, er det sværere at reparere frem for at forebygge, og hvis man f.eks. har fået apopleksi eller afasi, er vejen via genoptræning lang og ofte kompliceret.

En del af de kvindelige ledere, jeg har som patienter, kommer i forbindelse med det årlige sundhedstjek, som deres virksomheder ofte beder dem om at tage,” siger Christian Lange. Han mener som den adm. direktør for Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, der selv er hjertelæge, at det er vigtigt at forebygge.

To timer og en årelang bekymring var pist væk

”Jeg kommer af en lige linje af familiemedlemmer med arvelig forhøjet kolesterol, hyperkolstelerolæmi. Min farmor var bærer. Udover et kolesteroltal på 13 (det skal gerne være på ca. 4.5) endte hun sit liv med kun at kunne se til siden, da hendes pupiller var fyldt op af kolesterol.

Da min fars tal blev tjekket i 1980’erne var hans kolesteroltal også på 13 og da vi børn skulle tjekkes, var jeg den eneste ”heldige” arvtager med et tal på 10. Lavere end min fars, til gengæld fordelt med godt af ”det lede” LDL,” fortæller Gitte Maya Elsing.

”I årevis har jeg taget kolesterolsænkende medicin, spist sundt, dyrket motion, løbende blevet undersøgt af lægen og deltaget på projekt ‘Bedre Sundhed’ på Gentofte Hospital. I alle årene har jeg alligevel følt mig som en tikkende bombe i forhold til hjertekarsygdomme.

Det blev ikke mindre af, at min far døde af en hjertekarsygdom og at jeg fik oplyst, at kolesterol ikke sætter sig i blodårerne, men i væggen opad blodårerne og over tid skubber blodårerne ind. Man kan derfor ikke ‘rense’ dem.”

I sådanne situationer skal der ikke være langt fra tanke til handling.  Jeg var klar til en hjertehelbredsundersøgelse, som jeg derfor gik til privat.

På mindre end to timer blev jeg undersøgt for:

  • Blodtryk og puls
  • Via blodprøver for nyre- og leverfunktion, saltbalance, stofskifte, langtidsblodsukker og kolesteroltal.
  • Hjerterytme EKG
  • Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) om funktion af hjerte og hjerteklapper
  • Ultralydsundersøgelse af halskar for åreforkalkning
  • Ankel-arm-blodtryksmåling for undersøgelse af blodgennemstrømning til benene
  • Lungefunktion

Den første reaktion, efter jeg havde delt oplevelsen med de nærmeste, var min mor, som ville ønske, at hun havde vidst, at denne form for undersøgelse fandtes. Hun ville prompte have bestilt en konsultation til min far. Med den viden kunne han måske stadig have levet i dag.

Motion er vigtig for alle

Professor Dame Sally Davies, der er direktør for den engelske Sundhedsstyrelse, siger ifølge BBC, at de fleste børn og voksne ikke er tilstrækkeligt fysisk aktive.

“Vi har brug for mere aktiv bevægelse; folk skal stå af bussen eller tuben (metroen, letbanen eller S-toget) et stoppested før det, der er bestemmelsesstedet.”

“Vi skal få folk til at tage trappen i stedet for elevatoren. Generelt har vi brug for at bevæge os mere.”

Det var med et lettelsens suk, at jeg allerede i konsultationen efter ultralydsundersøgelserne fik besked om, at jeg er i meget lav risiko for udvikling af hjertekarsygdom, såfremt jeg fortsætter den sunde livsstil og den igangværende medicinske kolesterolsænkende behandling. Dog blev jeg tilrådet 30 minutters højintensitetsmotion om dagen, da tallet stadig er for højt.

DANSKERNE ER BLANDT VERDENS MEST LØBENDE FOLKEFÆRD. FOTO: Ben White/Unsplash

Vejledninger anbefaler, at voksne opbygger styrke og balance for at holde den naturlige nedbrydning af muskelmasse og knogler, som begynder ved 50-årsalderen.


Foto: E. Cystiakov /Unsplash.

Gitte Maya Elsing
Ordførende i Kvinder I Bestyrelser Danmark ApS og bestyrelsesformand i design-people ApS.
Executive advisor i GITTE MAYA & CO.
Tdl. adm. direktør/country manager i RS Components Scandinavia
18 år i general ledelse med baggrund som administrerende, kommerciel og forretningsudviklingsdirektør.
SEI/INSEAD Management Programme, E-MBA, HD(A) - CBS
www.kvinderibestyrelser.dk

Peter Horn
Adm. direktør, Kvinder I Bestyrelser Danmark ApS
Peter Horn & Co. Management Consulting ApS
Medstifter af Kvinder I Bestyrelser
Forfatter, chefredaktør for Executive Magazine og Executive Magazine’s Books
TV-og videoproducer, DR1, DR2, Kanal 2, Kanal Danmark, TVE China
Master in Experience Leadership Award 2010
Tdl. i advisory board og forretningsudvalg for Master i Oplevelsesledelse, Roskilde Universitet
Forelæsninger og workshops i bl.a. personlig branding fra Grønland til Australien
Medlem af FUJ og IRE
www.kvinderibestyrelser.dk

Seneste artikler om Arbejdsmarked