Coronabreve – da Kim blev sur

i Karriere/POV Business af
POV BUSINESS // CORONABREVE – De to gamle studiekammerater og venner – ledelsesrådgiver Louise Orbesen og debattør, reklamemand og digital guru, Kim Jong Andersen – er begge selvstændige. De bidrager begge til POV som skribenter og de fik en opfordring fra POV’s redaktør om at skrive en artikel sammen om, hvordan det er pludselig at sidde derhjemme uden mulighed for at se sine kunder eller arbejde helt som vanligt. De besluttede sig for brevformen, nu de begge skal holde sig indendøre.

Hej Kim

Fedt at du er med på POV’s udfordring. Da redaktøren foreslog, at vi lavede en artikel sammen om corona og selvstændige, var min første tanke ”tak, men nejtak”. Nettet flyder over med artikler, kriselinjer og velmenende råd og perspektiver i disse dage. Der er ikke brug for flere af den slags.

Men, så kom jeg til at tænke på den gang i de gode gamle dage – midt i halvfemserne, hvor vi mødtes hver torsdag i din eller min lejlighed – sammen med Jesper og Peter. Altid os fire. Altid samme menu: en bøf, pulverbernaise og kartoffelbåde købt på frost klar til en tur i ovnen.

Jeg har tit tænkt på, hvornår vi skal have en revival, samle klubben og genoptage de gode diskussioner. Bølgerne gik højt, det var ikke holdninger, vi gik ned på. Jeg ved bare, at den jo nok ikke længere går med pulverbernaise.

Kim, lov mig at vi ikke skal være to kloge hoveder, der gerne vil give gode råd og hjælpe alle de andre. Det er sgu lidt kikset, synes jeg. Du er jo også selvstændig. Hvordan har du det lige nu? Kan du holde gang i forretningen? Er du ved at få økuller?

Du har jo fået smag for gastronomien, og jeg kan se på Instagram, at Jesper udelukkende drikker vine i superklassen. Dengang var det altid mig, der fik lov at stege bøfferne og røre mælk i bernaisen, men det tør jeg simpelthen ikke kaste mig ud i længere… så nu må vi tage den her på mailen. Jeg glæder mig. Også selvom vi ikke kan sige skål i god rødvin.

Louise Orbesen rådgiver topledere i erhvervslivet. Derudover har hun en fortid som strategikonsulent, headhunter og leder.
Hun har mere end 15 års erfaring med ledelse og strategi fra internationale rådgivningsvirksomheder og fra lederroller i industrien.

Lad os gå i gang.

På FB kunne jeg se, at du var blevet sur. Indigneret. Harm. Det sker jo ret tit for dig, og så slipper du galden ud på de sociale medier. Denne her gang var det regeringens udspil til selvstændige her i coronakrisen.

Vi kunne få lov til at skyde moms og skat. Det er jo ikke så fedt, når man sammenligner med det, de ansatte (både offentlige og private) kan se frem til. For at sige det mildt. Så jeg kan godt forstå, du blev sur.

Kim, lov mig, at vi ikke skal være to kloge hoveder, der gerne vil give gode råd og hjælpe alle de andre. Det er sgu lidt kikset, synes jeg.

Du er jo også selvstændig. Hvordan har du det lige nu? Kan du holde gang i forretningen? Er du ved at få økuller?

Kh. Louise


Hej Louise,

Nogle gange hjælper det at brokke sig højlydt, hvis man vel at mærke bliver hørt. Regeringen har åbenbart taget kritikken til sig.

Her kl. 12.00 annoncerede de nemlig den pakke, jeg havde efterlyst. Samme kompensationsmodel for små selvstændige som for de private lønmodtagere, der er hjemsendt, bare med omsætning / fald i omsætning som målepunkt og med en kontant håndsrækning på op til DKK 23.000 / md. Ikke noget med lån og indrullering i dagpengesystemet.

Det er også kun rimeligt. Vi selvstændige har også betalt skat og moms til den samme fælleskasse, så selvfølgelig skal vi også have vores ”fair share”, når kassen åbnes for alle andre. Det er i al fald forslaget. Nu får vi se, om de andre partier er forhandlingsvillige, da ordningen skal vedtages som et forlig.

