
DEBAT // UDDANNELSE – Den danske folkeskole står i denne tid overfor at skulle forholde sig til både lærerkommissionens færdige rapport og de nyankomne konklusioner på den folkeskolereform, Thorning-regeringen stod i spidsen for. Folkeskolen ser igen ud til at blive taberen i en endeløs og uambitiøs politisk strid om, hvad vi får for pengene.
I 2013 gik der for alvor politik i folkeskolen og Thorning-regeringen kastede sig mere eller mindre fordækt ind i kampen for en såkaldt normalisering af lærernes arbejdsdag.
I ugevis kunne vi nyde kampen mellem de vrede lærere og deres repræsentanter på den ene side og politikerne fra Kommunernes Landsforening med deres Christiansborg-venner på den anden. En kamp der skulle kæmpes i opinionland og ikke i de forhandlingslokaler, man gennem årene havde haft tradition for.
Alle de bange anelser fagfolk havde i 2013 er blevet til virkelighed
Overskriften var, at lærere ikke arbejdede ret mange timer for deres løn, og at en såkaldt normalisering var måden, man kunne sikre endnu mere undervisning for de samme penge.
Med en liberalistisk overfladebehandling fik folkeskolen på den måde en ny glans, der først og fremmest strålede af økonomisk selvtilfredshed og magtfuldkommenhed. I et fuldt orkestreret forsøg på at presse mere undervisning ud af de danske lærere, lykkedes det KL og regeringen at gå til forhandling uden planer om egentlig at forhandle – et aftalt spil Helle Thorning-Schmidt selv senere indrømmede i en spontan fortalelse.
Resultatet blev lov 409, som den dag i dag stadig er gældende. Lærerfaget er som den eneste branche derfor reguleret af en lov og ikke en aftale mellem to enige parter.
I 2018 var der derfor lagt op til ballade fra en samlet fagbevægelse, der pludselig ikke længere var handlingslammede, men det der på nogle tidspunkter lugtede af ny konflikt endte alligevel med en såkaldt aftale om at nedsætte en arbejdstidskommission, der inden de næste overenskomstforhandlinger i 2021 skulle kulegrave hele folkeskolen og de øvrige kommunale undervisningsområder.
Lærerkommissionens konklusioner
I december 2019 udkom så den længe ventede rapport med anbefalinger til parterne, som både KL og lærerne har forpligtet sig til at følge i de kommende forhandlinger.
Det viser sig ikke overraskende, at folkeskolen og arbejdet som lærer er mere komplekst end først antaget. Det indeholder en lang række faktorer, der spiller ind i en god hverdag for lærere og elever. Det er heller ikke specielt overraskende, at det er et gennemgående tema i rapporten, at tid til at løse opgaven er et helt centralt område for al snak om kvalitet og god faglighed.
Elevernes faglige niveau er ikke steget som forventet, selvom skolerne nu har faciliteret mere undervisning for børnene,
Den lange rapport har nu skabt et vidensgrundlag, som endelig fortæller det hele billede om arbejdet som lærer i Danmark og i det hele taget om folkeskolens hverdag.
Havde politikerne haft andre hensigter end at liste besparelser ind ad bagvejen ved at snigløbe en hel faggruppe, var rapporten måske allerede for syv år siden blevet udfærdiget, så man sammen med en normalisering af faget og på et oplyst grundlag kunne tage de faglige hensyn, der trods alt er bærende for hele skolens integritet. Det ønskede man imidlertid ikke.
En mislykket folkeskolereform
I sidste uge kunne landets socialdemokratiske regering så oven i det duknakket konkludere, at folkeskolereformen – der skulle øge fagligheden (uden meromkostninger i øvrigt) med længere skoledage og mere bevægelse – også er en fiasko.
Elevernes faglige niveau er ikke steget som forventet, selvom skolerne nu har faciliteret mere undervisning for børnene, og dermed står det store socialdemokratiske prestigeprojekt anført at Christine Antorini, Bjarne Corydon og Helle Thorning-Schmidt noget forpjusket hen.
Alle de bange anelser fagfolk havde i 2013 er blevet til virkelighed. Politikerne er i bedste fald lykkedes med status quo. I værste fald har de gjort uoprettelig skade på samfundets vigtigste institution.
En folkeskole må godt være dyr, og den må godt være verdens dyreste
Lovindgrebet i konflikten i 2013 har ikke hævet kvaliteten, og sammen med reformen er resultatet, at lærere i dag har endnu kortere tid til at forberede endnu mere undervisning. Det, der mere og mere ligner en hasarderet spareøvelse, har efterladt folkeskolen på kanten.
