KOMMENTAR – Regeringens budskab om aflivning af mink på de danske minkfarme har fået gemytterne i kog. For og imod hele erhvervet. Økonomiske overvejelser mod dyreetiske overvejelser. Sanne Nørregaard kender branchen indefra og respekterer minkfarmernes hårde arbejde, men hilser alligevel et farvel til minkavlen velkommen.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg voksede op på en minkfarm.
Som helt lille pige fulgte jeg altid min far i hans arbejde. Jeg stod tit i mine røde træsko og kiggede på dyrene, der løb frem og tilbage i deres små bure.
Jeg så, når de sloges, bed i hinanden, kradsede øjnene ud, og så efterfølgende min far behandle deres sår med et antibiotikapulver.
Allerede der undrede jeg mig over, hvorfor de små søde dyr ikke måtte lukkes ud.
Stress, sår og afmagt på en minkfarm
Jeg så, når de sloges, bed i hinanden, kradsede øjnene ud, og så efterfølgende min far behandle deres sår med et antibiotikapulver. Det hjalp sjældent. Tit var sårene store og uhelbredelige.
Jeg har set mink, der gnavede i deres poter i stress og afmagt.
Ved pelsning blev de i mine første leveår aflivet med en sprøjte med gift. Senere brugte man metoden at gasse dem i en kasse, der var lavet til at sætte på fodermaskinen, hvorefter de kom direkte i en stor tumbler, inden de skulle flås.
Jeg har set nogle hændelser, hvor maskinen var færdig, men når de døde kroppe blev taget ud, var der stadig en levende mink iblandt.
På en sommerdag
På varme sommerdage var temperaturen i minkhallerne ulidelig varm, alt stod stille. Jeg fik lov til at gå rundt med en haveslange og nedkøle dyrene. At se dyrene stå på bagbenene i burene med hovedet løftet i salighed over at mærke de kølige stråler beviste netop, at disse dyr er skabt til at være ved vand.
Man så store fiskeben, der stak ud. Ofte kom disse ben galt i halsen på minken, og hvis far ikke fik benet vristet fri, led minken en smertefuld død ved kvælning
Minkfoderet var fiskeaffald, der blev lagt i en klat ovenpå burene. Man så store fiskeben, der stak ud. Ofte kom disse ben galt i halsen på minken, og hvis far ikke fik benet vristet fri, led minken en smertefuld død ved kvælning.
Naboen havde ikke kun mink, men også ræve. Store flotte dyr, der løb aggressivt frem og tilbage i deres små bure. Man aflæste tydeligt deres vrede, frustration og håbløshed i øjnene.
Deres eneste aktivitet var, at de kunne være “heldige“ at fange en gråspurv, som sad på trådene og spiste af deres mad, med snuden eller poterne og efterfølgende få den maltrakteret.
Respekt for hårdt arbejde på en minkfarm
Jeg respekterede min hårdt arbejdende far – såvel som de andre pelsavlere – der havde et hårdt slid fra morgen til aften ugens 7 dage på deres minkfarme. Men jeg respekterede aldrig – og det kommer jeg aldrig til – at dette horrible erhverv bestående af grusom dyremishandling skulle gøres til deres levevej.
Jeg har aldrig forstået – og kommer aldrig til at forstå – hvorfor nogle mennesker har behov for at vise, at de har penge og velstand ved at hænge 30-40 døde dyr i en pelskåbe på deres krop. Hvorfor skulle disse dyr lide så meget for det?
Lad de mink, der endnu ånder i Danmark komme herfra på en værdig måde, med en human aflivning, hvor deres sidste åndedrag er endt inden afbrændingen. Og lad så dette erhverv være et slukket og lukket kapitel i Danmarks historie
I andre lande som England, Østrig, Norge, Belgien, Luxembourg, Serbien, Schweiz, Polen, Makedonien, Tjekkiet er pelsavl blevet forbudt eller er under udfasning.
Lad de mink, der endnu ånder i Danmark komme herfra på en værdig måde, med en human aflivning, hvor deres sidste åndedrag er endt inden afbrændingen. Og lad så dette erhverv være et slukket og lukket kapitel i Danmarks historie.
LÆS OGSÅ OM #MINKGATE I POV HER OG HER
Foto: Dzīvnieku brīvība, Flickr
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