Heldigvis er vi forholdsvis nystartede, og har ikke sat os for hårdt – og vi har stadig igangværende opgaver. Det er straks værre, når vi kigger på vores ‘pipeline’

I det mindste er der nu kommet noget fokus på selvstændiges vilkår. I en udpræget lønmodtagerkultur som den danske er der alt for mange, der slet ikke ved, hvad det vil sige at have sin egen virksomhed. Det er en skam, for dels vil en mulig recession tvinge flere ud i at starte egen virksomhed, dels vil den accelererende automatisering alligevel sende mange flere i den retning.

I Berg + Jong forsøger vi naturligvis efter bedste evne at holde skruen i vandet. Men det er klart, at vi er påvirket at situationen.

Heldigvis er vi forholdsvis nystartede, har ikke sat os for hårdt – og vi har stadig igangværende opgaver. Det er straks værre, når vi kigger på vores pipeline. Vi er alle afhængige af at sælge vores ydelser – og lige nu er det selvsagt vanskeligt at få nye møder i bogen – og dem, der var, er blevet udsat.

Selvfølgelig kan man også holde online møder med alle de tools, der findes hertil: Google Hangout, Microsoft Teams, Zoom etc., men virksomhederne/beslutningstagerne, som vi henvender os til, har lige nu fokus på deres eget kriseberedskab – og der er ikke mange, der sætter nye projekter i søen i en tid med enorm usikkerhed.

Jeg er dog ret fortrøstningsfuld, og kan sagtens få tiden til at gå. Som selvstændig rådgiver er jeg ikke vant til at sidde foran det samme skrivebord fra kl. 9-17, og vi var alligevel i gang med at udvikle og synliggøre vores firma og koncepter, og det arbejde stopper ikke, bare fordi landet befinder sig i midlertidig ”undtagelsestilstand”.

Det fylder også meget for mig pt., at Danish Digital Awards, som jeg er juryformand for, blev ramt hårdt af corona-krisen, fordi det er en større event med mange deltagere. Vi måtte udsætte både jurydagen og showet … i stedet har vi så valgt at tage både vinderafstemningen og showet online

Det er nu, det gælder om at være forberedt til, når stormen er løjet af – og dem, der holder gryden i kog og holder sig ”top of mind” står alt andet lige bedre rustet. Ude af øje, ude af sind. Det skal man ikke være.

Grunden til, at jeg er fortrøstningsfuld er i øvrigt ret enkel. Vi er specialiseret i, hvordan man positionerer og dermed differentierer en virksomhed og dens markedstilbud. Det bliver mere aktuelt og påkrævet end nogensinde før, for post-corona kigger vi måske ind i recession – og i et marked uden vækst, så bliver konkurrence til en kamp om markedsandele, når der ikke er noget at jagte ”på toppen”.

Hertil har jeg også en særlig ekspertise indenfor digital forretningsudvikling, og jeg er ret overbevist om, at virksomhederne skal hente meget af det tabte gennem de digitale kanaler, for der kommer til at gå et stykke tid, før folk vender tilbage til butikkerne.

Apropos det digitale, så fylder det også meget for mig pt., at Danish Digital Awards, som jeg er juryformand for, blev ramt hårdt af corona-krisen, fordi det er en større event med mange deltagere. Vi måtte udsætte både jurydagen og showet, da vi ikke længere kunne forsamles så mange mennesker fysisk, og i stedet har vi så valgt at tage både vinderafstemningen og showet online.

Som du ved, holder jeg også meget af at gå ud at spise. Det kan ligesom ikke rigtig lade sig gøre i disse dage – og mine tanker går rigtig meget til mange af mine venner og bekendte i restaurationsbranchen. De er hårdt ramt – og jeg beder til, at de klarer skærene

Alt i alt er jeg på det erhvervsmæssige plan således ikke så nedtrykt, men tværtimod forhåbningsfuld. En krise indebærer også nye forretningsmuligheder. Det lyder måske en smule kynisk eller opportunistisk, men det er sådan, det er.

