Tvivl om den gavnlige virkning af ny lov i sager om seksuelle overgreb mod børn

af i Børn & unge/Politik & Samfund

#FORÆLDELSESFRISTEN // SERIE – I en ny serie i POV undersøger Chili Djurhuus konsekvenserne af en lovændring, der trådte i kraft 1. april 2018, da forældelsesfristen i forbindelse med seksuelle overgreb begået mod børn blev ophævet. Lovændringen gælder ikke alle sager på grund af artikel 7 i den europæiske menneskerettighedskonvention, der forhindrer muligheden for at indføre et strafansvar med tilbagevirkende kraft. Seksuelle overgreb begået før 1982 vil således aldrig kunne blive anmeldt, heller ikke selvom forældelsesfristen er ophævet. Dette frustrerer flere ofre, men blandt andet Børnerådet forholder sig fortsat skeptisk overfor loven mere end et år efter, den er trådt i kraft. 

Claudia Regitse Stens Christensen blev udsat for seksuelle overgreb af sin stedfar, fra hun var 5 til 15 år. Hun er blandt de 7.8 procent  (piger) der, ifølge Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, har oplevet seksuelle overgreb i barndommen. Claudia er en af dem, der nåede at anmelde sin gerningsmand inden forældelsesfristen udløb. Hun var 16 år, da hun sammen med sin halvsøster anmeldte sin stedfar. Han fik to års ubetinget fængsel.

 

8. februar 2018 vedtog Folketinget et lovforslag, der fjernede forældelsesfristen i sager om seksuelt misbrug begået mod børn og unge. Lovforslaget, der trådte i kraft 1. april 2018, betyder, at strafansvaret i sager om seksuelt misbrug af børn ikke forældes. Derudover gælder ophævelsen af forældelsesfristen også for de sager, der pr. 1. april 2018 ikke var forældede. De sager, der var forældet pr. 1. april 2018, vil altid være forældede.

Claudia Regitse Stens Christensen anmeldte sammen med sin halvsøster deres stedfar for seksuelt misbrug, da hun var 16 år gammel. Stedfaren fik to års fængsel for de seksuelle overgreb. Halvsøsteren kunne ikke anmelde sin biologiske far, fordi hendes sag på det tidspunkt var forældet. Foto Privat.

Seksuelle overgreb begået mod børn før 1982 altid vil være forældet

Før forældelsesfristen blev ophævet, kunne man anmelde sin gerningsmand frem til man fyldte 36 år, hvis strafferammen var over 10 års fængsel. Den frist er nu fjernet, dog ikke med tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at seksuelle overgreb mod børn begået før 1982 altid vil være forældet.

Forældelsesfristen før ophævelsen

1. april 2018 blev forældelsesfristen i forbindelse med seksuelle overgreb begået mod børn ophævet. Det gælder dog ikke alle sager, da forældelsesfristen ikke blev ophøjet med tilbagevirkende kraft for de sager, der per 1. april allerede var forældet. Blev man seksuelt misbrugt før 1982 kan man ikke anmelde, hellere ikke selvom forældelsesfristen er ophævet.

Inden lovændringen blev forældelsesfristen for sager på overgreb begået mod børn under 15 år regnet fra den dag, den offeret fyldte 21 år.

Før ophævelsen var forældelsesfristen:

  • 5 år ved forbrydelser med en strafferamme på fire års fængsel.
  • 10 år ved forbrydelser med en strafferamme op til 10 års fængsel.
  •  15 år ved forbrydelser der havde en strafferamme på over 10 års fængsel.

 

En af dem, der ikke nåede at anmelde sin gerningsmand på grund af forældelsesfristen, er Camilla. Camilla blev udsat for seksuelle overgreb af sin nabo fra hun var 5 til hun var 12 år.

Camilla anmeldte ikke sin nabo, da han havde groomet hende til at tro, at hun selv var skyld i overgrebene. Da Camilla i en alder af 31 år var klar til at anmelde sin nabo, var det for sent – på grund af forældelsesfristen.

