PORTRÆTINTERVIEW//AFRIKANSK ØKOLOGI – Han er født og opvokset i Danmark, og her bliver han kaldt Gigi. I det centralafrikanske land Burundi er hans familie en levende myte og højt respekteret. I en alder af 47 år har han endelig fået mulighed for at skabe økologiske landbrug i det frugtbare land, der samtidig er verdens fattigste. Her var hans farfars bror Burundis seneste konge. Og skulle man igen beslutte at indføre et konstitutionelt monarki, ville Gigi blive konge. POV’s Poul Arnedal har mødt den dedikerede økologiske landmand i hans danske hjem i Ølstykke.
Hans rigtige navn er Ignace Pascal von der Recke Kamatari, men til daglig bliver han blot kaldt Gigi og er barnefødt og opvokset i Danmark.
Jeg mødte ham første gang en sommerdag i 1999, hvor vi havde fået ham med i TV 2-programmet Mors Hammer, der havde Line Baun Danielsen som vært. Her blev han bl.a. præsenteret som “Prinsen af Burundi” og fortalte om sine planer om at skabe et bæredygtigt, økologisk landbrug i det centralafrikanske land, hvor hans forfædre har været konger gennem adskillige generationer.
Og hvis man i morgen vedtog at genindføre monarkiet i Burundi, så ville Gigi være den retmæssige arvtager til tronen.
Ude i laden er den første ladning kaffe fra små lokale burundiske kaffebønder landet, og der er plads til at modtage økologiske bønner, passionsfrugt, søde kartofler og andre afrikanske afgrøder
Selv om jeg ingen kontakt har haft med ham gennem mere end 20 år, så har jeg af en eller anden grund aldrig glemt ham. Selvfølgelig er det bl.a. pga. hans familiemæssige baggrund. Men det skyldes nok så meget hans ydmyge tilgang til sin families historie og den stille og nærmest underspillede og aldeles usnobbede tilgang, han har til sine omgivelser.
Blev en realitet efter 20 år
Så mødte jeg ham igen ganske uventet for et halvt år siden til en fælles bekendts bogreception. Hans tindinger var blevet lidt grå. Han var blevet 47 år og fortalte mig, at nu var hans planer om økologiske landbrug i Burundi langt om længe blevet en realitet.
“Det vil jeg gerne snakke mere med dig om,” sagde jeg straks. “Ja, men jeg skal lige være helt klar til det. Jeg skal først lige ned til Burundi igen om kort tid,” svarede han med et beskedent smil.
Men nu er han klar og har inviteret mig hjem til Ølstykke, hvor han i dag bor på en tidligere landejendom sammen med sin hustru, Mie Lollike, der til daglig arbejder på et på herberg for hjemløse, samt deres tre drenge, Theodore, Pascal og Ignace.
Herudover har han også en 19-årig datter, Zoey, fra tidligere ægteskab. Og efter et par års intensivt arbejde har han netop i år fået alle de nødvendige internationale godkendelser til at drive og sælge fra økologiske landbrug på i alt 350.000 m2 svarende til 35 hektar. Målet er yderligere 100 hektar i 2024.
Ude i laden er den første ladning kaffe fra små lokale burundiske kaffebønder landet, og der er plads til at modtage økologiske bønner, passionsfrugt, søde kartofler og andre afrikanske afgrøder, som skal afsættes på det danske marked og på sigt også i det øvrige Europa.
Økologiske kongelige jorde
“For mig handler det om at skabe en værdikæde, så de økologiske produkter fra Burundi kan sælges på markedet her i Danmark og efterhånden også resten af Europa og på den måde øge indtjeningen hos de lokale bønder og skaffe hårdt tiltrængt udenlandsk valuta til Burundi. Og nok så vigtigt er målet også at vise lokalt, at det kan betale sig at dyrke økologisk.
“Vi kan ikke konkurrere med de omkringliggende afrikanske lande, når det gælder konventionelle landbrugsprodukter. Men økologiske nicheprodukter, som der er en stadig stigende efterspørgsel på, passer rigtig godt til et lille land som Burundi. Og så er det godt for klodens biodiversitet,” siger han.