Kim Jong Andersen, 44. Debattør, madanmelder og gourmand, digital ekspert og konceptudvikler, smagsdommer, filmbuff, underviser, foredragsholder og direktør i et management konsulent-firma. Har arbejdet i reklamebranchen i næsten to årtier, senest som kreativ direktør.

På det personlige plan er jeg mere bekymret, og håber, at vi ikke får ”italienske tilstande” med for meget sygdom og død. Det er også lidt hårdt for et socialt væsen som mig, når jeg ikke kan omgås og ses med folk, som jeg plejer.

Som du ved, holder jeg også meget af at gå ud at spise. Det kan ligesom ikke rigtig lade sig gøre i disse dage – og mine tanker går rigtig meget til mange af mine venner og bekendte i restaurationsbranchen. De er hårdt ramt – og jeg beder til, at de klarer skærene.

I sidste uge havde jeg reserveret et bord på den nu to-stjernede Restaurant Jordnær, som jeg valgte at aflyse. Det var det rigtige at gøre givet situationen – men det gjorde næsten fysisk ondt på mig.

Jeg tror i øvrigt, at vi går en ny normaltilstand i møde, hvor mange af de nye arbejdsrutiner, der opstår som følge af coronavirussen ift. mere digital kommunikation og online samarbejdsværktøjer vil bide sig fast.

Virksomhederne finder ud af, at rigtig meget faktisk godt kan lade sig gøre på distancen og uden at folk skal sidde limet fast på pinden. Det kommer sikkert til at indebære en anderledes rejsepolitik i fremtiden. Skidt for flyselskaberne, men godt for klimaet.

Du skriver, det er ”kikset” at give gode råd og hjælpe andre. Deri er vi helt uenige.

Hvorfor synes du, at det er ”kikset” at hjælpe andre? Er det ikke det, vi gør hver dag alligevel som rådgivere / konsulenter? Hvordan tror du, at vi kommer bedst igennem denne tid? Har du lavet en plan for dig selv?

Jeg har lavet en pro bono supportlinje til SMV’ere (Små og Mellemstore Virksomheder, red) og andre selvstændige, fordi jeg altid har ment, at dem der har evnerne, også har pligten. Det giver mig en vis tilfredsstillelse at gøre mig nyttig – og jeg har allerede sparret med flere ud fra devisen om, at den ene tjeneste er den anden værd.

Herudover er jeg gået ind i et nonprofit-initiativ, CoronaTech, som er en sammenslutning af gode hoveder, der samler brugbare forslag til, hvad f.eks. butikkerne kan gøre for at komme igennem de svære tider.

Jeg tror på, at den eneste måde, vi kommer helskindet ud på den anden side, er hvis alle står sammen og udviser noget solidaritet med hinanden. Især fordi, at når sundhedskrisen er drevet over, så kan vi meget hurtigt befinde os i en økonomisk krise, der også vil koste mange liv, hvis man kigger på f.eks. efterdønningerne af finanskrisen.

Hvorfor synes du, at det er ”kikset” at hjælpe andre? Er det ikke det, vi gør hver dag alligevel som rådgivere / konsulenter? Hvordan tror du, at vi kommer bedst igennem denne tid? Har du lavet en plan for dig selv?

Kh Kim


Hej Kim

Tak for dit gode og lange svar. Ligesom i de gamle dage. Som du i øvrigt slet ikke mindes i alt det, du skriver.

Jamen, jeg synes ikke, at det er kikset at ”hjælpe” andre. Tværtimod. Det er også rigtig godt at høre, at du har haft flere gode sparringssamtaler allerede. Det gør mig glad. Måske er det bare ordene og indpakningen (ikke din men noget af det, jeg læser på nettet), jeg reagerer på og måske er min reaktion forkert.

Noget af det, der gør mig gladest at se og rører mig mest er, hvordan vi mennesker reagerer i kriser. Uanset om det er ambulancen, der kører med blå blink nedad motorvejen eller en ældre dame, der vælter på cykelstien eller en coronakrise, som sætter landet i undtagelsestilstand og mange menneskers skæbne i en usikker tilstand.