Lærerne flygter, og mange skoler kan ikke længere ansætte uddannede lærere, og mens de tilbageblivende ildsjæle i stigende grad skal kæmpe med både inklusion af vanskelige elever (fordi specialklasser er sparet væk) og stigende klassekvotienter, vælger flere og flere ressourcestærke familier at flytte deres børn i private skoler.
For en liberalist som Bjarne Corydon er tanken om flere elever i privatskoler sikkert et attråværdigt drømmescenarie. Elever i privatskoler er på grund af forældrebetalingen billigere end elever i folkeskolen – staten betaler således kun 76 pct. (den såkaldte koblingsprocent) for et barn i en privatskole og dermed sparer de altså 24 pct. for hvert barn, der forlader folkeskolen.
[expander_maker id=”4″ more=”Læs mere” less=”Læs mindre”]
Spareøvelse?
Er man meget mistroisk, er det ikke svært at lure logikken i det regnestykke. Hvis folkeskolen bliver ringere, er der indirekte et kolossalt sparepotentiale for vores velfærdsstat. Kunne man måske ad den vej lokke flere betalende kunder over i de private skoler og så for alvor give skattelettelser?
Udviklingen bør få det til at løbe en fagperson koldt ned ad ryggen. Konsekvensen af alle de ovenstående kalkulerede stormslag mod vores alles bærende videns- og kulturinstitution er, at den langsomt bliver en skole for ressourcesvage børn og for de vanskelige børn, som privatskolerne kan afvise ved døren – og det lige samfund vi kender i dag, er dermed for alvor under afvikling.
For folkeskolelærere og andre kommunale undervisere handler det nu om, at politikerne tør vise samme handlekraft overfor skolen, som de gør på andre mere populistiske områder. Der er ingen lettjente politiske point at hente ved at deklarere, at verdens dyreste folkeskole skal være dyrere. Men der er kun en vej at gå, hvis ikke vi alle sammen i fremtiden skal til at spare penge sammen til vores børns uddannelser.
LÆS OGSÅ OM EN NY GRÆSRODSBEVÆGELSE, “LEARNING MISSION”, DER VIL GØRE OP MED DEN PLIGTBETONEDE TILGANG TIL LÆRING TIL FORDEL FOR MERE KREATIVITET:
Fremtiden for folkeskolen
Lærerne i de danske skoler skal have meget mere tid til at blive dygtige til deres fag. Alle skolens fag udvikler sig hele tiden. Hvad der var nyt sidste år, er yt i år. God moderne undervisning kan du ikke kun læse om i en bog. Den skal også praktiseres, evalueres og videreudvikles. Ligesom i alle andre fag. Udvikling koster tid – og tid er penge. Men de er godt givet ud for et velfærdssamfund som vores. En folkeskole må godt være dyr, og den må godt være verdens dyreste, hvis vores lærere er verdens bedste, og vores elever bliver verdens dygtigste.
De politikere, der ønsker en styrket folkeskole, må læse lærerkommissionens rapport. De må også skrotte folkeskolereformen til fordel for en mere normal hverdag, og så må de i gang med at klæde kommunerne og skolelederne på til en virkelig reformation, hvor skolen er præget af en hverdag med lærere, der arbejder på skolen med undervisning, men i endnu højere grad med udvikling af deres praksis.
Gennem fælles forpligtende udvikling kan en skole bevæge sig fra middelmådighed til verdensklasse, men ikke hvis det skal foregå i et aflukke klokken 16.30 hver anden torsdag, når alle andre møder er slut, og opgaverne til på mandag endnu ikke er rettet, og Alfreds mor ringer klokken 17.00, og din leder beder dig om at vikardække i morgen en time ekstra, fordi Peter er syg.
Det efterlader altså en opgave hos magthaverne, der ikke længere bare skal besluttes i Finansministeriet.
Det handler om værdier og velfærd, og det burde være en kerneværdi for vores samfund, at god uddannelse er en investering, og at en god skole kræver visionære beslutningstagere, der ikke indleder en reform med at udskamme hele den faggruppe, der skal løfte opgaven, men i stedet inviterer dem ind i reformprocessen.
LÆS MERE OM FOLKESKOLEN SET FRA EN FORÆLDERS SIDE HER:
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Foto: Unsplash
[/expander_maker]
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.