DAGENS POV // LIGESTILLING – Den 8. marts på kvindernes kampdag gør vi det bare. Skaber sammen. Bygger. Flere end 100 kvinder og nogle modige mænd mødes for sammen at skabe nye initiativer til bæredygtig byudvikling. På dagen kommer der 15 nye virksomheder til verden – i princippet. Virksomheder med et tydeligt formål. Og idéerne til virksomhederne skal være bæredygtige, finansieringsegnede, globalt digitale, skalerbare og med et stærkt design-DNA. De 15 virksomheder skal løse nogle af byudviklingens fortrædeligheder – eller fortræffeligheder.
Kan man det? Man kan da prøve. Kaste sig ud i eksperimentet. Vi vil forsøge at bygge cirkulært – intet spild, ingen nedture for planeten eller mennesker.
Entreprenørskab er kernen. Women Forward er overskriften på dagen. Pointen er, at når mennesker skaber et ståsted under eget bord og med egen indflydelse, så springes ofte de etablerede rammer og antagelser om magt. En genvej til indflydelse? Eller en sten at kaste mod de glaslofter, vi taler om.
Vi er en gruppe af erhvervskvinder, som gennem otte år er samledes den 8. marts med masser af andre kvinder og mænd for at sætte fokus på forskellige aspekter af samfundets kvinder. Vi har ingen ledelse, ingen regler, ingen budgetter. Alligevel får vi det til at ske. Det betyder noget for os, at der er gået kvinder forud for os og trådt stierne. Vi træder videre i al slags fodtøj og vejr. Og vi træder gerne nye stier for andre kvinder – Women Forward.
Vi bruger primært vores tid sammen på at udføre det muliges kunst og gå foran og vise lederskab og skabe resultater gennem den indflydelse, vi har som erhvervskvinder. Hver dag
Der er hygiejnefaktorer, der altid skal diskuteres – fx om kvinder og samfundsudvikling eller barrierer for det samme. Men vi bruger primært vores tid sammen på at udføre det muliges kunst og gå foran og vise lederskab og skabe resultater gennem den indflydelse, vi har som erhvervskvinder. Hver dag. Og gøre det til hverdag.
Når vi mødes over hele verden den 8. marts, fejrer vi kvinder. Det er en festdag.
I UN har vi en dansk herre, Asger Ryhl, der er direktør for UN Women’s nordiske kontor. Sejt!
UN Womens fokus den 8. marts 2019 er ’Think, build smart, innovate for change’. Det forsøger vi så at efterleve på BLOX i bogstaveligste forstand ved at bygge virksomheder, der løser nogle af verdens virkelige problemstillinger.
Og ved at gøre det viser vi handlekraft og progression i modsætning til flere ord og diskussion om, hvad problemerne er. Co-creation på tværs af mennesker med mange forskellige baggrunde og erfaringer skal sikre virkelige forandringer.
Eksperimentér. Forsøg. Fat mod til at prøve. Dét er entreprenørskab. Løb med idéen, kvinder og mænd
Målet den 8. marts i BLOX er at opfinde virksomheder med forskelligt fokus, men alle cirkulært bygget – no waste.
Inspirationsvinklerne for de 15 grupper om bæredygtig byudvikling er:
- Design DNA – Fremstå med tydelighed
- Digital og global
- Venture worthy – guf for investorerne
- Langstrakt – byg for generationer
- Social kontrakt – being humane
Eksperimentér. Forsøg. Fat mod til at prøve. Dét er entreprenørskab. Løb med idéen, kvinder og mænd!
Hvis vores lille eksperiment virker i BLOX, vil der være én eller flere virksomhedsidéer, der holder vand. Dem følger vi op og giver vores støtte til, så de kan komme godt fra start.
Women Forward!
Her er links om andre ting, der sker den 8. marts:
- Internationalt er der FUN RUNS, hvor man har klædt sig ud.
- ALT. i Danmark har lavet en oversigt.
- UN har en målsætning på dagen.
- UN Events.
Foto: Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her