Hver gang sådan noget sker, oplever jeg, hvordan mennesker instinktivt sætter alt til side. Kører lynhurtigt ind til siden, styrter hen til den gamle dame, eller samles for at være der for hinanden på de måder, der bedst giver mening. Der er dybt livsbekræftende. Det er alt andet end kikset at hjælpe hinanden.

Men hver gang, at Knud, Børge og Bente slår sig selv op som den store alfaderlige figur på de sociale medier, der nu skal mane til besindighed med gode råd fra øst og vest, så skal jeg være ærlig at sige, at jeg springer hurtigt over og finder noget mindre prætentiøst at læse

Samtidig med det (og det kan være, at det er same-same but different) oplever jeg en masse mennesker, der gerne vil være den kloge, den der hjælper alle os andre (hjælpeløse) og skriver bedrevidende indlæg om, hvordan vi skal opføre os og ikke opføre os.

Det giver mening for mig, når dronningen gør det. Så har det en betydning på samme måde, som det har, når den gamle og vise bedstemor eller -far samler familien.

Men hver gang, at Knud, Børge og Bente slår sig selv op som den store alfaderlige figur på de sociale medier, der nu skal mane til besindighed med gode råd fra øst og vest, så skal jeg være ærlig at sige, at jeg springer hurtigt over og finder noget mindre prætentiøst at læse.

Det er det prætentiøse, det vurderende og det bedrevidende, jeg ikke kan lide. Jeg kan bedre lide det enkelte menneskes eget eksempel: hvordan har jeg det, hvordan oplever jeg det – og så kan andre spejle sig og danne deres egne meninger ud fra det.

Fedt at se regeringens seneste udspil. Det er da seriøst en hjælp for mange. Og ja, jeg er helt sikker på, at det har hjulpet, at du og andre har råbt op, samlet sig i den nye forening for selvstændige og sat ord på det, der skal til.

Jeg elsker, når du bliver sur og brokker dig. Det giver mig altid god energi. Bliv endelig ved med det. Ikke mindst fordi det er det, de sociale medier kan. Skabe en stemning, et fællesskab og en bevægelse.

Jeg skriver på en bog, og det er sjovt. Så har jeg møder (online) med mine klienter. Jeg er i gang med et stort lederprogram for en kendt dansk virksomhed. Mine foredrag og 1:1-ledersparring er blevet rykket, men ikke aflyst

Hvordan har jeg det?

Jeg har det faktisk godt. Jeg er ikke syg, selvom jeg tolker alle små symptomer – hovedpine, lidt snottet næse, ondt i maven – som corona.

Jeg er enormt produktiv. Jeg sidder ved min computer fra 8-18 hver dag. Ikke fordi jeg synes, jeg skal, men fordi jeg er helt tændt og har lyst. Jeg skriver på en bog, og det er sjovt.

Så har jeg møder (online) med mine klienter. Jeg er i gang med et stort lederprogram for en kendt dansk virksomhed. Mine foredrag og 1:1-ledersparring er blevet rykket, men ikke aflyst.

For fem minutter siden ringede telefonen, og det var en, der ville hyre mig til et foredrag i et netværk af topledere. For at være ærlig er al den tid, jeg har fået foræret lidt af en gave: jeg får virkelig skrevet på min bog, og det føles godt.

Resten af familien er hjemme. Emilie går i skole fra 8-14. Hun er helt klistret til skærmen, har Google hangouts med læreren og kammeraterne og en hel masse opgaver, der skal afleveres med kortere eller længere frister. Hun synes, det er lidt kedeligt, men hun hænger i.

Søren har forskanset sig på sit kontor. Han står stadig op klokken seks og så arbejder han ellers derudaf. Mange videomøder, online-konferencer og en masse snak om, hvordan de skal få firmaet (advokat) gennem corona. Søren har det sværest. Han savner at komme afsted og ud at møde kollegerne. Han er den, der er tættest på at få økuller herhjemme.

Jeg plejer at træne på hold (reformer og løb), og det er virkeligt svært at motivere mig selv til at komme ud, når der ikke er nogen, der står at venter.