Han lægger samtidig vægt på, at det er et langsigtet projekt, som kun er i sin vorden. Og når det overhovedet kan lade sig gøre, så er det, fordi han har adgang til den royale families jorde, som han i dag varetager. De ligger i landsbyen Fota i højlandet ca. halvanden times kørsel fra hovedstaden Bujumbura.
Samtidig er det en stor fordel, at der stadig står så stor respekt om hans og familiens navn i det centralafrikanske land. Det åbner døre til regeringskontorer og åbner hjerterne blandt store dele af befolkningen.
Samarbejder med mindre landbrug
Ud over sit eget landbrug i Fota samarbejder han indtil videre med 14 andre mindre landbrug og kooperativer, som er, hvad man i økologiske termer kalder for “outgrowers”, og dermed er de certificeret gennem Gigis certifikat og underlagt samme internationale kontrol som hans farm.
Samtidig har han taget initiativ til, at mellem 300 og 400 selvstændige små kaffebønder og kooperativer i landet også kan blive økologiske. Det er deres kaffe, der ligger ude i hans lade.
Allerede i 1961 blev Gigis onkel myrdet af en person med tilknytning til et rivaliserende parti i forbindelse med, at han i spidsen for landets største parti havde fået gennemført landets selvstændighed
“Den er vurderet til at være noget af den fineste kaffe i verden ud fra internationale standarder. Når man køber den, bidrager man samtidig til, at kaffeplantagerne kan blive omlagt til økologi. Og når man køber vores bønner og andre varer, går en del af indtægten også til yderligere omlægning til økologi,” siger Gigi, hvis virksomhed er registreret under navnet Ecodiverse.
Gammelt selvstændigt kongerige
Kongeriget Burundi kan som selvstændigt land spores helt tilbage til før 1600-tallet. Og selv efter at først tyskerne i slutningen af 1800-tallet koloniserede landet, og Belgien siden overtog koloniherredømmet, fortsatte kongedømmet ubrudt helt frem til efter landets selvstændighed i starten af 1960’erne.
Allerede i 1961 blev Gigis onkel myrdet af en person med tilknytning til et rivaliserende parti i forbindelse med, at han i spidsen for landets største parti havde fået gennemført landets selvstændighed og vundet en overvældende sejr ved Burundis første parlamentsvalg.
På det tidspunkt var det storebroren til Gigis farfar, der var konge i Burundi. Han hed Mwambutsa IV og var blevet indsat som konge allerede som treårig i 1915. Farfaren hed ligesom Gigi Ignace Kamatari.
Endnu en onkel blev myrdet
Efter landets selvstændighed blev Mwambutsa IV statsoverhoved i et konstitutionelt monarki, men allerede i 1966 blev han afsat ved et militærkup og måtte flytte i eksil i Schweiz. Da hans eneste overlevende søn og tronarving – og Gigis onkel – i 1972 vendte tilbage til Burundi, blev han også dræbt i en alder af 24 år.
Samtidig blev Gigis far, Pascal Kamatari, der var flyttet til Danmark i 1969 på invitation af den dansk-græske prins Peter, den direkte arvtager til tronen. Det var her i Danmark, han mødte Gigis mor, Mimi von der Recke, som var tysk baronesse. Deraf Gigis navn, Ignace Pascal von der Recke Kamatari.
Stabilitet efter mange års uroligheder
Og når det først for tre år siden endelig lykkedes Gigi at få igangsat det økologiske landbrug i Burundi, så skyldes det den nærmest konstante politiske turbulens, rivalisering og uro, der havde været i landet. Først da landets seneste mangeårige eneherskende præsident i 2020 – og få måneder før han døde – videregav magten til den nuværende præsident, Évariste Ndayishimiye, fik Burundi for første gang i umindelige tider udsigt til et stabilt og demokratisk styre.
Nu skal man så ikke tro, at Ignace ‘Gigi’ von der Recke Kamatari i den mellemliggende tid bare sad og hyggede sig i smug herhjemme i det trygge Danmark
“Det var det, jeg havde ventet på i rigtig mange år,” fortæller Gigi.
“Den nye præsident blev demokratisk valgt og accepteret af alle de toneangivende politiske grupperinger i landet. Der er en positiv stemning omkring ham. Og han har inviteret burundier i udlandet til at komme tilbage og hjælpe med til at udvikle landet, efter alting har stået stille i alt for mange år.”