Det er ikke muligt at ophæve de strafferetlige forældelsesfrister med tilbagevirkende kraft. Det ville simpelthen være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 7″
– Jonas Christoffersen, direktør for Institut for menneskerettigheder

Virkningen kan vise sig at blive den modsatte

Ligesom mange andre, der har været udsat for seksuelle overgreb, ønsker Camilla svar på, hvorfor forældelsesfristen ikke er ophævet med tilbagevirkende kraft. Svaret skal findes i den Europæiske menneskerettighedskonvention artikel 7:

Ingen kan kendes skyldig i strafbar lovovertrædelse på grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en strafbar overtrædelse af national eller international ret på den tid, da den blev begået. Ej heller må der pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da den strafbare lovovertrædelse blev begået.

Ifølge direktør for Institut for menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, er det vigtigt ”at respektere de grundlæggende principper i retsstat ved ikke at indføre et strafansvar med tilbagevirkende kraft.”

Virkningen af fristophævelsen kan altså blive den modsatte af den ønskede, nemlig at offeret efter en retssag føler sig yderligere underkendt og nedgjort”
– Børnerådet

Direktør for Dansk Institut for menenskerettigheder, Jonas Christoffersen. Foto. Pressefoto.
Direktør for Dansk Institut for menneskerettigheder, Jonas Christoffersen. Foto. Pressefoto.

Udover at respektere retsprincipperne og holde os indenfor de konventioner, vi har underskrevet, mener juraprofessor Eva Smith, at der kan være store problemer ved ikke at have en forældelsesfrist:

”Du stiller virkelig tiltalte i en ringe situation i og med, at tiltalte ikke kan skaffe sig et alibi. Og ofrene kan blive frygtelig skuffede, da det ikke kan bevises,” siger Eva Smith.

Børnerådet er i deres kommentar til lovforslaget om ændring af straffeloven på linje med Eva Smith:

”Børnerådet kan have den bekymring, som rådet også tidligere har givet udtryk for, at man herved skaber en forventning om oprejsning for offeret for overgreb, men at bevisbyrden ikke kan løftes i retten, fordi overgrebene er sket år tilbage. Virkningen af fristophævelsen kan altså blive den modsatte af den ønskede, nemlig at offeret efter en retssag føler sig yderligere underkendt og nedgjort.”  

I 56 procent af ikke-anmeldte overgreb lever gerningsmanden stadig

Hvor mange der på grund af forældelsesfristen, aldrig vil have mulighed for at anmelde sin gerningsmand, kan man kun gisne om. Gennemsnitsalderen for dem, der søger terapi eller vejledning på et af landets tre centre for seksuelt misbrugte, var i 2015 38 år.

Ifølge psykoterapeut Lone Lyager, der har mange års psykoterapeutisk erfaring med seksuelt misbrugte, er det i de fleste tilfælde vigtigt at gennemgå et terapeutisk forløb, inden man eventuelt vælger at anmelde sin gerningsmand. Ifølge Lone Lyager kan det for mange være re-traumatiserende at gå til politiet og ikke mindst gå igennem en retssag, som man på grund af manglende beviser måske kan ende med at tabe.

FAKTA

  • Ofrene var ”i gennemsnit 22 år, da de fortalte om overgrebene, og kun 17 % af dem havde valgt at melde overgrebene til politiet”.Kilde, Socialstyrelsen (2015)
  • Gennemsnitsalderen for personer, der begyndte et behandlingsforløb, var i 2015 38 år.
    Kilde: CSM-center

 

Der findes ingen landsdækkende statistik for, hvor mange der har anmeldt sin gerningsmand efter det fyldte 18 år, eller hvor mange der ville, hvis det var muligt.

Lone Lyager har i over 30 år arbejdet terapeutisk med kvinder og mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb. Hun var leder af det tidligere “Støttecenter mod Incest”, der senere blev til et af de tre landsdækkende CSM-centre. CSM-centrene tilbyder gratis rådgivning og terapi til ofre for seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Foto: Privat

En spørgeundersøgelse foretaget af denne artikels forfatter blandt 97 seksuelt misbrugte viser, at 10.31 procent som voksen har anmeldt deres gerningsmand, og at pågældende gerningsmand stadig lever. 56.7 procent af dem, der svarer nej til at have anmeldt, svarer at gerningsmanden stadig lever.

Når man ikke kan anmelde sin gerningsmand, får mange den følelse at hensynet til gerningsmanden er højere end hensynet til offeret”
– Cleo Borrowmanm, formand for Landsforeningen Spor

MonkeySurvey baseret på 97 besvarelser

I samme undersøgelse svarer hele 44 procent, at de enten har anmeldt eller ville anmelde, hvis forældelsesfristen blev ophævet med tilbagevirkende kraft.