Det er en indre stemme, der synes, at det også skal være lidt hyggeligt, nu hvor vi alle skal være hjemme hele tiden. Men det holder ikke. Jeg trænger til frisk luft og bevægelse

Til gengæld drikker jeg lidt mere rødvin om aftenen og spiser slik til filmen. Det er en indre stemme, der synes, at det også skal være lidt hyggeligt, nu hvor vi alle skal være hjemme hele tiden. Men det holder ikke. Jeg trænger til frisk luft og bevægelse.

Hvor bekymret er du over corona? Tror du, at vi kommer igennem? Hvad bliver konsekvenserne og de største tab? Hvem tror du, der bliver hårdest ramt? Når alt støvet har lagt sig. Og hvornår tror du, at det lægger sig?

Kh. Louise


Hej Louise,

De gamle dage er ved at fortone sig i fortidens tåger, men lige præcis vores lille madklub husker jeg med stor glæde – selvom jeg nok ville have svært ved at sætte Knorr bearnaise og frysekartofler til livs i dag :). Vi må samles igen og selv piske den bearnaise!

Jeg er helt enig i, at det er ganske ulideligt med alle de bedrevidende og belærende og ulideligt formanende Kloge-Åge-typer, der i disse dage ser sig som myndighedernes forlængede arm – uden overhovedet at have nogen autorisation eller særlig kompetence andet end at ville hævde sig.

Vi ser både de bedste og værste sider i folk. På den ene side ser jeg en stor hjælpsomhed – og på den anden side en lige så stor egoisme

Lige nu ser vi både de bedste og værste sider i folk. På den ene side ser jeg en stor hjælpsomhed – og på den anden side en lige så stor egoisme. Der er meget ”virtue signalling”, hvor folk udadtil pudser glorien, men samtidig ser vi også en adfærd, der som Dronningen sagde i går aftes, kan virke decideret hensynsløs.

Heldigvis synes jeg, at vi har nogle myndigheder og en regering, hvis ageren jeg har respekt for – og ikke mindst et sundhedsvæsen vi skal være taknemmelige for. I det hele taget ser vi i disse dage og timer værdien af at have en stærk offentlig sektor og et velfærdssamfund som det danske.

Selv under en nedlukning fungerer det meste. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan Coronavirussen kan udvikle sig i USA i et system, hvor man slet ikke er i stand til at tage de samme forholdsregler og iværksatte hjælpepakker på samme niveau.

Lederprogrammer og foredrag lyder som noget, der kræver en eller anden form for nærvær. Jeg tror, vi post-corona bevæger os endnu mere ind i en ”High Tech, Low Touch”-verden.

Har du overvejet, hvordan du kan tage dine ydelser mere online? Det er i al fald noget, jeg spekulerer en del over i de her dage, fordi Søren og jeg også er rådgivere, der er vant til at have meget personlig kontakt med kunderne.

I øvrigt fedt, at du er kommet godt i gang med dit bogprojekt – jeg glæder mig virkelig meget til at læse den. Måske man kan få en forsmag, inden den rammer boghandlen?

I forhold til familielivet, så er jeg spændt på at se, om skilsmisseraten vokser i de kommende måneder.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at disse uger hvor alle familiemedlemmer er tvunget til at bruge langt mere tid sammen på matriklen, måske i virkeligheden opleves ret belastende for mange børnefamilier

Trods al vores snak om ”kvalitetstid med børnene” og ”mindre arbejde, mere tid med familien”, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at disse uger hvor alle familiemedlemmer er tvunget til at bruge langt mere tid sammen på matriklen, måske i virkeligheden opleves ret belastende for mange børnefamilier.

Så er det nok meget godt samtidig at skrue lidt op for hyggen med god rødvin og Netflix. Får du i øvrigt set nogle gode serier for tiden?