Flere virksomheder med rod i Afrika
“Jeg snakkede med Mie om det og tog derned for at fornemme, hvad der foregik og fik en rigtig god fornemmelse. Jeg kunne se, at der var en fin mulighed for at fortsætte og udvikle det, jeg havde forsøgt at lægge grunden til tyve år tidligere, hvor de politiske uroligheder og ustabiliteten satte en stopper for det … og så var jeg jo også selv blevet tyve år ældre.”
Nu skal man så ikke tro, at Ignace ‘Gigi’ von der Recke Kamatari i den mellemliggende tid bare sad og hyggede sig i smug herhjemme i det trygge Danmark. Han besøgte stadig Burundi og de omkringliggende lande og etablerede virksomheder med rod i Afrika, som skabte smykker, møbler og andet interiør baseret på afrikanske råvarer som ibenholt og samt palmetræsnødden umokoko, der har samme kvalitet som elfenben og derfor kaldes “vegetabilsk elfenben”.
Flyttede til Tanzania med familien
I 2017 flyttede han i en periode sammen med Mie og deres dengang to drenge til Tanzania.
“På det tidspunkt så det ikke ud til, at situationen i Burundi ville ændre sig inden for en overskuelig fremtid. Men jeg kunne jo ikke vente, til mine drenge blev teenagere, før jeg introducerede dem til Afrika, for så ville det forståelig nok blive alt for fjernt for dem.”
“Jeg har set tilstrækkelig mange børn af blandede ægteskaber med en dansk og afrikansk forælder, hvor børnene i Danmark ikke fik noget forhold til Afrika, og de, der boede dernede, ikke fik noget forhold til Danmark. Jeg ville gerne give vores drenge noget fra begge verdner. Derfor besluttede vi at tage til Tanzania, hvor jeg tidligere havde arbejdet med bl.a. ibenholtprodukter.”
“Samtidig ville jeg også se, om jeg kunne skabe noget i Afrika, uden at nogen kendte mig, og jeg kunne blive beskyldt for nepotisme eller noget i den retning. Og i Tanzania er man totalt ligeglade med mine aner i Burundi.”
B&B af brugte container
I udkanten af hovedstaden Dar-es-Salam og med udsigt til Det Indiske Ocean fik parret etableret et treetagers Bed&Breakfast skabt af brugte skibscontainere fra Mærsk. De kaldte det Eco-Shelter, og det blev takket være lokale kræfter et udgangspunkt for oplevelsesture i den omkringliggende natur.
Inspirationen havde han fået fra en containerlandsby ved Musicon i Roskilde, bygget af tømrer Thomas Nicolaisen, som også rådgav ham under byggeriet i Tanzania.
Det er vist første gang, en afrikansk prins har haft fast adresse på et dansk kongeslot
Og for Gigi handlede det ikke kun om at lave en enkelt bæredygtig virksomhed: “Jeg ville også gerne skabe et eksempel på, hvordan man kan lave billige boliger i et land, hvor der både er stor boligmangel og samtidig en masse strandede containere, som aldrig er kommet videre.”
Efter stedet var kommet op at stå og kunne køre af sig selv, overlod de driften til den tanzanianske kvindelige bestyrer, som stadig driver stedet. Samtidig blev Mie gravid med deres yngste søn.
Familien vendte tilbage til Danmark, hvor Gigi i en periode var daglig leder for opsyn- og publikumsafdeling på Frederiksborg Slot i Hillerød, hvilket indebar, at familien boede i en bygning på selve slottet.
“Det er vist første gang, en afrikansk prins har haft fast adresse på et dansk kongeslot,” siger han med et glimt i øjet.
Det handler om Burundis mange småbønder
Men så skete den politiske kursændring i Burundi, som åbnede muligheder for, at projektet med det økologiske landbrug endelig kunne blive en realitet.
“Jeg kunne i første omgang godt have nøjedes med kun at dyrke økologiske afgrøder på min egen jord. Men det handler jo ikke kun om mig. Det handler først og fremmest om landets mange småbønder og om befolkningen som sådan. Derfor ville jeg samarbejde med andre og gøre opmærksom på betydningen af økologi ved at få etableret det første økologisk certificerede landbrug i Burundi og samtidig etablere et marked for produkterne herhjemme i Danmark.