36 svarer nej – 19 procent ved ikke.

MonkeySurvey  baseret på 97 besvarelser

Ifølge Vive udsættes cirka en procent af en årgang for seksuelle overgreb. Dog må det ifølge Socialstyrelsen ”antages, at der er store mørketal.”(Socialstyrelsen juli 2018)

Den grundlæggende følelse er, at de føler sig svigtet – igen. Det er svært for ofrene at forstå, at de ikke kan anmelde så alvorlig en kriminel handling som et seksuelt overgreb mod børn er”
– Cleo Borrowman, formand for Landsforeningen Spor

Mange årsager til at anmelde

Landsforeningen Spors (Landsforeningen for voksne der har været udsat for overgreb i barndommen) formand Cleo Borrowman oplever, at mange af hendes medlemmer, er frustrerede over, at de ikke har mulighed for at anmelde deres gerningsmand på grund af forældelsesfristen. Der er mange forskellige årsager til, at ofrene vil anmelde deres gerningsmand.

Den grundlæggende følelse er, at de føler sig svigtet – igen. Det er svært for ofrene at forstå, at de ikke kan anmelde så alvorlig en kriminel handling som et seksuelt overgreb mod børn er. Nogle ønsker at anmelde gerningsmanden for at undgå at pågældende begår overgreb igen – måske har pågældende fået nye børn eller børnebørn. Andre vil gerne anmelde for at sige det højt til en offentlig myndighed, også selvom sagen måske falder på grund af manglende beviser. Når man ikke kan anmelde sin gerningsmand, får mange den følelse at hensynet til gerningsmanden er højere end hensynet til offeret,” siger Cleo Borrowman.

Cleo Borrowman, formand for Landsforeningen Spor har selv været udsat for overgreb som barn. Udover at skabe et forum, hvor seksuelt misbrugte kan mødes, arbejder Cleo Borrowman for at sætte seksuelle overgreb på den politiske dagorden. Foto. Privat.

Læs også: Psykoterapeut: ”En retssag kan være den værste cocktail, hvis du ikke er klar”

Tilbage sidder Claudia. Hun er overbevist om, at hvis hun ikke havde anmeldt sin stedfar, da hun var 16 år, havde hun haft det meget dårligere end, hun har i dag.

Selvom Camilla ikke nåede at anmelde sin nabo, synes hun selv, hun har et godt liv. Måske fordi hun valgte at konfrontere ham – gammel på plejehjemmet – et år før han gik bort.

”Kunne jeg ønske, at det var taget væk fra mig som yngre? Ja, det kunne jeg godt have undt mig selv” siger Camilla og fortsætter:

”Afhængigt af hvor man er i sin proces, kan det være forskellige ting, man har brug for. Men bare det at der er en dør, man i teorien kan gå ind ad – er nok for nogle. Det er ikke fordi, der er noget rigtig eller forkert. Det er ikke fordi, man er forkert, fordi man ikke anmelder. Men enhver ting, der kan tage noget af forkertheden fra ofret og placere det et andet sted, jo bedre. Der er mange udgaver af folks processer i det her, og nogle vil have brug for det nu, nogle vil om 20 år og andre om 50 år.”


Har du været udsat for seksuelle overgreb kan du få gratis rådgivning og terapi her.

Læs mere om grooming og senfølger af seksuelle overgreb her.


Topillustration: Michaël Dorbec. 

H.C. Andersen sagde: ”At rejse er at leve.” Jeg siger: ”At skrive er at leve.”

Kære læser.

Tak fordi du læser mine artikler. Ord har altid været en stor del af mit liv. Udover at være journalist har jeg en baggrund som musikpædagog og psykoterapeut, hvilket gør at jeg naturligt er optaget af pædagogik, psykologi, politik. Også har jeg en svaghed for melankolsk musik.

Jeg har altid interesseret mig for de nære og autentiske historier. Historier der har fokus på livet, som det leves her og nu i nærområdet - eller i den store verden. Historier der får læseren til at reflektere over sin egen eksistens - og andres.

Hvis du har ideer til artikler, er du altid velkommen til at kontakte mig på Messenger eller chilidjurhuus@gmail.com.

God læselyst.

Seneste artikler om Børn & unge