Coronavirussen er naturligvis en stor trussel stadigvæk. Jeg er ikke epidemiolog, så jeg ikke kan sige noget med sikkerhed, men tror, at vi i Danmark slipper forholdsvis billigt, fordi der er grebet ganske dramatisk ind – og vi har heller ikke den samme demografi eller de samme fattige forhold som i Sydeuropa, hvilket alt andet lige også burde lægge en dæmper på antallet af dødsfald.

Kigger man til Sydkorea, kan man også se, at det er muligt at bremse udviklingen ved hurtig og effektiv indgriben – og gudskelov ser tallene og situationen også helt anderledes ud i Kina nu. Min største bekymring er helt klart, hvordan det kommer til at gå i USA. Hvis verdens største økonomi for alvor rammes af nedlukninger, så kigger vi ned i et relativt sort hul.

Om alt går vel, har jeg en antagelse om, at vi kommer ud på den rigtige side efter påske, og at vi vender tilbage til en ny normaltilstand lige inden sommer. Virussen vil dog på det tidspunkt have ført mange ofre med sig i kølvandet. Ikke bare af syge og – tror jeg stadig – forholdsvis få døde, men af især mindre virksomheder og selvstændige, der blev nødt til at dreje nøglen rundt og af de lønmodtagere, der endte med at blive afskediget.

Worst case, står vi til en ”double whammy”. Først en sundhedskrise og så en økonomisk.

Hvad tror du, at virksomhedernes primære fokus bliver i andet halvår? Vil vi se, at strategierne bliver lagt på hylden til fordel for en masse taktiske tiltag i stedet? Eller tror du, at de slår koldt vand i blodet, da den grundlæggende økonomi i samfundet før udbruddet var ganske sund?

Og den sidste kommer muligvis til at koste endnu flere menneskeliv over en længere periode globalt. Folk, der bringes ud i armod, er af gode grunde mere tilbøjelige til at blive syge, ubehandlede og begå selvmord. Vi må dog tage kriserne i den rækkefølge, de kommer. Lige nu er menneskeliv og sikkerhed i al fald det vigtigste.

Det er de færreste virksomheder, der kan indhente den tabte omsætning, og de vil have et naturligt fokus på at nedbringe omkostningerne for at redde bundlinien.

Man kan dog håbe på, at de ikke kun trimmer omkostningerne, men også griber muligheden for at erobre terræn i forhold til konkurrenterne – alle kan spare, men det er ikke alle, der kan tage en større del af markedet, hvis de vælger at gå på lavt blus.

Hvad tror du, at virksomhedernes primære fokus bliver i andet halvår?

Vil vi se, at strategierne bliver lagt på hylden til fordel for en masse taktiske tiltag i stedet? Eller tror du, at de slår koldt vand i blodet, da den grundlæggende økonomi i samfundet før udbruddet var ganske sund?

Optimistisk set håber jeg dog på, at vi kan begynde at komme til hægterne inden sommer, og eftersom mange nok vil vælge at blive i landet, kan det måske hjælpe lidt på at stimulere den hjemlige efterspørgsel, især indenfor de brancher, der er en del af oplevelsesøkonomien.

Kh Kim


Hej Kim

Ja, lederprogrammer, sparring og den slags kræver nærvær. Enormt meget af det, der sker i sådan et rum er nonverbalt, og jeg bruger meget tid på at mærke mig ind i den energi, der er mellem mig og den, jeg taler med.

Derfor er det ikke en mulighed at løfte det over i en online-verden. Det er klart, at jeg på den måde kommer til at miste forretning i coronatiden. Indtil videre mindre end jeg havde frygtet. Ja, faktisk ikke noget, for det er som sagt kun blevet rykket og jeg har stadig sendt mine fakturaer, som havde vi holdt planen.

Nu er det sådan, at jeg har besluttet mig for at skrive en del i år (to bøger, en længere eksamensopgave og klummer med en højere frekvens, end jeg har gjort tidligere).

Det er vigtigt for mig at få mere tid til at skrive, så det har fra årets start været en prioritet. Når corona så rammer og tvinger mig til at være hjemme, så betyder det bare, at jeg flytter noget af den planlagte skrivetid i april, maj og juni frem.