“På den måde kan jeg få vist, at der er en fremtid for landet inden for økologisk landbrug, og at det kan skaffe hårdt tiltrængt fremmed valuta til et fattigt land som Burundi.”
Har aldrig haft råd til at købe sprøjtemidler
Og netop for Burundi ligger det lige til højrefoden at udbrede netop den økologiske produktionsform. Store dele af landet består af jorde, som aldrig – eller i det mindste ikke i umindelige tider – har været sprøjtet med pesticider og derfor i princippet allerede er økologiske.
Det skyldes dels, at bønderne aldrig har haft råd til at købe de giftige sprøjtemidler. Dels at regeringen under de kaotiske forhold i landet aldrig er nået ud i de mange afkroge af landet med deres pesticider. Derfor kan de rimelig hurtigt opnå at komme ind under en international økologisk certificering.
I gamle dage havde kongeslægten flerkoneri og havde koner, som var henholdsvis Hutuer og Tutsier, for netop at holde den politiske balance
Samtidig består landet kun af små landbrug, der i nogle tilfælde blot er på størrelse med en stor dansk kolonihave. Men jorden er særdeles frugtbar. Så selvom Burundi målt i BNP officielt er verdens fattigste land, så er der ingen hungersnød. Den store landbefolkning i det bjergrige land lever fra hånden til munden af deres egne afgrøder.
“Landet der flød med mælk og honning”
”Det er en situation, det er vigtigt at indrette sig efter, når man på én gang både vil skabe et økologisk landbrug og samtidig øge produktionen og indtjeningen, så der fx bliver råd til at sende børnene i skole. Derfor skal der satses på blandede afgrøder.
“Det hjælper ikke noget at anbefale folk at plante det hele til med avokadotræer, som først bærer frugt efter tre år. Der skal både være nogle hurtige og mere langsigtede afgrøder. Til gengæld kan jeg love, at jeg vil aftage de afgrøder, de ikke selv skal leve af, fordi jeg kan sælge dem i Danmark,” understreger Gigi.
Og med et gammeltestamentligt citat, der samtidig fortæller, at størstedelen af befolkningen – mere præcist omkring 80 pct. – er registreret som kristne, siger han:
“I mine bedste- og oldeforældres tid sagde man, at Burundi var ‘landet, der flød med mælk og honning’. Det er et mundheld, som jeg gerne vil forsøge at gøre til virkelighed igen inden for bæredygtige rammer.”
Hverken hutuer eller tutsier
Men så er der jo også lige det der med “hutuer” og “tutusier”? Det er de to forskellige stammer, der tilsammen rummer næsten samtlige indbyggere i landet, og som har tradition for at rivalisere og til tider bekrige hinanden i både Burundi og Rwanda. Det så man bl.a. resultatet af i det frygtlige folkemord i nabolandet Rwanda i 1994.
Hvor står Gigi og hans familie i den rivalisering?
“Min familie er hverken hutuer eller tutsier. Vi er baganwa – eller muganwa i ental – og betragtes som hævet over etniske skel. I gamle dage havde kongeslægten flerkoneri og havde koner, som var henholdsvis hutuer og tutsier, for netop at holde den politiske balance. Derfor har slægten ikke været belastet af politiske konflikter,” understreger han.
“Jeg har aldrig beskæftiget mig med politik. I dag repræsenterer vi tværtimod et samlingspunkt i landet. Kamatari-familien er nærmest en levende myte. Det kan jeg mærke fra det øjeblik, jeg træder ind i lufthavnen i Bujumbura og siger mit navn. Der står respekt om os,” slutter Gigi med det fulde borgerlige – eller måske skulle man nok sige det kongelige – navn Ignace Pascal von der Recke Kamatari.
Burundi har et areal på 27.834 km2, hvilket svarer til to tredjedel af Danmarks udstrækning.
Det ligger den østlige del af det centrale Afrika og grænser op til Rwanda, Tanzania, Den demokratiske republik Congo og Tanganyikasøen.
Der bor 11,5 mio. mennesker i landet, hvoraf det store flertal i de bjergrige og frugtbare landdistrikter.
Landet er officielt verdens fattigste i forhold til dets BNP.
80 pct. af indbyggerne er registrerede som kristne. 19 pct. tror på naturreligioner.
Du kan læse mere om Gigis virksomhed Ecodiverse her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her