Selvstændige har selv valgt et liv udenfor faste rammer, fagforeninger og sikkerhedsnet. Det har de, fordi friheden og skabertrangen vægter tungere. Nu er det nu, at det skal i spil: kreativiteten, skaberkraften og viljen til at gå frem, når det er hårdt

Det er jo ikke noget, særligt mange kan gøre, men når det er sagt, så undrer jeg mig faktisk lidt over den der ”hjælp mig”-mentalitet, der rammer selvstændige i stor stil lige nu.

Selvstændige har selv valgt et liv udenfor faste rammer, fagforeninger og sikkerhedsnet. Det har de, fordi friheden og skabertrangen vægter tungere. Nu er det nu, at det skal i spil: kreativiteten, skaberkraften og viljen til at gå frem, når det er hårdt.

Jeg er sikker på, at alle selvstændige er i fuld sving, men jeg savner, at offermentaliteten i medierne bliver skiftet ud med handlekraft.

Du spørger, hvad virksomhederne gør efter sommer. Bliver de taktiske og opportunistiske, eller holder de fast i det langsigtede og strategiske?

Det tror jeg ikke, der findes et simpelt svar på.

Jeg tror, at dem der har penge på kistebunden, benytter lejligheden til at komme foran i bussen. De bliver endnu mere langsigtede og vil lave nogle strukturelle angreb. De andre, som lider lige nu (transport, rejse, oplevelse, osv), kommer til at gispe efter vejret i vandoverfladen. Det bliver kortsigtet overlevelse og nogle vil dø.

Noget af det der har glædet mig mest i krisen, er det samarbejde, vi har set mellem det private og offentlige. De har virkelig stået sammen og fået store aftaler på plads på helt ufattelig kort tid. Dag efter dag. Wow.

Jeg tror, som jeg har skrevet om i mange af mine klummer, at det 21. århundredes største udfordringer (klima, ulighed og stress/ meningstomhed) kun kan løses i et oprigtigt samarbejde mellem stat og privat. Slut med kampen mellem interesser, nu er der én fælles interesse og det er at redde kloden og de mennesker, der bor på den.

På sin egen skræmmende måde har corona en stor, stor lektie til os alle

  • Vi skal arbejde sammen på tværs af traditionelle interesser. Det er ikke kapitalen mod arbejderne…. Det er fælles front.
  • Vi skal arbejde med langt større frihed. Teknologien gør, at vi kan arbejde hvor, hvornår og hvordan vi gerne vil. Det lærer vi netop i disse dage.
  • Vi skal arbejde på andre måder end 9-17. Lige nu bliver mange menneskers arbejdsliv kastet op i luften. Det bliver spændende at se, om flere finder andre måder at tjene penge på. Det er i øvrigt det, min bog handler om.

Kim, hvis ikke denne artikel skal blive monsterlang, må vi hellere stoppe.

Jeg vil sige tak herfra. Det har været en stor fornøjelse at mærke din energi, dit intellekt og ikke mindst dit aldrig svigtende engagement i den verden, vi lever i – og i de mennesker, der bor her.

Vi ses IRL. Louise  


Selv tak, Louise.

Kh Kim

PS: paradoksalt nok er klimaet pt. den store vinder pga. den neddroslede aktivitet – men måske også den store taber, for der er ingen ansvarlig politiker, der vil forhøje skatter og afgifter i en lavkonjunktur…og stakkels Arne, der skulle tidligt på pension. Det kan han godt glemme. Staten har lige brugt hele råderummet.

PPS. Og så en enkelt replik til dit udsagn om ”offermentalitet”: Jeg er enig med dig, at man som selvstændig skal udvise noget handlekraft selv, men jeg tror også, vi skal erkende, at det er begrænset, hvad mange kan gøre, fordi det er staten, der har sat dem ud af spillet med beslutningerne om at lukke Danmark ned.


Topbillede: Louise Orbesen og Kim Jong Andersen stillet til rådighed af forfatterne.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt kvalitetsmedie, der publicerer journalistik i form af nyhedsanalyser, anmeldelser, klummer, essays, debatindlæg samt kurateret borgerjournalistik indenfor især samfunds-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Seneste artikler om Karriere